Ikke-kategoriseret

Fra DLF:

Forløbet er skræddersyet til en almindelig skolehverdag.
Skolens vigtigste opgave er at bakke op organisatorisk og tidsmæssigt.

Det betyder:

• Skolen deltager med tre-fire lærere på tværs af fag (mindst én naturfagslærer), så projektet forankres bredt
• Lærerne deltager i to 3-dages internatseminarer (frikøb af lærere), lokale afprøvningsforløb samt et kortere webinar
• Ledelse og lærere laver i starten et fælles “løfte” for, hvordan de nye erfaringer og den tværfaglige videndeling sikres plads i skolens hverdag

Formålet med kompetenceudviklingsforløbet er at udvikle, afprøve og kvalificere en bæredygtighedsdidaktik, der kan hjælpe lærerne til at få øje på bæredygtighed i undervisningen. Forløbet skal samtidig give et redskab og et sprog, der kan bruges af lærerne til at planlægge, udføre og evaluere bæredygtighedsundervisning. Et projekt der taler direkte ind i fagfornyelsen.

I får et gratis, forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb i bæredygtighed med udvikling af konkrete undervisningsforløb og lærere med stærke kompetencer til at være med til at udvikle skolens praksis over tid.

Projektstart er november/december 2026 og skoleåret ud, hvis fondsansøgningen godkendes, og bygger på et samarbejde med Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet og professionsuddannere.

Er det noget for din skole? Kontakt Jeanette Hansen – jeha@dlf.org – uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening.

Foto: Klaus Holsting

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

De kommende uger bliver afgørende for folkeskolen.

Når regeringsgrundlaget forhandles på plads, træffes valg, som får direkte betydning for hverdagen i landets klasselokaler. Ikke i overskrifterne. Men i virkeligheden.

Derfor er budskabet til jer, der forhandler regeringsgrundlag, helt enkelt. Hvis I vil en stærkere folkeskole, så kræver det reelle prioriteringer:

• Flere ressourcer
• Flere lærere og pædagoger
• Investering i kompetenceudvikling
• Tættere tværfagligt samarbejde med lokal beslutningskraft
• Styrket ledelse
• Og tid til kerneopgaven – undervisning og trivsel

Ressourcerne er ikke fulgt med

Den stigende mistrivsel, det voksende skolefravær og de udfordringer, vi ser i folkeskolen i dag, er ikke skabt ude på skolerne.

Det er resultatet af politiske prioriteringer – af mange års underfinansiering og besparelser på skoleområdet.

Folkeskolen løfter i dag en markant større og kompleks opgave. Flere elever har brug for støtte.

Fællesskaberne skal rumme mere. Kravene er højere.

Men ressourcerne er ikke fulgt med.

Det ser vi nu konsekvenserne af: mistrivsel, fravær og et stigende pres på både elever, medarbejdere og ledelser.

Der mangler ressourcer i folkeskolen – strukturelt og vedvarende. Der er brug for en markant tilførsel af midler, så der bliver flere lærere og pædagoger tæt på eleverne i hverdagen.

Men det er ikke nok at tilføre midler. Der skal også investeres i kompetenceudvikling.

For opgaven er blevet mere kompleks. Flere elever har behov, der kræver stærke almen- og specialpædagogiske kompetencer.

Det kræver løbende faglig udvikling – både for lærere, pædagoger og ledelser. Vi kan ikke forvente bedre resultater uden samtidig at investere i de kompetencer, der skal skabe dem.

Beslutninger skal træffes tæt på eleverne

Samtidig skal indsatsen omkring eleverne organiseres anderledes – tættere på deres hverdag.

I dag er alt for mange indsatser afhængige af lange sagsgange og beslutninger langt væk fra skolen. Det betyder, at hjælpen ofte kommer for sent. Det er ikke godt nok.

Der er også behov for større fleksibilitet i den pædagogiske praksis.

Mulighed for mere holddannelse, så undervisningen kan tilpasses elevernes behov.

Styrkede familieindsatser og familieklasser, hvor skole og hjem arbejder tættere sammen.

Faglig vejledning tæt på praksis – hver dag – så medarbejdere ikke står alene med stadig mere komplekse opgaver.

Det er her, kvaliteten skabes.

Styrk skoleledelsen

Men selv de rigtige investeringer gør ingen forskel uden ledelse.

I dag er alt for meget af skoleledelsens tid bundet i administration og dokumentation. Tid, der burde bruges tæt på undervisningen, medarbejderne og eleverne.

Der er brug for tilstrækkelig ledelseskraft – og for at den kan bruges på kerneopgaven: undervisning, trivsel og udvikling af stærke fællesskaber.

På skolerne har vi stadig viljen til at lykkes med alle børn, men det, vi oplever nu, sker fordi, rammerne ikke følger med.

Så igen, hvis I vil en stærkere folkeskole, så skal I handle og investere i skolen.

Ellers gentager I fortidens fejl.

Og det har folkeskolen – og børnene – ikke råd til.

Vi står klar til at løfte opgaven sammen med jer. Spørgsmålet er, om I er klar til at tage ansvaret?

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 4. maj 2026.

Foto: Jacob Nielsen

Skolelederforeningens medlemmer har nu stemt om OK26-overenskomsten sammen med Uddannelseslederne.

Urafstemningen lukkede i dag onsdag den 22. april 2026 klokken 09.00.

På Skolelederforeningens område har 96,5 procent stemt JA til overenskomsten.

Stemmeprocenten er på hele 64,5 – hvilket er en højere stemmeprocent end ved både OK24 og OK21.

I Skolelederforeningen har en samlet hovedbestyrelse anbefalet at stemme ja.

Resultatet glæder derfor Dorte Andreas, formand.

”Skolelederforeningens medlemmer har godkendt overenskomsten med et markant flertal,” siger Dorte Andreas, som også hæfter sig ved den høje stemmeprocent.

”Tak til alle, der har stemt”.

Dorte Andreas:

”Vi er glade for de markante lønstigninger, særligt til mellemledere. Vi er også tilfredse med, at der nu kommer et tydeligt fokus på skoleledernes arbejdsmiljø”.

På Uddannelsesledernes område har 93 procent stemt JA til overenskomsten.

I LC blev det også et markant JA til de kommunale og regionale områder. hvor JA-procenten samlet er 80,5 procent.

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND FOR SKOLELEDERFORENINGEN, REGITZE SPENNER ISHØY, LANDSFORMAND FOR SKOLE OG FORÆLDRE OG MAGNUS HERMANN, FORPERSON FOR DANSKE SKOLEELEVER.

Folkeskolen har en af samfundets vigtigste opgaver: Den skal fremme alle børns læring, trivsel og alsidige udvikling og danne dem til at deltage aktivt i et demokratisk samfund.

Den opgave er i dag både større og mere kompleks end tidligere.

Undervisningen er en vigtig del, men børnegrupperne anno 2026 er mangfoldig. Flere børn har brug for hjælp og støtte undervejs, og skolen forventes både at løfte den faglige udvikling og skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn kan være med.

Dertil kommer nye måder at lære og være sammen på.  Derfor er det tværprofessionelle samarbejde mellem fagprofessionelle og med forældre vigtigere end nogensinde.

I hverdagen arbejder elever, lærere, pædagoger, skolebestyrelser og andre fagligheder tæt sammen i opgaven med at skabe en god skole. Alle bidrager med vigtige perspektiver ind i arbejdet med elevernes læring og trivsel.

Lærere har ansvaret for klassen, undervisningens didaktik og den faglige progression. Pædagoger kan komplementere med et særligt blik for relationer, deltagelsesmuligheder og dynamikkerne i børnefællesskaber. Eleverne bidrager med førstehåndserfaringer.

Når den viden bringes sammen i hverdagen, styrker det både undervisningen og deltagelsesmuligheder.

Tidligere undersøgelser fra blandt andet Rambøll og EVA har vist, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger styrker elevernes trivsel, inklusion og undervisningsmiljø. Forældre oplever også, at både lærere og pædagoger skaber værdi for børnene med deres forskellige kompetencer.

At have flere fagligheder omkring børnene, som man oplever arbejder godt sammen, er betryggende, fordi der kommer et bredere blik på barnet.

Det er vigtigt – især omkring de første år i skolen – fordi børn ikke selv adskiller deres skoleliv i faglighed og trivsel og først skal lære, hvordan man er elev. For dem hænger det hele sammen.

Det, der sker i undervisningen, i frikvartererne og i SFO’en eller klubben efter skole påvirkes af hinanden.

Den fælles viden gør det lettere at forebygge konflikter og sætte tidligere ind, når et barn viser tegn på mistrivsel, eller når en klasse viser tegn på utrygge fællesskabsdynamikker med f.eks. eksklusion og mobning.

For hvis ambitionerne om inklusion og tidlig indsats skal lykkes, kræver det en stor pædagogisk indsats, som man i praksis er nødt til at hjælpe hinanden med – og hvor man løbende inddrager både forældre og børn.

I debatten om skolen bliver faglighed og trivsel ind imellem stillet op som modsætninger. Men i virkeligheden er det hinandens forudsætninger.

Et barn lærer bedst og bliver en bedre elev, når det samtidig føler sig tryg og som en del af fællesskabet.

Modsat kan et godt læringsmiljø med god undervisning understøtte klassens trivsel. Og stærke fællesskaber kræver fagprofessionelle, der arbejder målrettet sammen om både børnenes læringsmiljø, relationer og deltagelse.

Folkeskolen lykkes bedst, når fagprofessionelle, der står stærkt i hver sin faglighed, formår at bringe deres viden i spil i et tæt samarbejde om børnene og skaber et fælles og inkluderende “vi”, der styrker både undervisningen og børnenes muligheder for at være, lære og dannes.

Det er i sidste ende kernen i folkeskolens opgave.

Foto: Klaus Holsting

Opdateret 22. april 2026: VALGET ER LUKKET

OK26-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet.
Det er nu tid til at stemme om resultatet.

Sådan stemmer du

Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail med link til at stemme i løbet af torsdag den 9. april eller fredag den 10. april 2026.

Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen, kan du stemme direkte med MitID (VALGET ER LUKKET).

Vi anbefaler at stemme JA

Skolelederforeningens hovedbestyrelse samt foreningens formandskab anbefaler medlemmer af Skolelederforeningen til at stemme ’ja’.

Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.

Opdater gerne dine kontaktoplysninger

Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.

Læs mere om OK26

I samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse gennemfører Væksthus for Ledelse en landsdækkende undersøgelse, hvor kommunale medarbejdere på tværs af fagområder bidrager med deres perspektiv.

Skolelederforeningen er med i Væksthus for Ledelse – et partnerskab, der har til formål at styrke lederskabet i kommuner og regioner.

Uanset om du er leder, medarbejder eller tidligere leder, hører Væksthus for Ledelse gerne fra dig!
Deltag i undersøgelsen

Resultaterne bruges direkte til at forme anbefalinger, der kan gøre ledervejen i kommunerne mere attraktiv – og din oplevelse er en vigtig brik.

• Helt anonymt – dine svar kan ikke spores til dig
• Nem at besvare – også fra mobilen
• Tager kun ca. 10–15 minutter

Undersøgelsen er åben fra 7. april til 7. maj 2026.

Del gerne linket med kolleger, der også arbejder i en kommune.

Skolelederforeningen har nu forhandlet en aftale på plads med KL om OK26.

Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:

• Markante lønstigninger til særligt mellemledergruppen + lønstigninger og en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle
• En fælles løsning med KL om drøftelserne af skoleledelsernes arbejdsmiljø, som sætter skoleledernes TR i centrum for drøftelserne

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, er godt tilfreds med aftalen, da Skolelederforeningen netop har haft særligt fokus på mellemledergruppen og det bæredygtige lederliv i forhandlingerne.

Så meget stiger din løn

Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende 3 år for ansatte i kommunerne.

Urafstemning

Skolelederforeningens medlemmer skal stemme om resultatet.

Vi forventer, at afstemningen går i gang kort efter påske med en kort stemmeperiode. Nærmere detaljer meldes ud via Skolelederforeningens medier.

Læs om OK26

Besøg vores temaside

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.

Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.

Det bør en ny investering bruges til

I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.

Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.

Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.

Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.

Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.

Husk også at investere i ledelse

Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.

Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.

Lokal frihed

Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.

Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.

Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.

Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.

Foto: Jacob Nielsen