Nedlæg ikke 10. klasse

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til uddannelsesreformer. Hermed lægges der op til et farvel til 10. klasse. Det er meget uheldigt, mener Skolelederforeningens formandskab.

I Skolelederforeningen har vi længe kraftigt advaret imod at nedlægge 10. klasse.

”Det er vigtigt, at der er et tilbud, som kan favne de unge, som ikke er helt afklarede endnu enten fagligt eller socialt. Det er præcis det, som 10. klasse kan, og derfor advarer vi imod at nedlægge klassetrinnet.”

— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen

Dorte Andreas kommenterer på dagens nyhed om, at regeringen i sit udspil foreslår at sløjfe den almindelige 10. klasse – herunder den kommunale 10. klasse på folkeskoler, 10. klasses centre og kommunale ungdomsskoler.

10. klasse opretholdes dog på efterskolerne – men uden folkeskolens afgangsprøver.

“Det er uforståeligt, at regeringen vil nedlægge 10. klasse i kommunalt regi, som er den institution, der leverer flest elever til ungdomsuddannelserne, men freder 10. klasse på efterskolerne, som traditionelt leverer hovedparten af deres elever til STX,” siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand.

Regeringen ønsker at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende, og den foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.

I den kommende reform lægger regeringen desuden op til, at institutioner lægges sammen til større enheder, og at 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf integreres i den nye ungdomsuddannelse.

På sin hjemmeside skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at regeringen arbejder på en løsningsmodel, der adresserer udfordringerne med elevgrundlaget på htx, eventuelt i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx. Det skal sikre, at eleverne bliver samlet på bæredygtige skoler med attraktive faglige og sociale ungdomsmiljøer på trods af de faldende ungdomsårgange. Læs mere

”Det er positivt, at regeringen med sit udspil ønsker at kunne tilbyde de unge et attraktivt uddannelsestilbud i nærheden af deres bopæl. Til gengæld er det uheldigt at hæve karakterkravet til 6, for det vil lukke døren for nogle unge, som måske ville have haft glæde af en treårig gymnasial uddannelse,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Foto: Klaus Holsting


#bevar10klasse

Når regeringen, forventeligt i næste uge, fremlægger sit bud på en reform af ungdomsuddannelserne, er 10. klasse i spil.

I Skolelederforeningen mener vi, at 10. klasse bør bevares – og vi håber, at budskabet når så bredt som muligt ud til politikerne. For 10. klasse er vigtig for mange elever, og er et mangfoldigt tilbud på tværs af mange skoleformer.

Sammen med en række andre organisationer står vi bag et initiativ, som torsdag den 10/10 kl. 10 skal sætte fokus på at få #bevar10klasse på den politiske dagsorden.

Det er et initiativ, som I som 10. klasses-skoler også kan være en del af.

Torsdag den 10/10 kl. 10 er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, at 10. klasse bør bevares. Det kan være i form af en begivenhed, der indeholder tallet 10 på en eller anden måde – fx et 10 km løb eller et 10 tal bygget af træ – et læserbrev eller noget helt tredje. Dette kan I kommunikere på sociale medier under #bevar10klasse den 10/10 kl. 10.

Bag initiativet står Efterskolerne, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Ungdomsskoleforeningen, Danmarks Private Skoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Friskolerne, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen.


Styrk samarbejdet med forældre og pårørende - nyt materiale

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration (BFA Velfærd & Offentlig administration) er klar med nye værktøjer til at skabe det gode udgangspunkt for et godt samarbejde.

Et godt samarbejde mellem professionelle og forældre eller pårørende styrker trivslen hos både borgere og medarbejdere.

Hvad kan man gøre for at sikre det gode samarbejde? Og hvad gør man, når samarbejdet går skævt; når forældre eller pårørende spontant stiller krav, eller når en konflikt udvikler sig til en shitstorm?

BFA Velfærd og Offentlig administration har netop lanceret materialet ’Samarbejde med forældre og pårørende’, som kan være med til at styrke trivslen på arbejdspladsen.

Materialet ‘Samarbejde med forældre og pårørende’ er specifikt designet til at støtte fagfolk i at skabe et godt samarbejde med forældre eller pårørende.

Det består af:

  • En podcastserie på tre afsnit, der udfolder de faldgruber, der kan opstå i konflikter med forældre og pårørende. Podcastseriens tre afsnit kan inspirere alle, der arbejder med forældre eller pårørende. Særligt ledere kan have interesse i at lytte til seriens tredje podcast, som omhandler krisens anatomi.
  • Tre dialogkort, der fokuserer på at facilitere samtaler blandt medarbejderne om forældre- eller pårørendesamarbejdet på arbejdspladsen. Dialogkortene henvender sig til arbejdsmiljøgruppen som kan bruge dialogkortene som en del af arbejdet med at skabe en bedre arbejdsplads.

Find materialerne


Temadag om naturfaglig skoleudvikling

Det nationale program Naturfagsakademiet (NAFA), der har til formål at fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen, inviterer i samarbejde med Astra til en temadag.

Formålet er at sætte fokus på hvilke faktorer, der er betydningsfulde for udviklingen af naturfagene i grundskolen.

Det sker med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra de kommuner og skoler, der de sidste tre år i regi af NAFA har arbejdet med at udvikle den naturfaglige praksis gennem kompetenceudviklingsforløb.

På dagen vil der være mulighed for at høre om resultaterne fra den forskningsgruppe, der har fulgt skolerne og få indblik i den teori, der har dannet grundlag for de forløb, der er designet for den enkelte kommune og skole.

Der vil også være tid til videndeling og til at byde ind med erfaringer fra egen praksis.

Målgruppen er skoleledelser, naturfagsvejledere og kommunale naturfagskoordinatorer.

Det foregår den 13. november 2024 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Læs mere


Inspiration til det lokale samarbejde om skolen

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever har udviklet et inspirationsmateriale med anbefalinger og eksempler på, hvordan man kan samarbejde i form af lokale Sammen om skolen-samarbejder eller lignende.

Formålet er at støtte op om de lokale samarbejder om folkeskolen ved at inspirere til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og skabe værdi.

Materialet ’Frisættelse af folkeskolen kræver tættere samarbejde lokalt’ indeholder konkrete anbefalinger til det lokale samarbejde om folkeskolen, eksempler fra kommunerne, et afsnit om organisering samt eksempler på temaer, drift og resultater.

Hent Frisættelse af folkeskolen kræver tættere samarbejde lokalt


Skolelederforeningens formand stopper

Efter 10 år på posten har Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal valgt ikke at genopstille, når der i oktober er valg til formandsposterne i foreningen.

Først var han næstformand i syv år. De seneste 10 år har Claus Hjortdal stået i spidsen for Skolelederforeningen som formand. Nu har han besluttet at give stafetten videre, når denne valgperiode udløber.

"Jeg synes, at tidspunktet er kommet. Foreningen står et godt sted. Vi har et dygtigt og velfungerende sekretariat. Vores lokalforeninger står stærkt, og der er et godt samarbejde med hovedforeningen"

— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

I tiden med Claus Hjortdal ved roret har Skolelederforeningen sikret sig markant politisk indflydelse. Blandt andet har inklusion og afbureaukratisering været vigtige emner, ligesom han altid går forrest for at tale folkeskolen op.

“Vi har en stærk formand, der har sat tydelige aftryk på den skolepolitiske dagsorden, og som lægger vægt på at være konstruktiv og løsningsorienteret i samarbejdet med både landspolitikere og de andre aktører på skoleområdet. Det er en tilgang, som vi i sekretariatet håber at kunne fortsætte med en ny formand ved roret efter valget”, siger sekretariatschef i Skolelederforeningen Hanne Bak Lumholt.

Claus Hjortdal selv ser tilbage på en tid, hvor foreningen har været i en forrygende udvikling:

“Skolelederforeningen er gået fra at være en embedsmandsklub til at blive en vigtig skolepolitisk part. Gennem min post som talsperson for FH Lederforum er det også lykkedes at sætte velfærdsledelse på dagsordenen”, siger Claus Hjortdal.

Selvom folkeskolen står et godt sted, er der fortsat store temaer i spil. Det har også haft indflydelse på Claus Hjortdals beslutning.

“Der er mange forandringer i støbeskeen, og flere af dem kræver nye kræfter, der har et længere perspektiv, end jeg har. Og jeg synes, at jeg med oprejst pande kan sige, at jeg har fyldt pladsen ud”, siger Claus Hjortdal.

Den nye formand for Skolederforeningen bliver valgt på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024.

Foto: Klaus Holsting

CV Claus Hjortdal

Uddannelse

  • Læreruddannelse, Nr. Nissum Seminarium, 1982-1986

Erhvervserfaring

  • Formand Skolelederforeningen, 2014 –
  • Næstformand Skolelederforeningen, 2007 – 2014
  • Skoleleder Øster Jølby Skole, Morsø kommune, 2003 – 2007
  • Viceinspektør, Tingstrup skole, Thisted kommune, 1996 – 2003
  • Skoleleder Skjoldborg skole, Thisted kommune, 1992 – 1996

Formandsposter

  • Formand LC-Lederforum, 2014 –
  • Formand FH Lederforum, 2016 –
  • Formand for regeringens Inklusionseftersyn, 2016 – 2017

Bestyrelseserfaringer

  • Bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark, 2020 –
  • Forperson, Grundlovsfesten, 2020 –
  • Bestyrelsesmedlem, Levende Menneskerettigheder, 2023 –

Andet

  • Medlem af adskillige advisory boards, blandt andet i Mary Fonden og DA
  • Medforfatter i fire antologier om folkeskolen

Skolelederforeningens procedure for valg

  • Valg af formand og næstformand finder sted onsdag den 30. oktober 2024 i Odense Congress Center
  • Alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen er valgbare
  • Skolelederforeningens repræsentantskab har stemmeret
  • Repræsentantskabet består af cirka 125 tillidsvalgte i landets kommuner og fra Skolelederforeningens faglige klubber
  • Valgperioden vil for både formand og næstformand være 1. december 2024 til 30. november 2027
  • Kandidater vil løbende blive præsenteret på Skolelederforeningens hjemmeside og i Skolelederforeningens medlemsmagasin Plenum
    Læs mere


AFLYST: For pensionister: Sæt kryds i kalenderen 24. september

ARRANGEMENTET ER AFLYST GRUNDET FOR FÅ TILMELDINGER

Er du pensionist i foreningen? Vi inviterer dig til et spændende arrangement med oplæg og mulighed for at netværke.

Som pensionist i Skolelederforeningen bevarer du dit faglige fællesskab, hvor du blandt andet inviteres til to årlige halvdagsarrangementer.

Næste arrangement foregår den 24. september 2024 kl. 11.30-16 i Aalborg på Gl. Hasseris Skole.

Programmet for dagen ser således ud:

11.30 – 11.45
Velkomst og præsentation v. Skolelederforeningen samt fællessang

11.45 – 13.15
Nyt fra Skolelederforeningen v. formand Claus Hjortdal og rammesætning af dagens tema om samspil mellem skolen og civilsamfundet (sandwich/frokost under dette punkt)

Oplæg v. skoleleder Kristine Jakobsen på Gl. Hasseris Skole om skolens samspil med civilsamfundet herunder samarbejde med Ældresagen

Fælles drøftelser

13.15 – 13.45
Pause – kaffe, kage og netværk

13.45 – 15.00
Fra lederliv til pensionist og frivillig i bestyrelser herunder i Skolens Venner

Oplæg v. Nils-Georg Lundberg og efterfølgende refleksioner

Nils-Georg Lundberg giver et todelt oplæg. I den ene del af oplægget deler oplægsholderen ud af egne erfaringer med at skifte et travlt lederliv på skoleområdet ud med en ny fase i livet blandt andet som bestyrelsesmedlem i forskellige organisationer. I anden del af oplægget sættes fokus på samspillet mellem skoler og civilsamfund. Hvilke styrker og udfordringer opleves i samarbejdet, og hvordan håndteres de?

Oplægget danner grundlag for en fælles drøftelse af deltagernes overvejelser og erfaringer

15.00 – 15.15
Strække ben pause

15.15 – 15.45
Fælles drøftelser om civilsamfundets rolle – muligheder og udfordringer v. Skolelederforeningen

15.45
Afrunding og kort evaluering af dagens arrangement

Om oplægsholderen

Nils-Georg Lundberg har mange års erfaring som leder og topchef på uddannelsesområdet, og er forhenværende rektor på Hjørring Seminarium og dekan ved UCN.

Han har blandt andet været formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling og formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

Nils-Georg Lundberg er næstformand i den frivillige forening Skolens Venner og formand for Skolens Venner i Hjørring.

Vi håber at se dig til en spændende dag i Aalborg.

Bemærk
* Arrangementet gennemføres ved mindst 12 tilmeldinger – ARRANGEMENTET ER AFLYST GRUNDET FOR FÅ TILMELDINGER
* Tilmeldingsfrist er 10. september 2024
* Deltagerne står selv for udgift til transport til og fra arrangementet

Vil du vide mere om muligheden som pensionistmedlem i foreningen? Læs mere

Illustration: Colourbox


Stiller du op til formandsposterne?

På dette års repræsentantskabsmøde 30. oktober 2024 afholdes der valg til foreningens formandskab.

I oktober er der valg til formandsposterne i Skolelederforeningen.

Som erhvervsaktivt medlem af foreningen har du mulighed for at stille op.

Hvis du stiller op som formand eller næstformand, kan du få dit kandidatur præsenteret her på hjemmesiden og i medlemsmagasinet Plenum, der udkommer den 22. oktober.

Fristen for at indsende din kandidatpræsentation til Plenum er den 27. september 2024 klokken 9.

Fristen for at indsende din kandidatpræsentation til hjemmesiden er den 16. oktober 2024 klokken 9.

Læs mere om, hvordan du skriver og indsender dit valgoplæg.

Valget finder sted på det ordinære repræsentantskabsmøde i Odense onsdag den 30. oktober 2024.


2025 bliver erhvervs­uddannelsernes år

Regeringen har sammen med folketingets øvrige partier udnævnt 2025 til erhvervsuddannelsernes år.

Det er et formidlingsinitiativ, som skal fremme børn og unges interesse for erhvervsfaglige kompetencer og dannelse gennem glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt.

Formidlingsarbejdet skal også styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet.

Erhvervsuddannelsernes år skal sætte gang i en række initiativer og tilbud for børn, unge og deres lærere på tværs af klassetrin i blandt andet grundskolen.

I Skolelederforeningen bakker vi op om initiativet sammen med en lang række øvrige organisationer.

Erhvervsuddannelsernes år knyttes til EuroSkills2025, som afholdes i Herning i september 2025.

Der er afsat 2,5 millioner kroner i henholdsvis 2024 og 2025 til Erhvervsuddannelsernes år 2025.

Foto: Colorbox


Claus Hjortdal

Vi slår dørene op til en stolt folkeskole

Debatindlæg af Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Når omkring 60.000 børn pakker tasken til første skoledag her i august, begynder hovedparten i folkeskolen. Folkeskolen er nemlig stadig første valg for langt de fleste forældre, og det kan jeg godt forstå, for folkeskolen kan noget særligt!

Lytter man til den offentlige debat, kan man let få det indtryk, at folkeskolen står over for store problemer, men rent faktisk er rigtig mange forældre godt tilfredse.

Jeg synes også, at vi kan være stolte af de kreative mennesker, der kommer ud i den anden ende, ligesom jeg er stolt af de takter, der spiller i folkeskolen.

De lange skoledage og alt det andet, der fulgte med reformen i 2014, er på vej væk.

Nu taler vi om friheden til at skabe den skole, der passer til de elever, der går på skolen. Vi ser på udvikling af fagene, minimering af antallet af prøver, prøveformer, digitale læremidler kontra fysiske bøger og balancen mellem dannelse og uddannelse.

Men først og fremmest er fællesskabet en af folkeskolens styrker.

I folkeskolen lærer eleverne at navigere i forskellige sociale sammenhænge, møde mennesker med forskellige baggrunde og skabe venskaber, der giver dem perspektiver og forståelse for diversitet.

Det er med til at danne dem som hele mennesker, der er i stand til at begå sig i livet, ikke kun omgivet af ligesindede, men også af dem, der er forskellige fra dem selv.

Folkeskolen skærmer ikke eleverne, men giver dem kørekort til livet.

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at mistrivsel er et problem, der rækker ind i folkeskolen. Men det rækker også langt ud over. Det er et internationalt fænomen, og det ses fra børn begynder i institutioner og gennem hele uddannelsessystemet. Det skal der og bliver der gjort noget ved alle steder.

Alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at vi er på vej den rette vej, og at vi i de kommende år vil se en folkeskole i god udvikling også fordi, der endelig er økonomisk opbakning.

Staten har sendt millioner afsted, og flere kommuner investerer massivt i deres skoler, fordi de ser nødvendigheden.

Efter sommerferien slår vi dørene op til en folkeskole, der godt kan være stolt, og de børn, der begynder i skolen, vil blive mødt af dygtige og engagerede personaler, der har fokus på at se den enkelte elev samt levere en god undervisning.

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 5. august 2024.

Foto: Frandsen Fotografi