OK26
Vi forhandler skolelederes vilkår i den offentlige overenskomstfornyelse OK26. Vi gør os umage for at sikre vores medlemmer de bedste løn- og ansættelsesvilkår.
Overenskomstfornyelsen for ledere på undervisningsområderne i kommunerne, regionerne og staten bliver varetaget af LC i samarbejde med LC Lederforum.

Skolelederforeningen i OK26
Alle offentligt ansatte skal have nye overenskomster i 2026. Overenskomstfornyelsen for ledere på undervisningsområderne i kommunerne, regionerne og staten bliver varetaget af LC i samarbejde med LC Lederforum.
LC Lederforum er en sammenslutning af alle ledergrupperne fra de selvstændige lederorganiseringer i LC. Medlemmer af LC Lederforum er Frie Skolers Ledere, Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, der varetager sekretariatsfunktionen.
Status på OK26
22. april 2026
Klart JA til OK26
Skolelederforeningens medlemmer har nu stemt om OK26-overenskomsten sammen med Uddannelseslederne.
Urafstemningen lukkede i dag onsdag den 22. april 2026 klokken 09.00.
På Skolelederforeningens område har 96,5 procent stemt JA til overenskomsten.
Stemmeprocenten er på hele 64,5 – hvilket er en højere stemmeprocent end ved både OK24 og OK21.
I Skolelederforeningen har en samlet hovedbestyrelse anbefalet at stemme ja.
Resultatet glæder derfor Dorte Andreas, formand.
”Skolelederforeningens medlemmer har godkendt overenskomsten med et markant flertal,” siger Dorte Andreas, som også hæfter sig ved den høje stemmeprocent.
”Tak til alle, der har stemt”.
Dorte Andreas:
”Vi er glade for de markante lønstigninger, særligt til mellemledere. Vi er også tilfredse med, at der nu kommer et tydeligt fokus på skoleledernes arbejdsmiljø”.
På Uddannelsesledernes område har 93 procent stemt JA til overenskomsten.
I LC blev det også et markant JA til de kommunale og regionale områder. hvor JA-procenten samlet er 80,5 procent.
—
9. april 2026
URAFSTEMNING: Det er nu, du skal stemme
Opdateret 22. april 2026: VALGET ER LUKKET
Urafstemningen om OK26-resultatet på det kommunale, regionale og statslige område begynder fredag den 10. april kl. 8.00 og slutter onsdag den 22. april 2026 kl. 9.00.
OK26-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet.
Det er nu tid til at stemme om resultatet.
Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail med link til at stemme i løbet af torsdag den 9. april eller fredag den 10. april 2026.
Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen kan du stemme direkte med MitID (VALGET ER LUKKET).
Vi anbefaler at stemme JA
Skolelederforeningens hovedbestyrelse samt foreningens formandskab anbefaler medlemmer af Skolelederforeningen til at stemme ’ja’.
Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.
—
Fra 23. marts 2026
OK26 forlig i kommunerne: Markante lønstigninger og fokus på ledernes arbejdsmiljø
Forhandlingerne om fornyelsen af lederoverenskomsten på folkeskoleområdet har været længe undervejs, men resultatet har været værd at vente på: Markant lønløft til særligt mellemledere og tydeligt fokus på det bæredygtige lederliv.
Skolelederforeningen har nu forhandlet en aftale på plads med KL om OK26.
Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:
- Markante lønstigninger til særligt mellemledergruppen + lønstigninger og en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle
- En fælles løsning med KL om drøftelserne af skoleledelsernes arbejdsmiljø, som sætter skoleledernes TR i centrum for drøftelserne
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, er godt tilfreds med aftalen, da Skolelederforeningen netop har haft særligt fokus på mellemledergruppen og det bæredygtige lederliv i forhandlingerne:
”Aftalen giver et tiltrængt og væsentligt lønløft til mellemlederne. Vi har samtidig presset på for at få et tydeligt fokus på lederens arbejdsmiljø med i aftalen. Det har vi nu opnået.”
Læs mere
OK26 resultater
Det kommunale område
KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig med samlet ramme på 9,2 % og en teknisk korrektion på 0,2 %.
Overenskomsten er gældende for tre år med første lønregulering 1. april 2026.
Overenskomsten omfatter:
Løn
- Generelle lønstigninger på 6,27 %
- Pulje målrettet kommunale ledere
- 2 % til specifikke forhandlinger
Fritvalgsordning
- Fritvalgslønkontoen udbygges med mulighed for løn under afholdelse af frihed.
- Fritvalgsordningen udvides med én fritvalgsdag for ansatte, som ikke er omfattet af seniorfrihed eller ret til omsorgsdage.
Barns sygdom
- Mulighed for fravær med løn ved barnets 3. sygedag
- Mulighed for fravær med løn på hjemkaldelsesdag, uden den tæller som 1. fraværsdag.
Forbedrede barselsvilkår, bl.a.
- Lønretten i forældreorlovsperioden udvides med to deleuger fra 6 til 8 uger.
Læs mere
Skolelederforeningens gennemgang af forliget (Powerpoint)
Pressemeddelelse fra Forhandlingsfællesskabet
Økonomisk overblik det kommunale forlig

Opdateret 23. marts 2026
Så meget stiger din løn
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende 3 år for alle ansatte i kommunerne. For Skolelederforeningens medlemmer har foreningen forhandlet et ekstraordinært lønløft 1. april 2027 særligt for mellemledergruppen. I grafikken har taget udgangspunkt i 4 grupper og den landsdækkende gennemsnitsløn for disse grupper. Der er tale om den samlede løn inkl. lokalt aftalte tillæg ex. pension.

Parterne på det statslige område er nået til enighed om et treårigt generelt forlig, der blandt andet sikrer en samlet ramme på 8,7 procent og mulighed for flere dage hjemme med syge børn.
CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, der forhandler for medarbejderne på de statslige arbejdspladser, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der forhandler for statens vegne, er enige om en generel aftale for de i alt 200.000 statsligt ansatte.
Aftalen har en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, der rummer blandt andet generelle lønstigninger på 6,37 procent over tre år og indførelse af barnets 0. og 3. sygedag, så forældre fremover kan være hjemme med barnet på hjemkaldelsesdagen og tre dage derefter.
Derudover etableres en fritvalgsordning, der blandt andet giver mulighed for to nye årlige seniordage for medarbejdere over 62 år og en ’fritvalgsdag’, der gælder fra og med det år, man bliver 41.
OK26 forlig i staten:
Forhandlingerne om fornyelsen af organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler har været udskudt grundet folketingsvalget, men er nu afsluttet med et tilfredsstillende resultat.
Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:
Forhøjelse af intervallønnen for øverste ledere med 10.001 kr. (31. marts 2012 -niveau) pr. 1. april 2027. Det gælder både for øverste ledere på private gymnasiers grundskoler og frie fagskoler.
Herved skabes der forhåbentlig et tiltrængt rum for lokal løndannelse også for mellemledere.
Alle ansatte bliver omfattet af den gældende aftale om jubilæumsgratiale.
Gratialet udgør pr. 1. november 2025 henholdsvis 7.495 kr. (25 år), 9.493 kr. (40 år) og 11.242 kr. (50 år).
Læs mere
Sammenfatning af forlig i staten
Der er opnået enighed mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2026.
Forhandlingsprotokol – LC
Pressemeddelelse fra Forhandlingsfællesskabet
Præsentation af forliget
OK26 krav
Skolelederforeningens hovedbestyrelse har vedtaget, hvilke krav der skal stilles til overenskomstforhandlingerne i 2026.
Kravene har løbende været behandlet og dækker både det kommunale, regionale og statslige aftaleområde. De samles med kravene fra de øvrige lederorganisationer i LC-Lederforum.
Her er en oversigt over de temaer, som Skolelederforeningens krav fordeler sig inden for.
1. Alle medlemmer i Skolelederforeningen skal have mere i løn
- Forbedring af reallønnen for alle medlemmer gennem generelle procentvise lønstigninger
- Bevarelse og sikring af reguleringsordningen
Hvis der kommer penge til forhandlinger af de specielle overenskomster, ønsker foreningen at sikre:
- Lønforbedringer for de lavest lønnede ledere
- Fokus på at gøre ledelsesjobbet attraktivt i hele karriereforløbet via lokal løndannelse
- Udbygning af fritvalgsmodellen (løn og pension)

2. Alle medlemmer i Skolelederforeningen har ret til et bæredygtig lederliv
Et langtidsholdbart eller bæredygtigt lederliv handler bl.a. om energi og overskud, at opleve balance mellem arbejdsopgaver og personlig trivsel. Lederne skal opleve et reelt ledelsesrum, kunne få sparring og have et godt netværk og at have mulighed for at prioritere i opgaverne. Derfor lyder kravene:
- Modernisering og forbedringer af de generelle regler for merarbejde for medarbejdere uden højeste arbejdstid
- Fjernelse af barriere for et mere fleksibelt arbejdsliv for ledere
- Bedre sikring af ledelsens arbejdsmiljø – etablering af selvstændig AMR for ledere
- Sikring af ledelseskraft ved nye større opgaver og vakancer
- Øget fokus på brug af seniorordninger for medarbejdere uden øverste arbejdstid
3. Ledere skal have bedre muligheder for at tage efteruddannelse
Skolelederforeningen stiller krav om at:
- Sikre mulighed og ressourcer for kompetenceudvikling af ledere – særligt fokus på nye ledere
- Der skal være dialog om opgaveporteføljen i ledelsesteamet, når ledere er på efteruddannelse – dialogen skal tages i forbindelse med den obligatoriske udviklingsplan.
ER AFHOLDT - Bliv klogere på OK26 – deltag i webinar med foreningens formandskab
- AFHOLDT: Onsdag den 4. juni 2025 klokken 15.00-16.00
- AFHOLDT: Onsdag den 11. juni 2025 klokken 15.00-16.00
Tidslinje for OK26 i Skolelederforeningen

Januar-marts 2026
Forhandling pågår
Marts 2026
Begynder de første forhandlingsløsninger at være klar
Marts/April 2026
Sendes forhandlingsresultaterne til afstemning hos medlemmerne
December 2025
Kravudveksling med arbejdsgiverne
Efterår 2025
Kravene drøftes og koordineres i LC Lederforum og med LC
August 2025
Hovedbestyrelse udtager Skolelederforeningens krav
Kontakt os
Har du spørgsmål til OK-26? Skriv eller ring til en medarbejder direkte – du kan også altid kontakte os på skolelederne@skolelederne.org og tlf. 7025 1008
