OK-24

Vi forhandler skolelederes vilkår i den offentlige overenskomstfornyelse OK-24. Vi gør os umage for at sikre vores medlemmer de bedste løn-og ansættelsesvilkår.

Skolelederforeningen forhandler OK-24 gennem LC Lederforum

Alle offentligt ansatte skal have nye overenskomster i 2024. Overenskomstfornyelsen for ledere på undervisningsområderne i kommunerne, regionerne og staten bliver varetaget af LC i samarbejde med LC Lederforum.

LC Lederforum er en sammenslutning af alle ledergrupperne fra de selvstændige lederorganiseringer i LC. Medlemmer af LC Lederforum er Frie Skolers Ledere, Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, der varetager sekretariatsfunktionen.

OK24-resultater

11. februar 2024 er der indgået et forlig for ansatte i staten

Med forliget er der aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent.

De konkrete forhandlinger om de enkelte organisationsaftaler vil foregå i de næste uger.

Læs om forliget: 

Pressemeddelelse CFU pdf

SKAF’s sammenfatning pdf

Underskrevet CFU-forliget eksternt

Bilag til CFU-forliget ekstern version

OK-24 Ledere ved frie skoler

Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv.

Det kommunale område

17. februar 2024 er der indgået forlig for ansatte i landets kommuner. Med forliget er der opnået enighed om en lønramme på 8,8%. Udover det er der blevet fastsat en ordning, der gør, at de offentlige lønninger følges med de private lønninger.

1. marts 2024 er der indgået forlig på Skolelederforeningens området om de 2 %, der er afsat til organisationens egne forhandlinger.

Læs om forliget

Pressemeddelelse (FF) (pdf)

Beskrivelse af hovedelementer i forliget (pdf)

KL forlig (pdf)

Endelig protokol (FF/KL) (pdf)

Gennemgang af resultatet af de specielle forhandlinger (pdf)

Endelig protokol (LC/KL) (pdf)

Lønstigninger lige om hjørnet

For hovedparten af Skolelederforeningens medlemmer, der er kommunalt ansatte, vil den første og største lønstigning på 5,74 % blive udmøntet i 2024. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %, og 1. oktober 2024 er den estimerede lønstigning på 1,74 %. Samlet set giver overenskomstresultatet på det kommunale område lønstigninger på 8,51 % over de næste to år (inklusive de 2 %, der bruges særskilt på lederoverenskomsten).

I grafikken herunder har vi estimeret lønstigninger for forskellige kommunalt ansatte løngrupper.
VÆR OPMÆRKSOM på, at grafikken, der er bragt i den trykte udgave af Plenum, ser anderledes ud. Den viser ikke en korrekt udmøntning af de enkelte stigninger, men den samlede stigning over to år er den samme.

Den 20. februar 2024 er der indgået forlig for ansatte i regionerne.

Parterne er blevet enige om en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i perioden.

Derudover er der aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025, som skal sikre balance mellem den offentlige og privat lønudvikling, så medarbejdere i regionerne undgår et lønefterslæb igen.

I de specielle forhandlinger for LC er der aftalt grundlønsforbedringer for grundløn 46 og 48. Se forhandlingsprotokollen nedenfor punkt 2.1.

Læs om forliget: 

Pressemeddelelse (FF) (pdf)

LC – forhandlingsprotokol (pdf)

OK-24: urafstemning: I stemte ‘ja’

Sidste mulighed for at stemme i forbindelse med OK-24-forliget var den 14. april 2024 kl. 23.59.

Blandt underviserlederne i LC blev det et klart ja med en ja-procent på 97 og en stemmeprocent på 48.

1767 af Skolelederforeningens stemmeberettigede medlemmer har stemt – hvilket giver en stemmeprocent på 48 procent. Heraf stemte 97 procent ja til overenskomsten.

Det er en højere stemmeprocent blandt Skolelederforeningens medlemmer end i 2021, hvor den var på 39 procent. Tak for jeres deltagelse.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:

”Det er glædeligt, at vores medlemmer har stemt klart ja, og at det er sket med en pæn stemmeprocent.”

Skoleledernes formand er tilfreds med OK-24-resultatet:

“Samlet set er det et fornuftigt resultat, hvor vi især er tilfredse med en stor lønstigning, som ovenikøbet ligger først i overenskomsten – allerede pr. 1. april 2024. Vi er også tilfredse med, at overenskomsten lønmæssigt tilgodeser de lavest lønnede i vores forening”, siger Claus Hjortdal.

Også på lærerområdet blev det til et klart ja; hvilket vi er rigtig glade for.

OK-24: Det er nu, du skal stemme

Urafstemningen om OK24-resultatet begynder 3. april kl. 8.00 og slutter den 14. april kl. 23.59.

OK-24-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet. Og det er nu tid til at stemme om resultatet.

Som en konsekvens af den trepartsaftale, som regeringen indgik med FH og DA, sammenkædes alle OK-resultater for organisationer, der er medlemmer af FH, på det kommunale og regionale område i et samlet mæglingsforslag, der sendes til afstemning blandt alle medlemmer af FH’s medlemsorganisationer. Det samlede mæglingsforslag findes her: Mælingsforslag

Det er således det samlede resultat for alle organisationerne der afgør, om forliget på hhv. det kommunale og det regionale område godkendes. Det er forligsmanden, der offentliggør det samlede afstemningsresultat.

Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail om dette den 3. april om morgenen.

Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen kan du stemme direkte med MitID her.

Opdater gerne dine kontaktoplysninger
Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.

Skolelederforeningens medlemmer stemmer for det samlede resultat på alle tre områder.

Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.

"Vi har behov for at drøfte arbejdstid for ledere med de offentlige arbejdsgivere. Vi skal sammen sikre, at ledere har et arbejdsliv, som ikke gør dem syge, og som de kan holde til hele livet."

— Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen

OK-24 krav

Skolelederforeningens hovedbestyrelse har vedtaget, hvilke krav der skal stilles til overenskomstforhandlingerne i foråret 2024. Kravene har løbende været behandlet og dækker både det kommunale, regionale og statslige aftaleområde. De samles med kravene fra de øvrige lederorganisationer i LC-Lederforum.
Her er en oversigt over de temaer, som Skolelederforeningens krav fordeler sig inden for.

1. Løn

  • Bevarelse og forbedring af reallønnen for alle medlemmer gennem procentvise lønstigninger.
  • Der tages forbehold for yderligere lønkrav, hvis der skulle komme økonomi til specielle forhandlinger, hvor de lavest lønnede ledere ønskes tilgodeset.

2. Et bæredygtigt lederliv

  • Modernisering og forbedringer af de generelle regler for merarbejde for medarbejdere uden højeste arbejdstid
  • Obligatorisk kompensation ved uforudsete begivenheder (pandemi/byggeri/ekstraordinære opgaver)
  • Bedre sikring af ledelsens arbejdsmiljø – ledelsestid er ikke gratis
  • Opgaveglidning ved administrative besparelser skal medføre ekstra resurser til ledelsesteamet
  • Fokus på brug af seniorordninger for medarbejdere uden øverste arbejdstid

3. Særlige krav i forhold til mellemledere

  • Obligatoriske mentorordninger til nye mellemledere (under to års anciennitet)
  • Obligatorisk netværk (bygget på erfaringer fra Ord til Handling)
  • Særligt fokus på alene-ledere (matrikel-mellemledere, som er eneste leder på matriklen)

4. Efteruddannelse – fokus på udviklingsplanen 

  • Der skal være dialog om opgaveporteføljen i ledelsesteamet, når ledere er på efteruddannelse – dialogen skal tages i forbindelse med den obligatoriske udviklingsplan

Tidslinje for OK-24 i Skolelederforeningen

JANUAR – APRIL 2023

Interne drøftelser på tværkommunale netværksmøder og foreningens formandsmøde. Skolelederforeningens hovedbestyrelse beslutter den videre proces.

MAJ – DECEMBER 2023

Interne tekniske forberedelser i Skolelederforeningen og LC-Lederforum.

23. OG 24. MAJ 2023

Webinarer om OK-24 for Skolelederforeningens medlemmer

8. JUNI 2023

Skolelederforeningens hovedbestyrelse behandler kravene.

AUGUST 2023

LC-Lederforums forretningsudvalg beslutter de endelige krav.

31. AUGUST 2023

Frist for indsendelse af krav til LC.

SEPTEMBER-NOVEMBER 2023

Interne drøftelser i LC-Lederforum og LC.

DECEMBER 2023

Kravene udveksles med arbejdsgiver.

JANUAR-MARTS 2024

Forhandlingerne foregår.

MARTS-APRIL 2024

Overenskomstresultatet sendes til afstemning blandt Skolelederforeningens medlemmer.

Kontakt os

Har du spørgsmål til OK-24? Skriv eller ring til en medarbejder direkte – du kan også altid kontakte os på skolelederne@skolelederne.org og tlf. 7025 1008

Peter Cort skolelederforeningen

Peter Cort