Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen ønsker alle en god og velfortjent sommer. Formandskabet er helt klar til at følge op på skoleledelsernes gode arbejde og sikre de rigtige rammer og vilkår for skoleledelse. Se formandskabets videohilsen til foreningens medlemmer.

“Vi kommer lige fra endnu et spændende møde på Christiansborg.

Og det bliver bestemt ikke det sidste møde, vi skal have der.

Vi har en hilsen med til jer fra vores nye undervisningsminister, Magnus Heunicke, som vi også netop har haft et møde med.

Som formandskab har vi selvfølgelig en stor sommerhilsen til jer, der arbejder derude for at gøre det til rigtig gode skoler for vores elever.

Det er store og komplekse opgaver, som I står med hver eneste dag. Det ved vi. Fx har kvalitetsprogrammet også fyldt rigtig meget i det her skoleår.

Derfor er det så betryggende at vide, at der sidder rigtig dygtige mennesker i skoleledelserne ude på skolerne.

For det er en kompleks opgave.

Inde på Christiansborg der kan vi love jer, at der har de også nye store opgaver, der venter i det nye skoleår til os.

Det er vi ikke i tvivl om.

Og derfor følger vi skarpt op på dem.

Heldigvis så ved vi, at skolen er i gode hænder hos jer dygtige skoleledere.

Vi er selvfølgelig klar til at følge op og sørge for, at der er gode rammer og vilkår for jer ude i ledelsesteamene.

Men først, så er det sommerferie.

Så find en hængekøje, slap af, læs en bog, kig op i skyerne. Nyd det! Det er velfortjent.

Rigtig god sommer!”

Privacy Preference Center