FL25: Trods milliardtilskud skal nogle kommuner stadig spare
Med Finanslovsforslaget for 2025 (FL25) sender regeringen milliarder til kommunal velfærd. Men det ser ikke ud til at være nok. Der vil stadig være kommuner, der har brug for at spare, og skolerne har ikke brug for at spare.
En ekstraordinær milliardoverførsel til kommunerne skal styrke blandt andet den kommunale velfærd. Det er en af takterne i finanslovsforslaget for 2025.
Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, det er positivt, at der lægges op til at styrke velfærden. Problemet er størrelsen på beløbet.
"Vi kan være bange for, at det ikke er nok. Der er kommuner, hvor underskuddet stadig er så stort, at de trods de ekstra penge kan være nødt til at spare på velfærden. Og det er slet ikke det, folkeskolen har brug for. Tværtimod har folkeskolen fortsat brug for investeringer både akut og til udvikling af almenområdet for at fortsætte en god udvikling."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Et sted, der står for skud i forhold til besparelser, er den statslige administration. Det betyder, at der bliver skåret på både STIL, STUK, og på det område venter spændende drøftelser.
“Med folkeskoleaftalen er der lavet aftale om et serviceeftersyn af kvalitetstilsynet. Vi ser vi frem til den videre dialog og revision af tilsynet”, siger Claus Hjortdal.
På samme måde er der også lagt op til besparelser på CFU. Det bekymrer til gengæld formanden for Skolelederforeningen:
“Vi er lige begyndt at lave en undervisning, der skal være mere analog. I den proces understøtter CFU skolerne, så det vil være et helt forkert sted at spare, når det er den retning, vi gerne vil gå.”
Modelfoto: Klaus Holsting
Ja tak til færre eksamener og bedre overgange til ungdomsuddannelser
Antallet af afgangsprøver i folkeskolen bør reduceres væsentligt. Samtidig bør der ikke være adgangskrav i form af eksamenskarakterer på ungdomsuddannelserne.
Det anbefaler Rådet for Børns Læring, som netop har afleveret deres årsberetning med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
I årets beretning har formandskabet i Rådet for Børns Læring fokuseret på afgangseksamen og overgange til ungdomsuddannelser.
Rådet anbefaler, at antallet af afgangsprøver reduceres til afprøvning i skriftlig og mundtlig danske og matematik. Herved udgår udtræksfag i folkeskolen.
Det er Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, godt tilfreds med:
Anbefalinger fra Rådet for Børns Læring
Rådet for Børns Læring giver i sin beretning for 2024 med anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
”I Skolelederforeningen har vi tydeligt sagt, at vi kun ønsker to-tre afsluttende prøver i matematik og dansk, når eleverne afslutter folkeskolen. De mange eksamener, vi har i dag, er en sorteringsmaskine, hvor vi lukker døren til en ungdomsuddannelse for nogle elever. I stedet kan man arbejde med andre former for evaluering af eleverne”
— fortæller Claus Hjortdal.
Rådet for Børns Læring har også set på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. De peger på, at elevernes karakterer har for stor betydning for de unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen.
I stedet for at eksamenskarakterer er adgangsgivende på ungdomsuddannelserne, anbefaler Rådet, at der satses på at give de unge bedre muligheder for at vurdere hvilket forløb, der vil passe bedst til dem.
Det er Skolelederforeningen enig i:
”Med en bedre evaluering af eleverne og mindre fokus på karakterer kan vi sikre, at flere elever kommer godt videre i livet efter folkeskolen”, siger næstformand Dorte Andreas.
Modelfoto: Klaus Holsting
Skolelederforeningens formand stopper
Efter 10 år på posten har Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal valgt ikke at genopstille, når der i oktober er valg til formandsposterne i foreningen.
Først var han næstformand i syv år. De seneste 10 år har Claus Hjortdal stået i spidsen for Skolelederforeningen som formand. Nu har han besluttet at give stafetten videre, når denne valgperiode udløber.
"Jeg synes, at tidspunktet er kommet. Foreningen står et godt sted. Vi har et dygtigt og velfungerende sekretariat. Vores lokalforeninger står stærkt, og der er et godt samarbejde med hovedforeningen"
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
I tiden med Claus Hjortdal ved roret har Skolelederforeningen sikret sig markant politisk indflydelse. Blandt andet har inklusion og afbureaukratisering været vigtige emner, ligesom han altid går forrest for at tale folkeskolen op.
“Vi har en stærk formand, der har sat tydelige aftryk på den skolepolitiske dagsorden, og som lægger vægt på at være konstruktiv og løsningsorienteret i samarbejdet med både landspolitikere og de andre aktører på skoleområdet. Det er en tilgang, som vi i sekretariatet håber at kunne fortsætte med en ny formand ved roret efter valget”, siger sekretariatschef i Skolelederforeningen Hanne Bak Lumholt.
Claus Hjortdal selv ser tilbage på en tid, hvor foreningen har været i en forrygende udvikling:
“Skolelederforeningen er gået fra at være en embedsmandsklub til at blive en vigtig skolepolitisk part. Gennem min post som talsperson for FH Lederforum er det også lykkedes at sætte velfærdsledelse på dagsordenen”, siger Claus Hjortdal.
Selvom folkeskolen står et godt sted, er der fortsat store temaer i spil. Det har også haft indflydelse på Claus Hjortdals beslutning.
“Der er mange forandringer i støbeskeen, og flere af dem kræver nye kræfter, der har et længere perspektiv, end jeg har. Og jeg synes, at jeg med oprejst pande kan sige, at jeg har fyldt pladsen ud”, siger Claus Hjortdal.
Den nye formand for Skolederforeningen bliver valgt på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024.
Foto: Klaus Holsting
CV Claus Hjortdal
Uddannelse
- Læreruddannelse, Nr. Nissum Seminarium, 1982-1986
Erhvervserfaring
- Formand Skolelederforeningen, 2014 –
- Næstformand Skolelederforeningen, 2007 – 2014
- Skoleleder Øster Jølby Skole, Morsø kommune, 2003 – 2007
- Viceinspektør, Tingstrup skole, Thisted kommune, 1996 – 2003
- Skoleleder Skjoldborg skole, Thisted kommune, 1992 – 1996
Formandsposter
- Formand LC-Lederforum, 2014 –
- Formand FH Lederforum, 2016 –
- Formand for regeringens Inklusionseftersyn, 2016 – 2017
Bestyrelseserfaringer
- Bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark, 2020 –
- Forperson, Grundlovsfesten, 2020 –
- Bestyrelsesmedlem, Levende Menneskerettigheder, 2023 –
Andet
- Medlem af adskillige advisory boards, blandt andet i Mary Fonden og DA
- Medforfatter i fire antologier om folkeskolen
Skolelederforeningens procedure for valg
- Valg af formand og næstformand finder sted onsdag den 30. oktober 2024 i Odense Congress Center
- Alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen er valgbare
- Skolelederforeningens repræsentantskab har stemmeret
- Repræsentantskabet består af cirka 125 tillidsvalgte i landets kommuner og fra Skolelederforeningens faglige klubber
- Valgperioden vil for både formand og næstformand være 1. december 2024 til 30. november 2027
- Kandidater vil løbende blive præsenteret på Skolelederforeningens hjemmeside og i Skolelederforeningens medlemsmagasin Plenum
Læs mere
Pulje skal styrke læseglæden
Kulturministeriet har i år øremærket 21 millioner kroner af ’Udviklingspuljen til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre’ til en etårig indsats.
Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem folkebiblioteker og de pædagogiske læringscentre på landets skoler om bøger og læseglæde.
Fokus vil være på indkøb af bøger og formidling af litteratur til børn og unge.
Puljen kan søges til både store og små projekter, der vil løfte børn og unges læseglæde og læsekultur.
Den kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker og kommuner i et tværfagligt samarbejde.
Midlerne skal fortrinsvis gå til indkøb af fysiske bøger til de deltagende skolers biblioteker eller bogsamlinger.
Læs om puljen
Der afholdes to digitale informationsmøder, hvor interesserede kan høre nærmere om puljen. Læs om møderne
Modelfoto: Colourbox
For pensionister: Sæt kryds i kalenderen 24. september
Er du pensionist i foreningen? Vi inviterer dig til et spændende arrangement med oplæg og mulighed for at netværke.
Som pensionist i Skolelederforeningen bevarer du dit faglige fællesskab, hvor du blandt andet inviteres til to årlige halvdagsarrangementer.
Næste arrangement foregår den 24. september 2024 kl. 11.30-16 i Aalborg på Gl. Hasseris Skole.
Programmet for dagen ser således ud:
11.30 – 11.45
Velkomst og præsentation v. Skolelederforeningen samt fællessang
11.45 – 13.15
Nyt fra Skolelederforeningen v. formand Claus Hjortdal og rammesætning af dagens tema om samspil mellem skolen og civilsamfundet (sandwich/frokost under dette punkt)
Oplæg v. skoleleder Kristine Jakobsen på Gl. Hasseris Skole om skolens samspil med civilsamfundet herunder samarbejde med Ældresagen
Fælles drøftelser
13.15 – 13.45
Pause – kaffe, kage og netværk
13.45 – 15.00
Fra lederliv til pensionist og frivillig i bestyrelser herunder i Skolens Venner
Oplæg v. Nils-Georg Lundberg og efterfølgende refleksioner
Nils-Georg Lundberg giver et todelt oplæg. I den ene del af oplægget deler oplægsholderen ud af egne erfaringer med at skifte et travlt lederliv på skoleområdet ud med en ny fase i livet blandt andet som bestyrelsesmedlem i forskellige organisationer. I anden del af oplægget sættes fokus på samspillet mellem skoler og civilsamfund. Hvilke styrker og udfordringer opleves i samarbejdet, og hvordan håndteres de?
Oplægget danner grundlag for en fælles drøftelse af deltagernes overvejelser og erfaringer
15.00 – 15.15
Strække ben pause
15.15 – 15.45
Fælles drøftelser om civilsamfundets rolle – muligheder og udfordringer v. Skolelederforeningen
15.45
Afrunding og kort evaluering af dagens arrangement
Om oplægsholderen
Nils-Georg Lundberg har mange års erfaring som leder og topchef på uddannelsesområdet, og er forhenværende rektor på Hjørring Seminarium og dekan ved UCN.
Han har blandt andet været formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling og formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.
Nils-Georg Lundberg er næstformand i den frivillige forening Skolens Venner og formand for Skolens Venner i Hjørring.
Vi håber at se dig til en spændende dag i Aalborg.
Bemærk
* Arrangementet gennemføres ved mindst 12 tilmeldinger
* Tilmeldingsfrist er 10. september 2024
* Deltagerne står selv for udgift til transport til og fra arrangementet
Vil du vide mere om muligheden som pensionistmedlem i foreningen? Læs mere
Illustration: Colourbox
Stiller du op til formandsposterne?
På dette års repræsentantskabsmøde 30. oktober 2024 afholdes der valg til foreningens formandskab.
I oktober er der valg til formandsposterne i Skolelederforeningen.
Som erhvervsaktivt medlem af foreningen har du mulighed for at stille op.
Hvis du stiller op som formand eller næstformand, kan du få dit kandidatur præsenteret her på hjemmesiden og i medlemsmagasinet Plenum, der udkommer den 22. oktober.
Fristen for at indsende din kandidatpræsentation til Plenum er den 27. september 2024 klokken 9.
Fristen for at indsende din kandidatpræsentation til hjemmesiden er den 16. oktober 2024 klokken 9.
Læs mere om, hvordan du skriver og indsender dit valgoplæg.
Valget finder sted på det ordinære repræsentantskabsmøde i Odense onsdag den 30. oktober 2024.
2025 bliver erhvervsuddannelsernes år
Regeringen har sammen med folketingets øvrige partier udnævnt 2025 til erhvervsuddannelsernes år.
Det er et formidlingsinitiativ, som skal fremme børn og unges interesse for erhvervsfaglige kompetencer og dannelse gennem glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt.
Formidlingsarbejdet skal også styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet.
Erhvervsuddannelsernes år skal sætte gang i en række initiativer og tilbud for børn, unge og deres lærere på tværs af klassetrin i blandt andet grundskolen.
I Skolelederforeningen bakker vi op om initiativet sammen med en lang række øvrige organisationer.
Erhvervsuddannelsernes år knyttes til EuroSkills2025, som afholdes i Herning i september 2025.
Der er afsat 2,5 millioner kroner i henholdsvis 2024 og 2025 til Erhvervsuddannelsernes år 2025.
Foto: Colorbox
Vi slår dørene op til en stolt folkeskole
Debatindlæg af Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Når omkring 60.000 børn pakker tasken til første skoledag her i august, begynder hovedparten i folkeskolen. Folkeskolen er nemlig stadig første valg for langt de fleste forældre, og det kan jeg godt forstå, for folkeskolen kan noget særligt!
Lytter man til den offentlige debat, kan man let få det indtryk, at folkeskolen står over for store problemer, men rent faktisk er rigtig mange forældre godt tilfredse.
Jeg synes også, at vi kan være stolte af de kreative mennesker, der kommer ud i den anden ende, ligesom jeg er stolt af de takter, der spiller i folkeskolen.
De lange skoledage og alt det andet, der fulgte med reformen i 2014, er på vej væk.
Nu taler vi om friheden til at skabe den skole, der passer til de elever, der går på skolen. Vi ser på udvikling af fagene, minimering af antallet af prøver, prøveformer, digitale læremidler kontra fysiske bøger og balancen mellem dannelse og uddannelse.
Men først og fremmest er fællesskabet en af folkeskolens styrker.
I folkeskolen lærer eleverne at navigere i forskellige sociale sammenhænge, møde mennesker med forskellige baggrunde og skabe venskaber, der giver dem perspektiver og forståelse for diversitet.
Det er med til at danne dem som hele mennesker, der er i stand til at begå sig i livet, ikke kun omgivet af ligesindede, men også af dem, der er forskellige fra dem selv.
Folkeskolen skærmer ikke eleverne, men giver dem kørekort til livet.
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at mistrivsel er et problem, der rækker ind i folkeskolen. Men det rækker også langt ud over. Det er et internationalt fænomen, og det ses fra børn begynder i institutioner og gennem hele uddannelsessystemet. Det skal der og bliver der gjort noget ved alle steder.
Alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at vi er på vej den rette vej, og at vi i de kommende år vil se en folkeskole i god udvikling også fordi, der endelig er økonomisk opbakning.
Staten har sendt millioner afsted, og flere kommuner investerer massivt i deres skoler, fordi de ser nødvendigheden.
Efter sommerferien slår vi dørene op til en folkeskole, der godt kan være stolt, og de børn, der begynder i skolen, vil blive mødt af dygtige og engagerede personaler, der har fokus på at se den enkelte elev samt levere en god undervisning.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 5. august 2024.
Foto: Frandsen Fotografi
Debat: Fælles indsats skal fjerne voldsom adfærd
Alle skal have et godt arbejdsmiljø. Både ansatte og elever på skolerne. Det kræver en fælles indsats fra ledere, medarbejdere og forældre og andre omkring skolen. Det skriver Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i et debatindlæg.
På alle skoler i Danmark skal både ansatte og elever opleve et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. De skal kunne gå sikkert i skole og på arbejde.
At 46 skoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsmiljøer er 46 for mange, og vi skal tage ansvar for at ændre det.
Mange skoler er allerede i gang med initiativer, der forebygger voldsom og udadreagerende adfærd. Der bliver udarbejdet indsatsplaner og fastlagt klare procedurer for, hvem der gør hvad ved en hændelse, og andre indsatser, der betyder, at vi er langt bedre rustet end for 25 år siden.
”Når vi alligevel ser voldsom og udadreagerende adfærd på skolerne, så afspejler det i høj grad også bredere samfundsmæssige tendenser og resursemangler, der ligger uden for skolens kontrol.
Antallet af børn, der er i mistrivsel, når de begynder i skolen, er steget, hvilket sætter fokus på nødvendigheden af tidlige indsatser.
I daginstitutionerne er der behov for flere uddannede pædagoger og øget forebyggelse, og indskolingen mangler også resurser, hvilket hæmmer vores evne til at håndtere udfordringerne effektivt.
I skolen møder vi flere børn, der ikke accepterer autoritet og reagerer negativt på krav og regler, fordi de mangler klare rammer hjemmefra.
En fælles indsats er vejen til at ændre på det. Skolens ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal gå foran.
En grundig analyse af skolens situation er nødvendig, med fokus på kompetenceløft for personalet, herunder viden om lav arousal og konfliktnedtrapning, opsamling af viden og læring fra erfaringer, samt inddragelse af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Men vi kommer heller ikke uden om, at forældrene spiller en central rolle, og skoler og forældre skal samarbejde om at nedbringe problemet.
Der skal være en åben dialog om, hvad skolen gør, og hvordan forældrene kan støtte op om dette.
Ved at arbejde sammen og fokusere på løsninger kan vi skabe et sikrere og mere trygt arbejdsmiljø for alle.
Lad os tage initiativet, udnytte mulighederne og sammen skabe en fremtid uden voldsom og udadreagerende adfærd i skolerne.
Debatindlægget af formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas er bragt i Skolemonitor 24. juni 2024.
Foto: Klaus Holsting
Hvad skal der til i fremtiden? Det ser vi på i foreningen
I Skolelederforeningen ønsker vi jer en god og velfortjent sommer. Efter ferien har vi blikket rettet fremad. Vi ser på, hvordan vi kan understøtte jer i et bæredygtigt lederliv. Vi er nysgerrige på kunstig intelligens. Og vi undersøger hvilken fagforening, I ønsker jer i fremtiden. Det fortæller Claus Hjortdal og Dorte Andreas i en hilsen til alle medlemmer.
Der er fuld gang i den ude på skolerne. I er ved at lukke ned for sommer og har planlagt næste skoleår.
Vi har fået lavet første halvdel af et forlig om folkeskolen, og vi har fået lavet en økonomiaftale, som rækker frem til 2025.
Efter sommerferien ser vi fremad på anden halvleg af folkeskoleforliget. Det glæder vi os rigtig meget til. Det handler om inklusion.
”Internt i hovedbestyrelsen har vi også blikket rettet fremad. Vi kigger på, hvordan vi bedst kan understøtte jer i et bæredygtigt lederliv, og hvad det kræver af ledelse at lede på nye vilkår.”
Vi har også blikket rettet mod fremtidens fagforening, hvor vi vil kigge på fremtidstendenser, og så vil vi spørge jer, hvad er det egentlig for en fagforening I ønsker jer? Det glæder vi os til.
”På det kommende årsmøde kigger vi også fremad. Her kigger vi på kunstig intelligens og igen på et bæredygtigt lederliv. Hvad er det, der skal til i fremtiden?”
Det glæder vi os også rigtig meget til.
Så der er heldigvis meget at se frem til.
”Med denne lille video vil vi gerne sige jer tusinde tak for den kæmpestore indsats, I hver eneste dag gør i folkeskolen. I gør den store, store forskel for vores børn og unge i den danske folkeskole. Det bliver bemærket rundt omkring. Tusinde tak for det.”
Og med det vil vi gerne have lov til at sige: Rigtig god sommer!
