Malene Lieberknecht

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har erklæret, at lærernes autoritet skal genoprettes

Hans bud er at give lærerne flere beføjelser – også muligheden for fysisk at tage fat i elever. Tanken er, at risikoen for en straf vil skabe ro i klasselokalerne.

Jeg er enig med ministeren i, at vi skal tale om ro, fællesskab og trivsel. Jeg er enig i, at skolen skal have en tydelig autoritet, og at forældrene skal bakke op om det.

Men jeg tror ikke på, at vi skal genoplive gamle forestillinger om, at disciplin og frygt er løsningen på skolens udfordringer. Lærerne skal opnå autoriteten på anden vis.

Autoritetstabet, som ministeren henviser til, er ikke enestående for folkeskolen. Vi ser det i sundhedsvæsnet, i politiet og sågar på fodboldbanen, hvor respekten for dommerne er under pres.

Det er en samfundstendens, at autoritet ikke længere tages for givet, men noget man skal gøre sig fortjent til.

Vi skal tage udgangspunkt i de børn, vi har her anno 2025.

De giver ikke automatisk skolen autoriteten tilbage, hvis lærerne får mere magt i hænderne. Det er ikke mangel på konsekvenser, der gør, at elever ikke følger lærerens anvisning. De børn, der havner der, hvor ministeren vil tillade magtanvendelse, er ofte elever, der er i et alarmberedskab, hvor de ikke lader sig skræmme af en sanktion.

I værste fald vil det enkelte barn opleve at blive udstillet foran kammeraterne. Det gavner i hvert fald ikke fællesskabet at erfare, at det er den måde, man løser konflikter på.

Der er brug for en anden analyse og nogle andre bud.

Vi skal sætte fokus på, hvorfor nogle oplever, at skolen er et svært sted at være.

Ligesom ministeren er jeg optaget af fællesskabet, og hvordan vi lærer eleverne at tilpasse sig fællesskabet, og vi skal som samfund se på, hvordan vi stiller krav.

Elever skal lære, at der bliver stillet krav til dem i skolen og de skal selvfølgelig respektere lærerne og hinanden, men vi er også nødt til at se på, hvordan vi indretter undervisningen, så den reelt kan rumme forskellighed.

Jeg anerkender, at lærere ofte står i urimelige situationer. Men vi kan ikke forfalde til en forestilling om, at fysisk magt er løsningen. Det er ikke sådan en skole, vi ønsker. Skolen skal i stedet styrke deres autoritet ved at skabe gode relationer og gensidig respekt.

Det er en samtale, der rækker langt ud over diskussionen om straf, og det er en meget nødvendig samtale, for en folkeskole baseret på frygt er ikke en folkeskole, der ruster børn til et demokratisk samfund.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 28. august 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset

Erhvervspraktik er nu obligatorisk, hvilket betyder, at alle unge skal i erhvervspraktik i 7., 8. eller 9. klasse.

Naturvidenskabernes Hus har – på vegne af en bred vifte af organisationer – udarbejdet en række materialer, der skal ruste virksomheder, skoler, kommuner og forældre til at give unge de bedst mulige oplevelser med erhvervspraktik.

Materialet består af:

• Film til virksomheder og forældre
• Guides til virksomheder, skoleledere og forældre
• Redigerbare skabeloner til praktikaftale, praktikplan og praktikopgave
• Vidensbank

En inspirationsguide særligt målrettet skoleledelsen findes her

I Skolelederforeningen har vi givet sparring på materialerne.

Produkterne er en del af 2025 Erhvervsuddannelsernes År.

Se det samlede materiale 

Kære medlemmer

Vi glæder os til Årsmøde 2025 i Bella Center Copenhagen og håber, at så mange af jer som muligt deltager.

Over 1.800 har allerede tilmeldt sig! Det foregår 30. og 31. oktober 2025. Læs om årsmødet

I år sætter vi fokus på det bæredygtige lederliv og teamsamarbejdet. Vi undersøger blandt andet, hvordan I i en travl skolehverdag kan sætte ledelsens trivsel på skemaet – og hvordan I kan styrke samarbejdet og støtte hinanden i ledelsesteamet.

Årsmødet er jeres – og det handler om jer. Derfor vil vi gerne se jer i aktion!

Send os et foto – gerne flere – af dit/jeres ledelsesteam, uanset om temaet er lille eller stort, som vi må vise på storskærmen i løbet af årsmødet. Vi glæder os til at se, hvordan lige præcis jeres team ser ud – og vise diversiteten i skolelederteams rundt omkring i landet.

Vi viser jeres foto på storskærmen under årsmødet.

Vi glæder os til at se jer – både på billederne og til årsmødet.

Tak for hjælpen.

Sundhedsstyrelsen har lanceret en ny forebyggelseskampagne målrettet forældre og fagpersoner.

Kampagnen skal give opdateret og lettilgængelig information om opioider – herunder stoffernes virkning, de sundhedsmæssige risici, forbrugsmønstre blandt unge med mere.

Kampagnen indeholder også konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man som voksen kan tage en forebyggende og støttende dialog med sit barn eller en ung i ens nærvær.

Læs mere

Digitaliseringsministeriet har i samarbejde med en række alliancepartnere udarbejdet en guide med fem tommelfingerregler for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv.

Guiden er en samling af allerede eksisterende anbefalinger til forældre om deres børns og teenageres digitale liv fra forskellige afsendere.

Hensigten er, at den enkelte familie kan bruge materialet til at skabe tryggere rammer om børn og unges digitale liv.

Find guiden

Arkivfoto: Colourbox.dk

Med temadagen får deltagerne mulighed for at fordybe sig i det svære, der kan opstå i arbejdet.

Emner vil blandt andet være:

• Hvad betyder det for sikkerhed og sundhed, når bølgerne går for højt?
• Hvordan er konflikter, vold og chikane uden for arbejdstid omfattet af arbejdsmiljølovgivningen?
• Er I godt klædt på, når bølgerne går højt?
• Etiske dilemmaer, når bølgerne går højt – identificering og håndtering

På dagen er der desuden workshops.

Det foregår den 27. oktober 2025 i Nyborg.

Læs mere om pris, program og tilmelding

Tilmeldingsfrist er 25. august 2025.

Lige her inden klokken ringer ud til sommerferie, vil vi gerne sende jer en varm hilsen.

Tak for det første halve år som formandskab og den gode start, vi har fået.

Det er simpelthen et privilegie at være formand og næstformand for jer og arbejde for jeres vilkår som skoleledere.

Så tak for det.

Og tak for alle de input, I er kommet med, når vi har været rundt for at besøge jer på skolerne.

Vi kommer rigtig gerne rundt.

Så hvis I har noget, I gerne vil drøfte med os eller vise os, så tag endelig fat i os, vi kommer rigtig gerne ud for at besøge jer.

Det går vi til årsmødet, og det gør vi også i forbindelse med til de kommende OK26-forhandlinger.

For der er altså rigeligt at tage fat på. Det ved vi.

Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fortsat fokuserer på ledertrivsel.

Det er også vigtigt for os at have fokus på fællesskabet. Med den verdensorden vi ser lige nu, de usikre tider, bliver det en af de ting, vi får brug for for at lykkes med opgaven.

Så med det, og med håb for vores fremtid i det hele taget, vi vil gerne ønske jer rigtig god sommer.

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Kunstig intelligens er flyttet ind i klasselokalet, ligesom kunstig intelligens har taget plads i børneværelset, i frikvartererne og i tankerne hos de unge.

Robotter hjælper med at skrive stile, løse ligninger og oversætte tekster i en fart, så læring kan tilpasses den enkelte. Den giver skolelederne nye muligheder for at spotte mistrivsel i fraværsdata og viser lærerne nye måder at tilrettelægge undervisningen, så de rammer elevernes niveau bedre.

Det er fantastisk. Men vi må ikke lade os begejstre over mulighederne uden også at forholde os til bagsiden af medaljen.

Kunstig intelligens kan også forvride virkeligheden. Som når elever præsenteres for AI-genererede billeder, der ser ægte ud, men aldrig har fundet sted. Når en chatbot giver opdigtede svar, der lyder troværdige. Når algoritmer på YouTube eller TikTok fører børn fra uskyldige videoer videre til ekstreme synspunkter, uden at de selv opdager det.

AI er ikke bare et redskab. Det er en kraft, der former børns syn på virkeligheden, relationer og dem selv, og når algoritmer bestemmer, hvad vi ser og tror, bliver teknologien politisk og dannelse bliver afgørende. Det handler om, hvordan vi bevarer et åbent og oplyst demokrati.

Derfor skal digital dannelse være lige så selvfølgeligt som at lære at læse og regne.

I dag er det ofte op til den enkelte lærer at finde plads til teknologiforståelse i et i forvejen presset skema. Det er ikke holdbart. Digital dannelse skal ikke være et sidespor. Det skal være en grundpille i skolen og et fælles ansvar.

Det er nødvendigt, at vi i Danmark ruster os til AI med samme alvor, som vi har til klima, cybersikkerhed og energiforsyning. Det kræver politisk vilje og investeringer. For vi kan ikke forvente, at lærere og ledere løser den opgave alene. Det kræver faglig opkvalificering, strategiske beslutninger og tydelige prioriteringer.

AI har kæmpe potentiale. Men uden kritisk tænkning, etisk kompas og demokratisk dannelse, bliver det hurtigt en blind styrke. Derfor skal vi tage digital dannelse alvorligt som den samfundsopgave, den er.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 12. juni 2025.

“Det er et godt signal, at regeringen og KL fortsat vil styrke folkeskolen”.

Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen Dorte Andreas.

Hun hæfter sig særligt ved, at investeringerne i faglokaler og ydre læringsrum, som blev lovet i Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, bliver fulgt op i den nye økonomiaftale.

Mere præcist følger 908 millioner kroner i 2026 til netop forbedringer af faglokaler, der er en del af den samlede investering på 2,6 milliarder kroner, som blev varslet i kvalitetsprogrammet.

Dorte Andreas henviser til, at mange skoleledere endnu ikke har set eller hørt om de midler, der blev afsat i år.

LÆS: Landevejsrøvere truer igen folkeskolen

Aftalen lægger desuden op til at fortsætte det tætte samarbejde om folkeskolen både nationalt og lokalt, og det bider Dorte Andreas også mærke i:

”Jeg er glad for at læse, at man lægger vægt på at fortsætte samarbejdet omkring folkeskolen både nationalt og lokalt.”

Men selvom der er gode takter, er økonomiaftalen ikke uden svagheder.

Det fremgår af aftalen, at regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om at styrke folkeskolens almentilbud. De vil årligt følge op på kommunernes udgifter til almenområdet og segregeret specialundervisning med det datagrundlag, der er etableret ved sidste års aftale, og er enige om at afsøge modeller for en udvidelse af datagrundlaget, som det hedder.

Det undrer Dorte Andreas, hvor midlerne til arbejdet bliver af, for der er mange udgifter forbundet med at løfte inklusionen og styrke det almene skoletilbud, påpeger hun:

“Aftalen om kvalitetsprogrammet var første step. Nu er vi gået over i anden halvleg. Det er positivt at læse, at politikerne signalerer, at der også i økonomiaftalen er opmærksomhed på inklusionsopgaven og et ønske om at styrke almenområdet. Den helt store udfordring er bare, at der ikke er sat penge af til arbejdet,” siger Dorte Andreas og tilføjer:

“Med kvalitetsprogrammet følger en masse forventninger, og det kræver, at vi helt ude på skolerne får de nødvendige midler, så vi kan indfri alt det, som forældre og elever er stillet i udsigt.”

Læs økonomiaftalen for 2026