På vej: Skolebørnsundersøgelsen 2026
I efteråret 2025 inviterer Syddansk Universitet et tilfældigt udvalg af skoler til at deltage i Skolebørnsundersøgelsen, som gennemføres hvert fjerde år blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.
I over 40 år har danske skoleelever bidraget til en af verdens største spørgeskemaundersøgelser af børns sundhed og trivsel.
Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children – et WHO samarbejdsprojekt, som nu omfatter 450 forskere i 51 lande.
Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge.
Undersøgelsen giver unik viden om børns liv – både i Danmark og internationalt.
Dataundersøgelsen bruges af forskere, myndigheder og beslutningstagere til at forstå og følge udviklingen i børns sundhed – og til at handle, hvor behovet er størst. Senest indgik resultaterne i Trivselskommissionens rapport om børns trivsel.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Åben nu: Novo Nordisk Fondens efteruddannelsespulje til lærere
Novo Nordisk Fonden har igen åbnet en efteruddannelsespulje for lærere, der underviser i naturvidenskab og matematik i grundskolen og gymnasiet.
Puljen giver mulighed for at vælge praksisnære kurser, der passer til ens behov, samt tid til fordybelse.
Lærere kan søge om støtte til at deltage i selvvalgte, korte efteruddannelseskurser i relation til deres fagområde.
Kurserne har til formål at skabe faglig eller fagdidaktisk inspiration, og kursisterne introduceres for konkrete værktøjer og undervisningsressourcer.
Puljen giver herudover den enkelte lærer mulighed for i en ellers travl hverdag at fordybe sig, sparre med kolleger og videreudvikle egne undervisningsforløb.
Ansøgningsfrist: Puljen har deadline for ansøgninger den 23. oktober 2025. Kurserne, der kan søges om støtte til, afholdes i skoleåret 2026/2027.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Finanslovsforslag: Styrket dagtilbud gavner børnene, men skolen har også brug for investeringer
Med Finanslovsforslaget for 2026 (FL26) sender regeringen milliarder til landets daginstitutioner. Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, mener, det styrker et sammenhængende børneliv, men hun efterlyser kloge investeringer i folkeskolen.
Knap 1,1 milliarder kroner til ca. 1.400 ekstra medarbejdere i daginstitutionerne er en af regeringens mærkesager i finanslovsudspillet for 2026. Det skal give mere tid til det enkelte barn og bedre muligheder for at understøtte børns sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kalder det fornuftig forebyggelse, som kan gavne mange børn.
”Vi har længe påpeget, at vi ser mange udfordrede elever i skolen, som ville have haft gavn af at blive hjulpet langt tidligere. Kvaliteten af dagtilbud har en direkte betydning for børns senere læring, trivsel og livsmuligheder, og en styrkelse af dagtilbud vil på sigt gavne skolernes mulighed for at hjælpe børn og unge”.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
”Vi ser, hvordan elever i skolerne ofte er udfordret af ikke at kunne indgå i fællesskaber. Det at kunne indgå i et fællesskab er en forudsætning for at trives og lære. Det kan med fordel trænes allerede i dagtilbud,” siger Dorte Andreas.
Men man må ikke tro, at det er en snuptagsløsning.
”Vi kommer ikke til at se en effekt på den korte bane, men på langt sigt kan sådan en investering være en god begyndelse,” siger Dorte Andreas.
Folkeskolen har behov for investeringer
Der er ikke afsat mange midler til folkeskolen i regeringens finanslovsforslag for 2026.
Det efterlyser Dorte Andreas, som fremhæver, at der er brug for kloge investeringer for at løse de udfordringer, som folkeskolen står overfor her og nu.
Det undrer skoleledernes formand, at regeringen ønsker at afsætte en ramme på 10 millioner kroner årligt til en model for fysisk indgriben i folkeskolen.
”At bruge pengene på at udvikle en model er for mig at se papirarbejde. Det er ikke det, vi har brug for. Vi har behov for, at pengene kommer ud på skolerne, og der skulle hellere investeres i, hvordan vi kan forebygge og arbejde pædagogisk med at undgå at havne i situationer, hvor fysisk indgriben i skolen er nødvendig”.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
”Jeg synes i øvrigt, at det er betydeligt vigtigere og meget mere relevant at investere i folkeskolen end at sætte priserne ned, så vi kan få billig chokolade og slik”.
Se finanslovsforslaget for 2026
Modelfoto: Klaus Holsting
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Autoritet skal bygge på tillid ikke på frygt
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har erklæret, at lærernes autoritet skal genoprettes
Hans bud er at give lærerne flere beføjelser – også muligheden for fysisk at tage fat i elever. Tanken er, at risikoen for en straf vil skabe ro i klasselokalerne.
Jeg er enig med ministeren i, at vi skal tale om ro, fællesskab og trivsel. Jeg er enig i, at skolen skal have en tydelig autoritet, og at forældrene skal bakke op om det.
Men jeg tror ikke på, at vi skal genoplive gamle forestillinger om, at disciplin og frygt er løsningen på skolens udfordringer. Lærerne skal opnå autoriteten på anden vis.
Autoritetstabet, som ministeren henviser til, er ikke enestående for folkeskolen. Vi ser det i sundhedsvæsnet, i politiet og sågar på fodboldbanen, hvor respekten for dommerne er under pres.
Det er en samfundstendens, at autoritet ikke længere tages for givet, men noget man skal gøre sig fortjent til.
Vi skal tage udgangspunkt i de børn, vi har her anno 2025.
De giver ikke automatisk skolen autoriteten tilbage, hvis lærerne får mere magt i hænderne. Det er ikke mangel på konsekvenser, der gør, at elever ikke følger lærerens anvisning. De børn, der havner der, hvor ministeren vil tillade magtanvendelse, er ofte elever, der er i et alarmberedskab, hvor de ikke lader sig skræmme af en sanktion.
”Jeg bakker op om, at lærerne skal have mulighed for at guide eleverne fysisk, men at gribe til en magtanvendelse i form af en fysisk indgriben vil højst sandsynligt optrappe konflikten.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
I værste fald vil det enkelte barn opleve at blive udstillet foran kammeraterne. Det gavner i hvert fald ikke fællesskabet at erfare, at det er den måde, man løser konflikter på.
Der er brug for en anden analyse og nogle andre bud.
Vi skal sætte fokus på, hvorfor nogle oplever, at skolen er et svært sted at være.
Ligesom ministeren er jeg optaget af fællesskabet, og hvordan vi lærer eleverne at tilpasse sig fællesskabet, og vi skal som samfund se på, hvordan vi stiller krav.
Elever skal lære, at der bliver stillet krav til dem i skolen og de skal selvfølgelig respektere lærerne og hinanden, men vi er også nødt til at se på, hvordan vi indretter undervisningen, så den reelt kan rumme forskellighed.
”Hvis skolen er det første sted, et barn møder et nej eller et krav, så er det klart, at skolen bliver svær. Krav og fællesskab begynder langt tidligere – i hjemmet og i daginstitutionerne. Derfor er debatten ikke kun et skoleanliggende, men et bredere samfundsanliggende, og vi skal have forældrene på banen.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Jeg anerkender, at lærere ofte står i urimelige situationer. Men vi kan ikke forfalde til en forestilling om, at fysisk magt er løsningen. Det er ikke sådan en skole, vi ønsker. Skolen skal i stedet styrke deres autoritet ved at skabe gode relationer og gensidig respekt.
”Lad os starte en ny samtale om, hvordan vi får fællesskabet til at være den bærende kraft i folkeskolen. Lad os tale om, hvordan vi kan styrke lærerrollen og gøre det attraktivt at stå i klasselokalet. Lad os tale om de krav, vi med rimelighed kan stille til børn. Hvordan vi støtter dem i at leve op til dem, og hvordan forældrene skal bakke op.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Det er en samtale, der rækker langt ud over diskussionen om straf, og det er en meget nødvendig samtale, for en folkeskole baseret på frygt er ikke en folkeskole, der ruster børn til et demokratisk samfund.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 28. august 2025
Foto: Lars Horn / Baghuset
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Materiale og inspiration: Obligatorisk erhvervspraktik
Erhvervspraktik er nu obligatorisk, hvilket betyder, at alle unge skal i erhvervspraktik i 7., 8. eller 9. klasse.
Naturvidenskabernes Hus har – på vegne af en bred vifte af organisationer – udarbejdet en række materialer, der skal ruste virksomheder, skoler, kommuner og forældre til at give unge de bedst mulige oplevelser med erhvervspraktik.
Materialet består af:
- Film til virksomheder og forældre
- Guides til virksomheder, skoleledere og forældre
- Redigerbare skabeloner til praktikaftale, praktikplan og praktikopgave
- Vidensbank
En inspirationsguide særligt målrettet skoleledelsen findes her
I Skolelederforeningen har vi givet sparring på materialerne.
Produkterne er en del af 2025 Erhvervsuddannelsernes År.
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Årsmøde 2025 - vis os jeres team
Kære medlemmer
Vi glæder os til Årsmøde 2025 i Bella Center Copenhagen og håber, at så mange af jer som muligt deltager.
Over 1.800 har allerede tilmeldt sig! Det foregår 30. og 31. oktober 2025. Læs om årsmødet
I år sætter vi fokus på det bæredygtige lederliv og teamsamarbejdet. Vi undersøger blandt andet, hvordan I i en travl skolehverdag kan sætte ledelsens trivsel på skemaet – og hvordan I kan styrke samarbejdet og støtte hinanden i ledelsesteamet.
Årsmødet er jeres – og det handler om jer. Derfor vil vi gerne se jer i aktion!
Send os et foto – gerne flere – af dit/jeres ledelsesteam, uanset om temaet er lille eller stort, som vi må vise på storskærmen i løbet af årsmødet. Vi glæder os til at se, hvordan lige præcis jeres team ser ud – og vise diversiteten i skolelederteams rundt omkring i landet.
Vi viser jeres foto på storskærmen under årsmødet.
Vi glæder os til at se jer – både på billederne og til årsmødet.
Tak for hjælpen.
Sådan gør I
- Tag et foto i bredformat
- Gå tæt på! Vi vil helst se jer, fremfor omgivelserne 😊
- Send det til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Valg til hovedbestyrelsen 2025: Få dit valgoplæg præsenteret
På Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde, som finder sted den 29. oktober 2025, afholdes valg til hovedbestyrelsen. Kandidater, som ønsker at stille op, har mulighed for at få valgoplæg præsenteret i foreningens medier. Bemærk, deadline til medlemsmagasinet Plenum er den 3. september 2023 kl. 9.
På dette års repræsentantskabsmøde i oktober, hvor foreningens højeste myndighed mødes, skal der vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt afholdes valg til suppleanter med flere.
I henhold til foreningens vedtægter § 8, stk. 5-6 skal der vælges:
- 6 hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år
- 2 suppleanter til hovedbestyrelsen for 2 år
- 2 revisorer for 2 år
- 1 revisorsuppleant for 2 år
Alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen er i henhold til vedtægterne valgbare.
Stiller du op? Få dit valgoplæg præsenteret
Kandidater, som ønsker at stille op til de seks hovedbestyrelsesposter, kan få bragt et skriftligt valgoplæg med foto, cv samt tekst i foreningens medlemsmagasin Plenum samt på foreningens hjemmeside.
Bemærk, at deadline for valgoplæg til det trykte medlemsmagasin Plenum nr. 4, som udkommer den 7. oktober 2025, er den 3. september 2025 klokken 9.00.
Deadline for valgoplæg til foreningens hjemmesiden er den 15. oktober 2025 kl. 9.
LÆS MERE OM VALGET – SAMT HVORDAN, DU FÅR DIT VALGOPLÆG PRÆSENTERET
FAKTA
Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde finder sted den 29. oktober 2025 i Bella Center Copenhagen.
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Unge og opioider - viden og værktøjer til forældre og fagpersoner
Sundhedsstyrelsen har lanceret en ny forebyggelseskampagne målrettet forældre og fagpersoner.
Kampagnen skal give opdateret og lettilgængelig information om opioider – herunder stoffernes virkning, de sundhedsmæssige risici, forbrugsmønstre blandt unge med mere.
Kampagnen indeholder også konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man som voksen kan tage en forebyggende og støttende dialog med sit barn eller en ung i ens nærvær.
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Et trygt og godt digitalt børne- og unge liv
Digitaliseringsministeriet har i samarbejde med en række alliancepartnere udarbejdet en guide med fem tommelfingerregler for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv.
Guiden er en samling af allerede eksisterende anbefalinger til forældre om deres børns og teenageres digitale liv fra forskellige afsendere.
Hensigten er, at den enkelte familie kan bruge materialet til at skabe tryggere rammer om børn og unges digitale liv.
Arkivfoto: Colourbox.dk
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024
Tak for besøget – og for god dialog
Temadag om konflikter og svære situationer
BFA, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration, inviterer til temadagen ’Når bølgerne går højt’ med fokus på at imødekomme konflikter og håndtere svære situationer bedre.
Med temadagen får deltagerne mulighed for at fordybe sig i det svære, der kan opstå i arbejdet.
Emner vil blandt andet være:
- Hvad betyder det for sikkerhed og sundhed, når bølgerne går for højt?
- Hvordan er konflikter, vold og chikane uden for arbejdstid omfattet af arbejdsmiljølovgivningen?
- Er I godt klædt på, når bølgerne går højt?
- Etiske dilemmaer, når bølgerne går højt – identificering og håndtering
På dagen er der desuden workshops.
Det foregår den 27. oktober 2025 i Nyborg.
Læs mere om pris, program og tilmelding
Tilmeldingsfrist er 25. august 2025.
Seneste nyheder
11. juni 2024
Kom til temamøde om bedre psykisk arbejdsmiljø
6. juni 2024