Malene Lieberknecht

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Folkeskolen er et dejligt sted at være – der er nemlig atmosfære.

En omskrivning af Shubiduas Danmarks-sang, som jeg synes passer godt.

For i folkeskolen er der liv. Der er nysgerrighed. Det er her fællesskaber opstår, venskaber udvikler sig, og der er voksne, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge.

Om få dage fyldes skolegårde og klasselokaler igen. Et nyt skoleår begynder, og med det følger også diskussionerne om, hvad folkeskolen skal kunne, og hvordan vi gør den endnu bedre.

Jeg tror, at vi alle sammen har en forventning om, at vores børn lærer noget, når de går i skole. At de bliver dygtigere og får kundskaber og færdigheder, som giver dem muligheder senere i livet.

Vores nye undervisningsminister Magnus Heunicke siger, at fagligheden er nummer ét for ham. Han taler ligefrem om en faglighedskrise, og det vil han gøre noget ved.

Det er godt og vigtigt. Fagligheden skal styrkes. Men hvis det kommende skoleår skal være året, hvor vi for alvor løfter fagligheden, bliver vi nødt til også at tale om alt det, der får fagligheden til at vokse.

Vi kommer ikke udenom, at forældrene spiller en betydelig rolle. Det er deres børn, og et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er vejen til at lykkes, men der er gennem årerne sket et skred i de gensidige forventninger, og det skal vi tage fat i. Ligesom vi er nødt til at kigge bredere på de samfundstendenser, børn og unge vokser op i. På mistrivsel, fravær, individualisering, præstationspres, hastighed og ulighed.

Jeg oplever med andre ord, at der er behov for en samtale om nogle af de grundlæggende værdier, som folkeskolen hviler på. På alle de balancer, som ikke kan sættes på formel, men som har stor betydning for, om folkeskolen lykkes med sin opgave.

Vi skal styrke fagligheden, men vi skal også styrke dannelsen. Vi skal skabe plads til den enkelte elev, men vi skal samtidig holde fast i fællesskabet.

Vi skal møde børn med forståelse, men også med forventninger. Vi skal både hjælpe og stille krav.

Vi kan altså godt skrue op for dansk og matematik og give ekstra timer til dem, der har det sværest, og dem der mangler faglige udfordringer. Det er både nødvendigt og rigtigt. Men hvis vi ikke samtidig har blik for de rammer, relationer og fællesskaber, som læringen skal finde sted i, risikerer vi at ramme ved siden af.

Derfor tror jeg ikke, at vi styrker fagligheden ved udelukkende at sætte fokus på faglighed.

I Skolelederforeningen har vi udarbejdet ti teser om folkeskolen, der udspringer af folkeskolens formål og af den virkelighed, som hver dag udspiller sig på landets skoler. De rummer ikke hele sandheden, men sætter ord på nogle af de spændinger, der er i folkeskolen.

For mig er svaret ikke enten faglighed eller fællesskab.

Det er netop i det forpligtende fællesskab, at fagligheden får de bedste betingelser for at vokse.

Og det er også vejen til at holde fast i, at folkeskolen er et dejligt sted at være.

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 3. august 2026.

Se Skolelederforeningens 10 teser

Foto: Jacob Nielsen

Teser er traditionelt et greb til at sætte tanker i bevægelse. De forenkler, skærper og inviterer til modspil. De rummer ikke hele sandheden, men gør det muligt at begynde et sted.

Det er også tanken bag Skolelederforeningens ti teser om folkeskolen.

“Jeg er ikke ude på at reducere folkeskolen til ti sætninger. Den er selvfølgelig meget mere end det. Det, vi har forsøgt med teserne, er at sætte ord på nogle af de grundlæggende værdier og dilemmaer, som folkeskolen bygger på, som afsæt for en samtale”, siger formand Dorte Andreas.

Balancer og forstyrrelser

Teserne kredser om spørgsmål, der præger hverdagen på alle skoler: Hvad vil det sige at lykkes i folkeskolen? Hvad skylder vi hinanden i et fællesskab? Hvordan balancerer vi trivsel og modstandskraft? Og hvilken rolle spiller skolen i et samfund, hvor forventningerne til den hele tiden vokser?

Nogle af teserne peger på værdier, der let bliver usynlige i den daglige drift. Andre udfordrer aktuelle tendenser eller sætter spørgsmålstegn ved nogle af de forventninger, der i dag rettes mod folkeskolen.

Fælles for dem er, at de ikke forsøger at give enkle svar.

“Folkeskolen har rigtig mange opgaver. Vi har både fokus på at styrke dannelse og styrke faglighed. Vi vil både give plads til den enkelte og holde fast i fællesskabet. Teserne er en måde at beskrive alt det på, der skal balancere i skolen, og så må de også gerne forstyrre lidt. Jeg håber, at de får nogle til at stoppe op. Man må gerne undre sig”, siger Dorte Andreas.

Brug dem

Formanden vil selv bruge teserne aktivt.

“Jeg tager dem med til de nye politikere på Christiansborg og til vores samarbejdspartnere med et ønske om at tage nogle andre samtaler om folkeskolen, end vi plejer”, siger Dorte Andreas.

Ambitionen er, at de bliver bragt i spil mange flere steder.

Dorte Andreas peger for eksempel på, at teserne også kan bruges som afsæt for drøftelser i personalegrupper, skolebestyrelser og ledernetværk og i mødet med nye forældre.

“Det vigtigste er ikke, om man er enig i alle ti. Det vigtigste er, at de bliver brugt. At de sætter gang i samtaler om, hvad folkeskolen er til for, og hvad vi hver især skal bidrage med”, siger hun.

Læs mere om de 10 teser

BFA Velfærd og Offentlig administration har lanceret kampagnen Rum til at lede.

Kampagnen sætter fokus på ledertrivsel og på, hvordan ledere kan skabe rum til at lykkes med deres ledelsesopgave.

Til det er der udarbejdet forskellige værktøjer til:

• Få et fælles sprog for lederes trivsel hos jer
• Styrke din dialog med din nærmeste leder
• Skærpe ledergruppens samarbejde
• Skabe en samlet plan for ledertrivsel

Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed om ledertrivsel og inspirere til at tage BFAs værktøjerne i brug.

Som en del af kampagnen lanceres også nye film der giver en introduktion til værktøjer og skal gøre det nemmere at komme i gang.

Find værktøjerne

“Vi kommer lige fra endnu et spændende møde på Christiansborg.

Og det bliver bestemt ikke det sidste møde, vi skal have der.

Vi har en hilsen med til jer fra vores nye undervisningsminister, Magnus Heunicke, som vi også netop har haft et møde med.

Som formandskab har vi selvfølgelig en stor sommerhilsen til jer, der arbejder derude for at gøre det til rigtig gode skoler for vores elever.

Derfor er det så betryggende at vide, at der sidder rigtig dygtige mennesker i skoleledelserne ude på skolerne.

For det er en kompleks opgave.

Inde på Christiansborg der kan vi love jer, at der har de også nye store opgaver, der venter i det nye skoleår til os.

Det er vi ikke i tvivl om.

Og derfor følger vi skarpt op på dem.

Heldigvis så ved vi, at skolen er i gode hænder hos jer dygtige skoleledere.

Men først, så er det sommerferie.

Så find en hængekøje, slap af, læs en bog, kig op i skyerne. Nyd det! Det er velfortjent.

Rigtig god sommer!”

“Det er positivt, at regeringen og KL investerer i velfærden. Men hvis man ser på aftalen, er det endnu uklart, hvordan folkeskolen reelt bliver prioriteret,” siger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.

Regeringen og KL har indgået økonomiaftalen for 2027, som løfter kommunernes serviceramme med 3,3 milliarder kroner og giver kommunerne mulighed for at investere i blandt andet skoler, dagtilbud og fritidstilbud.

For folkeskolens vedkommende afsætter aftalen blandt andet 924 millioner kroner til bedre faglokaler i 2027 som led i folkeskolens kvalitetsprogram. Samtidig peger aftalen på ambitioner om at styrke almenområdet, de forebyggende indsatser og rekrutteringen af lærere.

Men ifølge Dorte Andreas mangler der fortsat klarhed over, hvordan regeringens varslede løft af folkeskolen konkret skal komme til udtryk.

Skolelederforeningen ser derfor frem til de kommende politiske prioriteringer på skoleområdet.

“Skolerne har brug for langsigtede investeringer, der kan mærkes i undervisningen, i fællesskaberne og i de forebyggende indsatser. Derfor afventer vi nu de konkrete prioriteringer, som vi også forventer vil blive drøftet med skolens parter,” siger Dorte Andreas.

Foto: Jacob Nielsen

Undervisningsområdet har stor betydning for vores børn og unges opvækst og fremtid.

Det glæder derfor Skolelederforeningens formand Dorte Andreas, at posten som børne- og undervisningsminister nu er besat:

Dorte Andreas fortsætter:

”Det gælder fx ønsket om at øge den lokale frihed til skolerne, investere i forebyggelse og tidlige indsatser, tage bedre hånd om børn og unge med bekymrende fravær, udmønte aftalen om fravær og specialundervisning og udvikle en national strategi for brug af AI”.

Skolelederforeningen er optaget af, hvordan ambitionerne kan blive til mærkbare forbedringer for børn og unge i skolen. Det handler blandt andet om bedre rammer om skoledagen, forpligtende fællesskaber omkring børnene og mulighed for at handle hurtigt, når børn har brug for hjælp.

”Her spiller skoleledelserne en afgørende rolle, og vi er helt klar til dialogen om, hvordan rammerne for faglig og pædagogisk ledelse tæt på praksis kan styrkes,” siger Dorte Andreas.

Hun ser frem til at mødes med ministeren om de fælles opgaver, der venter for folkeskolen.

Læs også: Til den nye regering: Nu skal ambitionerne for folkeskolen blive til virkelighed

MAGNUS HEUNICKE BLÅ BOG

Født 28. januar 1975

Socialdemokratisk minister og folketingsmedlem

• Tidligere:
• Transportminister
• Sundhedsminister
• Sundheds- og ældreminister
• Senest miljøminister og minister for ligestilling fra 15. december 2022 til i dag.

Pressefoto: Folketinget / Marie Hald

”Det glæder mig, at den nye regering investerer i folkeskolen, for det er der brug for”.

Sådan lyder det fra formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas efter, at den nye S-SF-M-R regering har præsenteret deres grundlag.

Regeringen vil indføre en ny grundfinansiering, der skal skabe mere ensartede basisvilkår for alle skoler i Danmark og vil samtidigt give mere frihed til de enkelte skoler.

I alt bliver der afsat 5 milliarder kroner til Børnenes Danmark. Det er ikke præciseret hvor stor en del, der går til folkeskolen, men på skoleområdet vil den almene del blive prioriteret, fremgår det af regeringsgrundlaget.

”Jeg ser det som en investering i det forebyggende arbejde. Vi ønsker, at det almene område skal kunne rumme langt flere, så færre elever bliver segregeret. Det kræver flere midler, som det ser ud til at skolerne nu får, siger Dorte Andreas.

Indtil den nye grundfinansieringsmodel er på plads, vil regeringen øremærke penge til timebanken, som især skal bruges på to-voksen ordninger og holddeling.

”Det er netop det, vi har peget på, at der skal til, for at styrke folkeskolen”, siger Dorte Andreas.

Den nye regering har også fokus på at forebygge længerevarende skolefravær og hjælpe familier i den situation, og regeringen vil gennemføre den aftale om fravær og specialundervisningen, som foreligger.

”Både skoler og familier står med en udfordring, når et stigende antal elever ikke kan komme i skole. Det er ikke en udfordring, vi kan løse alene i skolen, så det er godt, at der er lagt op til, at vi er flere om at hjælpe de elever og familier også med forebyggende indsatser”, siger Dorte Andreas.

Op af hatten hiver regeringen også planer om en national strategi for brugen af kunstig intelligens, og det er tiltrængt, lyder det fra formanden:

”Vi har længe råbt højt om behovet for retningslinjer for brug for AI, så det ikke er op til de enkelte skoler. Så den plan falder på et tørt sted”, siger Dorte Andreas.

Foto: Jacob Nielsen

Andre ting der er nævnt i regeringsgrundlaget

• Fokus på rekruttering af lærere
• Anlægsmidler til de mest nedslidte skoler
• Opfølgning på forsøgsordning med skolemad
• Fri-og privatskoler skal tage et større socialt ansvar
• Eftersyn af PPRs organisering og betydning
• Undersøge hvordan skoler kan tilrettelægge undervisningen på forskellige måder
• Projekt for de 100 skoler, hvor eleverne er dårligst til dansk og matematik
• Indsat der skal sikre ro og undervisningsparathed. Nultolerance for vold og kriminalitet
• Midler til fritidshjem, SFO’er og klubtilbud
  Minimumsnormering skal følge med indtil skolestart

Læs hele regeringsgrundlaget

Læs: Velkommen til Magnus Heunicke – ny undervisningsminister

Fra DLF:

Forløbet er skræddersyet til en almindelig skolehverdag.
Skolens vigtigste opgave er at bakke op organisatorisk og tidsmæssigt.

Det betyder:

• Skolen deltager med tre-fire lærere på tværs af fag (mindst én naturfagslærer), så projektet forankres bredt
• Lærerne deltager i to 3-dages internatseminarer (frikøb af lærere), lokale afprøvningsforløb samt et kortere webinar
• Ledelse og lærere laver i starten et fælles “løfte” for, hvordan de nye erfaringer og den tværfaglige videndeling sikres plads i skolens hverdag

Formålet med kompetenceudviklingsforløbet er at udvikle, afprøve og kvalificere en bæredygtighedsdidaktik, der kan hjælpe lærerne til at få øje på bæredygtighed i undervisningen. Forløbet skal samtidig give et redskab og et sprog, der kan bruges af lærerne til at planlægge, udføre og evaluere bæredygtighedsundervisning. Et projekt der taler direkte ind i fagfornyelsen.

I får et gratis, forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb i bæredygtighed med udvikling af konkrete undervisningsforløb og lærere med stærke kompetencer til at være med til at udvikle skolens praksis over tid.

Projektstart er november/december 2026 og skoleåret ud, hvis fondsansøgningen godkendes, og bygger på et samarbejde med Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet og professionsuddannere.

Er det noget for din skole? Kontakt Jeanette Hansen – jeha@dlf.org – uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening.

Foto: Klaus Holsting

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

De kommende uger bliver afgørende for folkeskolen.

Når regeringsgrundlaget forhandles på plads, træffes valg, som får direkte betydning for hverdagen i landets klasselokaler. Ikke i overskrifterne. Men i virkeligheden.

Derfor er budskabet til jer, der forhandler regeringsgrundlag, helt enkelt. Hvis I vil en stærkere folkeskole, så kræver det reelle prioriteringer:

• Flere ressourcer
• Flere lærere og pædagoger
• Investering i kompetenceudvikling
• Tættere tværfagligt samarbejde med lokal beslutningskraft
• Styrket ledelse
• Og tid til kerneopgaven – undervisning og trivsel

Ressourcerne er ikke fulgt med

Den stigende mistrivsel, det voksende skolefravær og de udfordringer, vi ser i folkeskolen i dag, er ikke skabt ude på skolerne.

Det er resultatet af politiske prioriteringer – af mange års underfinansiering og besparelser på skoleområdet.

Folkeskolen løfter i dag en markant større og kompleks opgave. Flere elever har brug for støtte.

Fællesskaberne skal rumme mere. Kravene er højere.

Men ressourcerne er ikke fulgt med.

Det ser vi nu konsekvenserne af: mistrivsel, fravær og et stigende pres på både elever, medarbejdere og ledelser.

Der mangler ressourcer i folkeskolen – strukturelt og vedvarende. Der er brug for en markant tilførsel af midler, så der bliver flere lærere og pædagoger tæt på eleverne i hverdagen.

Men det er ikke nok at tilføre midler. Der skal også investeres i kompetenceudvikling.

For opgaven er blevet mere kompleks. Flere elever har behov, der kræver stærke almen- og specialpædagogiske kompetencer.

Det kræver løbende faglig udvikling – både for lærere, pædagoger og ledelser. Vi kan ikke forvente bedre resultater uden samtidig at investere i de kompetencer, der skal skabe dem.

Beslutninger skal træffes tæt på eleverne

Samtidig skal indsatsen omkring eleverne organiseres anderledes – tættere på deres hverdag.

I dag er alt for mange indsatser afhængige af lange sagsgange og beslutninger langt væk fra skolen. Det betyder, at hjælpen ofte kommer for sent. Det er ikke godt nok.

Der er også behov for større fleksibilitet i den pædagogiske praksis.

Mulighed for mere holddannelse, så undervisningen kan tilpasses elevernes behov.

Styrkede familieindsatser og familieklasser, hvor skole og hjem arbejder tættere sammen.

Faglig vejledning tæt på praksis – hver dag – så medarbejdere ikke står alene med stadig mere komplekse opgaver.

Det er her, kvaliteten skabes.

Styrk skoleledelsen

Men selv de rigtige investeringer gør ingen forskel uden ledelse.

I dag er alt for meget af skoleledelsens tid bundet i administration og dokumentation. Tid, der burde bruges tæt på undervisningen, medarbejderne og eleverne.

Der er brug for tilstrækkelig ledelseskraft – og for at den kan bruges på kerneopgaven: undervisning, trivsel og udvikling af stærke fællesskaber.

På skolerne har vi stadig viljen til at lykkes med alle børn, men det, vi oplever nu, sker fordi, rammerne ikke følger med.

Så igen, hvis I vil en stærkere folkeskole, så skal I handle og investere i skolen.

Ellers gentager I fortidens fejl.

Og det har folkeskolen – og børnene – ikke råd til.

Vi står klar til at løfte opgaven sammen med jer. Spørgsmålet er, om I er klar til at tage ansvaret?

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 4. maj 2026.

Foto: Jacob Nielsen

Skolelederforeningens medlemmer har nu stemt om OK26-overenskomsten sammen med Uddannelseslederne.

Urafstemningen lukkede i dag onsdag den 22. april 2026 klokken 09.00.

På Skolelederforeningens område har 96,5 procent stemt JA til overenskomsten.

Stemmeprocenten er på hele 64,5 – hvilket er en højere stemmeprocent end ved både OK24 og OK21.

I Skolelederforeningen har en samlet hovedbestyrelse anbefalet at stemme ja.

Resultatet glæder derfor Dorte Andreas, formand.

”Skolelederforeningens medlemmer har godkendt overenskomsten med et markant flertal,” siger Dorte Andreas, som også hæfter sig ved den høje stemmeprocent.

”Tak til alle, der har stemt”.

Dorte Andreas:

”Vi er glade for de markante lønstigninger, særligt til mellemledere. Vi er også tilfredse med, at der nu kommer et tydeligt fokus på skoleledernes arbejdsmiljø”.

På Uddannelsesledernes område har 93 procent stemt JA til overenskomsten.

I LC blev det også et markant JA til de kommunale og regionale områder. hvor JA-procenten samlet er 80,5 procent.