Kommunerne får flere penge til velfærd og investeringer i 2027. Men den nye økonomiaftaler mangler svar på, hvordan ambitionerne om en stærkere folkeskole skal omsættes i praksis, lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
“Det er positivt, at regeringen og KL investerer i velfærden. Men hvis man ser på aftalen, er det endnu uklart, hvordan folkeskolen reelt bliver prioriteret,” siger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.
Regeringen og KL har indgået økonomiaftalen for 2027, som løfter kommunernes serviceramme med 3,3 milliarder kroner og giver kommunerne mulighed for at investere i blandt andet skoler, dagtilbud og fritidstilbud.
For folkeskolens vedkommende afsætter aftalen blandt andet 924 millioner kroner til bedre faglokaler i 2027 som led i folkeskolens kvalitetsprogram. Samtidig peger aftalen på ambitioner om at styrke almenområdet, de forebyggende indsatser og rekrutteringen af lærere.
Men ifølge Dorte Andreas mangler der fortsat klarhed over, hvordan regeringens varslede løft af folkeskolen konkret skal komme til udtryk.
”Vi ved, at regeringen har varslet et markant løft af folkeskolen, men vi mangler fortsat svar på, hvordan det skal udmøntes.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Skolelederforeningen ser derfor frem til de kommende politiske prioriteringer på skoleområdet.
“Skolerne har brug for langsigtede investeringer, der kan mærkes i undervisningen, i fællesskaberne og i de forebyggende indsatser. Derfor afventer vi nu de konkrete prioriteringer, som vi også forventer vil blive drøftet med skolens parter,” siger Dorte Andreas.
Foto: Jacob Nielsen
