God beslutning ikke at lovgive om skærme
Selvom ministeren har været kritisk over for skærmforbruget i skolen, kommer der ikke et forbud. Skoleledelserne skal tage ansvaret, og det er den helt rigtige vej at gå mener skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
I et brev til landets skoleledere slår børne-og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fast, at der ikke kommer noget lovforslag om et generelt forbud mod skærme i den danske folkeskole.
Ministeren har tidligere været i tvivl om, hvorvidt der var brug for et forbud, men efter en diskussion i regeringen er han klar til at fremlægge regeringens politik, som ikke er et forbud, skriver Politiken.
Det glæder Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, at politikerne er kommet til den beslutning.
Vi er optaget af, hvordan vi kan give folkeskolen mere frihed til at indrette sig, så skolerne lokalt kan skabe den skole, der passer til eleverne. At lovgive om brugen af mobiler ville være den helt forkerte vej at gå”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Skolerne tager ansvar
I stedet bliver der i brevet opfordret til, at skolelederne tager ansvar for elevernes skærmforbrug:
”Det sker allerede. Vi ved, at langt de fleste skoler allerede har en politik på området. Pointen er, at de ikke er ens. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan den bedste mobilpolitik skal være, og derfor er det helt rigtigt at lægge beslutningen ud på skolerne”.
— siger Claus Hjortdal
I løbet af næste skoleår vil børne-og undervisningsministeriet komme med anbefalinger til elevers skærmforbrug. Claus Hjortdal gør opmærksom på, at det ikke kun er i skoletiden, at mobilen fylder:
”Der er brug for en generel debat om brugen af mobilen. Et er, hvad der sker i skoletiden, men i fritiden spiller mobilen en langt større rolle i børn og unges liv, så udfordringen er ikke alene skolens”, siger Claus Hjortdal.
Læs også vores Guide til gode digitale vaner, og se videoen Sunde digitale vaner starter i hjemmet.
Foto: Colourbox
Enighed om 6 principper for frisættelse af folkeskolen
De syv folkeskoleparter i Sammen om skolen er blevet enige om 6 principper for, hvordan folkeskolen bør ledes og sættes fri, og forventningen er, at der bliver lyttet med fra Christiansborg.
Frisættelse af folkeskolen har længe stået på den politiske dagsorden, og nu har parterne i Sammen om skolen i fællesskab spillet ud med 6 principper, der bør være rettesnoren.
”Når vi kan nå til enighed om så svære punkter, så viser det vigtigheden for os alle sammen, og jeg håber, at politikerne på Christiansborg lytter med”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Centralt i principperne er, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed.
Claus Hjortdal lægger ikke skjul på, at en større frihed kræver et ledelsesmæssigt mod, og drøftelser af ledelsesrollerne og samspillet på alle niveauer:
”Det vil kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige fremfor dikterende. Forvaltningen mere understøttende fremfor kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger”.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Væk med 10 love og regler
Udover de 6 principper foreslår parterne også at fjerne eller ændre 10 konkrete statslige love og regler. Det handler blandt andet om at forenkle lærerplaner og afskaffe kravene til fagenes timetal.
”Friheden, det vil give, er muligheden for, at den enkelte skole kan udvikle skolen, så den passer til de elever, der er indskrevet, og til de visioner og ønsker man har på netop den skole. Vi skal have skabt en mere varieret og motiverende skole for alle elever og et lokalt ejerskab til skolen”, siger Claus Hjortdal og forklarer:
”Erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk viser, at friheden både har givet mere engagement og gladere elever og medarbejdere. Elever, der er glade for at gå i skole, er en god forudsætning for at lære noget”.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Folkeskolens parter i Sammen om skolen er – udover Skolelederforeningen – KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.
Læs parternes fælles perspektiver på frisættelse af folkeskolen
Modelfoto: Klaus Holsting
6 principper for styring og ledelse af folkeskolen
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
- Folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt og med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og dømmekraft. Det sker i et forpligtende samarbejde med skolebestyrelsen og inde for dennes principper. Samtidig sker det i dialog med skolens elevråd.
- Den enkelte skoles kvalitet udvikles og følges i tæt samarbejde mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen og med støtte fra forvaltningen.
- Skoler indgår i et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere med afsæt i den enkelte skoles behov og skaber gode rammer for samarbejdet lokalt på skolerne mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og elever. Ledere, skolebestyrelser, medarbejdere og elever gør opmærksom på, hvis initiativer fra kommunalbestyrelsen ikke skaber værdi på skolerne.
- Kommunalbestyrelsen har ansvar for folkeskolen, herunder SFO. Den sætter retning for det lokale skolevæsen med afsæt i et tæt samarbejde med repræsentanter for elever, medarbejdere, forældre og ledere. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på at begrænse antallet af mål og sideløbende indsatser.
- Staten sikrer en fælles ramme for folkeskolen med gode muligheder for at lave folkeskole og SFO, der fremmer børn og unges faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel med afsæt i prioriteringer og kompetencer på den enkelte skole. Staten fjerner lovgivning, som detailstyrer uden at bidrage til at skabe kvalitet på den enkelte skole.
- Staten følger kvaliteten i folkeskolen, herunder SFO, for at kunne understøtte skoler og kommuner med afsæt i lokale behov og med henblik på opbygning af lokal kapacitet.
Rekrutteringsudfordringen er en fælles opgave
Vi må løfte i flok for at få flere uddannede lærere til folkeskolen.
Det var der bred enighed om, da der i dag blev afholdt høring på Christiansborg om rekrutteringsudfordringen i folkeskolen. For hvordan får vi flere uddannede lærere til folkeskolen?, lød spørgsmålet.
“Det er et alvorligt emne og en kæmpe opgave, som vi må løse sammen – både politikerne på Christiansborg og ude på de enkelte skoler,” siger Claus Hjortdal,
Skolelederforeningens formand, som deltog i et panel sammen med politikere og aktører i og omkring folkeskolen.
Claus Hjortdal fremhæver, at det handler om at sikre økonomi og bedre rammer og vilkår for at kunne lykkes som lærer – hvilket der arbejdes på i partnerskabet Sammen om skolen. Herudover handler det også om at se på lovgivningen samt om, at der lokalt er fokus på opgaven.
På høringen blev der også talt om, hvordan man kan fastholde de uddannede lærere, som allerede arbejder i folkeskolen.
“Vi må blandt andet styrke folkeskolens og lærernes omdømme. Det fortjener både skolen og lærerne,” siger Claus Hjortdal.
Høringen var arrangeret af Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen i samarbejde med Astrid Krag (S).
Hold fast i det, der virker
Der er gode takter i Reformkommissionens seneste anbefalinger, men Skolelederforeningens formandskab tvivler på, at det vil løse udfordringen med at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I rapporten ”Nye reformveje 2” anbefaler Reformkommissionen, at 10. klasse nedlægges til fordel for en ny toårig uddannelse HPX, som skal være en blanding af 10. klasse og grundforløbet på EUD. Samtidigt lægges der op til, at det faglige niveau i gymnasiet bliver hævet, og det bliver kun muligt at tage gymnasiet direkte efter 9. klasse.
“Får vi færre, der ikke får en ungdomsuddannelse? Det er jeg ikke sikker på”, siger formand Claus Hjortdal og forklarer:
“Eleverne tvinges til at vælge tidligt. Mit gæt er, at en stor del fortsat vil vælge gymnasiet, men vil knække nakken på det, fordi de ikke har haft mulighed for at tage 10. klasse for enten at modne eller få et fagligt løft”, siger Claus Hjortdal.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mens efterskolerne mister 10. klasse, bliver tilskuddet til et efterskoleophold hævet i 8. og 9. klasse, så det bliver betydeligt billigere at sende et barn på efterskole.
“Det undrer mig, at man ønsker at få flere elever til at vælge efterskole i 8. og 9. klasse. Det vil ikke sende flere på EUD, nærmere tvært imod. Så hvorfor prioritere et privat tilbud, når den offentlige skole gør det bedre på dette område?”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Næstformand Dorte Andreas undrer sig over, at kommissionen ikke holder fast i det, vi kan se, virker i dag.
“De kommunale 10. klasser lykkes med at få mange elever på erhvervsuddannelser, og de fleste af dem gennemfører. Det år har vist sig at være givet godt ud”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Tidlige indsatser er den rigtige vej at gå
I rapporten kommer kommissionen også med anbefalinger, der retter sig mod dagtilbud. Anbefalingerne går på, at der skal sættes ind med forebyggende indsatser mod mistrivsel inden skolestart. Netop det har Skolelederforeningen tidligere peget på, som en rigtig vej at gå.
“Alt for længe har vi symptombehandlet børn og unge, når skaden er sket. Mistrivsel blandt børn og unge opstår ofte inden skolen, og skolen møder udfordringerne i forstærket form, hvis der ikke bliver sat ind i barnets første leveår”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Konkret foreslår kommissionen genindførslen af skolepsykologuddannelsen, sprogvurdering af alle treårige, og at der skal sættes tidligere ind med en mini-PPV og – før den endelige PPV er udarbejdet – med hjælp til børn og unge, der vurderes at have brug for en indsats.
“Den rette hjælp er i dag forbundet med al for meget ventetid, der bidrager til, at børnenes problemer vokser sig større. Der skal sættes tidligere ind og fokus på tidlig hjælp til alle i mistrivsel – også dem, der ikke har en diagnose”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Om reformkommisionen
Reformkommissionen (Kommission for 2. generationsreformer) blev nedsat af den tidligere regering i oktober 2020, og blev sat i verden for at komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig høj grad har formået at tage hånd om.
I april 2022 præsenterede kommissionen sine første anbefalinger. Blandt disse var en forkortelse af en række kandidatuddannelser fra to til et år samt en afskaffelse af SU på kandidatuddannelsen.
Den nuværende regering har bedt kommissionen om at gøre sit arbejde færdigt, som de gør med denne rapport og en sidste om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, der udkommer den 23. maj 2023.
Reformkommisionens pejlemærker
Kommissionen har valgt tre overordnet pejlemærker, der vil være styrende for retningen på de reformforslag som den fremlægger.
Pejlemærkerne er:
- Social mobilitet
- Beskæftigelse
- Produktivitet
Medlemmer af reformkommisionen
- Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Modelfoto: Klaus Holsting
God nyhed: Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes
Skolelederforeningen er godt tilfreds med, at der er lyttet til anbefalingerne om, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes på deres uddannelsesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse.
Alle Folketingets 12 partier har fredag indgået en politisk aftale, der afskaffer den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV).
Skolelederforeningen er glad for, at der er lyttet til blandt andre foreningens anbefalinger om at skrotte UPV’en. Allerede tilbage i 2019 fremlagde Skolelederforeningen, at der bør være fokus på at understøtte de unge og ikke presse dem, når det gælder elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslaget var ét af Skolelederforeningens 40 forslag til forenklinger i folkeskolen. SE DE 40 FORSLAG HER (pdf)
“UPV’en har ikke fungeret efter hensigten. Det glæder os, at eleverne ikke længere kan blive stemplet som ikke-uddannelsesparate. Det er vigtigt at fokusere på de unges styrker og muligheder frem for begrænsninger”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Med afskaffelse af UPV’en skal eleverne ikke længere vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse.
Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio.
I slutningen af marts afleverede Skolelederforeningen sammen med de øvrige parter i Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen et sæt anbefalinger til politikerne omkring ændring af UPV’en.
“Det er meget positivt, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger. Med afskaffelse af UPV’en signaleres det, at alle er parate og gode til noget. Det er glædeligt”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Arbejdsgruppen er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen i oktober 2021.
Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.
Modelfoto: Klaus Holsting
Frisættelse, faglighed og fællesskab
På årets første formandsmøde i Skolelederforeningen fik vi besøg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som gav sit perspektiv på skolen og skoleledelse.
På Skolelederforeningens formandsmøde slog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fast, at frisættelse, faglighed og fællesskab er de vigtigste problemstillinger i folkeskolen, som han håber at få politisk greb om.
Foran de omkring 110 fremmødte formænd for Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger, som var samlet til mødet i København, udfoldede han i en samtale med formand Claus Hjortdal de tre emner.
Større kobling mellem teori og praksis
Snakken om faglighed kom blandt andet til at handle om læreplaner. Ministeren er ikke meget for at definere læreplaner ud fra et fremtidsscenarie om, hvad eleverne har brug for i deres fremtid, men vil gerne koble det til, hvad de har brug for i deres dagligdag og med en kobling mellem teori og praksis.
”Jeg læste en artikel i Folkeskolen, der hed: Kan man tale sig til et 12-tal i madkundskab? Det korte svar er ja. Det, synes jeg, har to sider i sig. Den ene er, hvad er det vigtigt at kunne? Er det vigtigt at kunne lave mad, eller er det kun vigtigt at kunne tale om det?”
— sagde Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Han fortalte, at den anden del handler om, hvordan man lærer. Han tror på, at det er, når der netop er en kobling mellem teori og praksis.
Frisættelse skal skabe værdi i mødet med børnene
I forhold til frisættelse fortalte ministeren, at han gerne vil diskutere frisættelse til hvad.
”Jeg går ind for, at vi har én folkeskole, og kommunerne har ét skolevæsen, men at skolerne har mere frihed end i dag til at prøve nogle ting af og lære af hinanden, så vi kan kvalificere et samlet skolevæsen”, sagde ministeren, der også fortalte, at han gerne vil navigere efter, hvor der bliver skabt værdi:
”Værdien skabes i mødet mellem den enkelte lærer/pædagog og barnet. Alle os andre er bare backoffice. Det er os, der arbejder bag scenen, mens lærerne og pædagogerne står på Orange Scene. Alt, hvad vi laver, skal kunne begrundes i, at det øger værdien af mødet mellem lærer og elever. Hvis det ikke gør det, så kan det bare fjernes, så har det ingen betydning”.
Fællesskab kræver udvidelse af normalitetsbegreb
Om fællesskab sagde ministeren:
”Vores normalitetsbegreb er blevet for smalt. Man snakker om inklusionsbørn, og dem der er skyld i, at der er larm i klassen. Jeg kunne godt tænke mig, at det ikke er børnene, der er i fokus, men i stedet formålet om, at der skal være ro i klassen”.
Foto: Jacob Nielsen
Inklusion: Vi er på vej den rette vej
Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.
Flere elever har fået en diagnose. Flere elever er kommet i specialtilbud og flere elever modtager støtte i de almene klasser. Det viser en evaluering af inklusionsområdet, som videnscenteret VIVE har udarbejdet med fokus på udviklingen de seneste ti år.
Rapporten viser også, at der er sket en ændring i kommunernes og skolernes måde at arbejde på. Generelt er de inkluderende læringsmiljøer styrket. Flere lærere har fået kompetencerne til at imødekomme særlige elevers behov, og der er udviklet forskellige former for mellemformer, som holddeling og tolærerordninger, der kombinerer almen og specialundervisning.
“Det er bekymrende, at et stigende antal børn har det svært, men jeg er fortrøstningsfuld over, at vi bliver bedre til at løfte opgaven. Især glæder det mig, at flere lærere føler sig kompetente til opgaven”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mangel på ressourcer og kompetencer
Blandt skoleledere bliver det i evalueringen vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer, og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven. Det undrer ikke Skolelederforeningens formand:
”Allerede i 2016 konkluderede vi, at der var for få penge. Siden er opgaven kun blevet større og mere kompleks”, siger Claus Hjortdal.
Det lange seje træk
Af rapporten fremgår det, selvom flere lærere har fået kompetencerne til at hjælpe de særlige elevgrupper, så er der stadig mange lærere, som ikke har de nødvendige kompetencer. Især to ting vurderer skolelederne står i vejen for kompetenceudvikling af personalet. Det er vikardækning, og at der penge, som er bundet til opkvalificering, der ikke sigter på inklusion.
Selvom det er en svær opgave skolerne står overfor, så mener Claus Hjortdal, at de skal fortsætte af den sti, de er i gang med at betræde.
”Der er ikke noget kvikfix. Det er det lange seje træk, der virker. Lærernes kompetencer skal løftes endnu mere, og der skal et bedre samarbejde med PPR. Alle de tiltag, som gør, at færre elever kommer over i de dyre specialtilbud. På den måde kan vi på sigt hjælpe endnu flere elever”, siger Claus Hjortdal og pointerer:
”Det kræver selvfølgelig, at skolerne får rammerne til det. Lige nu ser vi mange konvertere understøttende undervisning til to-voksen-timer. Det kan de lige nu, men der er brug for, at det bliver en permanent løsning, eller at der bliver tilført penge til det”
— siger Claus Hjortdal
Kommunale chefers ansvar
En anden udfordring, skolelederne støder på, er samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltninger og socialforvaltning.
”Det er uheldigt, når vi har de tunge sager, at samarbejdet med forvaltningen kan stå i vejen for, at vi får hjulpet de børn, der har allermest brug for det. Her må de kommunale chefer tage ansvaret for at få skabt bedre sagsgange”
— siger Claus Hjortdal.
Korte og langsigtede løsninger
Parterne omkring folkeskolen – her i blandt Claus Hjortdal – skal sammen med politikerne i Sammen om skolen-regi nu drøfte evalueringsrapporten.
”Jeg ser frem til, at vi på baggrund af rapporten skal tale om, hvad vi ser som gode løsninger. Ikke kun på den lange bane, også hvad vi på kortere sigt kan gøre for at forbedre inklusionen i folkeskole”
— siger Claus Hjortdal
Modelfoto: Klaus Holsting
Udvalgte pointer fra evalueringen
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
- Flere elever bliver segregeret, og flere elever i almenklasse modtager støtte.
- Der er det samme antal elever i de almene klasser, som har brug for støtte, men ikke får det.
- De elever, der ikke får støtte, opnår cirka de samme faglige resultater og samme trivsel, som elever, der får støtte.
- Flere elever får en diagnose.
- Flere lærere har kompetencerne til at hjælpe eleverne i almenklasser, og de vurderer, at den sociale støtte er tilstrækkelig.
- Der er stadig for mange lærere, der ikke har kompetencerne til at give den relevante støtte til elever med særlige behov.
- Elever med særlige behov, der er blevet undervist i en almindelige klasse – eller kommer tilbage til en almindelig klasse efter at have været i segregeret tilbud, viser nogle gode resultater.
- Kommunerne har haft fokus på at udvikle strategier, økonomistyring og visitationsprocesser.
- Skolerne har styrket de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, sikret de relevante kompetencer er tilstede og styrket sammenarbejdet mellem almenskolen, specialtilbud og PPR.
- Det er blevet meget udbredt at bruge tolærerordning samt sparring og rådgivning fra PPR, når der er en eller flere elever med særlige behov i en klasse.
- Mange kommuner udvikler tiltag, som holddeling og tolærerordning, der kombinerer almen og specialundervisning. Det bliver betragtet som en mellemform.
De rummer en række muligheder. - Det styrker de inkluderende læringsmiljøer i almenskolerne, når det pædagogiske personale bliver brugt til sparring, og det er skaber en større sammenhæng med specialtilbuddene.
- Blandt skoleledere bliver det vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven.
- Lærerne vurderer, at ledelsen kun i mindre grad rammesætter opgaven tilstrækkeligt.
- Skoleledere og klasselærere oplever, at samarbejdet om inkluderende læringsmiljøer med forældre kan være vanskeligt, hvilket blandt andet skyldes rammerne om samarbejdet og forskellige opfattelser af barnets særlige behov.
- Samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltning og socialforvaltning er ikke altid velfungerende.
- Cirka 1,2% af lærerne i folkeskolen har været på et formelt kursus, der relaterer sig til kompetencer indenfor specielpædagogik.
- Den uformelle kompetenceudvikling af lærerne foregår primært på skolerne og ved hjælp af eget personale. Disse typer af kompetenceudvikling er de bedste til at øge kvaliteten af de deltagende læreres arbejde.
- Sikring af vikardækning bliver af skolelederne vurderet som den største barriere for kompetenceudvikling. Det bliver også vurderet som en hindring, at puljemidler er bundet til opkvalificering, der ikke hjælper skolen med at nå strategiske mål.
Dorte Andreas: Anbefalinger fokuserer på elevens styrker og muligheder
En arbejdsgruppe vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, som Skolelederforeningen er en del af, har netop afleveret en rapport og et sæt anbefalinger til folkeskoleforligskredsen. Anbefalinger vil komme de unge til gavn, mener Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Alle er parat til noget!
Sådan lyder det centrale budskab bag det sæt anbefalinger, som Dorte Andreas på vegne af arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen for få dage siden afleverede på Christiansborg til folketingsforligskredsen.
Gruppen er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med ’Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen’, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen i oktober 2021. Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde er et politisk ønske om at ændre eller afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.
Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurdering vises på billedet som den så ud, da arbejdsgruppen blev nedsat. Gruppen består af repræsentanter fra Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, BUPL, Danmarks Lærerforening, KL, Skole og Forældre, Danske Erhvervsskoler og gymnasier, FGU Danmark samt Danske Gymnasier.
”Jeg er særligt glad for, at anbefalingerne er positivt retningsgivende for de unge og signalerer, at alle både er parate og gode til noget. I Skolelederforeningen er vi optaget af, at den nye model skal fokusere på elevens styrker og muligheder frem for begrænsninger. Det synes jeg, anbefalingerne er lykkedes med”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Arbejdsgruppen, som er sammensat af repræsentanter fra Sammen om Skolen og fra ungdomsuddannelserne, har set på tre udfordringer: Vurdering af sociale og personlige forudsætninger, vurdering af praksisfaglige forudsætninger samt uddannelsesparathedsvurdering som centralt, processuelt redskab.
En af gruppens anbefalinger er, at begrebet ’uddannelsesparathed’ helt bør udgå.
”Selv om man har fjernet ikke-uddannelsesparathedsbegrebet, ligger der stadig en vurdering i begrebet UPV i forhold til at være parat eller ikke-parat. I Skolelederforeningen synes vi, at processen for afklaring hen imod, hvad eleven gerne vil efter folkeskolen, er den vigtigst. Alle er parate til noget, og derfor bør begrebet udgå”
— siger Dorte Andreas
Nogle af de øvrige anbefalinger lyder:
- Uddannelsesparathedsvurderingen bør afskaffes i sin nuværende form, da den ikke har fungeret efter hensigten
- En vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger bør bortfalde
- Der bør ikke indføres et nyt begreb til erstatning for uddannelsespar athedsvurderingen
- Standpunktskarakterer bør ligge til grund for optagelse til ungdomsuddannelserne
Det forventes, at ministeren inviterer til politiske forhandlinger efter påske.
Ministeren: Skoleledere skal have mere tid til at vende blikket mod skolen og eleverne
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker at skære ned på bureaukratiet i folkeskolen, så skoleledere får mere tid til at udvikle både lærere og elever. Det fortæller han i et interview med Skolelederforeningen.
“Jeg tror ikke på, at skoleledere får mindre arbejde i fremtiden, men jeg vil være glad, hvis de kunne bruge mere tid på at kigge mod skolen og eleverne og mindre på at kigge mod forvaltningen og statens bureaukrati”.
Sådan lyder et ønske fra den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S).
I forbindelse med at han fornyelig er tiltrådt som børne- og undervisningsminister, har vi interviewet ham og blandt andet spurgt, hvad han synes, skoleledere skal gøre mindre af i takt med, at de får flere og flere opgaver.
Tid til pædagogik og udvikling
Mattias Tesfaye har også et bud på, hvad der skal til for, at ønsket kan gå i opfyldelse:
“Det er vores opgave som politikere ikke at blive ved med at sende skolelederne spørgeskemaer, indføre nye politikker og igangsætte kursusforløb, som alle skal deltage i. For hver eneste time, en skoleleder bruger på at udfylde en blanket til en styrelse eller kommunalforvaltningen, er en time, der kunne være brugt på pædagogik og på udvikling af lærerne og skolen”
— siger Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Grundlæggende er Mattias Tesfaye optaget af at ’hjælpe skolelederne med at lykkes’, fortæller han:
“Jeg vil meget gerne hjælpe kommunalbestyrelserne med at udvikle en god folkeskole. Og jeg håber, at kommunalbestyrelserne vil hjælpe skoleledelserne med at lykkes. Og så håber jeg, at skolelederne vil koncentrere sig mere om at få lærerne til at lykkes, og at lærerne vil sørge for at få eleverne til at lykkes. Det er sådan, vi skal tænke, så skal det nok gå”
— siger Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Den praktiske skole på ministerens top 3-liste
Mattias Tesfaye ser frem til at fortsætte diskussionerne om frisættelsen af folkeskolen med skolens parter i Sammen om Skolen. Han påpeger dog, at han har mange andre politiske dagsordener, der også trænger sig på – ikke mindst den om at gøre folkeskolen mere praktisk.
“Som undervisningsminister har jeg meget andet end bare folkeskolen at koncentrere mig om. Der er også erhvervsuddannelserne, fritidspædagogikken, efterskolerne og de unge, som har forladt folkeskolen, men som ikke er i stand til at komme på en ungdomsuddannelse. Men det er rigtigt, at den praktiske skole står på min top tre-liste og er en ting, jeg meget gerne vil lykkes med”,
— siger Mattias Tesfaye
Du finder et længere interview med Mattias Tesfaye i vores medlemsblad Plenum fra marts 2023. Her kan du blandt andet læse mere om ministerens holdning til at give folkeskolen større frihedsgrader.
Foto: Keld Navntoft
Claus Hjortdal: Glædeligt at folkeskolens udvidede frihedsgrader forlænges
De udvidede frihedsgrader forlænges med et år. Dermed bliver det også i det kommende skoleår muligt for skolerne at konvertere al understøttende undervisning til blandt andet tovoksenordninger.
Skoler skal i det kommende skoleår igen have udvidede frihedsgrader. Det har et bredt flertal i folketinget besluttet, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Skolelederforeningen er godt tilfreds med, at politikerne har lyttet til foreningens anbefaling om at forlænge frihedsgraderne endnu et skoleår,
“På skolernes vegne hilser vi aftalen velkommen. Det er vigtigt for skolerne, som allerede er i gang med planlægningen for det næste skoleår”.
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Forlængelsen af de udvidede frihedsgrader for det kommende skoleår giver skoler og kommuner mulighed for at afkorte hele eller dele af den understøttende undervisning til blandt andet tolærer- og tovoksenordninger. Derudover får skolerne mulighed for at fravige kravet om fuld kompetencedækning.
Krav om udviklingsplaner fjernes
Ministeriet oplyser samtidig, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af den såkaldte udviklingsliste, fjernes.
I aftaleteksten hedder det, at ”Børne- og Undervisningsministeriet vil i stedet meddele kommunalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen. Forligspartierne er endvidere enige om, at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen sætter ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet”.
“Det er hensigtsmæssigt, at unødigt bureaukrati skæres væk. I Skolelederforeningen undrer vi os dog over, at man fastholder den yderligere kontrol, der lå i den tidligere aftale. Det harmonerer ikke med, at der fra politisk side tales om mindre styring og mere frihed til folkeskolen”
— siger Claus Hjortdal
Foto: Klaus Holsting
