Thymark

At forankre det nationale Sammen om skolen lokalt kræver, at nogen har lyst og tager initiativ til at invitere til samarbejde. Initiativretten er ikke defineret, og alt efter, hvilken beslutningsarkitektur, gennemsigtighed og grad af tillid man tidligere har haft i kommunen, kan nogen tøve med at tage initiativet.
I Randers har udvalgsformanden taget initiativet og sendt en invitation ud til alle parter.
Hvis der ikke er taget et initiativ i jeres kommune, kan I gå sammen med nogle af de andre parter og sende en fælles invitation til jeres skolechef og kommunale politikere.

I kan drøfte følgende:

• Hvem er det relevant at gå sammen med for at sende en invitation?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I tager initiativ eller opfordrer til at skabe Sammen om skolen lokalt.

Når de første møder går i gang, er det vigtigt, at I kommer godt fra start.
Sammen om skolen skal gøre op med folkeskolen som politisk kampplads ved at samle alle parter omkring skolen ved det samme bord.
At etablere et samtale- og udviklingsprogram inspireret af det nationale Sammen om skolen kalder på, at man udarbejder principper for samarbejdet.

Principperne for det nationale samarbejder er:

• Gennem dialog og samarbejde skal Sammen om skolen sætte en fælles retning, som kan bidrage til en varig, positiv udvikling.
• Dialogen skal tage udgangspunkt i folkeskolens styrker og udfordringer og lede frem til mulige løsninger.
• I Sammen om skolen er der enighed om, at folkeskolen ikke har brug for en ny reform, men derimod løbende justeringer, som inddrager viden og erfaringer fra praksis, herunder bl.a. fra forsøgs- og udviklingsprojekter.
• Der er desuden enighed om at rådføre sig med forskning og internationale erfaringer.
• I Sammen om skolen er der enighed om vigtigheden af at lave en inddragende proces.
• Sammen om skolen vil sikre, at dialogen når bredt ud i organisationerne og på den måde bliver forankret hos deres medlemmer.
• Derudover vil øvrige interessenter blive involveret i drøftelser af konkrete udfordringer og løsninger

Principperne understøtter, at der arbejdes ud fra en afstemt form, der fører til en ny og anderledes måde at lave skolepolitik på. Principperne fastholder samtidig fokus på de prioriterede temaer, der skal drøftes, så politiske strømninger og mærkesager ikke stjæler dagsordenen eller får samtale- og udviklingsprogrammet til at afvige fra intentionerne. Principperne forbliver de samme, uanset hvilket tema der drøftes. Se temaside om Sammen om skolen

I kan drøfte følgende:

• Hvilke samarbejdsprincipper er vigtige for jer at få med?
• Hvorfor er netop de principper vigtige?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I opfordrer til at få skabt lokale principper.

Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og KL har en fælles forståelse af, at skoler skal drives og udvikles lokalt i samarbejde mellem medarbejdere, ledere, skolebestyrelser, kommunalbestyrelser og forvaltninger samt elever og forældre med det fælles mål at skabe den bedst mulige lokale folkeskole.

Det stiller krav til politikerne. Kommunalpolitikernes rolle i forhold til dialogen om skoleudvikling er at:

• sætte de overordnede rammer og retninger for den lokale folkeskole.
• inddrage ledere, medarbejdere, skolebestyrelser, faglige organisationer, elever, forældre og andre interessenter.
• sikre, at politiske beslutninger også bygger på faglig viden.
• give medarbejdere og ledere et professionelt råderum.
• vise tillid til forvaltning, ledere og medarbejdere, der arbejder for at gennemføre de politiske beslutninger.

I kan drøfte følgende:

• Oplever I, at jeres kommunalpolitikere ser deres rolle på ovenstående måde?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvilke af ovenstående punkter I skal være opmærksomme på i det fremtidige samarbejde.

Fra tidligere samarbejder med KL, Danmarks Lærerforening og Børne- og Kulturchefforeningen har Skolelederforeningen identificeret seks virksomme mekanismer, når det handler om at skabe gode dialoger om skoleudvikling.
Det er vigtigt, at alle, der går ind i den nye samarbejdsform, holder sig de seks mekanismer for øje.

De seks mekanismer er:

• Fælles værdier og tankesæt, som danner en referenceramme for dialog og beslutninger.
• Partnerskaber, hvor spillereglerne for dialog mellem lærere, ledere og forvaltning aftales og danner en forpligtende ramme om samarbejdet.
• Beslutningsarkitektur, som regulerer, hvordan beslutningsbehov håndteres, og beslutninger træffes.
• Samtalerum og mødefora, som strukturerer dialoger og afstemninger af synspunkter og interesser.
• Problemløsningsadfærd i hverdagen, som sikrer, at dialog og beslutninger har praktiske konsekvenser.
• Synlighed i samarbejdet, som gør samarbejdet transparent og giver medarbejdere og samarbejdspartnere en oplevelse af, at samarbejdet foregår på en konstruktiv og tillidsfuld måde.

I kan drøfte følgende:

• Hvilke mekanismer, tror I, bliver vigtigst i jeres fremtidige samarbejde?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I gør de seks mekanismer til et fælles grundlag med de andre parter.

At skabe relationer til kommunalpolitikere og drøfte skoleudvikling, kunne tidligere opleves af skolechefen som om I gik uden om forvaltningen. Men forvaltningen er i en lokal udgave af samtale- og udviklingsprogrammet Sammen om skolen også en part og sidder derfor med ved bordet.
Intentionen bag Sammen om skolen er at samle alle parter omkring skolen rundt om samme bord og drøfte relevante og presserende temaer. Dette medfører, at I ved etablering af et lokalt samtale- og udviklingsprogram kan undgå at føle, at I handler i uoverensstemmelse med den styringskæde, I er en del af som skoleledere. I kan med fordel være tydelige om, hvilken kasket I har på i det fagpolitiske arbejde, så jeres udtalelser opfattes som værende på vegne af medlemmerne i modsætning til at bære præg af egen eller egen skoles interesser. I får her mulighed for at opnå indflydelse på den lokale skolepolitik uden at skulle skrive kritiske læserbreve om de politiske beslutninger, som I selv er med til at implementere qua jeres job som skoleledere.
Det er fordelagtigt at skabe gode relationer til de andre parter, herunder de toneangivende organisationer, der sidder med om bordet. Et budskab vejer ofte tungere, når det deles af flere parter.
Men afgørende er, at I har skabt gode relationer – også til andre toneangivende organisationer, der sidder med om bordet.

I kan drøfte følgende:

• Hvem er de relevante politikere, embedsmænd og organisationer og lokale samarbejdsparter omkring skolen i jeres kommune, som I skal have en god relation til?
• Hvordan kan I få kontakt til dem?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I skaber gode professionelle relationer.

Når I som lokalforening har en stærk stemme, er gode til at opnå indflydelse og er legitime, har I en god lokalforeningskraft. Legitimitet skal i denne sammenhæng forstås, som at I repræsenterer medlemmerne og er synlige og tydelige i kommunen. Medlemmerne skal kunne se sig selv i lokalforeningens arbejde og føle sig hørt og repræsenterede, da legitimiteten hviler på medlemmernes mandat. Tillid og troværdighed skabes ligeledes ved at være tydelig om holdninger, mål og initiativer.
Når I arbejder med udviklingen af jeres lokalforening, er det derfor nødvendigt at have et klart billede af lokalforeningens formål. En måde at anskue lokalforeningens funktion og virke på er at se lokalforeningen som en platform for dialog og formidling om skolepolitik og ledelsesvilkår.
Lokalforeningens mødestruktur har en betydning for, hvorvidt der er god dialog med medlemmerne og medlemmerne i mellem.

I kan overveje følgende:

• Har vi en struktur for den årlige generalforsamling, så medlemmernes meninger og holdninger bliver opsummeret og anvendt i bestyrelsens videre arbejde?
• Afholder vi medlemsmøder og netværksmøder? Og er vi bevidste om, hvornår de har et fagligt sigte, og hvornår de har et socialt sigte?
• Har vi indsatser, der styrker relationerne mellem skolelederne (både mellemledere og øverste ledere) i kommunen?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I vil skabe en fælles klar retning, der gør jeres lokalforening synlig og handlekraftig.

Når beslutningen om at etablere et lokalt samtale- og udviklingsprogram er truffet, og strukturen er skabt, skal temaer udvælges.
Det er væsentligt at holde sig elevernes og medarbejdernes læring, trivsel og udvikling for øje, men som bestyrelse for lokalforeningen må man også holde sig ledernes vilkår for øje. At være bevidste og tydelige omkring lokalforeningens dagsordener, mål og initiativer er en forudsætning for at kvalificere udfordringsbilledet inden for de forskellige temaer, der skal drøftes i det lokale samarbejde.
Samtidig vil det være påkrævet at forholde sig eksplicit til løsningsforslagenes betydning for ledernes vilkår, blandt andet ledelsens arbejdstid, beslutningsret og troværdighed.
Lokale forhold vil have stor betydning for, hvilke temaer der er presserende at drøfte og finde løsninger på. Vi opfordrer i den forbindelse til, at lokalbestyrelsen forud for udvælgelsen med de øvrige parter igangsætter en proces, hvor medlemmerne drøfter og udvælger temaer.

• Hvad fylder i hverdagen for lederne?
• Hvad fylder i hverdagen for medarbejderne?
• Hvad fylder i hverdagen for eleverne?
• Hvad fylder i hverdagen for forældrene?
• Er der styringsmekanismer, der skaber barrierer for god skoleudvikling?
• Er der fund fra seneste skolelederundersøgelse om ledernes vilkår, herunder ledelse-tæt-på, som kræver opmærksomhed?

Når medlemmerne har udvalgt temaer, som de gerne ser drøftet i det lokale samtale- og udviklingsprogram, er det tid til at prioritere temaerne.

I kan drøfte følgende:

• Hvilke temaer er mest presserende at finde løsninger på?
• Hvilke temaer kan I forvente, at andre parter har prioriteret?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I udvælger og prioriterer emner, der egner sig til drøftelse i det lokale samtale- og udviklingsprogram.

Samarbejdsformen fra det nationale Sammen om skolen kalder på, at man mellem møderne med politikerne og parterne omkring skolen drøfter og kvalificerer holdninger og stillingtagen til løsningsforslag med sit bagland. Som repræsentant i samtale- og udviklingsprogrammet bør man kontinuerligt afsøge sit mandat, så man bedst muligt varetager medlemmernes interesser.

Det gælder også lokalt. Når emner sættes på dagsordenen, og løsningsforslag løbende kommer på bordet, bør man som repræsentant tage udgangspunkt i sin faglighed og udtale sig på baggrund af erfaringer og kendskab til emnet. Men man skal være bevidst om og italesætte behovet for tid til løbende at gå i dialog med medlemmerne og afdække sit mandat. Som led i drøftelser af skoleudvikling har man derfor en opgave i at skabe og vedligeholde en god dialogkultur, hvor der er tid til refleksion, viden- og erfaringsudveksling og fælles stillingtagen.

Det er væsentligt at arbejde målrettet med organisationsopbygningen i lokalforeningen, da en sikker drift med struktur, planlægning og fastlagte processer bidrager til foreningens stærke fundament.
Inddragelse er et pejlemærke for bestyrelsesarbejdet og kan ske ved at have en mødekalender med medlemsmøder, netværksmøder og sociale arrangementer samt ved at have holdningsdiskussioner både med medlemmerne og internt i bestyrelsen.

Der er flere årsager til, at et stærkt fundament er væsentligt for lokalforeningen. Først og fremmest giver et stærkt fundament mulighed for at handle hurtigt, konstruktivt og med afsæt i fælles front, når der opstår konkrete problemer.

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I skaber løbende inddragelse af medlemmerne.

KIG på procesplanen.
Opgaven er nu at operationalisere den.

Som skoleleder er man ofte erfaren i at drifte organisationen og underlagt en outputtænkning fra det centrale niveau, der gør, at man er vant til at skulle skabe resultater, der kan måles.
En lokal forankring af Sammen om skolen kan bidrage til en mere innovativ tilgang til udvikling af skolen. Nogle kommuner vil formentligt sætte et tema som frikommuneforsøg (velfærdsaftalen) på dagsordenen i det lokale samtale- og udviklingsprogram, hvilket også kalder på en mere innovativ tilgang.
Når vi sætter mål, gør vi det på baggrund af erfaring. Derved udelukker vi det uventede. Innovation handler i stedet om implementering af ny eller kendt viden benyttet på nye måder og områder. Man kan også sige, at innovation er enhver ny måde at arbejde på, som udnytter eksisterende resurser bedre.
Innovation kan være et redskab til at få nye ideer. I kan begynde med at fokusere på status quo.

I kan drøfte følgende:

• Har I haft dialog i lokalforeningen om jeres ønsker for skoleudvikling?
• Har I et fælles billede af, hvad I ønsker at bevare, og hvad I ønsker at ændre?

Noter på procesplanen:
Konkrete aftaler for, hvordan I i lokalforeningen kan kortlægge, hvad I gerne vil bevare, og hvad I gerne vil ændre.