Skolens parter: Flere elever skal kunne rummes i almenundervisningen – og det kræver investeringer
Hvis vi skal udvikle og forbedre folkeskolen, så flere børn og unge kan rummes i folkeskolens almene undervisning, er vi nødt til at se på måden, vi har indrettet skolen på. For vi er stadig ikke dygtige nok til at inkludere børn med særlige behov. Med 5 pejlemærker peger skolens parter og Danske Handicaporganisationer på, hvad der skal til.
I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen.
Sådan lyder opråbet fra folkeskolens centrale parter, der sammen med Danske Handicaporganisationer nu præsenterer 5 pejlemærker for fællesskabets folkeskole.
Pejlemærkerne peger på behovet for nytænkning både nationalt, kommunalt og lokalt og på investeringer i folkeskolen og det almene fællesskab.
”Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Dén skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
”En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder hvor man investerer i den inkluderende folkeskole. Her er et godt eksempel Gladsaxe, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Alle har brug for at høre til og falde inden for normen af et fællesskab, også i skolen. Netop fællesskabet er forudsætningen for og nøglen til, at flere elever vil kunne trives og rummes i almenundervisningen. For der er behov for, at vi står sammen om at finde de bedste løsninger. Samtidig skal skolens rammer og ressourcer prioriteres og matche den mangfoldige børnegruppe og understøtte fællesskabet”
siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
”Folkeskolen er afgørende for, at vi elever bliver dannede og livsduelige mennesker. Vi oplever, at for mange elever bliver tabt. Derfor skal skolen kunne rumme langt flere af os. Det gør vi ved at skabe en folkeskole, hvor endnu flere af os har mulighed for at indgå i de fællesskaber, som dannes i klasserne,” siger Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
”Hvis folkeskolen skal være mangfoldig og afspejle samfundet med al den diversitet, der er, så skal flere børn med særlige behov trives og udvikle sig fagligt og socialt på deres lokale skole. I dag mistrives alt for mange børn med særlige behov, fordi de ikke får den nødvendige støtte i skolen. Det går ud over børnene i klassen, forældrene, lærerne og skolen. Alle vil vinde på det, hvis vi investerer mere i god inklusion,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
”Vi skal have langt mere kvalitet ind i den almene undervisning og kigge helt grundlæggende på skolens rammer, hvis vi skal lykkes med at rumme flere børn. Med de ressourcer, der er i dag, så er den opgave umulig. Forældre oplever lange ventetider, mangel på støtte og viden hos de fagprofessionelle. De oplever at stå alene og kæmpe for deres barn. Det vil kræve en stor indsats at få skabt tillid og tryghed hos forældre til børn med særlige behov ift., at skolen kan lykkes med opgaven,” siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
”I folkeskolen skal alle børn og unge trives og være en del af fællesskabet. Det kræver, at vi skaber en skole, hvor rammerne er brede nok og ressourcerne tilstrækkelige til, at pædagoger og lærere i et stærkt samarbejde kan møde børnene og de unge i deres forskellige behov,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
”Der er en opgave med at tilrettelægge en hverdag for eleverne, så flere kan trives samt udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Lærere, pædagoger, skoleledere, chefer, elever og forældre skal sammen afklare, hvordan ressourcerne kan anvendes og skoledagen gennemføres med en anderledes didaktik. Jeg er optimistisk i forhold til en fremtidig fællesskabsfolkeskole med plads til flere forskellige elever og færre bindende prøver”, siger Michael Gravesen fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Repræsentantskabs-og formandsmøde med valg og fokus på fremtidens folkeskole
8. november 2023 var 116 formænd og repræsentanter for de lokale foreninger og faglige klubber samlet i Fredericia til repræsentantskabs- og formandsmøde.
Her kan du se højdepunkter fra dagen, der blandt andet bød på valg af seks hovedbestyrelsesmedlemmer, drøftelse af det nye folkeskoleudspil og fremtidens årsmøder samt oplæg om mening og belastning i arbejdslivet ved forsker Helle Hein.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Et nyt ansigt i hovedbestyrelsen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Fredericia den 8. november 2023 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være ni kandidater til de seks pladser, og valget faldt på fem medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og et nyt ansigt, nemlig Ditte Hasbeck Svendsen, der er viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune.
Kandidaterne, der blev valgt, er i alfabetisk rækkefølge:
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune
- Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole
- Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg
- Ditte Hasbeck Svendsen, viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune (specialskole)
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Ejby Skole i Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Stefan Dukan Gents, skoleleder på Susåskolen i Næstved Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne i Københavns Kommune, og Marianne Kipker, skoleleder på Lem Stationsskole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formandskabet var ikke på valg i år, og skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, der har siddet i hovedbestyrelsen i to perioder, genopstillede ikke.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2023.
Foto: Lars Horn – Baghuset
Stop snakken om strukturændringer
Sæt fokus på kvalitet frem for struktur. Sådan lyder opfordringen til kommunerne. En ny undersøgelse viser, at mange kommuner af økonomiske årsager har ændringer af skolestrukturen på dagsorden, men det giver mere uro end gevinster, mener Skolelederforeningen.
I hovedparten af alle landets kommuner er skolestrukturen blevet ændret. For knap 70 % vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Skolelederforeningen har foretaget blandt lokalafdelingsformænd/kvinder.
Alene i det seneste år har der i 2/3 dele af alle kommuner været snak om eller eksekveret en ændring i kommunens skolestruktur, og den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
”Bare det, at der bliver talt om at ændre på skolestrukturen, skaber uro. Det giver en usikkerhed både blandt personalet og forældrene, som begynder at kigge sig om efter alternative job og fri og privatskoler, og det gavner på ingen måde folkeskolen”
— siger Dorte Andreas
Der er brug for ro og tid
Undersøgelsen tyder også på, at der samlet set bliver færre ledere på skolerne. Ledelsesspændet er nogle steder 24, hvilket er højere end ledelseskommissionen i sin tid anbefalede. Ifølge Dorte Andreas falder besparelserne på ledelseskræfter meget dårligt i tråd med de takter, der er i regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen
– Mange af de forandringer og forbedringer, som regeringen lægger op til, fordrer langt mere ledelse, og det skal der være tid til. Skolelederne får brug for både ro og tid. Roen handler om, at politikerne ikke skal rasle med sparekrav, løbende åbne for budgettet og så skal de stoppe den vedvarende tale om strukturændringer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.09-29.09.2023
Den er sendt ud til 94 lokalformænd/kvinder. 82 har svaret.
Valg til hovedbestyrelsen 2023 - kend din kandidat
På dette års repræsentantskabsmøde den 8. november 2023 afholdes der valg til foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter med flere. Mød kandidaterne allerede nu.
Er du nysgerrig efter, hvem der stiller op til hovedbestyrelsen? Se med her og mød kandidaterne
Vi har spurgt, hvorfor de stiller op, hvad deres mærkesager er, og hvad de vil bidrage med i hovedbestyrelsen. Kandidaterne vises i alfabetisk rækkefølge.
De nuværende seks medlemmer af hovedbestyrelsen blev valgt på repræsentantskabsmødet i efteråret 2021 for en to-årig periode. Valgperioden udløber i år, og der skal derfor igen vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt suppleanter. Valget foregår på repræsentantsmødet d. 8. november i Fredericia.
Se hele programmet for Årsmøde 2023
Find alt om årsmødet i vores app
I vores app SKLmøde2023 har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2023.
Med appen har du programmet for dagene lige ved hånden. Du kan også finde informationer om transport, hoteller, udstilling, frokost og festmiddag. Derudover vil der være et oversigtskort over hallen i Fredericia.
Appen bliver løbende opdateret med nyttig viden. Undervejs vil der dukke nyheder op i appen, ligesom du vil blive orienteret, hvis der skulle komme ændringer i programmet.
Du kan naturligvis også se hele programmet for årsmødet her.
Vi glæder os til at se dig til årsmøde den 9. og 10. november.
Hent SKLmøde2023 her
Du kan hente SKLmøde2023 helt gratis i både App Store og Google Play.
Downloader du appen til din Ipad, skal du være opmærksom på, at du skal søge efter iPhone-apps og ikke iPad-apps.
Læs mere om Årsmøde 2023 på vores temaside.
Integreret praktik i læreruddannelsen: Læs om rollefordelingen
Skolelederforeningen har i samarbejde med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds udarbejdet en vejledende oversigt over roller og opgaver i samarbejdet om den integrerede praktik.
Med den integrerede praktik er det målet at styrke samarbejdet mellem professionshøjskole og praktikskole. Oversigten skal ses som et værktøj til at støtte dialogen om praktikken mellem relevante samarbejdspartnerne og skabe større afklaring mellem lærerstuderende, læreruddannere, forvaltning, skoleledere og praktiklærere om, hvem der løser hvilke opgaver.
Hent værktøjet her
Modelfoto: Klaus Holsting
Nyt program må ikke blive en ny reform
Godt og ambitiøst. Skolelederforeningens formandskab ser mange gode takter i regeringens nye udspil for folkeskolen, men påpeger vigtigheden af, at de mange punkter bliver søsat løbende, så det bliver en proces og ikke en reform.
Under fem overskrifter skal folkeskolen styrkes. Det fremgår af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen ”Frihed og fordybelse”.
Politikerne vil give mere frihed under ansvar, mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever og mere indflydelse til skolebestyrelserne. Og så vil de styrke lærerværelset og skabe et stærkere fællesskab i klassen.
I Skolelederforeningen hilser formandskabet tiltagene velkomne:
”Der er rigtig mange gode takter, og en del af det genkender vi fra samarbejdet i Sammen om skolen”, siger formand Claus Hjortdal og nævner mere frihed til skolerne, en balance mellem fagfaglig undervisning og dannelsesorienteret praksisundervisning og et fokus på at styrke relationerne i klasseværelset, så fællesskaberne bliver stærkere og flere elever kan være i almenundervisningen.
Prøvetrykket skal sænkes
I programmet bliver også nævnt arbejdet med nye læreplaner og prøvetrykket. Her er ingen løsningsforslag men en anerkendelse af, at det er centrale parametre at få kigget på:
”Hvis vi ikke gør noget ved de to ting, får vi ikke ændret indholdet i undervisningen. Så bliver det umuligt at få skabt en mere praksisrettet skole, hvor vi imødekommer præstationspresset og er i stand til at rumme flere elever”, siger næstformand Dorte Andreas og bliver suppleret af Claus Hjortdal:
”Vi skal skabe en skole, der passer til eleverne og ikke som i dag, hvor eleverne skal passe til skolen. Det kræver blandt andet, at vi får langt færre prøver og indfører nye prøveformer”
Det skal være en proces
Ikke mindst er Skolelederforeningens formandskab optaget af processen. De mener, det er afgørende, at de mange initiativer realiseres lidt ad gangen: ”Med 30-40 punkter kan man blive bekymret for, om det går hen og bliver en reform i stedet for et program. Det er vigtigt at se det som en proces, der går i gang. Noget vil kunne realiseres med det samme, men andet kræver grundige drøftelser først”, siger Dorte Andreas.
Brug for ledelse
Det står ligeledes klart for formandskabet, at alle de ændringer og tiltag, der er lagt op til, fordrer langt mere ledelse-tæt-på.
”At der er tilstrækkeligt med ledelseskræfter, bliver vigtigt, og så har skolelederne brug for økonomisk stabilitet. Det betyder, at budgettet ikke skal åbnes flere gange om året, og at skolestrukturen ikke løbende er til debat”, lyder det fra Claus Hjortdal.
Foto: Klaus Holsting
Velkommen til vores nye hjemmeside
Tak fordi du besøger os her på www.skolelederforeningen.org. Vi er glade for at præsentere dig for vores helt nye hjemmeside. Siden byder på nyt design og en opbygning, der gør det nemmere at finde lige netop det, du søger.
”Foreningens hjemmeside spiller en helt central rolle i kommunikationen med vores medlemmer, lokale formænd og samarbejdspartnere. Derfor har vi som moderne fagforening relanceret siden, som efterhånden havde en del år bag sig, så den nu er endnu mere overskuelig og brugervenlig,”
— siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Som forening har vi et klart mål om at understøtte vores medlemmer, lokalforeninger og samarbejdspartnere optimalt. Vi ønsker, at vores budskaber og udspil står klart og tydeligt. Og sidst, men ikke mindst, arbejder vi for bedst muligt at binde foreningen sammen lokalt og centralt. Det har været vores ledetråd i relanceringen og opbygningen af hjemmesiden.
Få svar om løn og vilkår
Derfor har vi styrket rådgivningssiderne, så du som medlem nemt kan finde vigtig viden om alt fra løn til arbejdstid og pension. Samtidig er det nemt at finde frem til, hvem du skal kontakte hos os, hvis du ønsker personlig rådgivning – en rådgivning, som du naturligvis stadig er mere end velkommen til.
Det gør og mener vi!
Besøgende får også et godt overblik over og indblik i vores mange politiske indsatser, udmeldinger og materialer på de nye sider, så foreningens budskaber står knivskarpt ved hjælp af tekst, billeder og lyd. Det skal være med til at styrke vores synlighed og indflydelse.
Viden og materialer til tillidsvalgte
De nye sider giver et godt overblik over rollen som tillidsvalgt. Viden og materialer til brug i det lokale arbejde – både omkring lokale interessevaretagelse og mere praktiske emne om administration og økonomi – er samlet og nemt tilgængeligt.
”Vi håber, I bliver glade for den nye hjemmeside og vil gå på opdagelse i den”, siger Claus Hjortdal.
Hvis du oplever, at noget ikke fungerer her på siderne, eller du har forslag til forbedringer, er du meget velkommen til at kontakte os på lbh@skolelederne.org eller mali@skolelederne.org
”Penge har vi mange af” - så invester i folkeskolen!
Hvis folkeskolen skal leve op til samfundets forventninger om at give eleverne den bedste undervisning og trivsel, så skal der flere ressourcer til. Ellers risikerer vi at tabe eleverne. Til ulempe for os alle i fremtiden. Og kære Mette, Lars og Jakob - pengene skal komme fra jer og regeringen. Det minder Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, regeringen og politikerne om netop i dag, hvor Folketinget åbner.
Når statsminister Mette Frederiksen nu overraskende melder ud, at der er mange penge i samfundet, så må vi spørge, ”hvor bliver pengene af”? For vi kan på ingen måde få øje på dem ude på skolerne.
Hvor bliver pengene af, når vi hører om skoler, der må sende elever hjem til onlineundervisning eller ingen undervisning, fordi der ikke er råd til vikarer eller til at ansætte lærere og pædagoger?
Hvor bliver pengene af, når elever ikke trives, men ikke kan få den hjælp og støtte, de har brug for?
Hvor bliver pengene af, når vi ser skolelukninger, skolesammenlægninger eller skoledistrikter, der slås sammen som en spareøvelse?
I skolerne gør vi, hvad vi kan, og vi forsøger at optimere og få midlerne til at strække så langt som muligt. Men budgetterne er så små, at det er en umulig opgave. Tro mig: Alt, hvad der kan spares væk i folkeskolen, er for længst sparet væk.
Giv os mulighed for at gøre vores bedste for eleverne
Der er meget store forventninger til folkeskolen, og det skal der være. Vi skal naturligvis gøre vores bedste for at give eleverne undervisning af høj kvalitet og de bedste forudsætninger for at trives. Det er vores fornemste opgave og rettesnor hver eneste dag. Men vi oplever, at økonomien desværre ikke står mål med samfundets forventninger.
Det mærker flere. Forleden mødte jeg en dreng fra en 8. klasse, der var så ked af, at skolen igen stod overfor besparelser. Han sagde ”nu er der snart ikke engang råd til at have en lærer til at undervise i hver time. Hvor er det lige, vi kan spare mere”?
For at skolerne har mulighed for at lykkes, bør der blandt andet sikres økonomi til at støtte de elever, som ikke trives og til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for at sikre, at der er voksne nok omkring eleverne fx via tovoksenordninger – og til at sikre kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst er der behov for økonomi til at sikre eleverne en varieret og spændende undervisning.
Brug de nødvendige penge på velfærd
At økonomien ikke står mål med forventningerne, mærker landets borgmestre tilsyneladende også ifølge flere borgmesterudmeldinger. Kommunerne står lige nu over for opgaven med at lægge kommunernes kommende budgetter. Her spænder blandt andet regeringens serviceramme ben for, at kommunerne kan bruge de nødvendige penge på velfærden. Det rammer skolerne.
Regeringens forklaring er, at der ikke er hænder nok til at løfte velfærden, men min oplevelse en hel anden: Det er ikke et spørgsmål, om der er hænder nok, men snarere et spørgsmål, om der er penge til hænderne.
Så kære Mette, Lars og Jakob – der skal flere ressourcer til folkeskolen, og de skal komme fra jer og regeringen. Når I afsætter 650 millioner kroner ekstra til offentlig velfærd, så rækker de slet, slet ikke langt nok.
Der skal en langt større investering til, hvis vi vil sikre vores børns fremtidige uddannelse, trivsel og dannelse. Til glæde og gavn for alle i fremtiden.
Debatindlægget af Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, er bragt i Skolemonitor 3. oktober 2023.
Modelfoto: Klaus Holsting
Foto af Dorte Andreas: Frandsen Fotografi
