Ny platform med undervisningsmaterialer om digital dannelse
På www.on-undervisning.dk findes mere end 100 gratis undervisningsmaterialer inden for forskellige områder af digital dannelse.
On er en ny platform for læring og dialog, der skal bidrage til en tryg digital fremtid for alle børn og unge i Danmark. Fokus er på børn og unges skærmbrug og trivsel og på at styrke deres evner til at begå sig i en digitaliseret verden.
Det er organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik, der er gået sammen om at fremme digital dannelse i en bred national indsats med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets Pulje til styrket indsats for digital dannelse af børn og unge.
Formålet med On er at starte samtalen mellem børn og unge og deres voksne. Indsatsen skal ruste forældre og fagpersoner med viden og værktøjer til at støtte, vejlede og gå i dialog med børn og unge.
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
BFA Velfærd og Offentlig administration afholder i oktober og november fem temamøder rundt om i landet om godt psykisk arbejdsmiljø.
På møderne kan du møde ph.d. i psykologi og ekspert i offentlig ledelse, Malene Friis Andersen. Her vil hun tale om indflydelse, udvikling og fællesskabers betydning for vores mentale helbred. Derudover præsenterer hun også forskellige ”generobringsstrategier”, hvis indflydelsen er udfordret på arbejdspladsen.
Temamøderne er målrettet ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter fra BFA velfærd og Offentlig administrations brancher.
Du kan læse mere om arrangementet og om tid, sted og pris på BFAs hjemmeside.
Tilmelding senest den 1. september
Malene Friis Andersen er ph.d., autoriseret psykolog, forfatter og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø. Hun har igennem 18 år arbejdet med emnerne på forskellige måder: som klinisk psykolog, som organisationspsykolog og som forsker. Malene er forfatter til en lang række videnskabelige artikler samt prisvindende bøger.
Tak for besøget - og for god dialog
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte os tidligere i dag i Snaregade.
Folkeskolen er vores hjertesag – og en meget vigtig grundsten i vores samfund.
Derfor er vi meget glade for, at vores hovedbestyrelse og formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas på mødet fik mulighed for at give ministeren input til det videre arbejde med udviklingen af folkeskolen.
Vi fik drøftet folkeskolens kvalitetsprogram, fagfornyelse, fællesskaber og inklusion, frihed, ledelsesrum og styring samt ledelse.
I Skolelederforeningen glæder vi os til den videre dialog – og til at se, hvordan ministeren vil benytte vores input.
Foto: Klaus Holsting
Claus Hjortdal om økonomiaftale: Nu skal folkeskolen styrkes
Kommunernes Landsforening og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Skolelederforeningen ser frem til, at skolerne får del i midlerne. Foreningen opfordrer til særligt at prioritere forebyggende tiltag, som skal sikre bedre trivsel blandt eleverne.
Med den nye aftale har kommunerne udsigt til, at deres serviceramme løftes med 3,4 mia. kroner i 2025. Løftet skal dække den demografiske udvikling og give rum til at løfte den borgernære velfærd.
”Det er det største løft i driftsøkonomien i 15 år, ” sagde finansminister Nicolai Wammen, da han tidligere i dag sammen med KL præsenterede aftalen.
I aftalen står der blandt, at ”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne med økonomiaftalen for 2025 får mulighed for markant at investere i kvalitet og bedre velfærd på de store velfærdsområder, herunder på folkeskole-, ældre og dagtilbudsområdet.”
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser frem til, at det betyder en styrkelse af folkeskolen, og at der langt om længe investeres i folkeskolen:
”Skolerne har længe været tvunget ud i uholdbare sparerunder på grund af manglende økonomiske ressourcer. Derfor hilser vi det velkommen, at der tilføjes penge. Det har skolernes hårdt brug for.”
Skoleledernes formand opfordrer til særligt at prioritere det forebyggende arbejde:
”Skolerne har blandt andet behov for midler til tovoksen-ordninger og små undervisningshold, så flere elever trives i skolen, og vi kan beholde så mange elever som muligt i almenområdet”.
Claus Hjortdal ser frem til også at få udfoldet nogle af de øvrige elementer fra aftalen: Mindre bureaukrati og administration, udsigter til et enklere tilsyn og videreførelse af partnerskabet Sammen om skolen. Han noterer sig, at også kompetenceudvikling af lederne indgår i aftalen samt, at der lægges op til et samarbejde om styrkelse af folkeskolens almenområde.
Om det siger Claus Hjortdal:
”Vi er glade for, at der kommer et øget fokus på at styrke folkeskolens almentilbud. Vi deltager meget gerne i samarbejdet. Det er altafgørende, at kommunerne nu holder fast i at styrke folkeskolen og økonomien af den.”
Foto: fra dr.dk
ØKOMONIAFTALEN 2025 - DET BETYDER AFTALEN FOR FOLKESKOLEN
Resume fra aftalen
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram: Der er afsat 888 mio. kr. i 2025 til investeringer i bedre faglokaler som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Aftalen understøtter en omstilling mod mere praktisk undervisning og udvikling af nye læreplaner, der kombinerer teoretiske, praktiske og kreative elementer.
Friere rammer for folkeskolen: Aftalen fremmer mere frihed og fordybelse i folkeskolen ved at afskaffe en række centrale krav til undervisningen og løsne bindingerne i folkeskoleloven. Dette skal bidrage til at skabe en skoledag, der kan motivere og udfordre alle børn, samt styrke klassefællesskabet og den tidlige, forebyggende indsats.
Styrkelse af folkeskolens almentilbud: Økonomiaftalen for 2025 indeholder også specifikke tiltag, som sigter mod at omstille folkeskolen, så flere elever kan trives og lære i almenundervisningen. De vigtigste initiativer inkluderer:
- Stærkere inkluderende fællesskaber: Aftalen vil iværksætte indsatser, der bidrager til at skabe stærkere inkluderende fællesskaber i folkeskolens almentilbud. Dette skal hjælpe flere elever til at trives og deltage aktivt i almenundervisningen, samtidig med at udgifterne til specialundervisning reduceres.
- Etablering af et solidt datagrundlag: Der vil blive etableret et datagrundlag for kommunernes udgifter til almenområdet og specialundervisning. Dette datagrundlag skal støtte opfølgningen på målet om, at flere elever på sigt kan indgå i almenundervisningen. Dette indebærer årlig opfølgning på udviklingen efter indgåelse af en aftale.
- Deling af viden og gode erfaringer: Et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL vil blive oprettet for at dele viden og gode erfaringer om lovende tiltag og organiseringsformer. Dette samarbejde skal fremme tiltag, der understøtter, at flere elever kan inkluderes i almenundervisningen.
- Forbedrede lovgivningsmæssige rammer: Der vil blive set på de lovgivningsmæssige rammer for at give skolerne bedre muligheder for at arbejde forebyggende og støtte op om fællesskaberne i almenområdet. Dette skal ske i forlængelse af den lovforberedende ekspertgruppe, som er en del af ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram”.
Kompetenceudvikling som del af kvalitetsprogrammet: Der er afsat 250 mio. kr. i perioden 2025-2029 til et kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Dette skal understøtte en bedre implementering af de nye læreplaner og den øgede praktiske undervisning i folkeskolen. Ligeledes skal der være fokus på at styrke undervisernes kompetencer inden for undervisningsdifferentiering og inkluderende undervisning, så lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at håndtere en bred vifte af elever og deres individuelle behov i almenundervisningen.
Skoleledelsen er også nævnt i økonomiaftalen:
Ledelsesudvikling: Aftalen lægger vægt på at styrke ledelsen af folkeskolerne gennem målrettet ledelsesudvikling. Dette omfatter initiativer til at forbedre skoleledernes kompetencer i forhold til at håndtere både pædagogiske og administrative udfordringer.
Styrk lederes trivsel - nyt materiale
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration (BFA Velfærd & Offentlig administration) er klar med nye materialer om lederes trivsel.
Lederes psykiske arbejdsmiljø og trivsel ligner langt henad vejen andre ansattes. Men der er også nogle forhold, som særligt gør sig gældende hos ledere.
De nye materialer og metoder fra BFA Velfærd & Offentlig administration er blevet til og tilpasset i dialog med arbejdspladser i testforløb.
Samlingen består blandt andet af flere værktøjer og et sæt dialogkort.
Materialet er ment som et redskab til at skabe et fælles sprog om lederes trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Håbet er at styrke samarbejdsrelationerne til nærmeste leder og i ledergruppen ved at kigge på behovet for sparring i ledernetværk og skabe en samlet plan for trivsel.
Find materialerne på www.godtarbejdsmiljo.dk/ledertrivsel
Chromebooksagen: Regeringen lover at vende tilbage inden sommerferien
Kommunerne og landets skoler venter stadig på en udmelding fra regeringen omkring brugen af Chromebooks. Uvisheden omkring brugen af denne type computer efter sommerferien stiller skolerne i en svær situation både økonomisk, pædagogisk og tidsmæssigt.
Nu lover digitaliseringsminister Marie Bjerre, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Peter Hummelgaard at vende tilbage inden sommerferien.
Det gør de i et brev til KL. Brevet er et svar på en henvendelse fra KL, hvor KL opfordrer regeringen til at se på lovgivningen. KL har længe rykket regeringen for en løsning.
Skolelederforeningen har bakket op om kommunernes – og dermed skolernes – behov for en national løsning.
Allerede for knap to år siden efterlyste næstformand Dorte Andreas i et opslag på Facebook klare retningslinjer for og fælles aftaler med leverandørerne:
“På skolerne har vi brug for, at der bliver bragt klarhed og sikkerhed for, at vi kan bruge de digitale arbejdsredskaber og undervisningsprogrammer, vi anvender. Derfor må regeringen hjælpe KL og kommunerne med, at der bliver indgået de nødvendige aftaler med i dette tilfælde Google. Det ender med at koste mange ressourcer, hvis det ikke sker.”
Så sent som 12. marts i år kom formand Claus Hjortdal med dette opråb:
”Smid hvad I har i hænderne, sæt jer sammen og lav en løsning nu.”
Claus Hjortdal har efter regeringens seneste udmelding kritiseret, at en mulig løsning kommer alt for sent i forhold til skolernes planlægning af næste skoleår.
Regeringen har lovet at vende tilbage snarest muligt og inden den 1. juli 2024.
Kilde: www.kl.dk
Invitation til træf om godt fysisk arbejdsmiljø
Den 17. til den 18. september inviterer BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) til konference med en række workshops og oplæg, som du som skoleleder kan komme med til.
Et sundt arbejdsmiljø er grundlaget for at sikre trivsel og velvære på arbejdspladsen.
Derfor tager BFA’s træf udgangspunkt i det fysiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, og hvordan det kan forbedres.
Du kan blandt andet være med til workshoppen ”Smut ud for kroppens skyld”. Her vil der blive lagt vægt på naturens positive indflydelse på arbejdslivet samt forslag til hvordan, man får naturen med ind i sin arbejdskultur.
Du kan tilmelde dig gennem følgende link
Konferencen afholdes i Nyborg. Tilmeldingfrist er 6. juni 2024.
Motivation skal være drivkraften i valget af ungdomsuddannelse
Debatindlæg af Dorte Andreas, 14. maj 2024.
Valget af ungdomsuddannelse skal bygge på et reflekteret valg. Derfor bekymrer det Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, hvis undervisningsministeren barsler med ændringer, der risikerer at spænde ben for en generation af unge.
Hvordan får vi flere unge til at gå håndens vej? Det er en af de udfordringer, som undervisningsministeren vil løse med et nyt setup af ungdomsuddannelser.
I Skolelederforeningen anerkender vi, at der er et behov for flere faglærte. Men når jeg hører røster om for eksempel højere adgangskrav og afskaffelse af 10. klasse, frygter jeg for resultatet, for udelukkelsesmetoder og tvang gør ikke uddannelser mere attraktive.
“Valget af uddannelsesvej skal tage udgangspunkt i, hvad der motiverer de unge. De unge skal have retten til at vælge selv, og vi skal gøre dem parate til at træffe et reflekteret valg.”
Folkeskolens er med til at ruste de unge til at træffe valget om ungdomsuddannelse. Af den grund er det godt, at de praktisk faglige fag bliver styrket i grundskolen. Det kan være med til at åbne øjnene for andre veje end gymnasiet, for jeg må erkende, at det for nogen er det blevet en automatreaktion at vælge gymnasiet – måske ud fra et ønske om at ville følge vennerne og festerne.
“Derfor er det også afgørende at få skabt mangfoldige og attraktive ungemiljøer på alle ungdomsuddannelser. Men at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil ikke fordre, at der bliver truffet flere reflekterede valg. Jeg kan tværtimod frygte, at det får flere slagsider.”
For det første risikerer vi, at det sender et yderligere præstationspres ned over folkeskolens ældste klasser og en generation af unge, der i forvejen er pressede. For det andet kan det være grobund for en splittelse af de unge i et A og et B hold.
Samme bekymring med at splitte eleverne kan jeg have, hvis de unge fremadrettet udelukkende kan tage 10. klasse på en efterskole. Så vil det kun være dem, der har råd til det, der får mulighed for at tage dette ekstra år, hvor de kan styrke deres faglighed eller modnes og blive parat til at træffe et reflekteret valg om uddannelsesvej. Hvert år profiterer over 10.000 unge af de kommunale 10. klasser.
“Den kommunale 10. klasse er i høj grad også der, hvor de elever, der af den ene eller anden grund dropper ud af en efterskole, bliver samlet op, og hvem er det, der ellers kan hjælpe dem videre i en ungdomsuddannelse?”
For ikke at tale om elever med særlige behov, som vi også ser, profeterer af det kommunale 10. klassestilbud.
Beslutningen om ungdomsuddannelse bliver taget i grundskolen. Det er os, der hjælper de unge med at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Os der klæder dem på til at træffe de reflekterede og vigtige valg for deres fremtid. Derfor en opfordring til at inddrage os i drøftelserne. Det er vejen til, at der politisk kan blive truffet et reflekteret valg.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 14. maj 2024.
Foto: Klaus Holsting
Fokus på samarbejde, ledelse og fagforening
Sammen om skolen nationalt og lokalt, ledelse på og under nye vilkår og fremtidens fagforening. Sådan lyder overskrifterne på Skolelederforeningens indsatsområder i den kommende tid.
På årets første formandsmøde for formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger præsenterede hovedbestyrelsen de tre indsatsområder, som de vil arbejde med i den kommende tid.
Første indsatsområder handler om fagforeningen. Hvordan Skolelederforeningen kan udvikle sig, så den fortsat er attraktiv for både nuværende og kommende ledere i folkeskolen.
”I Skolelederforeningen har vi altid haft en høj organisationsgrad. Det har vi stadig, men det må ikke blive en sovepude. Vi kan se, at andre fagforeninger mister medlemmer, og vi har et stort ønske om fortsat at være et naturligt valg”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune.
”Sammen om skolen – nationalt og lokalt” er det næste punkt. Det handler blandt andet om, hvordan der kan blive skabt sammenhæng mellem nationale og lokale indsatser, og hvordan det kan hænge sammen med regeringens kvalitetsprogram:
”Vi er meget optaget af, hvordan vi skaber rammer lokalt og lovgivning nationalt, der understøtter en fortsat udvikling af skolen. Det hænger for eksempel også sammen med frihedsdagsorden og skoleledernes mulighed for at sætte friheden i spil”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune.
Den 25. april dannede Tivolihotellet rammen om året første formandsmøde for cirka 110 formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger.
Det sidste indsatsområde, der blev præsenteret på formandsmødet, har overskriften ”Ledelse på nye vilkår” og lagde sig op ad et indlæg fra strategidirektør hos Altinget / Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Hun har undersøgt de forandringer, der sker i velfærdssamfundet, og hvilke indflydelse forandringerne har for medarbejdere og lederes vilkår. Det er omdrejningspunktet for dette indsatsområde.
”Kompleksiteten i ledelse bliver ikke mindre, og derfor vil vi gerne som Skolelederforeningen sætte fokus på, hvordan skoleledernes opgaver har forandret sig, og hvad det kræver både af dem selv og af kommunerne”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune.
Alle tre indsatser blev drøftet blandt de fremmødte til formandsmødet, og både sekretariatet og hovedbestyrelsen vil arbejde med og løbende søsætte initiativer under de forskellige indsatsområder.
Fotos fra Skolelederforeningens formandsmøde den 25. april.
Claus Hjortdal: Anbefalinger om kunstig intelligens udfordrer skolerne
Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres anbefalinger om kunstig intelligens i skolers og institutioners prøver til børne- og undervisningsministeren.
Ekspertgruppen peger på i alt otte anbefalinger – blandt andet, at prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for at snyde, skal begrænses.
Det vækker bekymring hos Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi med prøver uden digitale hjælpemidler risikerer at tabe nogle elever, fx ordblinde. De kan på den måde få sværere ved at klare prøverne.”
Claus Hjortdal mener, at vi skal væk fra at tænke i ’snyd’:
”Hvis der kan snydes, må det skyldes, at prøverne er sammensat på en uhensigtsmæssig måde. Alt i alt har vi behov for prøveformer, der afspejler den daglige undervisning, som kan rumme alle elever, og der ikke kan snydes med. Det bør tænkes ind i det videre arbejde med at udvikle prøver”.
Claus Hjortdal peger samtidig på, at ekspertgruppens anbefalinger omkring skolernes undervisning vil være en meget stor opgave og særdeles omkostningsfuldt.
Anbefalingerne går på, at ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring samt, at ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
”Opgavens omfang er enorm. Nye teknologier som kunstig intelligens udvikler sig i raketfart, og det kræver ekspertviden på skolerne, hvis vi skal leve op til anbefalingerne. Der vil betyde en meget stor investering i både tid og kompetenceudvikling. Nye teknologier berører allerede skolerne i så stor grad, at vi har det som tema på Skolelederforeningens årsmøde til efteråret,” siger Claus Hjortdal.
Illustration: Colourbox.dk
EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER
Ekspertgruppens anbefalinger
Anbefaling 1: Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og uden digitale hjælpemidler
- Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.
- Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.
- Der bør tages udgangspunkt i rapportens syv generiske prøveformer, der kan fungere som en rettesnor i forbindelse med eventuelle ændringer af de eksisterende prøveformer.
Anbefaling 2: Løbende udvikling af prøver
- Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.
- Børne- og Undervisningsministeriet opfordres til at inddrage relevante aktører til løbende drøftelser af prøveformer, samt hvilken af de syv generiske prøveformer, der kan anvendes fra fag til fag.
Anbefaling 3: Brug af digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde
- Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
- Kommunikationen og vejledningsindsatsen om digitale hjælpemidler ved prøverne bør prioriteres lokalt på institutionerne.
Anbefaling 4: Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer
- Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
