Webinarer om forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til tre webinarer med fokus på, hvordan du kan forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd i folkeskolen.

På webinarerne vil oplægsholdere dele praksisnær viden og give konkrete redskaber til at styrke læringsmiljøet og skabe tryghed på skolerne, samt gennemgå bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.

Webinarerne, som henvender sig til blandt andre ledere i skolen og fritidstilbud, afholdes henholdsvis den 3., 10. og 17. marts kl. 10-11.30. Det er muligt at tilmelde sig enkelte webinarer eller alle tre.

Tid og indhold

Webinardel 1 ’Forebyggelse af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 3. marts kl. 10.00-11.30

Webinardel 2 ’Håndtering af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 10. marts kl. 10.00-11.30

Webinardel 3 ’Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen’ foregår mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30

Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist er fredag den 28. februar 2025.

Tilmelding kan foregå via dette link

Modelfoto: Colourbox.dk


Pjece om sikkerhed og kriseberedskab

Find råd og vejledning om sikkerhed og kriseberedskab i publikationen ’Sikkerhed og kriseberedskab - råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder’.

Publikationen henvender sig primært til ledelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, som i samarbejde med lærere, pædagogisk personale og andet personale på uddannelsesstedet kan få inspiration til det lokale arbejde med kriseberedskab og konkrete handleveje før, under og efter en kritisk hændelse.

Publikationen kan understøtte uddannelsesstedernes arbejde med et kriseberedskab, men er ikke et udtømmende opslagsværk. Det er derfor relevant, at uddannelsessteder løbende orienterer sig i regler og vejledninger på området og tilpasser sig lokale forhold.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udgivet publikationen, som er opdateret i august 2024.

Læs den på uvm.dk og på emu.dk


elever har frikvarter

Folkeskolens økonomi skal gentænkes

KRONIK af Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening, Nina Smith, professor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Torben Tranæs, forskningsdirektør hos Vive, Morten Mandøe, cheføkonom i KL, Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv, Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Ellen Trane Nørby, fhv. undervisningsminister, Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole, Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Pia Gjellerup, direktør i Center for offentlig-privat innovation, Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring, Per B. Christensen, tidligere medlem af Reformkommissionen, og Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

Folkeskolen fylder meget i den offentlige debat. Men en ting, der har en afgørende betydning for, om skolen i praksis kan leve op til de ambitioner, vi som samfund har beskrevet i folkeskoleloven, får ikke nok opmærksomhed: Hvordan vi får skabt en bæredygtig model for folkeskolens økonomi.

Sagen er, at skolernes økonomi mange steder er så presset, at vi er en gruppe af eksperter med forskellige baggrunde, der er gået sammen om at danne ”Skoleøkonomisk Forum” med et fælles mål om en stærk folkeskole i både pædagogisk og økonomisk henseende.

Vi brænder alle for folkeskolens udvikling og tror på dens store bidrag til samfundets sammenhængskraft. Og efter vores overbevisning er situationen ganske enkelt så alvorlig, at der er brug for handling.

Fra Christiansborg til virkeligheden

Hører man politikerne tale om folkeskolens økonomi, hører man ofte, at der aldrig er brugt så mange penge på folkeskolen som i dag. Samtidig oplever flere og flere kommuner og skoler dog, at de hvert år skal gennemføre besparelser, og at der slet ikke er mere at spare på. Hvordan kan virkelighederne se så forskellige ud?

Der et givetvis flere årsager: Kommuner har forskellige rammevilkår og økonomiske muligheder, og prioriterer også folkeskolen på forskellig vis. Samtidig må det erkendes, at der har udviklet sig en stor forskel på, hvor mange penge vi bruger på de forskellige elever. Vi har aldrig sendt så mange elever fra den almene folkeskole til de dyrere specialtilbud, som vi gør i dag – det, man i fagsprog kalder ”segregering”. Da pengene kun kan bruges én gang, bliver der altså færre penge til de almene skoler og klasser.

Udfordringen er forskellig fra kommune til kommune, men 83 ud af 98 kommuner har inden for de seneste år oplevet en stigende segregering. Og udviklingen har været så kraftig, at mere end hver fjerde krone i folkeskolen på landsplan i dag går til de 6,9 pct. af eleverne, der modtager et specialtilbud.

Skolen er fanget i en negativ spiral

Lad os slå fast med det samme, så det ikke kan misforstås: Elever i specialtilbud har krav på undervisning af høj kvalitet, og en plads i et specialtilbud koster ganske enkelt mere end en plads i en almenklasse. Det må aldrig være den enkelte elev, der bliver betragtet som et problem.

Når vi alligevel hejser advarselsflaget, skyldes det, at der er tale om et mere grundlæggende, strukturelt problem – og om en negativ spiral, der år for år forværrer det strukturelle problem.

Besparelser på almenskolerne som følge af stigende behov for specialundervisning betyder, at lærerne får sværere og sværere ved at gribe ind, inden små problemer vokser sig store. Konkret betyder det, at læreren har sværere betingelser for at inkludere Villads eller Emma, der måske befinder sig i udkanten af klassefællesskabet, og som har brug for lidt ekstra opmærksomhed og støtte. Disse manglende daglige indsatser resulterer i, at flere elever ender i et dyrere specialtilbud. Og så starter spiralen forfra for den skole og de elever, der lades tilbage med færre ressourcer, endnu mere pressede end de var i forvejen.

I dag havner for mange elever i specialtilbud. Det er dyrt både samfundsøkonomisk, men også menneskeligt for de elever, der ellers gerne ville være blevet i almenskolen, hvis den kunne have rummet dem, og hvis muligheder for at få sig en uddannelse og et job havde været langt større, hvis de havde fået lov at blive. Det står derfor klart for os, at vi er fanget i en negativ spiral – og at der skal handling til at bryde den.

Løsningerne er mange

Skal vi vende denne udvikling, skal vi gøre flere ting. Lad os her kort nævne fem.

For det første skal vi udvikle et alment skoletilbud, der er rustet til at støtte elever med særlige behov tilstrækkeligt. Vi er overbeviste om, at det er en investering, der betaler sig på langt sigt menneskeligt og økonomisk, og mange kommuner er lige nu i gang med en række tiltag, hvor netop dette er målet, så flere kan rummes i fællesskabet. Det er dog vigtigt at forstå, at vi ikke kan gøre det fra den ene dag til den anden, og at indsatsen er nødt til at være funderet i viden. Vi vil gerne slå til lyd for, at vi får en debat om hvilken kompetence- og ressourcemæssig kapacitetsopbygning, det kræver i folkeskolen.

For det andet bør vi kaste et kritisk blik på, hvordan udgiften til specialskolerne bliver dækket i kommunerne. Kommunerne har ofte svært ved at lave gode modeller for, hvordan skolerne tildeles økonomi – og de ser vidt forskellige ud rundt omkring i landet. Det er afgørende, at pengene fordeles mellem skolerne, så de kan dække de opgaver, de enkelte skoler har og de elever, som de har ansvar for. I nogle kommuner er det den enkelte distriktsskole, der må betale, når et barn bliver sendt på specialskole. Andre steder er det kommunen centralt. Atter andre kommuner har økonomimodeller, der kombinerer de to elementer. For os at se skal der være en balance, hvor skolen ikke står med udgifter, som den ikke har mulighed for at betale selv, samtidig med at det selvfølgelig ikke duer, hvis økonomimodellen vanskeliggør investering i forebyggende indsatser, som holder eleverne i almene skoletilbud.

For det tredje kan man diskutere, om vi i dag som samfund har et for stort fokus på individ og diagnoser på bekostning af gode forebyggende indsatser i klassefællesskabet. Som vi slog fast tidligere, skal børns særlige behov naturligvis altid imødekommes. Samtidig er det dog også klart, at vi bør blive bedre til at investere i fællesskabsorienterede indsatser på de almene skoler som fx tolærerordninger, lejrskoler mm. Det vil ofte være nødvendigt både at lave indsatser rettet mod klassens fællesskab og indsatser rettet mod individerne i fællesskabet, hvis det skal lykkes at beholde flere børn i de almene fællesskaber.

For det fjerde har vi mange dygtige lærere med specialiserede kompetencer både på almenskolerne og på specialskolerne. Men som udviklingen har været, har vi brug for endnu flere. Vi har brug for både specialpædagogisk eftervidereuddannelse i form af flere inklusionsvejledere mv., men vi har også brug for almenpædagogiske svar, hvor hele lærergruppens arbejde med inkluderende læringsmiljøer prioriteres og styrkes kompetencemæssigt.

For det femte kommer vi ikke uden om at diskutere, hvordan forholdet mellem folkeskolen og privatskolerne har udviklet sig. Vi ser i stigende grad, at de ressourcestærke elever vælger privatskolerne til, hvilket efterlader en større opgave til folkeskolen. Måske tiden er inde til at overveje, om der skal findes en anderledes finansieringsstruktur for specialundervisning på de frie grundskoler, så de i højere grad også kommer til at rumme elever med særlige behov?

Lad os komme i gang

I Skoleøkonomisk Forum har vi en fælles ambition om, at folkeskolen også i fremtiden skal være en samfundsbærende institution, der har plads til alle elever. Skal den ambition blive til virkelighed, er der brug for, at pengene bliver brugt bedre end i dag, og at vi bliver bedre til at lave tidlige forebyggende indsatser på de almene skoler.

Der er brug for, at samfundet og politikerne udviser mod og opbakning til en omvæltning af den måde, folkeskolens økonomi er skruet sammen på. Derfor vil vi opfordre alle aktører omkring skolen – politikere, forældre, kommuner, ledere, lærere – til at deltage i diskussionen om at finde varige, holdbare løsninger på folkeskolernes økonomi. Det kan ikke vente længere.

Kronikken har været bragt i Jyllands Posten den 10. februar 2025.

Modelfoto: Klaus Holsting


Debat: Finansiering af epx vækker bekymring

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Flere unge skal have adgang til ungdomsuddannelser, hvor de møder andre unge og får mulighed for at udvikle sig i stærke fællesskaber. Uanset hvor i landet de bor.

Det er udgangspunktet for de igangværende forhandlingerne mellem regeringen og partierne på Christiansborg om fremtidens ungdomsuddannelser.

Et udgangspunkt, der både er rigtigt og vigtigt. Det er også et ambitiøst mål, og jeg bifalder på mange måder ønsket om at skabe en ny praksisrettet gymnasial uddannelse, der klæder unge bedre på til både erhvervs- og professionsuddannelser.

Men der er en målgruppe, som også er virkelig vigtig at have fokus på, og som ikke må blive sorteper i forhandlingerne.

Nemlig de unge, der ikke er afklarede efter 9. klasse. De unge, som endnu ikke er klar til at træffe det valg, der i mange tilfælde sætter retning for resten af livet. Der skal være nogen, som griber dem.

I dag er 10. klasse et godt tilbud til netop den gruppe af unge, men undervisningsministeren har tidligere peget på, at finansieringen af den ny ungdomsuddannelse epx skal hentes ved at skære i 10. klasse.

”Og her er jeg alvorligt bekymret for, at der begås en stor fejl. For det er en kortsigtet besparelse, der kan ende med at koste samfundet dyrt. At vælge en ungdomsuddannelse er en stor beslutning”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

Nogle unge er afklarede tidligt, men der er en gruppe, der har brug for mere tid, enten for at opnå de nødvendige karakterer eller for at finde deres vej. 10. klasse giver netop den mulighed.

Det har vist sig som en vigtig bro til ungdomsuddannelserne, og mange kommuner har udviklet stærke forløb, der understøtter både faglig og personlig udvikling.

Der er godt nok lagt op til at bevare 10.klasse på efterskoler, som er og bliver en fantastisk del af vores uddannelsestradition.

Men efterskoler er ikke for alle, hverken økonomisk eller personligt, og hvis politikerne fjerner 10. klasse, som vi kender den i dag, hvad er så alternativet?

Jeg bliver rigtigt bekymret, hvis planen er enten at tvinge denne gruppe af unge på FGU eller forvente, at de kan springe direkte til den nye praktisk rettede epx, til stx, hhx eller en erhvervsuddannelse.

Risikoen er, at flere ender udenfor både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og så vil samfundet ende med en regning, der bliver rigtig, rigtig dyr.

Jeg ser positivt på epx, men vi må sikre, at alle unge får mulighed for at træffe et kvalificeret valg uden tidspres og manglende alternativer.

Forhandlerne på Christiansborg bør ikke afvikle et tilbud, der hjælper tusindvis af unge uden at være sikre på, at der er et tilbud, som giver dem tid og muligheder til at findes deres vej.

Det er ikke en udgift, det er derimod en investering i vores fælles fremtid.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 7. februar 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset


Tilmelding til årets PLC-konference er åben

Konferencen sætter i år fokus på, hvordan PLC med en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling kan være med til at understøtte centrale elementer i fagfornyelsen og skabe gode forudsætninger for elevernes og de professionelles læring.

Årets PLC-konference foregår i henholdsvis København og Horsens.

Det pædagogiske læringscenter skal understøtte skoleudvikling. Aktuelt skal alle skoler i de kommende år implementere Folkeskolens Kvalitetsprogram, herunder bl.a. fagfornyelsen.

Hvordan kan PLC understøtte denne opgave i praksis? Det sætter konferencen fokus på.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger, Danmarks Lærerforening samt Danmarks It- og Medievejlederforening.

Der vil på dagen være workshops og oplæg.

Målgruppen er vejledere, ressourcepersoner, skoleledelser og forvaltningsrepræsentanter.

I København foregår konferencen 27. februar 2025 Læs mere
I Horsens foregår konferencen 13. marts 2025 Læs mere

Bemærk, tilmeldingsfrist er 27. januar 2025.

Modelfoto: Klaus Holsting


Faglig ledelse skal have højere prioritet

Hvordan bliver mere ledelse og mindre detailstyring til bedre velfærd for borgerne?

Det er et meget centralt spørgsmål. Særligt nu, hvor den offentlige administrationspolitik er under forandring, og der er en voksende erkendelse af, at detaljeret regelstyring ikke er vejen til at skabe mere værdi for borgerne.

På Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg blev publikationen ’Reformer, handlerum, faglig ledelse – hvad skal der fokus på?’ i dag præsenteret.

I pjecen giver KL samt en lang række chefforeninger, faglige organisationer og deres lederforeningen – heriblandt Skolelederforeningen –  fælles anbefalinger om netop handlerum for faglig ledelse.

”I Skolelederforeningen har det længe været på vores dagsorden at sætte fokus på, hvor vigtig ledelse tæt på er. Det er historisk, at hele 14 organisationer og lederforeninger nu er gået sammen om at komme med anbefalinger om handlerum for faglig ledelse. Hvis vi skal lykkes med de forskellige aftaler og reformer, skal der være plads til faglig ledelse. Det kræver, at vi giver ledelserne et reelt handlerum”

— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen

Læs pjecen, hvor Dorte Andreas også udtaler sig om faglig ledelse og evaluering i folkeskolen.


Ferier må ikke gå ud over fællesskabet

DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:

Hvert år ved denne tid tager medierne fat på den gamle traver: Må skoleeleverne holde ferie udenfor skolens etablerede elev-ferier? I år har debatten haft ekstra fylde.

Som skoleledere er det vores opgave at sikre, at børnene kommer i skole hver dag. Det skal ske i et samarbejde med forældrene.

”Desværre ser vi en tendens til, at forældrene i stigende grad beder deres børn fri og holder deres familieferier udenfor og ikke i skolernes ferier.

Det kan der være mange gode grunde til, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ide i det enkelte tilfælde, men når mange gør det, risikerer vi at gamble med det fællesskab, som er en af folkeskolen grundsten, og så er det, at vi råber vagt i gevær”.

— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen

Det er skolelederes job og bemyndigelse at sige ja eller nej til et ønske om fritagelse. Når det er sagt, er det naturligvis i sidste instans forældrene, som bestemmer over deres børn.

I Danmark har vi nemlig ikke skolepligt men undervisningspligt. Som der står i folkeskoleloven, skal skolen i et samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.

Og ligesom i så mange andre facetter af livet, er spørgsmålet om at holde fri udenfor de etablerede ferier ikke sort/hvidt, og jeg synes, det er vigtigt at få nuancerne med.

Faktisk oplever vi som skoleledere masser af tilfælde, hvor fritagelse næsten ligefrem kan give god mening.

Når det fx drejer sig om familier, som planlægger og gennemfører deres ene længere familierejse, måske over en måned eller flere, hvor de besøger fremmede og anderledes kulturer, kan det være fint at tage børnene ud af skolen.

Man lærer naturligvis en masse af sådan en unik livsrejse. I et samarbejde med klasselærerne er der medbragt skolebøger, og alt det man møder på sin tur inddrages i børnenes læring.

Det kan også være en mormor, der fejrer sin 80-års fødselsdag ved at invitere hele den store familie på en uges ferie udenfor skoleferien. Eller familier, hvor mor eller far har en form for sæsonarbejde, hvor den etablerede feriestruktur udfordres.

Man kan måske også gå så vidt at spørge, om det er problematisk at have en tilbagevendende tradition for en uges ferie udenfor skolernes faste ferier, hvis man ellers ALDRIG er syg eller fraværende?

I hvert enkelt tilfælde kan der være noget, som taler for. Der, hvor det bliver et problem, er, når undtagelsen bliver reglen, og meget fravær og mange ferier grundlæggende bliver prioriteret højere end fællesskabet.

”Kittet i vores fælles folkeskole er fællesskabet. Det er et fællesskab som forpligter. I et godt fællesskab har man ikke bare blik for sig selv men netop også for de andre i fællesskabet.”

— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen

De stærkeste og bedste fællesskaber er ofte der, hvor man rent faktisk har mere blik for andre end sig selv.

Som skoleledere oplever vi helt klart også, at mange forældre både har det perspektiv og er enige i den holdning. Det betyder, at vi på vores folkeskoler bredt set har et utroligt godt samarbejde med forældrene, og at vi oplever stor opbakning.

Begge dele fortjener forældrene også en stor ros for, men det er som om, at forståelsen for fællesskabet har fået en tendens til at blive glemt, når muligheden for en billig vinterferie dukker op. For de fleste af os kan der ske det, at vores ædle motiver og holdninger blive udfordret af virkeligheden og pengepungen.

Der er et stærkt samarbejde mellem skolerne og forældrene ligesom vores fællesskab i folkeskolen er stærkt.

Risikoen er, at man kan komme til at tage det stærke fællesskab for givet. Netop når man kommer til at tage et parforhold, et venskab eller som i dette tilfælde folkeskolens fællesskab for givet, kan det også risikere at blive alvorligt udfordret.

Når vi tænker os om, ved vi jo godt, at det ikke kun betyder noget for den, der træder kortvarigt ud af fællesskabet, men også for dem, der står tilbage.

”En klasse på 22 elever, som konstant oplever flere klassekammerater, der på skift er fraværende, betyder naturligvis noget for sammenhængskraften”.

— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen

Alle nuancerne omkring ferie-fritagelse, har vi som skoleledere kendt i mange år.

Det har vi haft fine samarbejder med forældre om, og det vil vi fortsat finde gode løsninger på. Men det er og bliver altså vigtigt, at det ikke tager overhånd. For det vil få betydning for vores stærke fællesskab i folkeskolen.

Derfor er det at vi siger: “Pas din skole” – men det vi mener, er i høj grad. Lad os nu passe godt på fællesskabet!

Debatindlægget er bragt i  Sjællandske Nyheder 10. januar 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset


Velkommen 2025 - vi glæder os til samarbejdet i og for folkeskolen

I Skolelederforeningen er vi godt i gang med 2025 og ser frem til at være med til at udvikle folkeskolen til glæde for eleverne, skolens personale, forældrene og ledelsen.

Det nye formandskab, Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen, og hovedbestyrelsen har skudt det nye år i gang ved et bestyrelsesseminar.

Her blev strategien og bestyrelsens indsatsområder genbesøgt.

Vi fik også et billede af den lands- og lokalpolitiske situation ved bureauet Operate.

Godt nytår!

På billedet ses:
Bagerst fra venstre: Mogens Brag, Anders Fæster Nielsen, Ditte Hasbeck Svendsen, Malene Nyenstad, Claus Bredahl Sørensen og Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Forrest fra venstre: Lars Aaberg og Dorte Andreas (formand)


Folkeskolen skal gå fra tanke til praksis

Formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas håber, at vi i 2025 hjælpes ad med at træde stien til en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle elever.

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:

Jeg ser frem til 2025, for jeg synes, det lader til at blive et år, der tegner godt.

Et år med muligheder og håb for folkeskolen. Og når det er sagt, så lukker jeg heller ikke øjnene for, at der også vil være udfordringer.

Lige inden jul sidste år vedtog et flertal på Christiansborg de ændringer i folkeskoleloven, der muliggør de 33 indsatser i kvalitetsprogrammet for folkeskolen, som blev lanceret i foråret.

”I 2025 skal vi gå fra tanke til praksis, og det er her, jeg ser muligheder, udfordringer og håb.”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

De 33 indsatser giver muligheder for eller en frihed til at indrette vores skoler, så de i højere grad passer til de elever, der går på den enkelte skole. Blandt andet med mulighed for at afkorte skoledagen yderligere, og for at skabe en bedre balance mellem den praktiske og boglige undervisning.

Det er altså en mulighed for i højere grad at motivere eleverne, så trivslen stiger, en mulighed for at give personalet tid til fordybelse, så de får mere arbejdsglæde og en mulighed for, at lederne får større ledelsesrum og mere overskud til at lede skolen.

Men med mulighederne følger udfordringer. Her er ikke tale om en reform, men alligevel om en hel del indsatser, som ikke er realiseret natten over. Det kan blive en udfordring, hvis ikke tålmodighed og forståelsen af at ting tager tid følger med.

Lige så vigtig er forståelsen af, at forandringerne er afhængige af, at der i de enkelte kommuner er en god dialog om prioritering og om den overordnede ramme, og at den nødvendige økonomi følger med.

Det er også en udfordring, at kvalitetsgrogammet til trods for sine 33 indsatser ikke er ambitiøst nok.

”Jeg havde håbet, at antallet af prøver var færre, og prøveformerne havde set markant anderledes ud. Og på inklusionsområdet mangler vi stadig at se løsninger, der kan gøre en forskel i klasseværelset for alle elever, lærere og pædagoger.”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

Men jeg håber, det kommer i vores videre dialog i Sammen om skolen.

Det bringer mig til håbet. Håber er, at vi med den nye retning vil hjælpes ad med at træde stien til en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle elever.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at politikerne er klar til at træde tilbage. Jeg har meldt ud, at skolelederne er klar til at træde frem, og jeg forventer, at politikerne – både nationalt og lokalt – er klar til at bakke op både med prioriteringer og med den tilstrækkelig økonomi.

Det giver nemlig et håb om, at vi sammen får skabt nogle forandringer, der kan mærkes af eleverne, af medarbejderne, af forældrene og af lederne.

Jeg tror på folkeskolen.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 2. januar 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset


Julehilsen fra formandskabet: I Skolelederforeningen ønsker vi os...

Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, har store ambitioner og ønsker på vegne af landets skoleledere og folkeskolen.
De vil arbejde målrettet for, at det skal være attraktivt at være leder i skolen - og sikre de bedste muligheder for at udvikle skolen til gavn for eleverne.
Se deres julehilsen og ønskeliste i denne julehilsen, hvor formandskabet sender en hilsen og tak for den store indsats i 2024 til landets skoleledere.

”Det skal være attraktivt at være leder i folkeskolen. Vi vil gerne være med til at skabe overskud, så der bliver tid og overskud til at drive den bedst mulige skole for børnene. Og så skal der være handlefrihed. Det skal opleves, at man har et reelt ledelsesrum, og at det er muligt at lede og udvikle folkeskolen. Og vi skal have stoppet opgaveglidningen. For alt for mange komplekse opgaver lander lige nu på skoleledelsernes bord”