Overblik over politik og indsatser
Her kan du læse om vores politiske arbejde og indsatser til gavn for skoleledere – både lokalt og nationalt. Du finder også alle vores materialer.
- Forside
- Politik og indsatser
- Overblik over politik og indsatser
Det arbejder vi for
I Skolelederforeningen arbejder vi politisk for at sikre vores medlemmer gode ledelsesvilkår. Vi stræber også mod at styrke hele folkeskolen og sikre en tryg skolegang, hvor børn og unge trives. I vores interessevaretagelse går disse tre mærkesager igen:
Folkeskolen skal frisættes
Vi ønsker mindre bureaukrati i folkeskolen. Topdown-styring og dokumentation skal skiftes ud med frihed til mere ledelse.
Vi skal løfte folkeskolen i flok
Vi arbejder for en tryg skolegang, hvor børn og unge trives. For at det skal lykkes må alle parter omkring folkeskolen løfte i flok.
Vilkår og kvalitet skal gå hånd i hånd
Vi arbejder for, at kravene til folkeskolen stemmer overens med resurserne. Vi viser retning for holdbare økonomiske rammer.
Indsatser
Her får du overblik over vores aktuelle indsatsområder. Vi indgår i flere samarbejder omkring folkeskolen, hvor vi er talerør for vores medlemmer. Du kan også se vores egne projekter til gavn for ledere i skolen.
Sammen om skolen
Vi indgår i Sammen om skolen, hvor politikere og parterne omkring folkeskolen i fællesskab udvikler løsninger. Læs også om Sammen om skolen lokalt.
Ord til Handling
Vi har udviklet Ord til Handling, som er netværk og praksisnær kompetenceudvikling for mellemledere i skolen. Her finder du redskaber til at danne netværk og gå fra ord til handling.
Mere ledelse - mindre styring
En af vores store mærkesager er frisættelse. Her finder du vores 40 forslag til afbureaukratisering og forbedring af folkeskolen.
Inkluderende fællesskaber
Her finder du de metoder og materialer, vi har udviklet til at skabe inkluderende fællesskaber i folkeskolen.
Rekruttering og fastholdelse
Vi bidrager med løsninger til den voksende udfordring med at rekruttere og fastholde ledere og medarbejdere i folkeskolen.
Ledelse-tæt-på
Vi arbejder for skoleledernes ønske om at komme tætte på medarbejdere og samarbejdet om elevernes læring. Her finder du vores dialogspil.
Vi forhandler skolelederes vilkår i OK-24
Vi indgår i OK-24 forhandlingerne om offentlige overenskomster. Vi gør os umage for at sikre vores medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår.
Vi arbejder med ledelse fra a-z
I Skolelederforeningen arbejder vi for at styrke ledere i folkeskolen på flere planer. Vi laver alt fra praksisorienteret kompetenceudvikling til deltagelse i større partnerskaber om offentlig ledelse.
Gode digitale vaner
Skærm eller ikke skærm i skolen? Debatten om børn og unges brug af skærme er højaktuel. Læs mere om Skolelederforeningens holdning og få vores råd til gode digitale vaner udviklet i samarbejde med Imran Rashid.
"Om der skal indføres et forbud mod skærme i skolen må være op til den enkelte skole"
– Dorte Andreas, formand Skolelederforeningen
Få svar på dine spørgsmål om vores politik og indsatser
Hvis du søger foreningens holdninger til et aktuelt emne, er du meget velkommen til at kontakte os for en udtalelse.
Vi laver løbende høringssvar på skoleområdet. Vi henviser til hjemmesiden hoeringsportalen.dk, hvor alle høringssvar kan søges frem.
Skolelederforeningen har stort fokus på den politiske interessevaretagelse, og det bærer frugt. Eksempler på politiske aftaler, hvor vi har haft vigtig indflydelse inden for den sidste årrække:
- I proces: Nye læreplaner og afskaffelse af Fælles Mål – læs mere under vores temaside om Sammen om Skolen
- Juni 2023: Enighed om seks principper for frisættelse af skolen
- April 2023: Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen
- December 2022: Sammen om skolen fortsætter i det nye regeringsgrundlag
- Oktober 2021: Bred aftale om nyt evaluerings-og bedømmelsesystem
Kontakt os
Har du spørgsmål til vores politiske arbejde og indsatser? Skriv eller ring til en medarbejder direkte – du kan også altid kontakte os på skolelederne@skolelederne.org og tlf. 7025 1008