OK26: Det er nu, du skal stemme
Urafstemningen om OK26-resultatet på det kommunale, regionale og statslige område begynder fredag den 10. april kl. 8.00 og slutter onsdag den 22. april 2026 kl. 9.00.
Opdateret 22. april 2026: VALGET ER LUKKET
OK26-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet.
Det er nu tid til at stemme om resultatet.
Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail med link til at stemme i løbet af torsdag den 9. april eller fredag den 10. april 2026.
Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen, kan du stemme direkte med MitID (VALGET ER LUKKET).
Vi anbefaler at stemme JA
Skolelederforeningens hovedbestyrelse samt foreningens formandskab anbefaler medlemmer af Skolelederforeningen til at stemme ’ja’.
Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.
Opdater gerne dine kontaktoplysninger
Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.
Undersøgelse: Ja, nej eller måske til kommunal ledelse?
Væksthus for ledelse undersøger lige nu, hvad der motiverer - eller står i vejen for lysten - til kommunal ledelse.
I samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse gennemfører Væksthus for Ledelse en landsdækkende undersøgelse, hvor kommunale medarbejdere på tværs af fagområder bidrager med deres perspektiv.
Skolelederforeningen er med i Væksthus for Ledelse – et partnerskab, der har til formål at styrke lederskabet i kommuner og regioner.
Uanset om du er leder, medarbejder eller tidligere leder, hører Væksthus for Ledelse gerne fra dig!
Deltag i undersøgelsen
Resultaterne bruges direkte til at forme anbefalinger, der kan gøre ledervejen i kommunerne mere attraktiv – og din oplevelse er en vigtig brik.
- Helt anonymt – dine svar kan ikke spores til dig
- Nem at besvare – også fra mobilen
- Tager kun ca. 10–15 minutter
Undersøgelsen er åben fra 7. april til 7. maj 2026.
Del gerne linket med kolleger, der også arbejder i en kommune.
Folketingsvalg 2026: Nu skal løfterne for folkeskolen indfries
Mens vi venter på, at der dannes en ny regering, giver vi i Skolelederforeningen vores input til, hvordan folkeskolen bedst styrkes.
I valgkampen var der stor velvilje fra indtil flere politiske partier til at investere massivt i folkeskolen – til glæde for landets elever.
I Skolelederforeningen har vi klare input til, hvordan folkeskolen bedst styrkes.
Værs’go – lige til at copy paste – Klik på pilen 👇
OK26 forlig i kommunerne: Markante lønstigninger og fokus på ledernes arbejdsmiljø
Forhandlingerne om fornyelsen af lederoverenskomsten på folkeskoleområdet har været længe undervejs, men resultatet har været værd at vente på: Markant lønløft til særligt mellemledere og tydeligt fokus på det bæredygtige lederliv.
Skolelederforeningen har nu forhandlet en aftale på plads med KL om OK26.
Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:
- Markante lønstigninger til særligt mellemledergruppen + lønstigninger og en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle
- En fælles løsning med KL om drøftelserne af skoleledelsernes arbejdsmiljø, som sætter skoleledernes TR i centrum for drøftelserne
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, er godt tilfreds med aftalen, da Skolelederforeningen netop har haft særligt fokus på mellemledergruppen og det bæredygtige lederliv i forhandlingerne.
”Aftalen giver et tiltrængt og væsentligt lønløft til mellemlederne. Vi har samtidig presset på for at få et tydeligt fokus på lederens arbejdsmiljø med i aftalen. Det har vi nu opnået, siger skoleledernes formand.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Så meget stiger din løn
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende 3 år for ansatte i kommunerne.
Urafstemning
Skolelederforeningens medlemmer skal stemme om resultatet.
Vi forventer, at afstemningen går i gang kort efter påske med en kort stemmeperiode. Nærmere detaljer meldes ud via Skolelederforeningens medier.
Læs om OK26
Debat: Mens vi venter på investeringen
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.
Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.
”Det bifalder jeg, men hvis investeringerne skal føre til bedre trivsel, stærkere faglighed og flere deltagelsesmuligheder i almenundervisningen, er det afgørende, at de ikke ledsages af nye detailkrav fra Christiansborg. For virkeligheden på landets skoler er forskellig, og det samme er behovene.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det bør en ny investering bruges til
I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.
Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.
Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.
Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.
Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.
Husk også at investere i ledelse
”Og så er der en pointe, som alt for ofte bliver glemt i den politiske debat: Investeringer i skolen kræver også investeringer i ledelse. Det kræver mere ledelse for at lykkes med mere inklusion, mere trivsel og bedre faglige resultater.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.
Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.
Lokal frihed
Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.
Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.
Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.
Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.
Foto: Jacob Nielsen
Folkeskolen har brug for massive investeringer og politisk vilje
Debatindlæg af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, Regitze Spenner Ishøy, landsformand, Skole og Forældre, Magnus Herrmann, forperson, Danske Skoleelever
Tænk på et klassebillede fra din skoletid. Måske kan du genkalde dig din stribede yndlingstrøje, der var nøje udvalgt til skolefoto-dagen. Din vens seje frisure. Klasselæreren ude til højre, der åbnede døren til nye indsigter og interesser.
Men du kan måske også huske hende, der havde det svært derhjemme og i frikvartererne. Klassekammeraten der aldrig rigtig lærte at læse ordentligt. Ham der pludselig forlod skolen.
For nogle er klassebilledet mindet om et stærkt fællesskab – for andre et billede på et fællesskab, de aldrig blev en del af.
De elever, der står på klassebillederne i dag, har nogle af de samme historier. Heldigvis flest af de gode, men også for mange af de dårlige. For folkeskolen står i dag med nogle væsentlige udfordringer, som desværre har store konsekvenser.
Vi ser elever falde ud af klassefællesskabet – for nogle ender det i lange perioder, hvor de slet ikke kommer i skole. Alt for mange elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, hvilket går ud over deres chancer for videre uddannelse.
Vi ser i stigende grad, at lærere må kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, fordi de ikke har mulighed for at være den lærer, de drømmer om at være.
Og skolebestyrelser landet over kæmper en ulige kamp med budgetter, der ganske simpelt ikke hænger sammen.
Udfordringerne er altså store – men heldigvis langtfra uløselige.
Ny kampagne: Folkeskolen kan mere
For at få de gode løsninger i folkeskolen højt op på dagsordenen frem mod valget, sætter vi som lærere, elever, forældre og skoleledere spot på folkeskolen med kampagnen ’Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden.’
Folkeskolen har nemlig et kæmpe potentiale, som vi skal investere mere i at forløse. Til gavn for fællesskabet, mere tid til den enkelte elev og bedre undervisning for alle.
Og vi ser faktisk for tiden nogle gode politiske visioner og ambitioner for folkeskolen med et kærkomment signal om, at det nu er det slut med småjusteringer. Der er brug for et rygstød i en helt anden skala.
Det er vigtigt, at partierne bruger valgkampen til at komme på banen med deres visioner. Angiver, hvor og hvordan de vil sætte ind økonomisk i folkeskolen. Det er grundlæggende en sund og helt nødvendig debat.
For der er mange gode veje at gå for at styrke fællesskabet og undervisningen. Fælles for dem er, at de ikke er gratis. De kræver markante investeringer og politisk vilje.
Vi er som lærere, elever, skoleledere og forældre helt klar til at samarbejde med politikerne om dem – både før og efter valget.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 2. marts 2026
Julehilsen: Tak for jeres store indsats på skolerne
Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, ser tilbage på store højdepunkter i 2026, ikke mindst på årsmødet. Formandskabet ser frem i det nye år frem mod en ny samtale om folkeskolen, som skal samle fremfor at splitte.
SE VIDEOEN – KLIK PÅ VIDEOFELTET OVENFOR
”Vi går på juleferie med meget stor taknemmelighed for alt det gode arbejde, I gør hver dag på skolerne for eleverne og folkeskolen. Og derfor ønsker vi jer også alle sammen en rigtig velfortjent juleferie,” siger Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen i deres julehilsen.”
”Vi ser tilbage på store højdepunkter i 2025: De mange besøg vi har haft på skoler rundt om i landet. Tak, fordi vi må komme på besøg. Og så selvfølgelig vores store årsmøde, som havde rekordmange deltagere i år. Det var et par fantastiske dage, hvor vi lykkedes med at få sat gang i en nuanceret debat fra scenen sammen med vores undervisningsminister. En debat, som ellers til tider kan være temmelig hård i medierne.”
”Den nye samtale om folkeskolen som fællesskab sætter vi fokus på i 2026 – det skal være en samtale, som kan samle mere, end den splitter.”
”Nu er der blot tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.”
— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
BRØDTEKST BLOK
BRØDTEKST BLOK
Ja tak til fysisk guidning – nej tak til udvidelse af fysisk magtanvendelse
Skolelederforeningen bakker op om en præcisering af muligheden for fysisk guidning i folkeskolen, men advarer i sit høringssvar mod, at lovforslaget om fysisk indgriben åbner for fysisk magtanvendelse i situationer betegnet som ”psykiske krænkelser” eller ”væsentlige forstyrrelser”.
At lægge en hånd på en elevs skulder for fx at dæmpe en konflikt eller forstyrrelse i undervisningen kan i nogle tilfælde være et pædagogisk greb, som både kan være nødvendig for det enkelte barn og for fællesskabet.
Det påpeger Skolelederforeningen i et høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende udkastet til lovforslag om fysisk indgriben i folkeskolen. Foreningen gør her klart, at den er positivt indstillet over for muligheden for fysisk guidning.
”Til gengæld ser vi ikke behov for en udvidelse af reglerne for fysisk magtanvendelse. Den eksisterende lovgivning rummer allerede mulighed for at gribe ind, når det er nødvendigt, hvilket vi på skolerne kun benytter i helt særlige situationer – og vi frygter, at en udvidelse, som foreslået, snarere skaber uklarhed end styrket retssikkerhed.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Lovforslaget lægger imidlertid op til, at fysisk magtanvendelse også kan anvendes i situationer, der handler om ”psykiske krænkelser” og ”væsentlige forstyrrelser”.
– Fysisk magtanvendelse er ikke et redskab, der skaber ro og orden. Det pædagogiske og forebyggende arbejde samt dialog bør fortsat være skolens bærende elementer, siger Dorte Andreas.
I Skolelederforeningens høringssvar understreges det, at hvis lovgivningen alligevel vedtages, kræver det følgende for at begrænse negative konsekvenser:
- Øget ledelsestid til fx opfølgning og dialog på skolerne, mulighed for at lede tæt på praksis, samt ressourcer til genoprettelse af relationer, supervision og debriefing
- Kompetenceudvikling i fx konflikthåndtering for at minimere brugen af magtanvendelser
- Tid og ressourcer til relations arbejde
Læs Skolelederforeningens høringssvar til lovforslag ‘om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelser m.v.’
Arkivfoto: Klaus Holsting
1. december peger mod et bæredygtigt lederliv
December er over os – og i år åbner vi fire små gaver sammen med jer - denne uge vores nye bæredygtighedskompas.
“Det skal være både meningsfuldt, trygt og langtidsholdbart at være skoleleder. Derfor arbejder vi målrettet for at styrke ledernes trivsel, rammer og muligheder – gennem politiske indsatser, faglige tilbud og de fællesskaber, vi skaber på tværs af landet.”
— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, i Skolelederforeningen
På årsmødet for nylig præsenterede formandskabet bæredygtighedskompasset, som er en række mikrohandlinger og refleksionsspørgsmål, der hjælper dig og dit ledelsesteam med at styrke jeres lederliv i praksis.
Vi håber, decembergaven minder jer om, at I ikke står alene – og at et stærkt lederliv er noget, vi udvikler i fællesskab.
Fik du ikke kompasset på årsmødet?
Du finder det her lige til at printe ud
God 1. december fra alle os i Skolelederforeningen.
Dorte Andreas: Det skal være sidste udvej midlertidigt at udskrive elever fra skolen
”Kun når alle pædagogiske muligheder er afprøvet, og skolen og eleven ikke kan komme videre i samarbejdet, kan en udskrivning af en elev til fx en ungdomsskole være en midlertidig mulighed.”
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, mener, at en midlertidig udskrivning i helt særlige tilfælde kan give en elev mulighed for at indgå i nye fællesskaber, ligesom det kan være en løsning for klassefællesskabet – men at det er sidste udvej.
I en artikel i Berlingske fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i dag, at hun ønsker at give skoleledere ret til at smide voldelige elever i de ældste klasser ud af deres folkeskole – uden at skulle involvere kommunen.
Det skal ifølge avisen kunne ske, hvis eleven begår kriminalitet, overlagt vold mod andre, vedholdende chikane eller voldsomt hærværk.
Det er ikke et quickfix
Forslaget kommer efter andre forslag om ro og orden i folkeskolen.
For få dage siden lancerede regeringen et lovforslag om fysisk magtanvendelse.
”Regeringens forskellige forslag i forhold til at skabe ro og orden, ser vi i Skolelederforeningen ikke som løsninger på hele den store inklusionsudfordring. Vi ser det som symptombehandling. Det, der er behov for, er i høj grad forebyggelse og investering i skolens fællesskaber,” siger Dorte Andreas, og fortsætter:
”At udskrive elever er ikke et pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet. Der skal stadig arbejdes målrettet på, hvordan vi kan styrke fællesskabet i skolen – og hvordan vi alle kan bidrage til fællesskabet. Vi har brug for at tale om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud, og hvordan vi styrker fællesskaberne. Det skal nødigt ende med, at vi sender mange børn ud af skolen.”
Lad os drøfte det med skolens parter
Mette Frederiksens forslag lyder, at en midlertidige udskrivning skal kunne være op til 50 dage fx på en ungdomsskole – herefter skal skolelederen have mulighed for at udskrive eleven til et andet skoletilbud.
”Jeg undrer mig over de 50 dage. Længden på tilbuddet bør afgøres af, hvor længe eleven har bedst af at blive i ungdomsskolens heltidsundervisning – eller indtil der findes et mere passende skoletilbud til eleven,” mener Dorte Andreas.
Det nye forslag giver anledning til en række uafklarede spørgsmål om finansiering, ansvar og roller samt elevens og forældrenes rettigheder.
”Derfor har vi i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen foreslået børne- og undervisningsministeren, at der nedsættes en arbejdsgruppe med skolens parter, som vi ser frem til at deltage i.”
