H.M. Dronningen: I er kulturbærere og er med til at skabe en kultur med åbenhed og tolerance
Med budskabet om de voksnes fælles ansvar for de sunde fællesskaber for børn og unge talte H.M. Dronningen til deltagerne på Årsmøde 2026.
Mobning er børnenes problem, men de voksens ansvar. Som formand for Mary Fonden besøgte H.M. Dronningen Årsmøde 2026 og talte for lederne i skolen om de udfordringer, alle voksne omkring børnene har med at skabe trygge rammer fri for mobning.
”I er – om nogen – vant til at navigere i et komplekst landskab med mange forventninger og mange holdninger til jeres og jeres medarbejderes arbejde. Selv om det måske ikke altid føles sådan, er alles forventninger også en stor tillidserklæring til jer, der driver vores grundskoler,” sagde Dronningen til salen med omkring 2.800 ledere fra hele landet.
Hun betonede, at selvom hver skole, hver skolegård, og hvert klasserum er forskellige, så er formålet for skolernes ledelse det samme. At skabe faglighed, deltagelse og trivsel.
”I er med til at udvikle børn til hele mennesker og lære dem værdien af ansvar, selvstændighed og forskellighed. Og her kan de opleve, hvor meget man kan flytte sig fagligt og socialt sammen med andre,” sagde Dronningen og præciserede skoleledelsernes rolle:
H.M. Dronningen :
”I er kulturbærere og er med til at skabe en kultur med åbenhed og tolerance. Hvor tvivl om trivslen i en klasse deles på lærerværelset, og man er nysgerrig på hinandens perspektiver. Og hvor arbejdet med trivsel ikke først begynder, når en konflikt er stor og åbenlys, når sproget er hårdt og voldsomt, eller når et barn har været fraværende fra skole i lang tid.”
Mary Fonden har flere projekter for børn og de voksne omkring børnene, som skal bekæmpe mobning og øge trivsel i skolerne. For ikke alle fællesskaber er trygge. Her har mobningen gode kår, og det er op til voksne omkring børnene at se og reagere på de usunde relationer.
Se hele billedet
Et nyt projekt i Mary Fonden, ’Ser du hele billedet’, henvender sig til alle de voksne omkring børnene.
Projektet arbejder med, hvor subtilt de usunde kulturer og mobning kan vise sig, og at man som voksen skal være nysgerrig og se flere perspektiver på børnenes oplevelser.
Til skolens ledere ved årsmødet gav Dronningen eksemplet med en elev ‘Emma’, som bliver mobbet og derfor er udadreagerende. Dronningen understregede vigtigheden af at se hele billedet af børnenes fællesskaber.
”Jeg er sikker på, at I er klar over, hvor forskelligt sådan en situation kan opfattes. Hvis vi kun ser Emmas reaktion, kan vi komme til at betragte hende som problemet. En, der forstyrrer og skal lære at styre sig. Undersøger vi, hvad der sker omkring hende, tegner der sig et andet billede. Et billede af et barn, som måske reagerer desperat på en position i fællesskabet, der er blevet meget svær at være i. Og så er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med hendes adfærd alene. Så skal vi også arbejde med hele fællesskabet.”
Digitale udfordringer
Mobning kan have store konsekvenser for børn, derfor er det så vigtigt, at voksne omkring tager ansvar. Men den digitale mobning kan være svær at opdage.
Opfordringen til skolerne lød at have øje for situationer med konflikter mellem børnene. For de usunde fællesskaber på digitale medier kan være sværere for forældre og voksne at opdage. Men foregår det i klassen, foregår det også på de digitale medier.
”En større andel børn og unge oplever mobning i dag end for 5-10 år siden. Det er på trods af krav om antimobbestrategier, større forståelse af mobning og det store arbejde, mange – blandt andet jer og jeres medarbejdere – gør hver dag,” sagde Dronningen.
Dronningen bemærkede, at ledernes arbejde hverken er let eller simpelt, men at det netop er betryggende ikke at føle sig alene.
”Derfor må følelsen af at sidde i et rum med omkring 2.800 af jeres kolleger i dag være rar. Fællesskaber, som er åbne og inspirerende, hvor vi kan fejre succeser, udveksle erfaringer og udvikle os i et trygt rum. Det har vi alle brug for at være en del af,” sagde Dronningen.
Udover at tale til deltagerne ved Årsmødet besøgte Dronningen udstillingen med standene for Skolestyrken, som er et samarbejde mellem Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet mod mobning, samt Fri for Mobberi, som Mary Fonden og Red Barnet står bag.
Dronningen besøgte også Julemærkehjemmene, som Dronningen er protektor for.
Læs hele H.M. Dronningens tale på Mary Fondens hjemmeside
Foto: Lars Horn/Baghuset
Ledelsen er nøglen til forandring
Formandskabet satte ved åbningen af Årsmøde 2026 ord på ledernes vigtige rolle for skolernes retning.
Foran 2.800 deltagere fra hele landet har Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, budt velkommen til Årsmøde 2026, hvor vi i år mødes i Odense under temaet ”Vi sætter retning – skolen i bevægelse”.
For der er brug for tydelig ledelse i en tid med blæst omkring skolen, fastslog formandskabet. Der er faglighedskriser, inklusionskrise, og krav og forventninger fra mange sider. Fra forvaltninger, forældre og politikere, som ikke altid vil samme vej, men giver oplevelsen af blæst fra mange sider.
Og her sammenlignede de skolelederne med vindmøller, som omsætter blæsten til energi og kraft.
Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen:
”Vi skal samle kræfterne omkring skolen og få dem til at arbejde i en fælles retning. Så medarbejdernes engagement, forældrenes forventninger og de politiske ambitioner bliver til noget, vi kan handle på sammen”
Formandskabet fremhævede, at ledelsen lige præcis er nøglen, når ambitionerne for skolen skal blive til virkelighed.
Pres på tid og opgaver
Med mange ambitioner og blæst på skolerne fra mange retninger med faglighedskriser, PISA rapporter, trivselskriser, nye reformer, kommissioner og store forventninger fra politikere, forvaltninger og forældre – er der pres på ledernes kalendere.
Formanden og næstformanden gav et indblik i, hvordan hverdagen kan opleves af en leder i skolen, som hele tiden lige skal bruge to minutter som bliver til 10 minutter på nye opgaver.
”Det tager kun 10 minutter og 10 minutter og 10 minutter. Problemet er bare, at alle de der 10 minutter ikke har hørt om hinanden. Hvis de alle sammen stod i kalenderen, ville det være ret tydeligt, at der ikke slet var plads,” sagde næstformand Kristian Dissing Olesen.
Og formand Dorte Andreas supplerede:
”Og så skal vi også lige have styr på nødberedskabet. Er der vandflasker til hele skolen på lager i kælderen? Hvornår udløber holdbarhedsdatoen for vand? Og er der batterier i radioen?”
Salen kendte tydeligt den hverdag, hvor ingen nogensinde banker på og siger, at ”den opgave, skal I ikke løse længere”.
Derfor blev det da også fremhævet i åbningstalen, at det er et historisk resultat, at skoleledernes arbejdsmiljø kom med i OK26 tidligere på året.
”Det er en sejr, vi har arbejdet målrettet for. Og vi følger op på. For det skal kunne mærkes i jeres hverdag,” sagde Dorte Andreas.
Det udsagn udløste klapsalve fra salens mange deltagere.
Flere ressourcer, tak
Skolelederforeningens formandskab havde taget skarpe budskaber med til Christiansborg om opbakning til skolens ledere og om nødvendigheden af flere ressourcer helt ud på skolerne.
Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen:
”Kort før valgkampen var budskabet om flere ressourcer på alles læber, og i valgkampen blev det et tema i en grad, så politikerne ikke kunne løbe fra løftet selv efter en valgkamp. Det er jeg faktisk ret tilfreds med”
For nøglen til at skolerne lykkes, er skoleledernes mulighed for selv at prioritere og sætte retning for deres skole.
”Ressourcerne skal ud dér, hvor eleverne er. Og skoleledelserne skal have mulighed for at beslutte, hvordan de skal bruges,” sagde Dorte Andreas og fik endnu en solid opbakning fra salen.
Fællesskabet har betydning
For Skolelederforeningen er samtalen om fællesskaber et kerneområde. Et emne som også vil blive talt om og debatteret på årsmødet.
Forældrene bakker op om skolen og om fællesskabet.
”Men når skolen træffer en beslutning, der ikke passer ind i vores egne planer, gælder fællesskabets beslutning måske alligevel ikke helt for vores barn”, sagde Dorte Andreas.
Derfor er ledelsen, forældre og alle omkring skolen nødt til at tage samtalen om, hvad det forpligtende fællesskab kræver af os alle.
Dorte Andreas har i anledning af Årsmøde 2026 skrevet lederen i Politikens grundskoletillæg om at forny kontrakten om det fælles ansvar for fællesskabet mellem skole og hjem.
Fremtidens skole
Ledelserne er klar til at tage ansvaret for at løse og løfte de mange opgaver lød det fra formandskabet.
”Ingen skal være i tvivl om, at vi gerne vil påtage os det ansvar. Men hvis vi skal stå på mål for skolens udvikling, skal vi også have mulighed for at påvirke den. Det kræver ressourcer og velfungerende støttefunktioner. Det kræver tillid til vores professionelle dømmekraft. Og det kræver reel mulighed for at prioritere”, sagde Kristian Dissing Olesen.
Undervisningsminister Magnus Heunicke fik af formanden og næstformanden overrakt en særlig gave i anledning af den kommende trepart for skolen.
De bad ministeren komme op på scenen med udsigt til salens 2.800 ledere, som er nøglen til at få skolen til at fungere.
Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen:
”Det er dem, der kan skabe samarbejde og omsætte de politiske visioner til virkelighed. Så når du skal finde løsningerne for fremtidens skole, kommer du ikke udenom os her i salen. Du skal have os med, når beslutningerne bliver truffet. Også i treparten”
Formandskabet overrakte ministeren en kikkert i gave.
”Så kan du se ud over landet og se dem, der kan få ambitionerne til at lykkes,” sagde Dorte Andreas.
Både salen og ministeren var tydeligt tilfredse med kikkerten som en sjov og sigende gave, og formandskabet sluttede åbningstalen af med årets tema: Sammen sætter vi retning.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Folkeskolen er en gave, vi ikke må tage for givet
Af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
’En af de største gaver i livet’.
Det udsagn tog jeg med mig fra et skolebesøg. Her fortalte en skoleleder med tyrkiske rødder, hvordan muligheden for at gå gratis i skole blev betragtet som en gave i hendes barndomshjem. At børnene kunne få en uddannelse, uden at familien skulle betale, satte de stor pris på.
Fortællingen fik mig til at tænke på, om vi er kommet til at tage folkeskolen for givet. Som noget, der bare er der, og som vi kan kræve stadig mere af uden at spørge, hvad vi selv skal bidrage med.
Folkeskolen er et spejl af samfundet
Det spørgsmål blev ekstra aktuelt, efter at Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning efterlyste en ny samfundskontrakt, der skal tage livtag med det, der ikke fungerer i skolen.
Hun talte i forlængelse af efterårets debat om faglige resultater, voldsom adfærd og skolefravær, som understreger behovet for handling.
”Vi skal sikre, at alle børn kan gå trygt i skole, lære noget og høre til, og at medarbejderne er trygge ved at gå på arbejde. Men vi er nødt til at se på mere end folkeskolen, for den er et spejl af samfundet, og børn lægger ikke deres liv fra sig ved skolens dør”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Søvn, digitale vaner, bekymringer og forventninger følger med ind i klassen. Skolen kan gøre en stor forskel, men den kan ikke alene løse alt det, som samfundet har svært ved.
Tydelige forventninger
I dagligdagen i folkeskolen handler det om at tydeliggøre forventninger. Vi kan kalde det en skolekontrakt om, hvad forældre kan forvente af skolen, og hvad skolen kan forvente af forældrene.
Vi er alle sammen blevet vant til at vælge og få tilgodeset vores individuelle behov i mange dele af livet, og det smitter af på skolen.
”Skolen skal tage det enkelte barn alvorligt. Men det er også rimeligt at have forventninger til barnets deltagelse, og som forælder kan man ikke forvente, at fællesskabet altid indretter sig efter ens eget barn”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er et vilkår, at det ikke altid er sjovt at gå i skole. Sådan er det at lære. Man skal arbejde med noget, man ikke selv har valgt. Ens forslag bliver ikke valgt hver gang. Og nogle gange taber man i rundbold. At gøre sig umage, give plads og håndtere en skuffelse er også noget, børn skal lære.
”Folkeskolen er et sted, hvor børn mødes på tværs af baggrund og livsvilkår. De skal finde løsninger sammen, også når de er uenige. De opdager, at deres bidrag betyder noget for andre. Det er et fundament under vores demokrati”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi skal værne om det forpligtende fællesskab
At møde bump på vejen er ikke det samme som at være i mistrivsel. Når et barn mistrives, skal forældrene reagere, og skolen skal tage det alvorligt.
Nogle gange vil et skoleskift være den rigtige løsning. Men vi bør som udgangspunkt sammen undersøge, hvad der er galt, og hvad der kan ændres.
Hvis forældre først og fremmest betragter skolen som et tilbud, de let kan skifte ud, svækkes det forpligtende fællesskab.
Børn har brug for at mærke, at deres forældre tager skolen alvorligt og bakker op om deres deltagelse. Også når det bliver svært, eller en billig rejse uden for skolens ferier frister.
Skoleledelsen skal sætte retning for undervisningen
Som skoleledere skal vi sætte retning for undervisningen og den måde, vi er sammen på.
Vi skal skabe fælles forventninger med medarbejderne, tage de svære samtaler med forældrene og stå på mål for beslutninger, der tager hensyn til hele klassen.
Vi skal handle, når et barn holdes udenfor. Fællesskabet må aldrig blive en begrundelse for at overse et barn, der har det svært.
”En skolekontrakt skal altså bygge på gensidige forpligtelser. Forældre skal kunne forvente god undervisning, trygge fællesskaber og en skole, der lytter, når noget ikke fungerer. Til gengæld skal forældrene hjælpe barnet med at møde klar til skoledagen, gøre sig umage og behandle andre ordentligt. De skal interessere sig for hele klassen og bakke op om fællesskabet, også når deres eget barn ikke får sin vilje”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Politikerne skal sikre rammerne
Og politikerne – de skal sikre rammerne. Jeg glæder mig over den fælles vilje på tværs af partier til at investere i skolen.
Vi har brug for langsigtede investeringer, der kan mærkes i undervisningen og i hjælpen til børnene. Og der er brug for færre administrative opgaver, der tager tid fra ledelse tæt på børn og medarbejdere. Skolens ansvar og dens muligheder for at løfte det skal følges ad.
Vi kan ikke forlange, at børn oplever skolen som en gave. Men som voksne kan vi tage ansvar for, at flere får grund til det.
Jeg håber, at mange børn vil se tilbage på deres skolegang med glæde over viden, venskaber og erfaringen af at høre til og have betydning for andre. Og med følelsen af, at det var en gave at være en del af folkeskolens fællesskab.
Men hvis folkeskolen skal kunne give det til flere, kræver den også noget af os alle.
Foto: Jacob Nielsen
Artiklen er er bragt i Politikens grundskoletillæg den 29. oktober 2026.
Seneste nyheder
Nye faglige klubber for uddannelsesledere
To nye faglige klubber er etableret i Skolelederforeningen, og en tredje er på vej. Klubberne giver ledere fra det tidligere Uddannelseslederne et fagligt fællesskab med afsæt i deres egne ledelsesområder.
Ledere på FGU-institutioner og en række andre uddannelsesområder har fået nye faglige klubber i Skolelederforeningen. En klub for ledere i ungdomsskolen er desuden under etablering.
De nye klubber følger efter beslutningen på repræsentantskabsmødet i 2025 om at lægge Uddannelseslederne sammen med Skolelederforeningen.
Dengang var det en del af planen, at medlemmerne skulle have mulighed for at etablere faglige klubber i deres nye forening, og de blev etableret i efteråret og præsenteret på årets repræsentantskabsmøde.
Begge klubber skal styrke medlemmernes faglige fællesskab og dialogen med Skolelederforeningen.
FGU-ledernes faglige klub
FGU-ledernes faglige klub samler ledere på institutioner for forberedende grunduddannelse. Klubben skal varetage deres fælles faglige og fagpolitiske interesser og give plads til drøftelser om blandt andet løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og udviklingen af FGU-området. Formand er Lene Viborg Hedver, der er leder på FGU Nordvest.
Faglig klub for uddannelsesledere
Faglig klub for uddannelsesledere omfatter medlemmer fra det tidligere Uddannelsesledernes område, som ikke hører til i klubberne for FGU-ledere eller ungdomsskoleledere. Her er der ligeledes fokus på fælles faglige interesser, vilkår og rammer for ledelsesopgaven og ikke mindst etableringen af EPX. Formand er Michael Jensen, uddannelseschef på NEG Online, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Ledere i Ungdomsskolen
Efter sammenlægningen af Uddannelseslederne og Skolelederforeningen kan ungdomsskoleledere nu blive medlem af Skolelederforeningen og tage del i foreningens lokale og nationale fællesskab.
Ungdomsskoleledere kan dermed vælge mellem to organisationer: Skolelederforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU). Begge har ret til at forhandle løn og ansættelsesvilkår på området.
Skolelederforeningen er ved at etablere en faglig klub for ungdomsskoleledere. I sekretariatet er det forhandlingschef Peter Cort, der har ansvaret for arbejdet.
Særligt medlemskab
Tidligere medlemmer af Uddannelseslederne får et særligt medlemskab af Skolelederforeningen. Det samme gælder nye medlemmer på de overenskomstområder, som Uddannelseslederne tidligere dækkede. På disse områder samarbejder Skolelederforeningen og Uddannelsesforbundet om fagpolitiske spørgsmål i et fælles koordinationsudvalg.
Læs mere om de faglige klubber
Nye betegnelser i Skolelederforeningens vedtægter
Repræsentantskabet har vedtaget at bruge betegnelserne forperson og næstforperson i foreningens vedtægter. De valgte vælger fortsat selv deres titel i hverdagen.
På årets repræsentantskabsmøde blev det besluttet at ændre betegnelserne formand og næstformand til forperson og næstforperson i Skolelederforeningens vedtægter.
Baggrunden for forslaget var et ønske om, at vedtægterne bruger kønsneutrale og inkluderende betegnelser.
Beslutningen ligger i forlængelse af sidste års repræsentantskabsmøde. Her blev det vedtaget, at de valgte i både lokalforeningerne og hovedforeningen selv kan bestemme, om de vil kalde sig formand, forkvinde eller forperson.
Det frie valg gælder fortsat. Årets ændring handler dermed om ordlyden i vedtægterne og har ikke betydning for, hvilken titel den enkelte bruger i det daglige.
En stærkere folkeskole kræver plads til ledelse
Den kommende trepart om folkeskolen er en mulighed for at skabe fælles retning og bedre rammer for skolens arbejde. Den mulighed skal vi gribe. Skal ambitionerne blive til bedre undervisning og stærkere fællesskaber, er det afgørende at tænke skoleledelse ind fra begyndelsen.
Debatindlæg af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Med en trepart om folkeskolen ønsker regeringen at løfte elevernes faglige niveau gennem et mere forpligtende samarbejde med dem, der kender skolen i praksis. Det var budskabet, da regeringen præsenterede treparten på et pressemøde efter offentliggørelsen af de nye PISA-resultater.
Det er gode ambitioner, og vigtigt at huske på, at der mellem den politiske aftale og den enkelte elevs skoledag ligger et stort arbejde.
”Lærere og pædagoger skal udvikle praksis, forældre skal inddrages, og samarbejdet med blandt andre PPR skal fungere, men helt afgørende er også skoleledelserne, der har ansvaret for at samle kræfterne, sætte retning og prioritere, så indsatserne hænger sammen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi mangler stadig at kende alle rammerne for treparten, men i Skolelederforeningen glæder vi os til at deltage som samarbejds- og forhandlingspart. Vi vil bidrage med vigtig viden om, hvad der skal til, for at beslutninger kan lykkes i skolens hverdag, og den viden har værdi, mens løsningerne bliver formet.
Ledelse tæt på undervisningen
Når Skolelederforeningen i denne uge samler 2.800 ledere fra hele landet til vores årlige årsmøde, er det under overskriften Vi sætter retning – skolen i bevægelse.
Men det er mere end en overskrift. Det er også en forpligtelse for os som ledere i folkeskolen. Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for, at eleverne lærer, bliver dygtigere og dannes som mennesker.
Det kræver, at vi er tæt på undervisningen og sammen med medarbejderne udvikler skolens pædagogiske og didaktiske praksis.
Skoleledelse handler om at skabe de bedst mulige betingelser for, at eleverne lærer, bliver dygtigere og dannes som mennesker. Det kræver ledelser, der er tæt på undervisningen og sammen med medarbejderne udvikler skolens pædagogiske og didaktiske praksis.
Vilkår for ledelse er en del af svaret
Når nye fagplaner skal omsættes til levende og varieret undervisning, skal der være tid til faglige drøftelser og til at afprøve og følge op på nye arbejdsformer.
Når et barn har bekymrende fravær, skal nogen sikre, at lærere, forældre og relevante fagpersoner arbejder i samme retning.
Og når flere børn skal lykkes i skolens fællesskaber, kræver det fælles prioriteringer og løbende støtte til medarbejderne.
”Det er noget af det arbejde, skoleledelserne skal skabe rammerne for og holde fast i. Derfor er vilkårene for ledelse også en del af svaret på, hvordan vi styrker folkeskolen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi har i mange år talt om mere tid til pædagogisk ledelse. Behovet er fortsat stort, for administration, dokumentation og pressede budgetter tager tid og opmærksomhed fra den faglige udvikling.
”Treparten bør derfor også se på, hvilke opgaver der kan forenkles eller fjernes. Hver ny indsats kræver tid til at blive forstået, tilrettelagt og fulgt til dørs. Hvis vi vil give den en reel chance for at lykkes, må vi samtidig forholde os til, hvad der skal fylde mindre”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Og tid gør det ikke alene. Skoleledelserne skal også have mulighed for at prioritere ressourcer og tilrettelægge indsatser efter lokale behov. Skoler har forskellige elevgrupper, medarbejdere og udfordringer. Fælles ambitioner må derfor følges af et lokalt råderum, hvor ledelse og medarbejdere kan finde de veje, der virker hos dem.
Foto: Jacob Nielsen
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 28. oktober 2026.
Seneste nyheder
Årsmøde: Gå på opdagelse i vores app
Vi glæder os til at byde jer velkommen til årsmøde om ganske få dage.
Vi har sammensat et spændende program med faglig inspiration og aktuelle perspektiver, som vi glæder os til at dele med jer.
Hent appen og få overblikket
I appen SKL Årsmøde finder du programmet og alle praktiske informationer lige fra parkering til program og et nyttigt kort over den 3.000 kvadratmeter store udstilling.
Har du allerede installeret appen?
Hent appen i App Store eller Google Play – og har du den allerede, så sørg for, at du har den nyeste version af appen installeret. Det betyder, at du eventuelt skal slette appen og geninstallere den fra App Store eller Google Play.
Hendes Majestæt Dronningen deltager i Skolelederforeningens årsmøde
Fredag den 30. oktober 2026 taler H.M. Dronningen på skoleledernes årsmøde i Odense om Mary Fondens arbejde med at bekæmpe mobning og ensomhed og styrke fællesskab og trivsel blandt børn og unge.
H.M. Dronningen deltager på skoleledernes årsmøde, hvor hele 2.800 ledere i skolen fra hele landet vil være samlet. Her vil Dronningen i sin egenskab af formand for Mary Fonden tale om betydningen af trygge børnefællesskaber og fondens arbejde.
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, udtaler:
”Vi er meget glade for, at Hendes Majestæt Dronningen gæster vores årsmøde og sætter fokus på Mary Fondens betydningsfulde arbejde. I Skolelederforeningen og på landets skoler er vi stærkt optaget af elevernes trivsel og deres mulighed for at indgå i det vigtige fællesskab i skolen. Fællesskab og trivsel er grundlæggende for, at vores børn og unge kan lære og løftes fagligt.”
Fri for Mobberi, Skolestyrken og LæseLeg
Mary Fondens vision er netop at bidrage til et samfund, hvor alle oplever at høre til. Fonden bidrager løbende med ny viden og udvikler og udbreder projekter og initiativer, der blandt andet skal forebygge og afhjælpe mobning og ensomhed og styrke trivsel blandt børn og unge.
Det gælder Fri for Mobberi, hvor Mary Fonden sammen med Red Barnet arbejder for at skabe trygge børnefællesskaber og forebygge mobning. Programmet er til fagpersonale, som arbejder med børn i alderen 0-9 år.
Sammen med Børns Vilkår og Red Barnet står Mary Fonden også bag Skolestyrken, som er en helskoleindsats, der sammen med skolens ledelse og fagpersonale sætter fælles retning for den enkelte skoles trivselsarbejde og bidrager med at håndtere konkrete mobbesager.
Også LæseLeg, som er et pædagogisk redskab til at arbejde med børns sprog og ordforråd i vuggestuer, dagpleje, børnehaver og indskoling, er et eksempel på Mary Fondens arbejde for at forebygge og afhjælpe social isolation og fremme trygge børnefællesskaber. LæseLeg sker i samarbejde med VIA University College og Bibliotekernes Sprog- og Læsespor.
Vi sætter retning – skolen i bevægelse
På årsmødet åbner vi blandt andet den vigtige debat om, hvorvidt fællesskabets skole er under pres – og hvad den individorienterede tendens i samfundet betyder for ledelse i praksis.
Under overskriften Vi sætter retning – skolen i bevægelse har vi fokus på de tendenser og vinde, der blæser ind over skolen og hvilken betydning, det har for ledelsen.
Til at belyse det taler foruden Dronningen en lang række foredragsholdere på årsmødet.
H.M. Dronningens tale på årsmødet foregår fredag den 30. oktober 2026 kl. 9.10.
Dronningen vil også besøge årsmødets udstilling, hvor blandt andre Skolestyrken vil være repræsenteret.
Pressedeltagelse
Deltagelse for pressen kræver tilmelding/akkreditering senest mandag den 26. oktober kl. 10.00. Kontakt kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org eller telefon: 2221 9892.
Foto: Mary Fonden / Steen Brogaard
Dorte Andreas: Vi skal forebygge de voldsomme episoder tidligere
En ny undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd bekræfter et kendt billede: Udfordringerne er størst i indskolingen og opstår hyppigst mellem elever. Det kalder på tidlig forebyggelse, flere voksne og stærke faglige kompetencer, mener Skolelederforeningens formand.
Alle skal kunne være trygge i skolen. Det gælder både elever og medarbejdere, understreger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, efter en ny undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd i grundskolen.
”Der er en udfordring, som vi skal tage alvorligt. Børn skal være trygge ved at gå i skole, og medarbejdere skal være trygge ved at gå på arbejde. Voldsomme episoder har konsekvenser for både dem, der bliver ramt, og fællesskabet omkring dem”, siger hun.
Undersøgelsen, som Epinion og Als Research har gennemført for Undervisningsministeriet, bekræfter samtidig et billede, som Skolelederforeningen kender.
”Tidligere undersøgelser har vist det samme, og det er også det, vi hører fra hverdagen på skolerne: Episoderne foregår især i indskolingen og hyppigst mellem elever. Det er ofte børn, som har svært ved at regulere deres følelser og forstå deres egen og andres adfærd”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi skal forstå, hvad der ligger bag
Undersøgelsens definition af fysisk vold omfatter blandt andet slag, spark, skub, bid og spyt. Den undersøger også trusler, chikane og skade på ting og inventar. Dermed indgår både impulsive handlinger og handlinger med en intention om at skade.
”Undersøgelsen viser, at det ofte er udadreagerende adfærd, der eskalerer. Det kan være leg, sport eller drillerier, som udvikler sig til voldsomme episoder. Det er i den sammenhæng, vi også skal forstå undersøgelsens brug af ordet vold. Vi skal passe på med at fremstille skolerne som voldsfælder. Det hjælper os ikke med at forstå udfordringerne eller finde de rigtige løsninger”, siger Dorte Andreas.
Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen placerer de største udfordringer blandt de yngste elever.
”Undersøgelsen understøtter ikke et billede af, at problemerne især handler om store elever i udskolingen eller elever med indvandrerbaggrund. Derfor mener jeg heller ikke, at svaret kun er at kunne smide elever ud af folkeskolen. Vi skal rette opmærksomheden mod indskolingen og det forebyggende arbejde – også før børnene begynder i skole. Allerede for fire år påpegede vi vigtigheden af at sætte ind de første 1000 dage af barnets liv og at styrke familieindsatsen. Det er ikke en opgave, vi kan klare i skolen alene”, siger hun.
Kompetencer og ledelse tæt på
Erfarne lærere med stærke pædagogiske og relationelle kompetencer er et fællestræk i klasser uden vold og udadreagerende adfærd, viser undersøgelsen. Både lærere og ledere peger på flere voksne i undervisningen som en vigtig hjælp, og lederne fremhæver desuden behovet for et mere praksisnært PPR.
For Dorte Andreas understreger det behovet for at styrke medarbejdernes muligheder for at forebygge og håndtere de svære situationer.
”Vi skal investere i kompetenceudvikling og give plads til, at medarbejderne kan lære af hinandens erfaringer. Samtidig kræver det ledelse tæt på, så lærere og pædagoger får sparring og støtte til at finde løsninger. Flere voksne og et praksisnært PPR kan gøre en forskel, fordi hjælpen kommer tættere på børnene og hverdagen i klassen”, siger hun.
Ofte er det få elever, der står bag episoderne. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem flere episoder og klasser, hvor elever modtager støtte ud over de almindelige pædagogiske rammer.
”Det understreger, at vi ikke kan inkludere flere børn med støttebehov, uden at ressourcerne følger med. Medarbejderne skal have tid, kompetencer og hjælp til at støtte børnene”, siger Dorte Andreas.
Læs rapporten: Vold og udadreagerende adfærd i grundskolen
Modelfoto: Klaus Holsting
AI: Vi skal forstå, at vi har en opgave og ikke et problem
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
AI er allerede en del af elevernes skolearbejde. Derfor skal vi ikke bilde os ind, at et forbud løser udfordringen. Vi skal give skolerne klare nationale rammer, sikre løsninger og kompetencer til at lære eleverne at bruge AI klogt.
Har vi et problem eller en opgave?
Det spørgsmål bør stå centralt, når undervisningsministeren kommer med de længe ventede retningslinjer for brugen af AI i folkeskolen.
For hvis vi først og fremmest betragter AI som et problem, bliver forbud hurtigt den oplagte løsning. I New York har man eksempelvis indført et etårigt forbud mod elevers brug af generativ AI til og med 8. klassetrin.
”Et forbud holder bare ikke AI ude af elevernes liv. Det skubber blot brugen ud af klasselokalet og væk fra de voksne, der skal hjælpe eleverne med at forstå teknologien.”
— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen
Så har vi måske fjernet det synlige problem. Men vi har ikke løst opgaven.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår giver et godt billede af, hvad vores opgave består af. Otte ud af ti elever i 6. klasse og mere end ni ud af ti i 9. klasse har brugt AI-chatbots. Mange bruger dem med et ønske om at lære. Alligevel savner de vejledning og klare rammer.
Eleverne siger også i undersøgelsen, at de oplever, at reglerne kan være forskellige fra lærer til lærer, og de har svært ved at trække grænsen mellem hjælp og snyd. Flere frygter, at brugen af AI svækker deres læring. Samtidig kan teknologien udfordre tilliden mellem elever og lærere, fremgår det af undersøgelsen.
Det er vanvittigt vigtigt, at vi forstår, at det er skolens opgave at lære eleverne at håndtere så stort og vildt et værktøj. De skal lære, hvornår AI kan hjælpe dem med at blive klogere, og hvornår teknologien overtager det arbejde, de selv skal gøre. De skal kunne vurdere svarene kritisk, opdage fejl og forstå, hvad der sker med deres data.
Skygge-AI
Lige nu breder skygge-AI sig. Det vil sige, at teknologien glider ind i skolen, uden at der nødvendigvis er taget ordentligt stilling til brugen, og uden at den fornødne it-sikkerhed altid er på plads. Eleverne bruger værktøjerne, mens skolerne mangler fælles rammer og sikre alternativer.
Derfor har vi brug for et gearskifte.
Der skal fastlægges en national kompetenceudviklingsindsats for lærere, pædagoger og skoleledelser, så brugen af AI bygger på faglige og didaktiske kompetencer. Samtidig skal kommunerne sikre lovlige og gennemprøvede AI-løsninger, så skoler og elever er på sikker grund.
I sidste uge satte PISA-resultaterne elevernes faglighed øverst på dagsordenen. Det gør det kun mere nødvendigt, at skolen forholder sig aktivt til AI. For teknologien kan både styrke og svække elevernes læring. Det afhænger af, hvordan den bliver brugt.
Derfor skal vi hverken sætte AI i frigear eller bakgear. Vi skal tage opgaven på os.
Foto: Jacob Nielsen
