Voldgiftskendelse fastslår skoleledere handlede korrekt i sag fra Rudersdal
Rudersdal Kommune skal betale millioner kroner for at udpege skoleledere som syndebukke på et usagligt grundlag. Det har en faglig voldgift netop slået fast. Kendelsen præciserer også skoleledernes ledelsesrum, og det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Når skoleledelser træffer beslutninger i alvorlige sager, skal de undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejdere, skolens ro, loven og andre elever og forældre. Og ledelsen har en margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også når det gælder, hvornår en sag er undersøgt nok.
En faglig voldgift har trukket en nødvendig streg i sandet om skoleledernes beslutningsrum og ledelsesrum, som formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er tilfreds med:
”Som skoleledere kan vi ikke undgå at komme i situationer, hvor vi skal træffe alvorlige beslutninger. Vi gør altid alt, hvad vi kan for at undersøge en sag grundigt, og det er vigtigt, at vi kender vores mandat, og vi ved, at vi ikke risikerer at blive syndebukke”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Kendelsen er faldet i en sag fra Rudersdal, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren meldte ud, at ledelsen havde svigtet, da det kom frem, at en 27-årig tidligere lærervikar på en skole var sigtet for voldtægt af en mindreårig elev. Anmeldelsen kom et år efter, at vikaren var stoppet på skolen. Kommunen undersøgte sagen og brugte millioner af kroner på en advokatundersøgelse, hvor blandt andet 9,9 millioner mails og 52.000 aulabeskeder blev gennemgået. Allerede inden advokatundersøgelsen lå færdig, havde borgmester og kommunaldirektør placeret et ansvar for manglende indgriben hos de to ledere. Men den nye kendelse fra den faglige voldgift modsiger kommunen og advokatundersøgelsen, og efterlader ingen tvivl om, at de to ledere har handlet inden for rammerne af deres faglige skøn, og slår fast at afskedigelsen var helt uberettiget.
”Kommunen har pustet noget op, der ikke var noget. Kendelsen siger, der ikke var noget håndfast konkret, som lederne har overset. De handlede, som de skulle i situationen. Kommunen havde tilsyneladende brug for at placere et ansvar, men det er ikke i orden, at de på den måde smider deres egne medarbejdere under bussen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Sagen fra Rudersdal har kostet kommunen dyrt. Udover de mange millioner, der er kastet efter advokatrapporten, er kommunen blevet dømt til at betale en ekstraordinær stor erstatning til de to nu tidligere skoleledere:
”Det koster, og det er kun rimeligt. Det er vigtigt, at man som skoleleder kan regne med opbakning fra forvaltningen og politikerne”, siger Dorte Andreas.
Foto: Colourbox
Velkommen til foreningens nye formandskab
Mød vores nye formand, Dorte Andreas, og nye næstformand, Kristian Dissing.
Læs, hvorfor de vil arbejde for at få mere overskud ind i folkeskolen og mere handlefrihed til at skabe en bedre hverdag for både elever, skolens ansatte og ledelse. Det nye formandskab er tiltrådt 1. december 2024.
Det skal være attraktivt at være leder i folkeskolen
Dorte Andreas og Kristian Dissing går til opgaven som henholdsvis formand og næstformand med en dyb indsigt fra mange års erfaring som skoleledere og politisk aktive i Skolelederforeningen – Dorte Andreas som tidligere næstformand og Kristian Dissing som medlem af hovedbestyrelsen.
De har en fælles klar mission: At skabe overskud og frihed i folkeskolen og sikre ordentlige vilkår for landets skoleledere til at lede skolerne. Især det at få stoppet den opgaveglidning, de i øjeblikket er vidner til i folkeskolen, lægger dem meget på sinde:
”Det kan ikke blive ved med at være sådan, at opgaver konstant glider over i skolen uden økonomisk dækning eller prioritering af opgaverne,” siger Dorte Andreas.
”Vi ser det gang på gang, og det slider på ledere og medarbejdere, hvilket i sidste ende går ud over eleverne. Vi ønsker at skabe en skole, hvor der er overskud til både elever og ansatte. Det skal være attraktivt at være leder i folkeskolen. Det vil give langt bedre mulighed for at løfte kvaliteten til gavn for eleverne”.
Fokus på, hvad der rører sig i hverdagen
Det nye makkerpar er klar til at stå på tæer for at bygge videre på den succesfulde forening, Dorte Andreas sammen med den tidligere formand Claus Hjortdal har stået i spidsen for at forme.
Men de er også klar over, at ingen af dem bruger samme størrelse sko som Claus Hjortdal.
”Hvis vi tror, vi skal gå i Claus Hjortdals sko, kommer vi til at sjoske. Vi skal går i vores egne sko og gøre det på vores egen måde”, siger Kristian Dissing med et glimt i øjet.
Især vil de lægge vægt på at være i tæt dialog med skolelederne rundt om i landet.
”Vi vil høre, hvad der rører sig hos lederne i hverdagen. Hvad er de største udfordringer, og hvilke løsninger ser de selv som nødvendige? Den viden og de erfaringer vil vi bringe videre og bruge aktivt i vores arbejde for at sikre bedre vilkår og skabe politik. Ved at være tæt på medlemmerne kan vi bedre prioritere og repræsentere ledernes og skolernes behov”, siger Dorte Andreas.
Vilkår i bred forstand
Samstemmende fremhæver de, at de er optaget af at forbedre vilkårene for at være leder i folkeskolen forstået i bred forstand.
”For skoleledelser er det et vilkår, at de kan sidde til et møde med en forælder, der pludselig springer i luften. Det næste øjeblik sætter de et plaster på, hvorefter kommunen ringer og fortæller, det er besluttet at reducere antallet af skoler og dermed ledere fra 24 til 9. Det er en omskiftelig hverdag og alt sammen vilkår, når man går på arbejde som leder i folkeskolen, og det vil vi som formandskab være optaget af”, siger Kristian Dissing.
Mere overskud om tre år
Det nye formandskab er også optaget af hovedbestyrelsens tre indsatsområder: Ledelse på nye vilkår, fremtidens fagforening og det nationale og lokale samarbejde om Sammen om skolen, som både dækker over emner som inklusion og frihed.
Når perioden, de er valgt for, udløber om tre år, glæder Dorte Andreas og Kristian Dissing sig til at være godt på vej til de mål, de har sat sig, og at lederne oplever lidt mere overskud i hverdagen.
”De skal opleve, at det faktisk er sat på dagsordenen i kommunerne, at man taler om, hvordan man prioriterer opgaverne. At man faktisk også oplever en større grad af selvbestemmelse i samarbejde med forvaltningen, og at vi har sat en retning for Skolelederforeningen og for skolen, som medlemmerne fortsat kan kende sig selv i”, siger Dorte Andreas.
Dorte Andreas, formand: En evig fighter med popcornhjerne
Siden teenageårene har Dorte Andreas drømt om at stå i spidsen for en vigtig sag og gøre en forskel. Nu står hun som formand for Skolelederforeningen i spidsen for landets skoleledere. Hun er klar til at sætte sin sociale bevidsthed og sit vinderinstinkt i spil for at skabe gode vilkår for skoleledelserne.
”Vi skal have mere overskud ind i skolen, så vi kan lave en endnu bedre skole”.Sådan siger Dorte Andreas, når hun med få ord skal beskrive den opgave, der ligger foran hende som formand.
Dorte Andreas føler et stærkt drive for at ændre på det, som er urimeligt, eller som kan gøres bedre:
”Jeg kan jo se, at hvis vi som skoleledere havde bedre vilkår og et større ledelsesrum, ville vi også have langt bedre muligheder for at tilbyde eleverne en skolegang med endnu mere kvalitet. Men de rammer og vilkår har vi bare ikke. Og når jeg kan se, at det faktisk godt kunne være anderledes, og mine kollegaer rundt omkring i landet kunne trives bedre i deres job, ja, så brænder jeg for at gøre en forskel for dem”.
Blå bog
Dorte Andreas
- Formand for Skolelederforeningen
2024- - Næstformand for Skolelederforeningen
2016-2024 - Skoleleder Tingkærskolen
2008-2016 - Viceskoleinspektør Højmeskolen
2003-2008 - Lærer Højmeskolen
2001-2003 - Uddannet lærer fra Odense Seminarium i 2001
- Bor i Nyborg
- Gift med Willy Torp, lærer på 4Kløverskolen i Ørbæk
- Mor til Celina og Ilya, mormor til Carl og Villum
- Familien tæller også Willys to sønner Simon og Oliver
Kristian Dissing, næstformand: Leder med forkærlighed for fællesskabet
Som næstformand i Skolelederforeningen vil Kristian Dissing arbejde for at styrke skoleledelsernes vilkår og sikre, at fællesskabet trives i hele skolevæsenet. Passionen for fællesskabet blev skabt i opvæksten i Thy og har fulgt ham lige siden.
”Det tænder min indignation, når politikerne lover gode ting på folkeskolens vegne, uden at finansieringen følger med. Vi skoleledere er gode til at finde løsninger og få ting til at lykkes derude. Men det duer ikke at love noget uden dækning – og så ovenikøbet lade andre stå for udførelsen”.
Kristian Dissing ser frem til at arbejde for folkeskolens og skoleledelsernes interesser og tage livtag med de udfordringer, der ligger i vejen.
Han er nordjyde. Vokset op i Thisted, hvor Kristian Dissings far drev et mellemstort engrosfirma, som solgte fødevarer til restauranter og hoteller. Fra han kunne, hjalp han til med at male kaffe og putte det i poser, men det er især det stærke foreningsliv i Thy, der har sat sig i ham.
”Når man kommer fra et sted, der ligger så langt væk, så ved man, at hvis der skulle ske noget, var man nødt til selv at skabe det”, fortæller Kristian Dissing.
Blå bog
Kristian Dissing
- Næstformand for Skolelederforeningen
2024- - Skoleleder Vestre Skole
2020-2024 - Skoleleder Gødvad Skole
2016-2020 - Skoleleder Tønning-Træden Friskole
2013-2016 - Direktør, DKM
2012-2013 - Forstander Vesterbølle Efterskole
2006-2012 - Efterskolelærer
2002-2006 - Uddannet lærer i Aarhus i 2001
- Bor i Silkeborg
- Gift med Benedikte Bang Jakobsen, teamleder for PPR og logopæder i Silkeborg Kommune
- Far til Mads-Emil, Anne-Maj og Jens-Gustav
Forsøg med madordninger risikerer at stjæle kræfter fra folkeskolens kerneopgave
Finansloven for 2025 sender millioner til forsøgsordninger med skolemad. Næstformand Dorte Andreas er ikke imod madordninger, men hun påpeger, det er en stor opgave, der lander på skoleledelsernes bord og mener, pengene var bedre brugt til investeringer i folkeskolen generelt.
Endnu en opgave er havnet på skoleledelsernes bord. I Finansloven for 2025 er der afsat 850 millioner kroner over tre år til forsøgsordninger med skolemad, og en række skoler kan se frem til at skulle indføre skolemad allerede fra august 2025.
”Gennem årene har mange forsøgt og indført forskellige skolemadskoncepter, og der er mange gode gevinster ved det. Det har både betydning for elevernes læring, trivsel og for fællesskaberne”, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
LÆS: Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Men hun undrer sig over, at politikerne på Christiansborg placerer endnu en stor opgave hos skoleledelserne og henviser til kvalitetsprogrammet for folkeskolen med 33 initiativer, der skal realiseres.
”Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen”, siger Dorte Andreas og forsætter:
Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen
— Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
Hvordan skolemadsforsøget mere konkret skal udformes, skal politikerne nu i gang med at drøfte.
” Vi forventer, at skolemaden bliver gratis, så det kommer alle elever på en skole til gavn. Og at det bliver de enkelte skoler, der kan vælge om de vil tilmelde sig forsøget eller ej”, siger Dorte Andreas.
LÆS: Aftale om finansloven for 2025
Foto: Colourbox
Hvad skal vi samles om på Årsmøde 2025?
Tak for den store opbakning til vores årsmøde, som vi netop har afholdt. Har du den helt rigtige ide til et godt tema for vores næste årsmøde? Så skriv til os.
Da 2.200 skoleledere fra hele landet fornyelig var samlet i Odense, var temaet kunstig intelligens i skolen. Vi havde også fokus på, hvordan man som leder passer på sig selv i en travl hverdag med mange komplekse opgaver.
Hvad skal på programmet, når vi ses igen til næste efterår?
Hvad brænder du og dine kolleger for at se nærmere på? Byd meget gerne ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.
Skriv til os senest 10. december 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.
Tak for din hjælp.
Årsmøde - politisk debat: Der mangler retningslinjer for anvendelsen af AI i skolen
Der er brug for en klar plan, når det gælder undervisningen i og anvendelsen af kunstig intelligens i folkeskolen. Men også kompetenceudvikling og frihed til at eksperimentere. Og så skal vi ændre den måde, eleverne bliver vurderet på. Det var hovedpointerne i den politiske debat på årsmødets første dag.
Landets skoler rykker i forskellige tempi, når det gælder AI. Det skyldes, at der mangler klarhed over, hvem der skal tage styringen på området, og hvilke retningslinjer der er brug for. Samtidig er der et akut behov for kompetenceudvikling af lærere, hvis alle skoler skal lykkes med at tage de nye AI-teknologier til sig og give eleverne den nødvendige teknologiforståelse.
Det var nogle af konklusionerne i paneldebatten ’AI og den politiske styring af skolen’, som blev afviklet på årsmødets første dag.
En bred vifte af eksperter, interessenter og politikere deltog, og Klaus Majgaard, der er rådgiver i offentlig ledelse, var ordstyrer.
Generelt var der enighed om, at området i for høj grad er præget af tilfældighed, og at det går ud over elevernes mulighed for at lære at begå sig i den digitale verden. Blandt andet kritiserede flere paneldeltagere, at teknologiforståelse er blevet et valgfag og ikke et obligatorisk fag.
Et AI-lotteri
Malte von Sehested, viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk, var som skoleleder omdrejningspunktet for debatten og var med til at sætte rammen for debatten. Han kaldte det ligefrem et AI-lotteri, hvis alle elever ikke får de samme muligheder på området.
Han slog fast, at der mangler politiske retningslinjer på området, men kaldte det samtidig ’det store styringsdilemma’, fordi der på den anden side heller ikke er nogen, der ønsker at få 1.400 detaljerede regler.
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der deltog i debattens anden halvdel, stemte i:
“Jeg er også bekymret for den store forskel fra skole til skole og klasseværelse til klasseværelse. Der er ingen tvivl om, at der er skoler og forvaltninger, som har nogle first movers, der er dygtige til at sætte det i værk. Men når vi taler om, at alle børn skal sikres grundlæggende færdigheder på det her område, så har vi brug for nogle retningslinjer og for støtte og opbakning til at sikre, at der er et vist niveau på alle skoler. Ikke detailstyring.”
Der er brug for et kompetenceløft
Birgitte Vedersø, der blandt andet er selvstændig konsulent og formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, mente, at det er umuligt at holde ChatGPT ude af skolen.
”Det ligger i elevernes lommer, og forældrene og lærerne bruger det i deres arbejde. Og det er i dag integreret i alle de programmer, eleverne bruger. Så det kan ikke skilles fra undervisningen, men det skal bruges på en klog måde og ikke til at hoppe over, hvor gærdet er lavest”, slog hun fast.
Både hun og flere andre understregede vigtigheden af, at lærernes kompetencer bliver styrket både teknologisk og pædagogisk. Og Morten Thiessen, næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i KL, sagde:
”Vi kan holde rammen, men vi kan ikke lave indholdet. Og vi kan være med til at formulere en vej frem ved fx at få afsat tilstrækkeligt mange resurser til kompetenceudvikling”.
Vi må se på, hvordan eleverne bliver bedømt
Der blev også talt om, at der er brug for at ændre den måde, eleverne i dag bliver vurderet på, fordi det har enorm betydning for den måde, vi underviser og laver skole på.
Det mente blandt andre formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
Emil Ludvigsen, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik, sagde:
“AI er enormt resultatorienteret. Og det er klart, at så længe, eleverne op gennem grundskolen bliver bedømt på karakterer og produktet og ikke processen og samarbejdet, så uddanner vi dem til noget, som AI lige så godt kunne.”
Han blev bakket op af Claus Hjortdal, der mente, at den måde prøverne er skruet sammen på i dag, ikke har noget med undervisningen i folkeskolen at gøre. Det handler alene om at kunne sortere de unge på gymnasierne.
”Det skal vi have gjort op med, for det vil give meget mere fleksibilitet i forhold til prøverne”, sagde han og høstede højlydte klapsalver.
Forperson for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen understregede vigtigheden af samarbejde og at være nysgerrige og eksperimenterende:
“Ingen af os har kompetencerne inden for det her. Det er stadig en jungle, vi skal begive os ud i, som vi ikke helt kender til. Vi skal have nogle klare planer for det, men indtil da må vi udvise nysgerrighed sammen, og så må vi tage samtalerne om, hvordan vi gør det på den bedste måde. Vi kan i hvert fald ikke bare stå og se passivt på, indtil vi får en plan.”
Under sin opsamling konstaterede Klaus Majgaard med glæde, at folkeskolens parter holder fast i det gode samarbejde.
Han konkluderede, at der er enighed om, at der skal være en overordnet plan for regulering af AI-området, så man kan se den for sig, men det skal ikke standse eksperimenter og forsøg, og vi skal dele erfaringer.
”Og det handler ikke bare om at lave regler for teknologi, men også at ombygge reglerne for hele skolen – for prøverne, for den måde, vi vurderer eleverne på. Og så er der et stort punkt om udvikling af kompetencer hos lærerne,” sluttede Klaus Majgaard.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Deltagere i debatten
Caroline Helene Hermansen, Danske Skoleelever
Claus Hjortdal, Skolelederforeningen
Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik
Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening
Malte von Sehested, viceskoleleder, Langebjergskolen, Humlebæk
Line Sinding Skött, Microsoft
Morten Thiessen, KL
Birgitte Vedersø, selvstændig konsulent og tidligere formand for Danske Gymnasier, formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler
Ordstyrer Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse
”AI løber stærkere, end vi gør”
Op mod 120 udstillere og 2200 deltagere har i år fundet vej til Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense Congress Center. Temaet er ”Rodfæstet i fremtiden”, og mange af de fremmødte er glade for at få mere viden om kunstig intelligens.
Der er et mylder af liv i frokostpausen på årsmødets første dag. Nogle får sig en snak med deres kolleger hen over en streetfood-frokost, mens andre nysgerrigt går rundt mellem standene og taler med udstillere, der falbyder deres varer, eller snupper en karamel, et shot, et stykke kage på vejen. Traditionen tro er udbuddet af stande varieret, og der er nok at blive inspireret af. Fra trivselsfremmende tøjdyr, der er tunge som mursten, vandautomater til lærerværelset og alternative musikinstrumenter til moderne skolemøbler, 3D-printere og klatreudstyr. Og så er der udstillerne med lidt større armbevægelser, der har kørt en reklamebil ind i messehallen, bygget et helt skolekøkken eller sågar en legeplads.
AI bliver glemt i snak om skærmforbrug
Selv om temaet for årsmødet er Rodfæstet i fremtiden er udstillingen ikke domineret af varer eller services, hvor kunstig intelligens er det bærende. Næsten tvært imod. Her er rigtig mange skolemøbler, legepladser og materialer der fremmer trivsel eller læring gennem leg.
Men det gør ikke årsmødets tema mindre relevant for deltagerne.
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole. Hun oplever, at der i dagligdagen bliver talt rigtigt meget om skærmforbrug og brug af mobiltelefoner, men at kunstig intelligens er et andet tema, som bliver glemt i den anden snak.
”Jeg synes bestemt, det er et relevant tema. Og det er egentlig også rart at blive mindet om det i flok og huske, at vi skal tale om det”, siger Trine Hartelius.
Hvor langt er I på jeres skole i forhold til kunstig intelligens?
”Nok ikke så langt, som vi kunne eller burde være. Der er alt muligt andet, der fylder. Og det går jo så stærkt, så jeg tror ikke, vi er nået ordentligt dertil endnu. Jeg tror, lærerne er mere inde i det og i gang med at prøve ting af, end vi måske er som ledelse. Men vi kommer jo også til at tale om det.”
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
På listen over ting vi skal have styr på
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune. Han finder emnet for årsmødet meget relevant.
“Samtidig er det noget, jeg ved meget lidt om, så det føles rigtig godt,” siger Carsten Løye fra Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Er du blevet klogere på emnet her?
“Ja, det er jeg, og jeg sidder med en fornemmelse af, at der er mange ting, vi burde vide mere om som ledelse, så det er en god påmindelse,” siger han og fortæller, at skolen ligger lidt i flytterod og er optaget af en masse andre ting.
”Så vores liste over ting, vi burde have styr på, er ved at blive lang, og nu er der kommet et punkt mere til”.
Så det med kunstig intelligens er i virkeligheden ret langt nede på prioriteringslisten?
”Ja. Men det er ikke så langt nede på listen, som det var, da vi kom. Jeg tænker, det er superspændende, og alle de muligheder, der er, har vi slet ikke kradset i endnu. Og AI løber stærkere, end vi gør. Så når der bliver snakket lovgivning, eller der kommer nogle centrale bevægelser, der kan hjælpe os, så bliver jeg glad og tryg”.
Pia Brøndsted Jacobsen er skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Nødvendigt at interessere sig for
Selvom emnet ikke er et, som skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg, Pia Brøndsted Jacobsen, umiddelbart interesserer sig mest for, er hun ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at interessere sig for det.
”Jeg kan mærke, at jeg egentlig har manglet viden på området. Så jeg skal koncentrere mig om at koble mig på. Som ungeskole skal vi jo hele tiden forholde os til AI og snyd blandt eleverne, og hvad vi gør i forhold til det, så jeg er rigtig glad for, at, er der lærere på min skole, der brænder for det.”
Hun siger endvidere:
“Som skoleleder skal du lyse på det og være interesseret, men eksperterne det er nogle andre.”
Peter Bjerregaard er viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Skal tænkes ind i måden at tænke skole på
Viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune, Peter Bjerregaard, er enig i, at skolen bliver nødt til at forholde sig til kunstig intelligens, fordi det er en uundgåelig ting i hverdagen:
”I starten har vi mest arbejdet med kunstig intelligens i forhold til prøverne og snyd, men nu tror jeg, at det skal tænkes ind i hele måden, vi tænker skole på og vores didaktik og undervisning. Jeg synes, at vi har noget personale, som er meget opmærksomme på det og pusher os. Og det gør da også, at vores opmærksomhed er rettet mod det. Men vi kan også godt se, at nogle af de spørgsmål som kommer fra personalet, har vi ikke taget stilling til. Og vi kan også godt se, at vores kommune eller forvaltning heller ikke har taget stilling til det endnu”.
Nyt formandskab i Skolelederforeningen
På årets repræsentantskabsmøde blev Dorte Andreas valgt som ny formand, mens Kristian Dissing Olesen afløser hende på posten som næstformand i Skolelederforeningen.
Det er Dorte Andreas, der fremover kommer til at stå i spidsen for Skolelederforeningen, og Kristian Dissing Olesen bliver ny næstformand. Det stod klart, da der i dag blev afholdt valg på foreningens repræsentantskabsmøde.
Dorte Andreas blev valgt uden modkandidater og afløser Claus Hjortdal, der tidligere har meldt ud, at han ikke ville genopstille efter 10 år som formand.
”Jeg er både beæret og stolt over valget, og jeg glæder mig til at tage fat. Som formand vil jeg kæmpe for, at det er attraktivt at være leder og fedt at være elev i folkeskolen. Det kræver, at der er overskud på flere konti, og derfor vil jeg arbejde for gode vilkår for lederne, gode muligheder for at udvikle skolen til elevernes bedste, og at der kommer de nødvendige investeringer i skolen”
— siger Dorte Andreas.
De seneste otte år har Dorte Andreas været næstformand i Skolelederforeningen, og med hende på posten som formand bliver næstformandsstolen ledig. Den stol skal Kristian Dissing Olesen fremover holde varm.
Kristian Dissing Olesen har hidtil været skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg vil arbejde for vores vilkår og for, at vi kan lave det, vi allerhelst vil, nemlig en god folkeskole. Jeg vil arbejde for, at vi styrker de lokale ledelsesteam og er tæt på lokalforeningerne, og jeg vil arbejde for, at vi stadig kommunikerer med kant”
— siger Kristian Dissing Olesen.
Der var to kandidater til næstformandsposten. Udover Kristian Dissing Olesen stillede Mogens Brag også op. Begge er medlem af hovedbestyrelsen og med valget af Kristian Dissing Olesen som næstformand bliver der en ledig plads i Skolelederforeningens hovedbestyrelse, og her træder Anders Fæster Nielsen fra Middelfart ind.
Det giver en hovedbestyrelse, der kommer til at se således ud:
Dorte Andreas (formand)
Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Lars Aaberg
Mogens Brag
Anders Fæster Nielsen (ny)
Malene Nyenstad
Ditte Hasbech Svendsen
Claus Bredahl Sørensen
Det nye formandskab og hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2024.
Skriftlig beretning
Valget foregik på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024 i Odense.
Her holdt afgående formand Claus Hjortdal sin sidste mundtlige beretning.
Læs den skriftlige beretning for november 2023-november 2024.
Valget til formand og næstformand i Skolelederforeningen blev afholdt på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024. Se højdepunkter herfra. Foto: Lars Horn/Baghuset
Sådan træffer du os onsdag, torsdag og fredag denne uge
Vi afholder repræsentantskabsmøde, formandsmøde og årsmøde onsdag, torsdag og fredag denne uge.
Du kan opleve længere svartider på telefon og mail.
Du træffer os på telefon: 5127 1064.
Tak for tålmodigheden.
Med venlig hilsen
Sekretariatet, Skolelederforeningen
information om årsmødet i appen
I appen SKL Årsmøde finder du alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2024.
Med appen har du altid programmet lige ved hånden – og en nyttig oversigt over den store udstilling.
Du kan også finde et oversigtskort over stedet, information om de mange spændende oplægsholdere og deres oplæg samt en alfabetisk oversigt over de mere end 100 udstillere.
Og du får tilmed praktiske oplysninger om parkeringsmuligheder, frokost og medlemsfesten torsdag aften.
Hold også øje med appen undervejs i årsmødet. Her får du vigtige beskeder og holdes opdateret om arrangementet.
Når årsmødet slutter, håber vi, du via appen vil evaluere årsmødet og sende os din ros og ris.
Hent SKL Årsmøde i App Store eller Google Play.
Nedlæg ikke 10. klasse
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til uddannelsesreformer. Hermed lægges der op til et farvel til 10. klasse. Det er meget uheldigt, mener Skolelederforeningens formandskab.
I Skolelederforeningen har vi længe kraftigt advaret imod at nedlægge 10. klasse.
”Det er vigtigt, at der er et tilbud, som kan favne de unge, som ikke er helt afklarede endnu enten fagligt eller socialt. Det er præcis det, som 10. klasse kan, og derfor advarer vi imod at nedlægge klassetrinnet.”
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen
Dorte Andreas kommenterer på dagens nyhed om, at regeringen i sit udspil foreslår at sløjfe den almindelige 10. klasse – herunder den kommunale 10. klasse på folkeskoler, 10. klasses centre og kommunale ungdomsskoler.
10. klasse opretholdes dog på efterskolerne – men uden folkeskolens afgangsprøver.
“Det er uforståeligt, at regeringen vil nedlægge 10. klasse i kommunalt regi, som er den institution, der leverer flest elever til ungdomsuddannelserne, men freder 10. klasse på efterskolerne, som traditionelt leverer hovedparten af deres elever til STX,” siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand.
Regeringen ønsker at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende, og den foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.
I den kommende reform lægger regeringen desuden op til, at institutioner lægges sammen til større enheder, og at 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf integreres i den nye ungdomsuddannelse.
På sin hjemmeside skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at regeringen arbejder på en løsningsmodel, der adresserer udfordringerne med elevgrundlaget på htx, eventuelt i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx. Det skal sikre, at eleverne bliver samlet på bæredygtige skoler med attraktive faglige og sociale ungdomsmiljøer på trods af de faldende ungdomsårgange. Læs mere
”Det er positivt, at regeringen med sit udspil ønsker at kunne tilbyde de unge et attraktivt uddannelsestilbud i nærheden af deres bopæl. Til gengæld er det uheldigt at hæve karakterkravet til 6, for det vil lukke døren for nogle unge, som måske ville have haft glæde af en treårig gymnasial uddannelse,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Foto: Klaus Holsting
