I den sidste uges tid har der været meget medieomtale omkring navngivne skoler, hvor forældre er gået til medierne med deres oplevelser af krænkelser og vold.

Vi har fået mange henvendelser fra medierne om dette. Vi har på det generelle plan udtalt os i en del medier.

Skolelederforeningens hovedpointer er:

  • At alle børn skal føle sig trygge i folkeskolen, og at alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i folkeskolen
  • Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, og det er vores pligt at hjælpe både de børn, som bliver krænket og de børn, som krænker. Det kræver, at der investeres i almenfællesskabet
  • At sager om grov mobning er et udtryk for, at skolesystemet er presset, og at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte
  • At der er behov for at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til de børn, som har en udadreagerende adfærd – og at der bør afsættes ekstra ressourcer til dette
  • At sager om grov mobning skal løses med pædagogiske værktøjer tæt på barnet
  • At vi i folkeskolen ikke kan sende elever hjem i længere perioder eller bortvise dem til ingenting
  • At skolerne har tavshedspligt omkring elevsager
  • At skolerne benytter sig af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, i sager som disse

Her er et udpluk af formandskabets udtalelser:

I Aftenshowet på DR deltog formand Claus Hjortdal 14. februar i et panel med blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Her kommenterede Claus Hjortdal på, at nogle politikere mener, at det bør være nemmere at smide elever ud af skolen:

”Skolen skal være et trygt rum for alle elever. Til politikerne må jeg dog sige, at vi ikke kan smide børn ud af folkeskolen. Vi har ifølge Grundloven pligt til at give alle børn gratis undervisning. En længere hjemsendelse eller bortvisning ud i ingenting kan vi ikke bruge til noget, for vi kan ikke have børn til ikke at gå i skole.”

I en artikel i Politiken 15. februar siger Claus Hjortdal, at skolernes sanktionsmuligheder som udgangspunkt er gode nok, men at der kan være behov for at se værktøjskassen igennem.

Han kalder det i artiklen uklædeligt, at politikere på baggrund af det oplyste i den omtalte sag går i rette med både skole og kommune. ”De agerer dommere i en sag ‘von hørensagen’, som vi har et embedsværk og en forvaltning til at kigge på.”

I en artikel 21. februar i Kristeligt Dagblad med overskriften ’Sager om grov mobning udstiller et presset skolesystem’ udtaler næstformand Dorte Andreas sig om, at de voldsomme sager er udtryk for et system, som er presset:

”Forskning viser, at der er flere børn, som har en udadreagerende adfærd. De møder så et presset system, hvor man oplever, at man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det frustrerer både børn, forældre, skoler og institutioner. Det er et presset system, som skaber en ond spiral.”

Dorte Andreas siger videre i artiklen at på trods af, at skolelederne gør, hvad de kan, er samspillet mellem aktørerne svækket:

”Det er jo en trekant, der skal fungere i samarbejde mellem forældre, skole og kommune. De støttesystemer, der er rundt om skolen og børnene og forældrene, har en stor betydning, og det system bliver mere og mere presset.”

Modelfoto: Klaus Holsting