Den kommende trepart om folkeskolen er en mulighed for at skabe fælles retning og bedre rammer for skolens arbejde. Den mulighed skal vi gribe. Skal ambitionerne blive til bedre undervisning og stærkere fællesskaber, er det afgørende at tænke skoleledelse ind fra begyndelsen.
Debatindlæg af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Med en trepart om folkeskolen ønsker regeringen at løfte elevernes faglige niveau gennem et mere forpligtende samarbejde med dem, der kender skolen i praksis. Det var budskabet, da regeringen præsenterede treparten på et pressemøde efter offentliggørelsen af de nye PISA-resultater.
Det er gode ambitioner, og vigtigt at huske på, at der mellem den politiske aftale og den enkelte elevs skoledag ligger et stort arbejde.
”Lærere og pædagoger skal udvikle praksis, forældre skal inddrages, og samarbejdet med blandt andre PPR skal fungere, men helt afgørende er også skoleledelserne, der har ansvaret for at samle kræfterne, sætte retning og prioritere, så indsatserne hænger sammen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi mangler stadig at kende alle rammerne for treparten, men i Skolelederforeningen glæder vi os til at deltage som samarbejds- og forhandlingspart. Vi vil bidrage med vigtig viden om, hvad der skal til, for at beslutninger kan lykkes i skolens hverdag, og den viden har værdi, mens løsningerne bliver formet.
Ledelse tæt på undervisningen
Når Skolelederforeningen i denne uge samler 2.800 ledere fra hele landet til vores årlige årsmøde, er det under overskriften Vi sætter retning – skolen i bevægelse.
Men det er mere end en overskrift. Det er også en forpligtelse for os som ledere i folkeskolen. Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for, at eleverne lærer, bliver dygtigere og dannes som mennesker.
Det kræver, at vi er tæt på undervisningen og sammen med medarbejderne udvikler skolens pædagogiske og didaktiske praksis.
Skoleledelse handler om at skabe de bedst mulige betingelser for, at eleverne lærer, bliver dygtigere og dannes som mennesker. Det kræver ledelser, der er tæt på undervisningen og sammen med medarbejderne udvikler skolens pædagogiske og didaktiske praksis.
Vilkår for ledelse er en del af svaret
Når nye fagplaner skal omsættes til levende og varieret undervisning, skal der være tid til faglige drøftelser og til at afprøve og følge op på nye arbejdsformer.
Når et barn har bekymrende fravær, skal nogen sikre, at lærere, forældre og relevante fagpersoner arbejder i samme retning.
Og når flere børn skal lykkes i skolens fællesskaber, kræver det fælles prioriteringer og løbende støtte til medarbejderne.
”Det er noget af det arbejde, skoleledelserne skal skabe rammerne for og holde fast i. Derfor er vilkårene for ledelse også en del af svaret på, hvordan vi styrker folkeskolen”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi har i mange år talt om mere tid til pædagogisk ledelse. Behovet er fortsat stort, for administration, dokumentation og pressede budgetter tager tid og opmærksomhed fra den faglige udvikling.
”Treparten bør derfor også se på, hvilke opgaver der kan forenkles eller fjernes. Hver ny indsats kræver tid til at blive forstået, tilrettelagt og fulgt til dørs. Hvis vi vil give den en reel chance for at lykkes, må vi samtidig forholde os til, hvad der skal fylde mindre”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Og tid gør det ikke alene. Skoleledelserne skal også have mulighed for at prioritere ressourcer og tilrettelægge indsatser efter lokale behov. Skoler har forskellige elevgrupper, medarbejdere og udfordringer. Fælles ambitioner må derfor følges af et lokalt råderum, hvor ledelse og medarbejdere kan finde de veje, der virker hos dem.
Foto: Jacob Nielsen
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 28. oktober 2026.
