Ledelse tæt på er nøglen til elevernes læring og trivsel
DEBATINDLÆG af Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Vi forventer alle, at vores børn møder dygtige lærere og pædagoger, at de oplever en tryg skolehverdag og får undervisning af høj kvalitet.
Derfor skal vi lige nu træffe et afgørende valg. Vil vi have skoleledelser, som er administratorer, eller vil vi have skoleledelser, som reelt har råderum til at gøre en forskel for elever, lærere og forældre?
For god skole med høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Høj kvalitet kræver en stærk faglig ledelse, der sikrer, at undervisningen fungerer, at lærere og pædagoger får den nødvendige støtte, og at eleverne trives fagligt og socialt.
”En god skole med høj kvalitet forudsætter med andre ord, at ledelsen er tæt på kerneopgaven. Det indebærer en ledelse, som er synlig i klasseværelset, i skolegården og blandt lærere, pædagoger, elever og forældre. En ledelse, som har mulighed for at handle, når der er begyndende problemer, og som sikrer, at skolen udvikler sig i den rigtige retning.”
Men i dag bliver skoleledelsen pålagt opgaver, der intet har med faglig ledelse at gøre. Vi bruges til brandslukning og til at håndtere bureaukratiske krav og til at navigere i et hav af projekter og opgaver.
Vi ser konsekvenserne, når skoleledelsen ikke har mulighed for at være tæt på kerneopgaven. Mindre tid til faglig sparring. Mindre tid til elevernes trivsel og læring. Mindre tid til at sikre, at skolen rent faktisk leverer den forventede kvalitet.
Derfor er valget indlysende. Vi skal naturligvis give skoleledelsen mulighed for at være tæt på kerneopgaven.
Skoleledelsen træder gerne et skridt frem
Folketinget har meldt ud, at Christiansborg nu træder et skridt tilbage i styringen af skolerne.
Det hilser vi i Skolelederforeningen velkomment.
Når vi som skoleledere træder det nødvendige skridt frem, kræver det, at kommunerne tør og vil give os reelle handlemuligheder – og det kræver et stop for den konstante opgaveglidning, som stjæler al vores tid til at lede.
”Skoleledelse handler ikke om at være administrator for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, har rammende sagt: “Den faglige ledelse bliver i afgørende grad det kompas, vi styrer efter.”
Men et kompas virker kun, hvis der er rum til at bruge det, og man kender retningen.
Hvis hver beslutning mødes med kontrol, hvis økonomistyringen detailregulerer enhver prioritering, og hvis ledelsesrummet indsnævres af en ekstrem tilsynskultur, så er det umuligt for os som ledere at tage ansvar for skolens udvikling.
Frisættelse er også at sætte en ny retning
Vi står i en tid, hvor der tales meget om frisættelse af velfærden.
”Men frisættelse betyder ikke blot at fjerne regler – det betyder også at sætte en ny retning. Den retning skal være tydelig: Vi skal som ledere i skolen have et reelt mandat til at prioritere de opgaver, der giver mening.”
Vi skal selvfølgelig arbejde tæt sammen med kommunerne om at udvikle skolen, for god skole laver vi sammen, men det handler om samarbejde og tillid – ikke om styring.
Giv skoleledelsen en reel mulighed for at lykkes
Skoleledelse er afgørende for, at de politiske ambitioner om en stærkere folkeskole bliver til virkelighed.
Når vi får ledelsesrum til at tage ansvar, får vi også skoler, hvor kvalitet, trivsel og læring er i fokus.
Kommunerne må følge trop – med tillid, klare rammer og reelle muligheder for at lede. Og politikerne på Christiansborg må give kommunerne det økonomiske råderum, der skal til for at lykkes.
”Skoleledelse handler ikke om at være administratorer for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Tiden for styring er forbi. Nu skal vi lede skolerne for elevernes skyld.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 3. april.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyt om bekendtgørelser
Bekendtgørelsen om juniormesterlære er nu på plads
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om juniormesterlære
- Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
- Der er foretaget ændringer i forhold til udkastet, som var sendt i høring. For eksempel kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvor sent i 9. klasse elever i juniormesterlæreordningen har krav på at kunne overgå til den almindelige undervisning med henblik på at afslutte 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i det pågældende skoleår.
- På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside findes en række nye spørgsmål og svar vedr. placering af undervisningen i juniormesterlære.
Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen er blevet moderniseret
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, der nu er blevet moderniseret
- Hensynet til elever, der er negativt påvirket af forseelsen, er skrevet frem.
- Skolelederen opnår større fleksibilitet med mulighed for at udelukke en elev mere end to gange om året.
- De væsentligste ændringer finder man i § 3, 4, 6, 7, 10, 13 og 18.
Modelfoto: Klaus Holsting
Grundlovsfesten: Nyt læringsforløb om grundloven
GRUNDLOVSFESTEN og Forstå lancerer nyt materiale om grundloven.
Det nye, gratis grundforløb til mellemtrinnet går i dybden med, hvad grundloven betyder for elever i dag. Forløbet spiller sammen med de eksisterende aktiviteter, der støtter lærerne med konkrete redskaber til at inddrage eleverne i at medbestemme over skolens grundlovsfest.
Undervisningsmaterialet fokuserer på at inddrage eleverne, skabe ejerskab, kærlighed og engagement omkring demokratiet og grundloven, og distribueres frit i samarbejde med Forstå. Med forskellige øvelser, der sætter gang i elevernes egne refleksioner, lærer de om grundlovsdag og får indsigt i, hvordan vores demokrati er blevet opbygget, og hvorfor det er så vigtigt at værne om det.
Det nye forløb er tilgængeligt på www.forstå.dk/grundlovsfesten. Grundforløbet om grundloven er en tilføjelse til de eksisterende aktiviteter, som inddrager eleverne i planlægningen og afholdelsen af skolens grundlovsfest. Aktiviterne er poetry slam, kagebagning, oppyntning, quizzer, dans og sang.
GRUNDLOVSFESTEN er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.
Er pædagogikken blevet for slatten?
Det mener børne- og undervisningsministeren. Mattias Tesfaye (S) udtaler til Berlingske, at han ønsker, at det skal skrives ind i Folkeskoleloven, at læreren må gribe fysisk ind, hvis en elev er uregerlig og uden for rækkevidde af andre pædagogiske greb. I Skolelederforeningen ser vi anderledes på det.
Det siger formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen:
Vi mener, der er behov for klarere regler – men de kan ikke stå alene.
Når vi efterlyser klare regler for fysisk guidning, handler det naturligvis ikke om at give lærere “lov til at tage fat” – men om at sikre, at man trygt og fagligt kan hjælpe et barn, der har mistet fodfæstet – uden at ende i en juridisk gråzone.
I en årrække har undervisere og ledelse måtte leve med rådet om under ingen omstændigheder at røre børn. Det gælder sådan set både den venlige hånd på skulderen – og den hånd, som lige så venligt anviser en elev eller hjælper eleven ud af en slåskamp.
Når lille Arthur mærker sin lærers venlige arm om skulderen, i en sammenhæng hvor han har klaret opgaven godt, er det en god ting. Det styrker relationen.
Den samme varme arm kan lige så venligt men bestemt hjælpe Arthur ud af en træls situation, han har skabt for sig selv eller andre.
Som vi har sagt til Skolemonitor:
“Det er jo ikke noget nyt, at man som lærer, pædagog eller leder er lidt retsløse på det her område. Der er et velbegrundet behov for at sætte nogle rammer i lovgivningen nu. Det kunne for eksempel være i form af et provisorisk lovindgreb. Hvorfor ikke indføre begrebet fysisk guidning og lave en solnedgangsklausul, hvor man så drøfter det igen, når den udløber.”
Det er en nødvendig juridisk præcisering – ikke et pædagogisk skift.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har forklaret det enkelt:
“Fysisk guidning handler fx om at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder, at støtte et barn fysisk ud af en konflikt – eller trøste et barn, der har brug for nærhed. Det bør ikke registreres som magtanvendelse, men anerkendes som det, det er: En pædagogisk og omsorgsfuld handling”.
Og det er naturligvis altid de professionelle, der skal gå forrest i at undgå konflikter og arbejde pædagogisk for at skabe trygge fællesskaber og gode relationer til eleverne. Derfor er det afgørende, at fysisk guidning kun bruges i nødsituationer og hvor man ved, at det vil kunne afhjælpe barnet/eleven i situationen.
Vi er enige med med både DLF og Skole og Forældre: Vi har brug for tydeligere regler, som lærere og ledere kan navigere i – og som forældre kan have tillid til.
Men det er jo ikke gjort med en ændring i loven. Som både vi og Skole og Forældre har udtalt, så kræver det kompetenceudvikling i konflikthåndtering og genoprettende praksis, ressourcer til forebyggelse og pædagogiske.
Modelfoto: Klaus Holsting.
Pulje til afprøvning af skolemadsordninger
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) har netop offentliggjort en pulje til afprøvning af skolemadsordninger som led i den nationale forsøgsordning for skolemad.
I forsøget skal skoler afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen.
Et orienteringsbrev er sendt til alle landets kommuner og folkeskoler.
Det er den kommunale forvaltning, der skal indsende en samlet tilmelding på vegne af interesserede folkeskoler i kommunen.
Kommunen skal ved tilmelding til forsøget sikre, at der er opbakning fra skoleledelsen (skoleleder og skolebestyrelse) på de tilmeldte folkeskoler, skriver UVM i orienteringsbrevet.
Webinar om skolemad
I den forbindelse inviterer KL og UVM til webinar den 28. marts kl. 13.30 -14.30.
Foto: Colourbox.dk
Nye fagplaner skal bidrage til en demokratisk og bæredygtig fremtid
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN, NIELS JØRGEN JENSEN, NÆSTFORMAND I DANMARKS LÆRERFORENING, OG DORTE LANGE, KONSULENT FOR UBU-PARTNERSKABERNE
I folkeskolen arbejder vi for at gøre kommende generationer klar til at møde fremtidens udfordringer.
Den fagfornyelse, der aktuelt er lagt op til i folkeskolen, giver i vores øjne bedre mulighed for at gøre det.
Fagenes formål bliver nemlig i højere grad ledestjerner for undervisningen end de hidtil kendte læringsmål.
Læringsmål beskriver allerede kendt viden, og som samfund har vi også brug for, at eleverne udvikler fantasi og lyst til at finde svar på fremtidens spørgsmål. Svar, som vi ikke selv har endnu.
”At ruste eleverne til fremtiden vil være et vigtigt element i alle fags formål på linje med at danne eleverne til demokratiske medborgere.”
Klimaforandringer, jordens ressourcer, biodiversitet og menneskers samspil med hinanden og naturen er spørgsmål, som kommende generationer skal kunne forholde sig til. Fagenes formål er ikke tjeklister.
Formålet beskriver det, som undervisningen skal lede hen imod, og som læreren tager i betragtning, når hun sammen med eleverne udvælger materiale, undervisningsmetoder osv.
Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvad samfundet ønsker af skolen.
Er det ’endnu en opgave’ at undervise med blik for fremtidens udfordringer, eller er det en naturlig del af samtalen med det omkringliggende samfund?
Samtalen skal ske på flere niveauer
Samtalen om hvad der er vigtigt i skolen, skal både foregå på skolerne, i kommuner og på nationalt niveau.
”Skolen har brug for samfundets opbakning til sit arbejde, med nogle klart formulerede forventninger i formålene, og samfundet har brug for, at lærere og skoleledere får tid og plads til at drøfte, hvordan det gøres bedst – uden detalje-styring.”
Der er gode muligheder for den samtale i fagfornyelsen, fordi det er bestemt, at fagplanerne skal udarbejdes i samarbejde med praksis.
Og der er mange spørgsmål, der skal drøftes, for at fagplanerne kan virke efter hensigten – allerede fra august 2027.
Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening arbejder sammen med forskere, NGO-er, tænketanke, lærere m.fl. i et partnerskab for UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling).
Fra arbejdet i det partnerskab og fra vores medlemmer ved vi, at der er mange spørgsmål til, hvordan man kan undervise, så bæredygtighed bliver noget, eleverne får mod og handlekraft til at klare.
Men vi ved også, at der er mange svar.
Der er allerede mange lærere og ledere i folkeskolen, der forsøger sig med at tilrettelægge skolens hverdag og undervisning, så det kan bidrage til, at eleverne opnår forståelse og viden, så de sammen kan indrette en bæredygtig fremtid.
Vigtigt at inddrage lærere og ledere
”I de kommende måneder bliver arbejdet i fagudvalgene tilrettelagt, og vi ser frem til en proces, hvor lærere og ledere kan bringe de mange spørgsmål – og svar – i spil.”
Hvordan kan vi gøre skolen klar til at arbejde efter fagplanerne 1. august 2027, sådan som det er planlagt?
Hvad kræver det af drøftelser på skolerne, og hvilken kompetenceudvikling har vi brug for, så lærerne er klar til at undervise praksisfagligt og til at tage fat om de svære emner vedrørende klodens fremtid?
Vi mener, det er vigtigt, at undervisningen i folkeskolen ikke belastes med mange konkrete mål, men omvendt kan vi ikke forestille os, at bæredygtighed ikke kommer til at fylde i fagplanerne.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan lærerne og ledere inddrages i arbejdet, og hvordan den rette kompetenceudvikling rammer skolen.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 20. marts 2025
Modelfoto: Klaus Holsting
Hvordan løfter vi elever der klarer sig dårligt i matematik?
TrygFondens Børneforskningscenter har samlet den nyeste forskningsbaserede viden om, hvad man kan gøre for at løfte de fagligt svageste elever i matematik.
Politisk er der stor bevågenhed på at løfte den elevgruppe, som er lavtpræsterende i matematik.
I et brief har TrygFondes Børneforskningscenter samlet den nyeste viden om, hvad man kan gøre for at løfte denne gruppe.
Hovedpointenerne er:
- Der er mange forskellige årsager til, at elever præsterer lavt i matematik.
- Derfor er der på alle klassetrin et stort potentiale i intensive tutorordninger og andre undervisningsformater, som gør det muligt at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.
- Intensive læringsforløb kan løfte fagligt svage elever i udskolingen – men om det lykkes, afhænger af det konkrete indhold og opfølgningen på kurset.
- Der er indikationer på, at det kan styrke elevernes matematiske kompetencer, hvis undervisningen fokuserer mere på talforståelse og talbaserede regnestrategier end brug af standardalgoritmer.
Modelfoto: Colourbox.dk
Ja tak – lad os sætte ind med tidlige indsatser
Trivselskommissionen er netop kommet med 35 anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge. I Skolelederforeningen har vi længe peget på, at en tidlig og rettidig indsats er afgørende - samt at vi skal forsøge at hjælpe børn og unge i de eksisterende fællesskaber. Vi peger også på, at et godt forældresamarbejde er vejen frem. Vi er glade for, at kommissionen har samme fokus.
“Børn og unge skal have den rette hjælp, så snart behovet opstår – også selv om barnet eller den unge ikke har en diagnose. På skolerne er det derfor vigtigt, at vi har mulighed for at sætte hurtigt ind, hvis et barn har det svært.”
Det siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
I Skolelederforeningen hilser vi de mange anbefalinger velkomne. Mange af dem læner sig op ad de anbefalinger, vi i foreningen selv er kommet med – fx at lette på prøvetrykket i folkeskolen.
Trivselskommissionen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske børn og unge kan få et bedre børne- og ungdomsliv.
Kommissionen, der består af en formand, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, og 10 medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel, peger netop på, at diagnoser ikke må betyde, at børn og unge får vanskeligere ved at få hjælp i de eksisterende fællesskaber.
Det er Dorte Andreas enig i:
”For at vi på skolerne kan sætte tidligt ind med hjælp, kræver det, at vi på skolerne har adgang til specialiseret viden. Det kan også ske ved at indføre en tidsbegrænsning på, hvor længe et barn må vente på hjælp fra PPR og socialforvaltning. Og det kræver både forhåndsinvesteringer og omprioriteringer.”
Dorte Andreas peger på, at nogle forældre i dag oplever, at en diagnose er adgangsbillet til at få hjælp til sit barn.
“Sådan må det ikke være, for vi risikerer dermed at sætte alt for sent ind, og at barnets problemer vokser sig større i ventetiden.”
Kontrakten med forældrene skal fornyes
Trivselskommissionens 35 anbefalinger er inddelt i 8 temaer og går på tværs af forskellige samfundsarenaer.
Et af temaerne er ’Forældreskab anno 2025’. Her peger kommissionen på, at der er tendenser i den moderne børneopdragelse, fx en overbeskyttende, overvågende og forhandlende opdragelse.
Samtidig kommer kommissionen med syv opfordringer til forældreskabet.
I Skolelederforeningen – og i skolen – er vi optaget at det gode forældresamarbejde, som er altafgørende for at sikre, at vores børn og unge trives bedst muligt.
Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen, siger:
”Alle forældre ønsker at gøre det bedste for deres børn. Vores måde at være forældre på ændrer sig på i takt med, at samfundet forandrer sig. I dag ser vi et større fokus på individualisering både i samfundet og i skolen. Vi ser også, at et fokus på sit eget barns trivsel i stigende grad sker på bekostning af fællesskabet i skolen.”
Fællesskab og trivsel
Kristian Dissing Olesen retter derfor opmærksomhed på, at kontrakten mellem hjem og skole trænger til at blive fornyet, så vi kan arbejde bedst muligt sammen om at skabe trivsel for eleverne.
“Vi skal have en fælles forståelse for, hvad der er skolens opgave og ansvar, og hvad der er forældrenes opgave og ansvar. Ligesom vi i samarbejde skal hjælpe eleverne til at trives i det fællesskab, som folkeskolen tilbyder. Fællesskabet i folkeskolen er vigtigt for, at vores børn og unge trives og lærer at begå sig i andre fællesskaber også senere i livet.”
I Skolelederforeningen ser vi frem til at debattere Trivselskommissionens anbefalinger og til det videre samarbejde – blandt andet med skolens parter i Sammen om skolen – med at sikre børn og unges trivsel.
Læs kommissionens anbefalinger på uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Det mener vi om forbud imod mobiltelefoner i skolen
”Vi er enige i, at mobiltelefonen ikke skal forstyrre i skolen og i undervisningen. Vi mener dog ikke, at der er behov for et forbud. Regeringen kom sidste år med en række gode anbefalinger, og langt de fleste skoler har allerede en politik på området, og det vil vi fortsat gerne diskutere med elever, forældre, skolebestyrelsen og skolens medarbejdere. Det er en del af vores demokrati, at vi drøfter det med hinanden og ikke beslutter alting ved lov”.
Om Trivselskommissionen
Kommissionen er nedsat af regeringen i august 2023. Opgaven er at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod.
Baggrunden er, at nyere undersøgelser har vist, at mistrivsel blandt børn og unge er en voksende udfordring.
Målgruppen for kommissionens arbejde er børn og unge mellem 0-25 år – og kommissionen har haft til opgave at se på tværs af arenaer i børn og unges liv fx skolen, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet.
Kommissionens medlemmer
- Rasmus Meyer (formand), forstander, Krogerup Højskole
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
- Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
- Simon Calmar Andersen, chef, TrygFondens Børneforskningscenter, professor, Aarhus Universitet
- Vibeke Jenny Koushede, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Problemer skal løses der, hvor de skabes, og med det samme
I Skolelederforeningen har vi identificeret tre områder, hvor der skal tages fat for at stoppe den stigende mistrivsel blandt børn og unge:
- Samfundet har et problem – bryd samfundstendenser, sæt ind inden skolen, styrk det fælles ansvar
- Fællesskabet er forudsætningen – tildel ressourcer og prioriter rammer, gør op med ’dem’ og ’os’, skab adgang til viden og sparring
- Alle børn og unge har behov – giv mulighed for hurtig handling, lad ikke diagnosen være løsningen, skab rammer, der fremmer trivsel og læring
Webinar: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterer til webinar, som giver information om initiativet ’Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik.
På webinaret får du information om initiativet ‘Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik’, som er en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram.
Hvordan organiserer vi en styrket indsats i folkeskolen for de mest udfordrede elever i dansk og matematik?
På webinaret vil STUK fortælle om rammerne for anvendelse af midlerne i initiativet, som går ud til alle almene folkeskoler, og styrelsens læringskonsulenter vil give inspiration til virksomme indsatser.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Målgruppen for webinaret er skoleledere og forvaltningsrepræsentanter på folkeskoleområdet.
Det foregår den 26. marts 2025 kl. 14-15.
Det er gratis at deltage.
Tilmeldingsfrist er tirsdag den 25. marts 2025 kl. 12.
Tilmelding kan foregå via dette link.
Modelfoto: Colourbox.dk
Uddannelsesreform: Ingen elever må blive sorteper
Med en ny politisk aftale bliver den kommunale 10. klasse ofret til fordel for den nye ungdomsuddannelse epx. Det ærgrer formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas, der nu er optaget af, hvilken betydning ændringerne for efterskoler kommer til at få for elever i folkeskolens ældste klasser.
Om fem år kan unge ikke længere vælge at tage en kommunal 10. klasse eller gå på hf, når de afslutter folkeskolen.
Til gengæld får de unge til den tid mulighed for at tage en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der skal hedde epx.
Det står fast efter, at regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti i går kunne præsentere en reform for ungdomsuddannelserne.
”Der er mange gode takter med reformen blandt andet et fokus på at sikre, at der også fremadrettet eksisterer ungdomsuddannelser til unge, der er bosat i ydre områder. Men det må ikke blive på bekostning af andre unge”
— siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Med reformen følger også, at snittet til det almene gymnasie stx og handelsgymnasiet hhx bliver hævet, mens man kan komme ind på epx med en bestået afgangseksamen fra 9. klasse.
“Målet med reformen er at åbne døre, men jeg kan være bekymret for, at det i stedet kommer til at lukke døre for nogen elever”, siger Dorte Andreas, der også har et særligt skarpt øje for de elever, der i dag profiterer af at tage 10. klasse.
“Det afgørende er nu, at det særlige som 10. klasse kunne for en gruppe elever, bliver videreført i en ny form”, siger Dorte Andreas.
10. klasse får fortsat lov at eksistere på efterskoler og frie fagskoler, men man kan ikke forbedre sit karaktergennemsnit med en 10. klasseeksamen. Der bliver også givet ekstra tilskud til efterskoler for lavindkomstfamilier.
“Jeg har et stort fokus på, hvad ændringerne kommer til at betyde for udskolingen på længere sigt”, siger Dorte Andreas.
På den korte bane ser hun frem til de kommende drøftelserne om prøver i folkeskolen, som hun også mener bliver afgørende for elevernes mulighed for at vælge vej i livet.
Modelfoto: Klaus Holsting
