Ikke-kategoriseret

H.M. Dronningen deltager på skoleledernes årsmøde, hvor hele 2.800 ledere i skolen fra hele landet vil være samlet. Her vil Dronningen i sin egenskab af formand for Mary Fonden tale om betydningen af trygge børnefællesskaber og fondens arbejde.

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, udtaler:

Fri for Mobberi, Skolestyrken og LæseLeg

Mary Fondens vision er netop at bidrage til et samfund, hvor alle oplever at høre til. Fonden bidrager løbende med ny viden og udvikler og udbreder projekter og initiativer, der blandt andet skal forebygge og afhjælpe mobning og ensomhed og styrke trivsel blandt børn og unge.

Det gælder Fri for Mobberi, hvor Mary Fonden sammen med Red Barnet arbejder for at skabe trygge børnefællesskaber og forebygge mobning. Programmet er til fagpersonale, som arbejder med børn i alderen 0-9 år.

Sammen med Børns Vilkår og Red Barnet står Mary Fonden også bag Skolestyrken, som er en helskoleindsats, der sammen med skolens ledelse og fagpersonale sætter fælles retning for den enkelte skoles trivselsarbejde og bidrager med at håndtere konkrete mobbesager.

Også LæseLeg, som er et pædagogisk redskab til at arbejde med børns sprog og ordforråd i vuggestuer, dagpleje, børnehaver og indskoling, er et eksempel på Mary Fondens arbejde for at forebygge og afhjælpe social isolation og fremme trygge børnefællesskaber. LæseLeg sker i samarbejde med VIA University College og Bibliotekernes Sprog- og Læsespor.

Vi sætter retning – skolen i bevægelse

På årsmødet åbner vi blandt andet den vigtige debat om, hvorvidt fællesskabets skole er under pres – og hvad den individorienterede tendens i samfundet betyder for ledelse i praksis.

Under overskriften Vi sætter retning – skolen i bevægelse har vi fokus på de tendenser og vinde, der blæser ind over skolen og hvilken betydning, det har for ledelsen.

Til at belyse det taler foruden Dronningen en lang række foredragsholdere på årsmødet.

Læs det fulde program

H.M. Dronningens tale på årsmødet foregår fredag den 30. oktober 2026 kl. 9.10.
Dronningen vil også besøge årsmødets udstilling, hvor blandt andre Skolestyrken vil være repræsenteret.

Pressedeltagelse

Deltagelse for pressen kræver tilmelding/akkreditering senest mandag den 26. oktober kl. 10.00. Kontakt kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org eller telefon: 2221 9892.

Foto: Mary Fonden / Steen Brogaard

Alle skal kunne være trygge i skolen. Det gælder både elever og medarbejdere, understreger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, efter en ny undersøgelse af vold og udadreagerende adfærd i grundskolen.

”Der er en udfordring, som vi skal tage alvorligt. Børn skal være trygge ved at gå i skole, og medarbejdere skal være trygge ved at gå på arbejde. Voldsomme episoder har konsekvenser for både dem, der bliver ramt, og fællesskabet omkring dem”, siger hun.

Undersøgelsen, som Epinion og Als Research har gennemført for Undervisningsministeriet, bekræfter samtidig et billede, som Skolelederforeningen kender.

Vi skal forstå, hvad der ligger bag

Undersøgelsens definition af fysisk vold omfatter blandt andet slag, spark, skub, bid og spyt. Den undersøger også trusler, chikane og skade på ting og inventar. Dermed indgår både impulsive handlinger og handlinger med en intention om at skade.

”Undersøgelsen viser, at det ofte er udadreagerende adfærd, der eskalerer. Det kan være leg, sport eller drillerier, som udvikler sig til voldsomme episoder. Det er i den sammenhæng, vi også skal forstå undersøgelsens brug af ordet vold. Vi skal passe på med at fremstille skolerne som voldsfælder. Det hjælper os ikke med at forstå udfordringerne eller finde de rigtige løsninger”, siger Dorte Andreas.

Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen placerer de største udfordringer blandt de yngste elever.

”Undersøgelsen understøtter ikke et billede af, at problemerne især handler om store elever i udskolingen eller elever med indvandrerbaggrund. Derfor mener jeg heller ikke, at svaret kun er at kunne smide elever ud af folkeskolen. Vi skal rette opmærksomheden mod indskolingen og det forebyggende arbejde – også før børnene begynder i skole. Allerede for fire år påpegede vi vigtigheden af at sætte ind de første 1000 dage af barnets liv og at styrke familieindsatsen. Det er ikke en opgave, vi kan klare i skolen alene”, siger hun.

Kompetencer og ledelse tæt på

Erfarne lærere med stærke pædagogiske og relationelle kompetencer er et fællestræk i klasser uden vold og udadreagerende adfærd, viser undersøgelsen. Både lærere og ledere peger på flere voksne i undervisningen som en vigtig hjælp, og lederne fremhæver desuden behovet for et mere praksisnært PPR.

For Dorte Andreas understreger det behovet for at styrke medarbejdernes muligheder for at forebygge og håndtere de svære situationer.

”Vi skal investere i kompetenceudvikling og give plads til, at medarbejderne kan lære af hinandens erfaringer. Samtidig kræver det ledelse tæt på, så lærere og pædagoger får sparring og støtte til at finde løsninger. Flere voksne og et praksisnært PPR kan gøre en forskel, fordi hjælpen kommer tættere på børnene og hverdagen i klassen”, siger hun.

Ofte er det få elever, der står bag episoderne. Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem flere episoder og klasser, hvor elever modtager støtte ud over de almindelige pædagogiske rammer.

”Det understreger, at vi ikke kan inkludere flere børn med støttebehov, uden at ressourcerne følger med. Medarbejderne skal have tid, kompetencer og hjælp til at støtte børnene”, siger Dorte Andreas.

Læs rapporten: Vold og udadreagerende adfærd i grundskolen

Modelfoto: Klaus Holsting

DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

AI er allerede en del af elevernes skolearbejde. Derfor skal vi ikke bilde os ind, at et forbud løser udfordringen. Vi skal give skolerne klare nationale rammer, sikre løsninger og kompetencer til at lære eleverne at bruge AI klogt.

Har vi et problem eller en opgave?

Det spørgsmål bør stå centralt, når undervisningsministeren kommer med de længe ventede retningslinjer for brugen af AI i folkeskolen.

For hvis vi først og fremmest betragter AI som et problem, bliver forbud hurtigt den oplagte løsning. I New York har man eksempelvis indført et etårigt forbud mod elevers brug af generativ AI til og med 8. klassetrin.

Så har vi måske fjernet det synlige problem. Men vi har ikke løst opgaven.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår giver et godt billede af, hvad vores opgave består af. Otte ud af ti elever i 6. klasse og mere end ni ud af ti i 9. klasse har brugt AI-chatbots. Mange bruger dem med et ønske om at lære. Alligevel savner de vejledning og klare rammer.

Eleverne siger også i undersøgelsen, at de oplever, at reglerne kan være forskellige fra lærer til lærer, og de har svært ved at trække grænsen mellem hjælp og snyd. Flere frygter, at brugen af AI svækker deres læring. Samtidig kan teknologien udfordre tilliden mellem elever og lærere, fremgår det af undersøgelsen.

Det er vanvittigt vigtigt, at vi forstår, at det er skolens opgave at lære eleverne at håndtere så stort og vildt et værktøj. De skal lære, hvornår AI kan hjælpe dem med at blive klogere, og hvornår teknologien overtager det arbejde, de selv skal gøre. De skal kunne vurdere svarene kritisk, opdage fejl og forstå, hvad der sker med deres data.

Skygge-AI

Lige nu breder skygge-AI sig. Det vil sige, at teknologien glider ind i skolen, uden at der nødvendigvis er taget ordentligt stilling til brugen, og uden at den fornødne it-sikkerhed altid er på plads. Eleverne bruger værktøjerne, mens skolerne mangler fælles rammer og sikre alternativer.

Derfor har vi brug for et gearskifte.

Der skal fastlægges en national kompetenceudviklingsindsats for lærere, pædagoger og skoleledelser, så brugen af AI bygger på faglige og didaktiske kompetencer. Samtidig skal kommunerne sikre lovlige og gennemprøvede AI-løsninger, så skoler og elever er på sikker grund.

I sidste uge satte PISA-resultaterne elevernes faglighed øverst på dagsordenen. Det gør det kun mere nødvendigt, at skolen forholder sig aktivt til AI. For teknologien kan både styrke og svække elevernes læring. Det afhænger af, hvordan den bliver brugt.

Derfor skal vi hverken sætte AI i frigear eller bakgear. Vi skal tage opgaven på os.

Foto: Jacob Nielsen

Hele 432 lokalbestyrelsesmedlemmer fra 82 af Skolelederforeningens lokale bestyrelser har de seneste dage været samlet til Årets Bestyrelsesdag.

Årets Bestyrelsesdag er blevet afholdt fire steder i landet – i Fredericia, Viborg, Ishøj og Værløse – og i år har temaet været ’Vilkår for god ledelse og lederliv i balance’.

”Vi er meget tilfredse med, at vi som ledergruppe har fået skrevet ind i OK26, at de kommunale ledere er vigtige i forhold til at kunne udvikle og understøtte de kommunale opgaver og den kommunale velfærd. Vi er også meget tilfredse med, at der skal etableres en indsats, der sætter fokus på at understøtte god ledelse og et bæredygtigt lederliv,” sagde Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, på Årets Bestyrelsesdag.

Den kommende indsats skal skabe grundlag for lokale dialoger om god ledelse og forventninger til ledelse, ledertrivsel og et lederliv i balance.

Hvad er et godt lederliv for dig?

Hvad skal der til for at skabe et lederliv i balance?  Det vil Skolelederforeningen gerne blive klogere på sammen med medlemmerne. Derfor har foreningen netop lanceret et sæt dialogkort ’Lederliv i balance’, der skal understøtte refleksion og samtale om det gode lederliv.

Sættet består af 20 kort, der skal inspirere til vigtige samtaler om, hvordan vi skaber gode og bæredygtige rammer for lederlivet. Kortene lægger blandt andet op til drøftelser af:

• Hvad kan den enkelte leder selv handle på?
• Hvad kan ledelsesteamet løfte i fællesskab?
• Hvad kræver organisatoriske eller strukturelle ændringer?

Mening, relationer og nødvendige prioriteringer

På Årets Bestyrelsesdag satte Rikke Høgsted, psykolog, stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi,  perspektiv på dagens tema om vilkår for god ledelse og lederliv i balance.

Hun førte bestyrelsesmedlemmerne gennem en række temaer, der har betydning for et bæredygtigt lederliv – blandt andet mening, værdier og integritet, fællesskab og relationer som beskyttende faktorer samt kompleksitet, roller og den gode standard.

Også forventningskriser, moralsk stress og nødvendige prioriteringer var på dagsordenen – og dermed noget af det, der kan følge med en kompleks ledelsesopgave.

Er du interesseret i at høre mere om dialogkortene, kan du kontakte Skolelederforeningen på skolelederne@skolelederne.org eller telefon: 7025 1008.

BRØDTEKST BLOK

BRØDTEKST BLOK

Dorte Andreas efterlyser, at skolerne snart får del i de fem milliarder kroner, som politikerne har lovet børneområdet, så vi kan styrke elevernes faglighed og skabe bedre rammer for undervisningen.

– Det faglige fald er alvorligt. På skolerne har vi brug for rammer og vilkår, der giver plads til god undervisning. Vi har ikke brug for mere resultatstyring – den vej har ikke løst udfordringerne.

PISA peger samtidig på udfordringer med blandt andet fremmøde, nysgerrighed og vedholdenhed i læringen samt digitale forstyrrelser.

Det faglige dyk ses også internationalt. Samtidig er der noget vigtigt at bygge videre på: Flertallet af danske elever oplever fortsat trivsel og tilhørsforhold i skolen.

– Nu handler det om at give folkeskolen de ressourcer og rammer, der skal til for at løfte fagligheden.

Tidlig forebyggelse kræver, at skolerne har handlemuliger, stærke faglige kompetencer og adgang til den rette støtte, når de første tegn på mistrivsel eller stigende fravær viser sig.
Sådan lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas som kommentar til den rapport, VIVE i dag har udgivet. Rapporten skal skabe et solidt videns grundlag om langvarigt bekymrende skolefravær og give anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken. Og den peger blandt andet på betydningen af en koordineret indsats omkring barnet.

Rapporten viser samtidig, at elever med langvarigt bekymrende fravær i mindre grad oplever at høre til i klassefællesskabet, og VIVE fremhæver skolens fællesskab som en vigtig forebyggende ramme.
”Børn skal opleve, at de hører til, at nogen regner med dem, og at de bliver savnet, når de ikke er der. Det er en vigtig del af den gode skole og af forebyggelsen. Men når først et barn ikke kommer i skole, bliver det langt sværere at styrke den tilknytning. Derfor er det så vigtigt, at vi både investerer i den tidlige forebyggelse og sikrer, at der hurtigt kan sættes ind, når et barn begynder at glide væk fra skolen”, siger Dorte Andreas.

For Skolelederforeningen er rapporten derfor endnu et argument for politiske initiativer, der styrker skolernes muligheder for at forebygge og handle tidligt – samtidig med at skole, hjem, PPR og kommune står sammen om ansvaret.

Find rapporten på Undervisningsministeriets hjemmeside

Modelfoto: Klaus Holsting

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Folkeskolen er et dejligt sted at være – der er nemlig atmosfære.

En omskrivning af Shubiduas Danmarks-sang, som jeg synes passer godt.

For i folkeskolen er der liv. Der er nysgerrighed. Det er her fællesskaber opstår, venskaber udvikler sig, og der er voksne, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge.

Om få dage fyldes skolegårde og klasselokaler igen. Et nyt skoleår begynder, og med det følger også diskussionerne om, hvad folkeskolen skal kunne, og hvordan vi gør den endnu bedre.

Jeg tror, at vi alle sammen har en forventning om, at vores børn lærer noget, når de går i skole. At de bliver dygtigere og får kundskaber og færdigheder, som giver dem muligheder senere i livet.

Vores nye undervisningsminister Magnus Heunicke siger, at fagligheden er nummer ét for ham. Han taler ligefrem om en faglighedskrise, og det vil han gøre noget ved.

Det er godt og vigtigt. Fagligheden skal styrkes. Men hvis det kommende skoleår skal være året, hvor vi for alvor løfter fagligheden, bliver vi nødt til også at tale om alt det, der får fagligheden til at vokse.

Vi kommer ikke udenom, at forældrene spiller en betydelig rolle. Det er deres børn, og et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er vejen til at lykkes, men der er gennem årerne sket et skred i de gensidige forventninger, og det skal vi tage fat i. Ligesom vi er nødt til at kigge bredere på de samfundstendenser, børn og unge vokser op i. På mistrivsel, fravær, individualisering, præstationspres, hastighed og ulighed.

Jeg oplever med andre ord, at der er behov for en samtale om nogle af de grundlæggende værdier, som folkeskolen hviler på. På alle de balancer, som ikke kan sættes på formel, men som har stor betydning for, om folkeskolen lykkes med sin opgave.

Vi skal styrke fagligheden, men vi skal også styrke dannelsen. Vi skal skabe plads til den enkelte elev, men vi skal samtidig holde fast i fællesskabet.

Vi skal møde børn med forståelse, men også med forventninger. Vi skal både hjælpe og stille krav.

Vi kan altså godt skrue op for dansk og matematik og give ekstra timer til dem, der har det sværest, og dem der mangler faglige udfordringer. Det er både nødvendigt og rigtigt. Men hvis vi ikke samtidig har blik for de rammer, relationer og fællesskaber, som læringen skal finde sted i, risikerer vi at ramme ved siden af.

Derfor tror jeg ikke, at vi styrker fagligheden ved udelukkende at sætte fokus på faglighed.

I Skolelederforeningen har vi udarbejdet ti teser om folkeskolen, der udspringer af folkeskolens formål og af den virkelighed, som hver dag udspiller sig på landets skoler. De rummer ikke hele sandheden, men sætter ord på nogle af de spændinger, der er i folkeskolen.

For mig er svaret ikke enten faglighed eller fællesskab.

Det er netop i det forpligtende fællesskab, at fagligheden får de bedste betingelser for at vokse.

Og det er også vejen til at holde fast i, at folkeskolen er et dejligt sted at være.

Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 3. august 2026.

Se Skolelederforeningens 10 teser

Foto: Jacob Nielsen

Teser er traditionelt et greb til at sætte tanker i bevægelse. De forenkler, skærper og inviterer til modspil. De rummer ikke hele sandheden, men gør det muligt at begynde et sted.

Det er også tanken bag Skolelederforeningens ti teser om folkeskolen.

“Jeg er ikke ude på at reducere folkeskolen til ti sætninger. Den er selvfølgelig meget mere end det. Det, vi har forsøgt med teserne, er at sætte ord på nogle af de grundlæggende værdier og dilemmaer, som folkeskolen bygger på, som afsæt for en samtale”, siger formand Dorte Andreas.

Balancer og forstyrrelser

Teserne kredser om spørgsmål, der præger hverdagen på alle skoler: Hvad vil det sige at lykkes i folkeskolen? Hvad skylder vi hinanden i et fællesskab? Hvordan balancerer vi trivsel og modstandskraft? Og hvilken rolle spiller skolen i et samfund, hvor forventningerne til den hele tiden vokser?

Nogle af teserne peger på værdier, der let bliver usynlige i den daglige drift. Andre udfordrer aktuelle tendenser eller sætter spørgsmålstegn ved nogle af de forventninger, der i dag rettes mod folkeskolen.

Fælles for dem er, at de ikke forsøger at give enkle svar.

“Folkeskolen har rigtig mange opgaver. Vi har både fokus på at styrke dannelse og styrke faglighed. Vi vil både give plads til den enkelte og holde fast i fællesskabet. Teserne er en måde at beskrive alt det på, der skal balancere i skolen, og så må de også gerne forstyrre lidt. Jeg håber, at de får nogle til at stoppe op. Man må gerne undre sig”, siger Dorte Andreas.

Brug dem

Formanden vil selv bruge teserne aktivt.

“Jeg tager dem med til de nye politikere på Christiansborg og til vores samarbejdspartnere med et ønske om at tage nogle andre samtaler om folkeskolen, end vi plejer”, siger Dorte Andreas.

Ambitionen er, at de bliver bragt i spil mange flere steder.

Dorte Andreas peger for eksempel på, at teserne også kan bruges som afsæt for drøftelser i personalegrupper, skolebestyrelser og ledernetværk og i mødet med nye forældre.

“Det vigtigste er ikke, om man er enig i alle ti. Det vigtigste er, at de bliver brugt. At de sætter gang i samtaler om, hvad folkeskolen er til for, og hvad vi hver især skal bidrage med”, siger hun.

Læs mere om de 10 teser

BFA Velfærd og Offentlig administration har lanceret kampagnen Rum til at lede.

Kampagnen sætter fokus på ledertrivsel og på, hvordan ledere kan skabe rum til at lykkes med deres ledelsesopgave.

Til det er der udarbejdet forskellige værktøjer til:

• Få et fælles sprog for lederes trivsel hos jer
• Styrke din dialog med din nærmeste leder
• Skærpe ledergruppens samarbejde
• Skabe en samlet plan for ledertrivsel

Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed om ledertrivsel og inspirere til at tage BFAs værktøjerne i brug.

Som en del af kampagnen lanceres også nye film der giver en introduktion til værktøjer og skal gøre det nemmere at komme i gang.

Find værktøjerne