Læs Dorte Andreas leder i grundskoletillægget i Politiken: En ny samtale om folkeskolen
Leder af: Dorte Andreas
Foto: Hung Tien Vu
Når jeg er rundt på landets folkeskoler, møder jeg glade børn og engagerede skoleledere, lærere og pædagoger. Jeg ser nye læringsformer, projektforløb, hvor fagligheden får liv, og fællesskaber, der inkluderer flere. Jeg møder medarbejdere, der dagligt får en kompleks skolehverdag til at hænge sammen med både faglighed og varme. Det er et billede, der står i skarp kontrast til det, man ofte læser i aviserne.
I medierne handler fortællingen ofte om vold, uro, magtanvendelser og børn, der mangler opdragelse. Det er en vigtig debat, men den tegner et unuanceret billede. Sandheden er hverken et glansbillede eller en kampplads – men en folkeskole, der hver dag balancerer mellem store ambitioner og stigende kompleksitet.
Derfor har vi brug for en ny samtale om folkeskolen. En samtale, der ikke starter med fejl og mangler, men med en erkendelse af, hvor vigtig folkeskolen er for vores samfund. Samtalen skal afspejle virkeligheden. Den skal handle om både de mange muligheder, der er i skolen, og om de udfordringer, vi ser.
For ligesom vi har en folkeskole, hvor størstedelen af eleverne trives og lærer, så har vi også en folkeskole, der bliver udfordret af en række faktorer. Vi oplever et stigende antal elever, som har brug for støtte, og hvor de eksisterende rammer ganske enkelt ikke slår til. Et faktum er, at et stigende antal elever har særlige behov. Hvis udviklingen fortsætter, vil op mod 10% af eleverne i folkeskolen have behov for et specialpædagogisk tilbud i 2030. Den udvikling skal vi vende.
Vi har et samfund, der har udviklet sig i en retning, hvor autoriteter har mindre betydning og individets ret til gengæld har fået en fremtrædende plads. Det ser vi også i folkeskolen.
Vi hører et stigende antal lærere, der oplever, at omfanget at voldsomme episoder er taget til. Vi har en lovgivning og regler, der betyder, at ledere og lærere bruger rigtig meget tid på dokumentation og visitation og mindre tid på ledelse tæt på eleverne, relationer og nærvær.
Vi har fået opbygget en præstationskultur, hvor elever bliver målt og vejet og de faglige resultater er de mest afgørende.
I sidste ende står vi med en folkeskole, hvor image og arbejdsvilkår gør det svært både at tiltrække og holde på de dygtige medarbejdere og ledere.
Vi må ikke lukke øjnene for de problemstillinger, men ej heller reducere folkeskolens udfordringer til et spørgsmål om eleverne er uartige, om lærerne bliver chikaneret, og hvor målet er at få ro i klasselokalet.
Ad den vej, tror jeg ikke, at vi løser de udfordringer, som vi står overfor. Vi skal finde en anden vej, hvis folkeskolen skal være en skole for flere, og en skole som ikke kun uddanner, men også danner de kommende generationer til demokratiske borgere som et værn mod de trusler, der er i verden.
Det er som om, vi har glemt folkeskolens rolle. I stigende omfang møder vi børn og forældre, der er mere optaget af, hvad de har ret til og krav på, end hvad de er forpligtede til. Folkeskolen er ikke en servicestation. Den er – og skal være – det stærkeste forpligtende fællesskab, vi har. Et fællesskab, hvor børn møder hinanden på tværs af sociale skel, og hvor vi som samfund investerer i både læring og dannelse. Det er i folkeskolens fællesskab, børn lærer at være en del af noget større end dem selv. Det er her demokratiet formes i praksis. Og det er der, den nye samtale skal begynde.
Vi skal tage udgangspunkt både i de udfordringer skolen står i og i de gode måder, der bliver drevet skole på mange steder i landet. Og vi skal undersøge nye løsninger, der kan styrke fællesskabet og gavne både den enkelte og samfundet.
Vi skal turde tale om både det, der kan lovgives om, og det der kræver en kulturændring i skolerne og i hjemmene, og det der kræver penge. Der skal være plads til både pædagogik, vilkår og regler, og der skal være blik for den diversitet, der er blandt vores børn og unge.
Folkeskolen er det sted, hvor vi kan samles. Men kun hvis vi vil det. Der er sat flere initiativer i gange, men lad os komme ud i alle hjørner.
Skolelederne har og vil investere hjerteblod i folkeskolen, men vi kan ikke lykkes med folkeskolen alene. Derfor inviterer jeg alle til at være med i den nye samtale, hvor der er plads til nuancerne. En samtale om, hvordan vi hver især og sammen kan bidrage, og hvordan vi styrker fællesskabet i folkeskolen.
Bliv en del af den nye samtale
Hvordan ser du fællesskabets kraft i folkeskolen?
Vi indsamler erfaringer, betragtninger, holdninger og løsninger.
Giv dit bidrag her
Lederen er bragt i Politikens Grundskoletillæg den 30. oktober 2025.
Velkommen til Uddannelseslederne
Skolelederforeningen vokser. Foreningen Uddannelseslederne bliver fremover lagt sammen med Skolelederforeningen. Det var en af de beslutninger, som Skolelederforeningens repræsentantskab vedtog til mødet den 29. oktober 2025.
Uddannelseslederne har hidtil været en selvstændig fagforening for ledere på FGU, erhvervsskoler, ungdomsskoler, oplysningsforbund, daghøjskoler og sprogcentre, men fremover bliver den en del af fællesskabet i Skolelederforeningen. Det blev besluttet på repræsentantskabsmødet den 29. oktober 2025.
Der har i en årrække været et tæt samarbejde mellem Uddannelseslederne og Skolelederforeningen, som nu bliver formaliseret i løbet af 2026. Uddannelseslederne tæller i dag under 200 medlemmer fordelt på deres områder. Fremadrettet vil medlemmer have mulighed for at etablere deres egen faglige klubber i Skolelederforeningen. Dette vil foreningerne arbejde med i starten af 2026.
Vælgfri betegnelse
På samme repræsentantskabsmøde blev det besluttet, at de valgte i Skolelederforeningens lokalforeninger og hovedforeningen selv må bestemme hvilke betegnelser, de vil bruge. Det betyder, at man fremadrettet kan kalde sig formand, forkvinde eller forperson efter eget ønske.
Opstillingsfrist til hovedbestyrelsen
Derimod blev et forslag om at ændre fristen for, hvornår kandidater til valg til hovedbestyrelsen skal melde sig, nedstemt. Forslaget gik på, at kandidater skulle melde sig senest 10 dage før repræsentantskabsmødet, men det var der ikke flertal for, og derfor vil man til fremtidige valg kunne melde sig som kandidat helt frem til dagen for repræsentantskabsmøde.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Ny hovedbestyrelse i Skolelederforeningen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december 2025.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i København den 29. oktober 2025 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være hele 11 kandidater til de seks pladser, og valget faldt på tre medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og tre nye ansigter.
De valgte er i alfabetisk rækkefølge:
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune
- Hanne Garval, Faglig leder på Frydenhøjskolen i Hvidovre Kommune (nyvalgt)
- Helle Wendt Nielsen, Pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej i Frederiksberg Kommune (nyvalgt)
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i Københavns Kommune
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune
- Morten Winther Bothe, Afdelingsleder i gruppeordning på Engholmskolen, afd. Kongevejsskolen i Allerød Kommune (nyvalgt)
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Trine Hjortebjærg Mortensen, Odsherred Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, Frederiksberg Kommune, og Marianne Kipker, Ringkøbing-Skjern Kommune. Som revisorsuppleant blev Michael Jacobsen, Sønderborg Kommune, valgt.
Formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen var ikke på valg. De blev valgt til formandsposterne i 2024 for en treårig periode.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2025.
Læs mere om kandidaterne til hovedbestyrelsen
Foto: Lars Horn/Baghuset
Vi skal stå vagt om skolens værdier
På repræsentantskabsmødet fortalte formand Dorte Andreas i sin mundtlige beretning, hvordan hun oplever, at debatten om folkeskolen er kørt af sporet og har handlet for meget om ”ro og orden” fremfor pædagogik og fællesskab.
Hun slog fast, at skolen er samfundets demokratiske værn, og at skolelederne skal stå vagt om dens værdier, børnesyn og sammenhængskraft. Og hun påpegede de økonomiske udfordringer, mange skoler stadig står i.
Fremadrettet vil foreningen samle kræfterne om tre mærkesager: en ny samtale om folkeskolens fællesskab, en skole der kan mere for flere, og en klar retning for digitalisering og kunstig intelligens.
Desuden bliver bæredygtigt lederliv et centralt tema frem mod OK26, med fokus på mindre styring, mere ledelsesrum og bedre balance mellem opgaver og tid.
Læs den skriftlige beretning for 2025
Administration stjæler skoleledernes arbejdstid
Ny international undersøgelse viser, at 8 ud af 10 skoleledere i folkeskolen hver uge bruger tid på administrative opgaver og møder. Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, mener, at ledelsesressourcerne skal bruges klogere.
Når skoleledere går på arbejde, er det ofte mails, møder, budgetter og registreringer, der fylder meget af dagen. Den nye internationale undersøgelse TALIS 2024 viser, at 82 % af skolelederne i folkeskolen ugentligt eller oftere bruger tid på administrative opgaver og møder, og at for meget administrativt arbejde topper listen over, hvad der stresser dem mest i jobbet.
Det er bekymrende tal, lyder det fra formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.
”Det er vigtigt, at vi som skoleledere har tid til faglig ledelse og ikke drukner i bureaukrati. Folkeskolen står midt i komplekse opgaver med inklusion, trivsel og samarbejde med forældre. Det kræver ledelsesmæssig nærhed, ikke flere Excel-ark”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Ifølge TALIS 2024 oplever næsten seks ud af ti skoleledere stress i nogen eller høj grad, og Danmark skiller sig ud ved, at lederne bruger mere tid på administration end deres nordiske kolleger.
”Når administrationen fylder så meget, risikerer vi, at det bliver på bekostning af den faglige ledelse og det pædagogiske samspil mellem ledelse og medarbejdere. Og det er ikke der, vi skal hen,” siger Dorte Andreas.
Tallene er som sådan ikke overraskende læsning for formanden. For Skolelederundersøgelsen, der hvert andet år tager pulsen på Skolelederforeningens medlemmers vilkår, viste det samme billede i 2023, og blandt andet at forældrene er blevet mere krævende, forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet.
“Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn,” siger Dorte Andreas.
TALIS 2024 gemmer dog også på positive nyheder. Undersøgelsen viser nemlig, at skolelederne trods alt trives og har høj arbejdsglæde, og oplever, at de har reel indflydelse på beslutningerne på deres skole.
Læs undersøgelsen: TALIS 2024
Modelfoto: Klaus Holsting
Om TALIS 2024
- TALIS står for Teaching and Learning International Survey og gennemføres af OECD.
- Undersøgelsen belyser læreres og skolelederes arbejdsvilkår, ledelses- og undervisningspraksis samt professionelle udvikling.
- Cirka 2.500 lærere og skoleledere fra den danske grundskole har deltaget i den seneste runde.
- Formålet er at give indsigt i styrker og udfordringer i skolesystemet og skabe et grundlag for udvikling af politik og praksis.
Årsmøde 2025 er udsolgt
Tusind tak for den store interesse og alle jeres tilmeldinger!
Vi glæder os til at byde skoleledelser fra hele landet velkommen i Bella Center Copenhagen den 30. og 31. oktober – to dage fyldt med inspiration, faglighed og fællesskab.
Billetsalget er lukket
Interessen for årsmødet er så stor, at vi ikke har flere billetter til årsmødet tilbage.
Da årsmødet er helt udsolgt, er det desværre heller ikke muligt at få billet ved indgangen, når årsmødet åbner.
Er du i tvivl, om du har billet?
Så kontakt os gerne på telefon 70 25 10 08.
Få overblikket over programmet med vores app
Du kan allerede nu dykke ned i programmet i vores app SKL Årsmøde, som findes i App Store og Google Play. Eller find programmet her
Et opgør med skolefravær kræver nærvær og ikke papirarbejde
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN
Når flere og flere børn og unge ikke kommer i skole, er det ikke fordi, de ikke vil, men fordi de ikke kan.
De svigter ikke undervisningspligten, det er samfundet, der ikke lever op til sit løfte om en skole, hvor alle kan være elever og lære.
Det skal vi tage dybt alvorligt. Og gøre noget ved.
I en ny dokumentar følger DR en række familier med børn, der har en længerevarende historisk med ufrivilligt skolefravær bag sig.
Hver historie er unik, hvilket vidner om, hvor kompleks det også er.
”Der findes ikke én løsning, men vi er nødt til at gøre noget, for vi har en forpligtelse til at skabe læringsmiljøer, hvor børn kan være elever. Hvor de trives, udvikler sig og føler sig som en del af fællesskabet. Det er os som voksne – i skole, hjem, kommune og politik – der skal handle. Og i skolen har vi brug for bedre muligheder til at handle.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Mange skoler arbejder allerede med indsatser målrettet denne gruppe børn.
Men som dokumentaren viser, går der alt ofte alt for lang tid, før der bliver aktiveret hjælp, når et barn viser tegn på ufrivilligt skolefravær.
Det betyder ikke, at vi som fagfolk ikke ser behovet og ikke gerne vil hjælpe.
”Jeg oplever, at skolerne gør hvad de kan, men vi har et system, der er bygget op med en hel masse procedurer og regler, vi skal opfylde, før vi kan sætte en i gang en indsats, der kræver særlig støtte.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
I den tid, der går, mens systemet arbejder med alt papirarbejdet, får børnene det kun endnu værre, og nogle ender i psykiatrien.
Vejen tilbage bliver meget lang.
”Vi skal derhen, hvor skolefravær ikke skal behandles i psykiatrien. Det skal forebygges i skolen og i samarbejdet med hjemmet. Lærere, pædagoger og ledere skal kunne møde børn og familier med overskud, tillid og faglighed, og de skal have adgang til specialistviden.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Det kræver, at vi får skabt og investerer i de rette rammer: Tid, specialviden og samarbejde tæt på barnet og klassen.
Grundlæggende handler skolefravær om manglende skoletilhør.
Det er børn, der ikke kan honorere de rammer, som skolen tilbyder dem.
Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke må stille krav, men vi skal stille passende krav, og vi skal have fokus på at skabe fællesskaber, hvor alle føler sig som en del af skolen.
Det kræver fleksible læringsmiljøer, stærke fagprofessionelle teams og mulighed for at trække på specialpædagogisk viden direkte i klassen.
Når vi arbejder med skoletilhør, arbejder vi med relationer, tryghed og meningsfuldhed, og samarbejdet med forældre er helt afgørende for at lykkes med at forebygge ufrivilligt skolefravær.
Vi har brug for, at forældre ser skolen som en samarbejdspartner og ikke som en modspiller.
Vi ser forskellige ting, når barnet er hjemme, og når det er elev i skolen, og vi skal møde hinanden med åbenhed og respekt. Ikke peger fingre, men lytte, samarbejde og tage fælles ansvar.
Med andre ord begynder forebyggelsen med at styrke relationerne mellem skolen, eleverne og hjemmet.
”Vi skal væk fra centrale visitationer og henvisninger og styrke de nære fællesskaber, og det er nødvendigt at prioritere ressourcer og struktur, så lærere og pædagoger har mulighed for at lykkes i mødet med alle elever.”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Gode intentioner er ikke nok. Alt det her står og falder med, om der er politisk velvillighed til at investere og give ledelsesmæssig frihed til – og mulighed for at handle. Det her handler også om penge.
Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at flere børn og unge oplever ufrivilligt skolefravær.
En national handleplan for skolefravær, som er på vej, kan blive et vigtigt skridt, men kun hvis den følges af handling og prioritering.
Vi har ikke brug for flere rapporter eller symbolske udmeldinger. Vi har brug for rammer, ressourcer og frihed til at handle tæt på børnene. Først dér kan vi for alvor sikre, at alle børn får en skole, de kan høre til i.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 22. september 2025
Foto: Lars Horn/Baghuset
Invitation til kommunalvalg 2025-webinar om folkeskolen
LINK TIL WEBINAR 21. OKTOBER KL. 17-18 – Deltag på TEAMS
Problemer med at logge på webinaret?: Kontakt Malene Lieberknecht på telefon 22 21 98 92.
Kære kandidat til kommunalvalget
I Skolelederforeningen sætter vi X ved en stærk folkeskole – og vil gerne dele med dig, hvordan vi lokalt bedst kan udvikle og værne om skolen.
Med stor faglighed og erfaring fra hverdagen stiller vi vores viden til rådighed og går gerne i dialog med jer som lokale politikere. Men vi deltager ikke i valgkampen.
På webinaret, som afholdes to gange, giver vores formand, Dorte Andreas, og næstformand, Kristian Dissing Olesen, en aktuel analyse af folkeskolens situation:
- Hvad rører sig lige nu?
- Hvordan kan vi løse folkeskolens udfordringer?
- Hvad skal der til for at skabe den bedste trivsel, udvikling og læring lokalt?
Der bliver god tid til spørgsmål og dialog om de skolerelaterede emner, der er vigtige for dig.
Vi håber, du vil deltage – og ser frem til en drøftelse af, hvordan man som lokalpolitikere og skoleledere dygtigst samarbejder om at skabe den bedste skole for eleverne og deres forældre.
Tidspunkt: onsdag den 1. oktober kl. 16-17 (AFHOLDT) og tirsdag den 21. oktober kl. 17-18 (AFHOLDT)
Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Link til webinaret findes på dagen her på hjemmesiden.
Derfor skal prøvetrykket ned i folkeskolen
Eleverne fortjener, at vi nytænker prøver i folkeskolen. Vi må ikke kun vurdere elevernes udbytte af folkeskoletiden ved udelukkende at måle på øjebliksbilleder, skriver Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen.
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN
Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er vi gået fra otte afgangsprøver til i alt seks afsluttende afgangsprøver i det skoleår, som lige er gået i gang.
Der er nedsat en ekspertgruppe, der blandt andet skal se på, hvordan prøvetrykket i folkeskolen kan justeres yderligere, og hvordan prøverne kan videreudvikles.
Det er et skridt i den rigtige retning, at der skal justeres yderligere. Men et andet spørgsmål er bestemt også, hvad formålet med prøverne egentlig er?
”I Skolelederforeningen mener vi, at antallet af afgangsprøver skal længere ned. Desuden mener vi, at der skal ses på, hvordan vi kan udvikle nye evalueringsformer.“
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Vores holdning er, at det er fornuftigt, at der stadig eksisterer en form for afgangsprøve i de to grundfagligheder dansk og matematik. Og, at der generelt skal være en god og grundig evaluering af elevernes udbytte af deres 10 års skolegang indenfor de øvrige forskellige fag, de har været igennem.
Men prøvetrykket skal ned.
Det handler ikke om, at eleverne ikke kan klare at vise, hvad de kan. Det tror vi nemlig godt, de kan.
Det er naturligvis også vigtigt for os som folkeskole at måle og vurdere effekt af 10 års skolegang.
Måling kun med øjebliksbilleder er ikke løsningen
Det giver bare ikke meget mening kun at vurdere den enkelte elevs udbytte gennem en række i øvrigt ret forskellige eksamensformer – ved udelukkende at måle et øjebliksbillede.
”I Danmark har vi desværre fået skruet os selv ind i en fortælling om, at det er gennem mange afgangsprøver og et stort prøvetryk, at vi måler om folkeskolen og eleverne “dur til noget”.
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Det er en skam.
Engang imellem er det vigtigt at skubbe vanerne lidt til side, hvis man vil forbedre og udvikle sig.
Derfor kan det også være relevant at se på, hvordan andre nordiske lande gør.
I Sverige er der ingen afgangsprøver, i Norge er der to og i Finland slet ingen. Fælles for vores nabolande er dog, at de evaluerer og måler udbyttet gennem andre former for løbende evaluering. Eksempelvis skal eleverne i Finland opnå karakteren bestået i alle afsluttende kernefag, som vurderes af elevens egne klasse- eller faglærere.
Vi har brug for mere ambitiøse evalueringsformer
Hvis vi vil være ambitiøse på elevernes vegne, må vi tænke anderledes om prøver.
I dag er det vel til sammenligning de færreste, der vil hævde, at man kan vurdere en person på en 30 minutters jobsamtale.
Tværtimod spiller en masse nervøsitet ofte ind og det fulde billede af kandidaten står sjældent klart efter sådan en optræden.
Netop derfor udfører mange virksomheder test, interviews, for-besøg, og jobansøgere får lov at fremlægge forberedte case-opgaver og lignende. Derudover kommer ofte en prøvetid og et forløb, hvor den nyansatte får lov til at udfolde sine evner i et mere naturligt flow.
På den måde får arbejdspladsen et meget mere klart billede af personens kompetencer.
På samme måde er det på tide, at vi begynder at tænke mere ambitiøst, når vi skal vurdere, hvad vores elever har fået af udbytte i løbet af deres skoletid. Det lyder ærlig talt lidt uambitiøst at afslutte 10 års skolegang udelukkende baseret på et ganske kort øjebliksbillede.
Den afsluttende evaluering skal give eleverne indsigt
Afslutningen af folkeskolen er først og fremmest en anerkendelse og fejring af 10 års skolegang.
Derfor er det uheldigt, at elever i dag kan dumpe folkeskolen.
”Formålet med den afsluttende evaluering i folkeskolen må være at give eleverne indsigt i deres egne faglige styrker og styrke deres tillid til egne evner.“
— Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
Vi er ikke i tvivl om at ekspertgruppen er ambitiøse, at de lytter, og at de nok skal komme med gode anbefalinger.
Det spændende bliver, om politikerne tør handle på dem, og om de reelt giver skolerne mulighed for at arbejde med nye ambitiøse evalueringsformer.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 5. september 2025
Foto: Thomas Dohn
På vej: Skolebørnsundersøgelsen 2026
I efteråret 2025 inviterer Syddansk Universitet et tilfældigt udvalg af skoler til at deltage i Skolebørnsundersøgelsen, som gennemføres hvert fjerde år blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.
I over 40 år har danske skoleelever bidraget til en af verdens største spørgeskemaundersøgelser af børns sundhed og trivsel.
Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children – et WHO samarbejdsprojekt, som nu omfatter 450 forskere i 51 lande.
Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge.
Undersøgelsen giver unik viden om børns liv – både i Danmark og internationalt.
Dataundersøgelsen bruges af forskere, myndigheder og beslutningstagere til at forstå og følge udviklingen i børns sundhed – og til at handle, hvor behovet er størst. Senest indgik resultaterne i Trivselskommissionens rapport om børns trivsel.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Åben nu: Novo Nordisk Fondens efteruddannelsespulje til lærere
Forlænget ansøgningsfrist: 30. oktober 2025
Novo Nordisk Fonden har igen åbnet en efteruddannelsespulje for lærere, der underviser i naturvidenskab og matematik i grundskolen og gymnasiet.
Puljen giver mulighed for at vælge praksisnære kurser, der passer til ens behov, samt tid til fordybelse.
Lærere kan søge om støtte til at deltage i selvvalgte, korte efteruddannelseskurser i relation til deres fagområde.
Kurserne har til formål at skabe faglig eller fagdidaktisk inspiration, og kursisterne introduceres for konkrete værktøjer og undervisningsressourcer.
Puljen giver herudover den enkelte lærer mulighed for i en ellers travl hverdag at fordybe sig, sparre med kolleger og videreudvikle egne undervisningsforløb.
Ansøgningsfrist: Puljen har deadline for ansøgninger den 23. oktober 2025. Kurserne, der kan søges om støtte til, afholdes i skoleåret 2026/2027. Opdateret 23. oktober 2025: Ansøgningsfristen er forlænget til 30. oktober 2025.
Arkivfoto: Klaus Holsting
