Rasmus Meyer: Vi har kastet et barn - nu skal I gribe det
Formanden for Trivselskommissionen Rasmus Meyer gav i går Skolelederforeningens lokalafdelingsformænd og kvinder en bred indflyvning til kommissionens arbejde, og hvordan det kan leve videre.
Trivselskommissionen har formuleret et dansk svar på en vestlig udfordring, og på forårets formandsmøde gav højskoleforstander og formand for kommissionen, Rasmus Meyer, Skolelederforeningens lokalafdelingsformænd og kvinder indsigt i opgaven og metoden til at finde anbefalingerne.
Det blev en tur, der bevægede sig hen over en forståelse af trivsel, status, årsager og løsninger.
Kommissionen oplevede nemlig, at der var brug for en begrebsafklaring, og den har valgt at definere, at trivsel ikke er altid at have det godt, men at kunne håndtere det, når man har det skidt.
Rasmus Meyer slog derefter fast, at der ikke er en trivselskrise, men der er en række trivselsudfordringer.
Han fremlagde seks samfundstendenser og herudfra en række anbefalinger.
LÆS MERE: Interview med Rasmus Meyer
Ansvar anvendes bedst til indvortes brug
I overskriften lød det, at psykologien har fortrængt pædagogikken, og vi skal trække diskussionen ud af hænderne på de sundhedsfaglige discipliner og ind i et landskab, hvor børn og unge, pædagoger, lærere, ledere, civilsamfundet og forældre er en del af løsningen.
”Det er grænsende til det banale, men vi har sat ord på,” sagde Rasmus Meyer beskedent om kommissionens arbejde.
Han drev fortællingen frem med anekdoter fra eget liv og et væld af citater lige fra Tage Skov Hansen til Grundtvig, Tobias Rahim og Hal Koch.
Hal Koch blev blandt andet citeret for: Ansvar er bedst til indvortes brug.
Vi har alle sammen et ansvar for at bidrage, og blandt andet har kommissionen været tydelige omkring forældrerollen:
”Det kom bag på mig, at det var kontroversielt at sige, at vi som forældre har det største ansvar for vores børn,” sagde Rasmus Meyer og fortsatte fortrøstningsfuldt:
”Men heldigvis kan vi som forældre bidrage med noget klogt i forhold til vores børn”.
Den vigtige forældrerolle
Nu hvor kommissionen er udkommet med anbefalingerne, slutter deres opgave.
”Vi har kastet barnet, og så håber vi, der er nogle, der griber det,” sagde Rasmus Meyer og var tydelig omkring, at et quick fix ikke kan løse trivselsudfordringerne.
Det fordrer noget af os alle sammen, lød det, og forældreskabet skal bringes i spil.
Især tre faktorer skal forældre blive bedre til at lære deres børn. Det handler om at sove nok, at kunne træde ind i fællesskabet på en ikke konfliktfyldt måde, og at håndtere det svære.
Og så var der også opmærksomhedspunkter til skoleledelserne:
”Hvilke forældremøder holder I, hvad betoner I på lærermøderne, og hvilken kompetenceudvikling giver I personalet?”.
Fra formandsmøde i Skolelederforeningen 24. april 2025
Tilmelding til årsmøde 2025 åbner 28. april
Mandag den 28. april kl. 10 åbner vi for tilmelding til Årsmøde 2025.
Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til Årsmøde 2025.
Årsmødet afholdes i Bella Center Copenhagen den 30. og 31. oktober 2025.
Bæredygtigt lederliv skaber vi sammen
På årsmødet indstiller vi kompasset, så det peger i retning af et bæredygtigt lederliv.
For det skal være attraktivt og langtidsholdbart at være leder i folkeskolen.
“Skoleledelse er kompleks og kræver høj kvalitet. Det forudsætter, at ledere har overskud og energi til at løfte opgaven. Et bæredygtigt lederliv handler om at kunne udøve sit hverv med balance og langsigtet perspektiv i et arbejdsmiljø, der fremmer både professionel og personlig trivsel. Det sætter vi fokus på med årsmødet”, siger Skolelederforeningens formandskab, Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand.
Som skoleledelse er man naturligt optaget af elevernes og medarbejdernes trivsel. Men er det i en travl hverdag også en selvfølge at sætte ledelsens trivsel på skemaet? Hvem passer egentligt på ledelsen? Og hvordan styrker vi samarbejdet og understøtter hinanden i ledelsesteamet?
Det spørger vi om på årsmødet under overskriften ‘Bæredygtigt lederliv – det skaber vi sammen’.
Vi åbner for tilmelding til årsmødet via denne side.
Med din tilmelding er du sikret entré, frokost torsdag den 31. oktober samt te, kaffe og vand under hele årsmødet.
Samtidig har du mulighed for at købe festbillet med middag med mere.
Vær opmærksom på, at du/I selv skal booke jeres overnatninger direkte hos hotellerne eller andre overnatningsmuligheder.
Hvad er det for en folkeskole, vi gerne vil have?
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN, OG KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
I en artikel i Berlingske Tidende peger forskningschef Andreas Rasch-Christensen på, at skoleledere dysser voldsomme episoder i skoler ned.
I artiklen bliver der argumenteret for, at i sager, hvor der ikke er en tydelig sanktion, er der ingen handling. Logikken er yderligere, at hvis der ikke ses denne tydelige handling i form af en sanktion, så bliver sagen dysset ned. Det ræsonnement køber vi ikke ind på.
Vi mener, at skoleledere tager voldsomme episoder alvorligt, og vi synes, at udsagnet kalder på en helt anden debat, nemlig hvad er det for en skole, vi vil have?
Der er et stort handlerum mellem tolerance og sanktioner. Vi skal ikke tolerere voldsomme episoder, men det er ikke nødvendigvis sanktioner, der er det bedste greb, når vi ønsker at løse de problemstillinger, som ligger bag de voldsomme episoder. Og det må være målet at løse problemet.
Skolen er ikke en domstol, hvor vi skal føre vidner og udmåle straffe, det er en institution, hvor vi skal danne og uddanne de kommende generationer.
Selvfølgelig skal vi ikke bare tolerere voldsomme episoder, og selvfølgelig har vi som skoleledere også et ansvar over for personalet, forældre og de andre elever, og det ansvar kan vi godt tage alvorligt uden altid at trække i sanktionshåndtaget.
Vi skal i langt højere grad både som lærere og skoleledere have fokus på, hvad der ligger til grund for episoderne. Når børn slår ud, er det et signal til os voksne om, at noget er galt – i dem eller omkring dem.
Vores opgave er ikke at møde deres afmagt med magt, men at forstå, hvad der ligger bag. Vi skal altså løse konflikterne bag hændelserne. Det giver den læring, der er med til at skabe gode demokratiske borgere og en metode til på sigt at mindske antallet af episoder.
Det kan være svært i en travl hverdag, og derfor er det nødvendigt at se på, hvordan vi har indrettet skolen i stedet for at sætte alle kræfter ind på at udskamme og straffe børn.
Berlingske har i en artikelserie over længere tid efter eget udsagn dokumenteret, at disse voldelige episoder præger folkeskolen landet over. Man kan analysere data på mange måder, og det er vigtigt at holde sig for øje, hvad voldelige episoder dækker over, før den danske folkeskole bliver udråbt som en krigszone.
Hver lærer, der må søge flugt med voldsomme mén, er én for meget, men vi lukker ikke øjnene for problemstillingen, når vi siger, at vi ser et andet billede.
I stedet for et ensidigt fokus på straf, når skaden er sket, retter vi pilen mod det grundlæggende problem.
Vi har som samfund fået skabt et system omkring folkeskolen, der er mere forpligtet af dokumentationskrav, timegrænser og visitationsregler end af barnets behov.
Konsekvensen er, at der bliver brugt uforholdsmæssigt meget tid og energi på at bevise, at hjælpen er nødvendig i stedet for at yde den.
Mens vi venter, vokser problemerne sig større og større.
Vi har brug for en langsigtet strategi for en skole, hvor støttepersonale som psykologer, socialrådgivere og specialpædagoger bliver en integreret del af skolens hverdag, ikke perifere aktører, vi først rækker ud til, når det er gået galt.
Det kræver en gevaldig forhåndsinvestering og en fornyet samfundskontrakt, hvor vi nuancerer problemstillingerne og ikke fordrejer dem. Vi ønsker ikke en skole, der griber efter uholdbare løsninger på komplekse udfordringer.
Debatindlægget er bragt i Berlingske Tidende 14. april 2025 (bag betalingsmur)
Handleveje i forhold til børn og unges skolegang og læring
Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er gået sammen med 25 centrale aktører på både skole- og socialområdet i et fagligt partnerskab for at blive klarere på udfordringer og muligheder for at styrke skolegangen for børn og unge i udsatte positioner.
Skolelederforeningen er del af partnerskabet.
Partnerskabet er nu klar med fire centrale handleveje, der kan understøtte indsatsen på tværs af skole- og socialområdet:
1) Udvikle fælles faglige målsætninger for børn og unges i udsatte positioners skolegang og læring
2) Skabe organisatorisk og kulturel omstilling til et tættere tværprofessionelt samarbejde
3) Gøre viden fælles og omsættelig i praksis på tværs af skole- og socialområdet
4) Øge investeringer i udsatte børn og unges skolegang
I Skolelederforeningen håber vi, at handlevejene bliver taget godt imod og drøftet ude i kommunerne.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Ledelse tæt på er nøglen til elevernes læring og trivsel
DEBATINDLÆG af Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Vi forventer alle, at vores børn møder dygtige lærere og pædagoger, at de oplever en tryg skolehverdag og får undervisning af høj kvalitet.
Derfor skal vi lige nu træffe et afgørende valg. Vil vi have skoleledelser, som er administratorer, eller vil vi have skoleledelser, som reelt har råderum til at gøre en forskel for elever, lærere og forældre?
For god skole med høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Høj kvalitet kræver en stærk faglig ledelse, der sikrer, at undervisningen fungerer, at lærere og pædagoger får den nødvendige støtte, og at eleverne trives fagligt og socialt.
”En god skole med høj kvalitet forudsætter med andre ord, at ledelsen er tæt på kerneopgaven. Det indebærer en ledelse, som er synlig i klasseværelset, i skolegården og blandt lærere, pædagoger, elever og forældre. En ledelse, som har mulighed for at handle, når der er begyndende problemer, og som sikrer, at skolen udvikler sig i den rigtige retning.”
Men i dag bliver skoleledelsen pålagt opgaver, der intet har med faglig ledelse at gøre. Vi bruges til brandslukning og til at håndtere bureaukratiske krav og til at navigere i et hav af projekter og opgaver.
Vi ser konsekvenserne, når skoleledelsen ikke har mulighed for at være tæt på kerneopgaven. Mindre tid til faglig sparring. Mindre tid til elevernes trivsel og læring. Mindre tid til at sikre, at skolen rent faktisk leverer den forventede kvalitet.
Derfor er valget indlysende. Vi skal naturligvis give skoleledelsen mulighed for at være tæt på kerneopgaven.
Skoleledelsen træder gerne et skridt frem
Folketinget har meldt ud, at Christiansborg nu træder et skridt tilbage i styringen af skolerne.
Det hilser vi i Skolelederforeningen velkomment.
Når vi som skoleledere træder det nødvendige skridt frem, kræver det, at kommunerne tør og vil give os reelle handlemuligheder – og det kræver et stop for den konstante opgaveglidning, som stjæler al vores tid til at lede.
”Skoleledelse handler ikke om at være administrator for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, har rammende sagt: “Den faglige ledelse bliver i afgørende grad det kompas, vi styrer efter.”
Men et kompas virker kun, hvis der er rum til at bruge det, og man kender retningen.
Hvis hver beslutning mødes med kontrol, hvis økonomistyringen detailregulerer enhver prioritering, og hvis ledelsesrummet indsnævres af en ekstrem tilsynskultur, så er det umuligt for os som ledere at tage ansvar for skolens udvikling.
Frisættelse er også at sætte en ny retning
Vi står i en tid, hvor der tales meget om frisættelse af velfærden.
”Men frisættelse betyder ikke blot at fjerne regler – det betyder også at sætte en ny retning. Den retning skal være tydelig: Vi skal som ledere i skolen have et reelt mandat til at prioritere de opgaver, der giver mening.”
Vi skal selvfølgelig arbejde tæt sammen med kommunerne om at udvikle skolen, for god skole laver vi sammen, men det handler om samarbejde og tillid – ikke om styring.
Giv skoleledelsen en reel mulighed for at lykkes
Skoleledelse er afgørende for, at de politiske ambitioner om en stærkere folkeskole bliver til virkelighed.
Når vi får ledelsesrum til at tage ansvar, får vi også skoler, hvor kvalitet, trivsel og læring er i fokus.
Kommunerne må følge trop – med tillid, klare rammer og reelle muligheder for at lede. Og politikerne på Christiansborg må give kommunerne det økonomiske råderum, der skal til for at lykkes.
”Skoleledelse handler ikke om at være administratorer for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Tiden for styring er forbi. Nu skal vi lede skolerne for elevernes skyld.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 3. april.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyt om bekendtgørelser
Bekendtgørelsen om juniormesterlære er nu på plads
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om juniormesterlære
- Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
- Der er foretaget ændringer i forhold til udkastet, som var sendt i høring. For eksempel kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvor sent i 9. klasse elever i juniormesterlæreordningen har krav på at kunne overgå til den almindelige undervisning med henblik på at afslutte 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i det pågældende skoleår.
- På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside findes en række nye spørgsmål og svar vedr. placering af undervisningen i juniormesterlære.
Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen er blevet moderniseret
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, der nu er blevet moderniseret
- Hensynet til elever, der er negativt påvirket af forseelsen, er skrevet frem.
- Skolelederen opnår større fleksibilitet med mulighed for at udelukke en elev mere end to gange om året.
- De væsentligste ændringer finder man i § 3, 4, 6, 7, 10, 13 og 18.
Modelfoto: Klaus Holsting
Grundlovsfesten: Nyt læringsforløb om grundloven
GRUNDLOVSFESTEN og Forstå lancerer nyt materiale om grundloven.
Det nye, gratis grundforløb til mellemtrinnet går i dybden med, hvad grundloven betyder for elever i dag. Forløbet spiller sammen med de eksisterende aktiviteter, der støtter lærerne med konkrete redskaber til at inddrage eleverne i at medbestemme over skolens grundlovsfest.
Undervisningsmaterialet fokuserer på at inddrage eleverne, skabe ejerskab, kærlighed og engagement omkring demokratiet og grundloven, og distribueres frit i samarbejde med Forstå. Med forskellige øvelser, der sætter gang i elevernes egne refleksioner, lærer de om grundlovsdag og får indsigt i, hvordan vores demokrati er blevet opbygget, og hvorfor det er så vigtigt at værne om det.
Det nye forløb er tilgængeligt på www.forstå.dk/grundlovsfesten. Grundforløbet om grundloven er en tilføjelse til de eksisterende aktiviteter, som inddrager eleverne i planlægningen og afholdelsen af skolens grundlovsfest. Aktiviterne er poetry slam, kagebagning, oppyntning, quizzer, dans og sang.
GRUNDLOVSFESTEN er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.
Er pædagogikken blevet for slatten?
Det mener børne- og undervisningsministeren. Mattias Tesfaye (S) udtaler til Berlingske, at han ønsker, at det skal skrives ind i Folkeskoleloven, at læreren må gribe fysisk ind, hvis en elev er uregerlig og uden for rækkevidde af andre pædagogiske greb. I Skolelederforeningen ser vi anderledes på det.
Det siger formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen:
Vi mener, der er behov for klarere regler – men de kan ikke stå alene.
Når vi efterlyser klare regler for fysisk guidning, handler det naturligvis ikke om at give lærere “lov til at tage fat” – men om at sikre, at man trygt og fagligt kan hjælpe et barn, der har mistet fodfæstet – uden at ende i en juridisk gråzone.
I en årrække har undervisere og ledelse måtte leve med rådet om under ingen omstændigheder at røre børn. Det gælder sådan set både den venlige hånd på skulderen – og den hånd, som lige så venligt anviser en elev eller hjælper eleven ud af en slåskamp.
Når lille Arthur mærker sin lærers venlige arm om skulderen, i en sammenhæng hvor han har klaret opgaven godt, er det en god ting. Det styrker relationen.
Den samme varme arm kan lige så venligt men bestemt hjælpe Arthur ud af en træls situation, han har skabt for sig selv eller andre.
Som vi har sagt til Skolemonitor:
“Det er jo ikke noget nyt, at man som lærer, pædagog eller leder er lidt retsløse på det her område. Der er et velbegrundet behov for at sætte nogle rammer i lovgivningen nu. Det kunne for eksempel være i form af et provisorisk lovindgreb. Hvorfor ikke indføre begrebet fysisk guidning og lave en solnedgangsklausul, hvor man så drøfter det igen, når den udløber.”
Det er en nødvendig juridisk præcisering – ikke et pædagogisk skift.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har forklaret det enkelt:
“Fysisk guidning handler fx om at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder, at støtte et barn fysisk ud af en konflikt – eller trøste et barn, der har brug for nærhed. Det bør ikke registreres som magtanvendelse, men anerkendes som det, det er: En pædagogisk og omsorgsfuld handling”.
Og det er naturligvis altid de professionelle, der skal gå forrest i at undgå konflikter og arbejde pædagogisk for at skabe trygge fællesskaber og gode relationer til eleverne. Derfor er det afgørende, at fysisk guidning kun bruges i nødsituationer og hvor man ved, at det vil kunne afhjælpe barnet/eleven i situationen.
Vi er enige med med både DLF og Skole og Forældre: Vi har brug for tydeligere regler, som lærere og ledere kan navigere i – og som forældre kan have tillid til.
Men det er jo ikke gjort med en ændring i loven. Som både vi og Skole og Forældre har udtalt, så kræver det kompetenceudvikling i konflikthåndtering og genoprettende praksis, ressourcer til forebyggelse og pædagogiske.
Modelfoto: Klaus Holsting.
Pulje til afprøvning af skolemadsordninger
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) har netop offentliggjort en pulje til afprøvning af skolemadsordninger som led i den nationale forsøgsordning for skolemad.
I forsøget skal skoler afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen.
Et orienteringsbrev er sendt til alle landets kommuner og folkeskoler.
Det er den kommunale forvaltning, der skal indsende en samlet tilmelding på vegne af interesserede folkeskoler i kommunen.
Kommunen skal ved tilmelding til forsøget sikre, at der er opbakning fra skoleledelsen (skoleleder og skolebestyrelse) på de tilmeldte folkeskoler, skriver UVM i orienteringsbrevet.
Webinar om skolemad
I den forbindelse inviterer KL og UVM til webinar den 28. marts kl. 13.30 -14.30.
Foto: Colourbox.dk
Nye fagplaner skal bidrage til en demokratisk og bæredygtig fremtid
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN, NIELS JØRGEN JENSEN, NÆSTFORMAND I DANMARKS LÆRERFORENING, OG DORTE LANGE, KONSULENT FOR UBU-PARTNERSKABERNE
I folkeskolen arbejder vi for at gøre kommende generationer klar til at møde fremtidens udfordringer.
Den fagfornyelse, der aktuelt er lagt op til i folkeskolen, giver i vores øjne bedre mulighed for at gøre det.
Fagenes formål bliver nemlig i højere grad ledestjerner for undervisningen end de hidtil kendte læringsmål.
Læringsmål beskriver allerede kendt viden, og som samfund har vi også brug for, at eleverne udvikler fantasi og lyst til at finde svar på fremtidens spørgsmål. Svar, som vi ikke selv har endnu.
”At ruste eleverne til fremtiden vil være et vigtigt element i alle fags formål på linje med at danne eleverne til demokratiske medborgere.”
Klimaforandringer, jordens ressourcer, biodiversitet og menneskers samspil med hinanden og naturen er spørgsmål, som kommende generationer skal kunne forholde sig til. Fagenes formål er ikke tjeklister.
Formålet beskriver det, som undervisningen skal lede hen imod, og som læreren tager i betragtning, når hun sammen med eleverne udvælger materiale, undervisningsmetoder osv.
Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvad samfundet ønsker af skolen.
Er det ’endnu en opgave’ at undervise med blik for fremtidens udfordringer, eller er det en naturlig del af samtalen med det omkringliggende samfund?
Samtalen skal ske på flere niveauer
Samtalen om hvad der er vigtigt i skolen, skal både foregå på skolerne, i kommuner og på nationalt niveau.
”Skolen har brug for samfundets opbakning til sit arbejde, med nogle klart formulerede forventninger i formålene, og samfundet har brug for, at lærere og skoleledere får tid og plads til at drøfte, hvordan det gøres bedst – uden detalje-styring.”
Der er gode muligheder for den samtale i fagfornyelsen, fordi det er bestemt, at fagplanerne skal udarbejdes i samarbejde med praksis.
Og der er mange spørgsmål, der skal drøftes, for at fagplanerne kan virke efter hensigten – allerede fra august 2027.
Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening arbejder sammen med forskere, NGO-er, tænketanke, lærere m.fl. i et partnerskab for UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling).
Fra arbejdet i det partnerskab og fra vores medlemmer ved vi, at der er mange spørgsmål til, hvordan man kan undervise, så bæredygtighed bliver noget, eleverne får mod og handlekraft til at klare.
Men vi ved også, at der er mange svar.
Der er allerede mange lærere og ledere i folkeskolen, der forsøger sig med at tilrettelægge skolens hverdag og undervisning, så det kan bidrage til, at eleverne opnår forståelse og viden, så de sammen kan indrette en bæredygtig fremtid.
Vigtigt at inddrage lærere og ledere
”I de kommende måneder bliver arbejdet i fagudvalgene tilrettelagt, og vi ser frem til en proces, hvor lærere og ledere kan bringe de mange spørgsmål – og svar – i spil.”
Hvordan kan vi gøre skolen klar til at arbejde efter fagplanerne 1. august 2027, sådan som det er planlagt?
Hvad kræver det af drøftelser på skolerne, og hvilken kompetenceudvikling har vi brug for, så lærerne er klar til at undervise praksisfagligt og til at tage fat om de svære emner vedrørende klodens fremtid?
Vi mener, det er vigtigt, at undervisningen i folkeskolen ikke belastes med mange konkrete mål, men omvendt kan vi ikke forestille os, at bæredygtighed ikke kommer til at fylde i fagplanerne.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan lærerne og ledere inddrages i arbejdet, og hvordan den rette kompetenceudvikling rammer skolen.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 20. marts 2025
Modelfoto: Klaus Holsting
