Hvad skal vi mødes om til Årsmøde 2024?
Tak for jeres store opbakning til vores årsmøde, som vi netop har afholdt. Vi er allerede i gang med planlægningen af næste årsmøde – og vi har brug for din hjælp. Skriv til os med ideer til temaer for Årsmøde 2024.
Fællesskabet i og omkring folkeskolen var temaet for årsmødet i år. Året før havde vi fokus på frihedsdagsordenen.
Hvad skal vi folde ud, når vi ses til årsmøde næste gang?
Er der et særligt tema eller emne, som du og dine kollegaer brænder for at dykke længere ned i? Lige nu har du mulighed for at byde ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.
Skriv til os senest 5. januar 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.
Tak for din hjælp.
Formandskabet: Glædelig jul og tak for det gode fællesskab
Tak for jeres store indsats i årets løb - og tak for at prioritere fællesskabet i vores forening.
“Fællesskabet arbejder vi med lokalt og nationalt.
Og der er i den grad brug for fællesskabet. Vi oplever, at vilkårene som skoleleder udfordres. De er udfordret på økonomi, og de er udfordret på en enorm opgaveglidning fra andre instanser, hvor opgaver lander på skolelederens bord.
Det giver os problemer, når vi også gerne vil udvikle indholdet i folkeskolen. For det skal der være plads til. Der skal være ledelsesrum, men også tid til det”.
Det siger Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i denne videohilsen til alle landets skoleledere.
”Fællesskabet mærkede vi til årsmødet i november, hvor vi var flere end 2.100 skoleledere samlet. Det var fantastisk. Tusind tak for jeres deltagelse”
“Vi har brug for afbureaukratisering. Det mener vi, der i Sammen om Skolen lokalt vil være et godt afsæt i.
Vi har skoleudviklingssamtalerne, hvor vi sammen med forvaltningen kan kigge på, hvilke opgaver vi arbejder med, og hvad der er relevant for de skoler, vi er på.
Der skal færre opgaver på skolelederens bord for at opnå et kvalitetsløft af folkeskolen”.
Se hele julehilsenen i videoen ovenfor.
Nedgang i PISA: Pilen peger på Corona
Elevernes resultater i læsning og matematik er gået tilbage. En del af årsagen skal findes i pandemien, hvor skolegangen var helt usædvanlig, mener Claus Hjortdal.
Danske elevers resultater i læsning og matematik er gået tilbage, mens elevernes resultater i naturfag er på niveau med 2018.
Det viser PISA 2022, som undersøger 15-årige elevers kompetencer i dansk, matematik og naturfag, og som netop er blevet offentliggjort.
Ligesom i Danmark er elevernes resultater også gået tilbage i langt de fleste OECD-lande, viser undersøgelsen. Den er baseret på resultater målt i 81 lande verden over.
Pilen peger til dels på Corona, som havde stor indflydelse på elevernes skolegang og undervisningen fra 2020-2022, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
"Vi tager resultaterne meget alvorligt. Vi er samtidig bevidst om, at vi i 2022 grundet Corona var nødsaget til at drive skole på en helt usædvanlig måde. På skolerne havde vi blandt andet stort fokus på elevernes trivsel og på at få eleverne bragt sammen igen."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Set i forhold til de øvrige OECD-lande, som også har oplevet nedgang i resultaterne, ligger de danske elevers resultater stadig over OECD-gennemsnittet og på niveau med eller over de øvrige nordiske lande i både læsning, matematik og naturfag.
”Siden den særlige Corona-tid har vi på skolerne arbejdet ihærdigt på at højne elevernes faglighed og trivsel. Det arbejde fortsætter på skolerne. Samtidig arbejder vi i Sammen om Skolen, sammen med skolens øvrige parter, på at sikre en mere motiverende undervisning, så eleverne lærer og trives bedst muligt.”
Om PISA 2022
-
- PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag. PISA gennemføres af den internationale organisation OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).
- Undersøgelsen er blevet gennemført hvert tredje år siden år 2000, og Danmark har deltaget hver gang. PISA 2022 var oprindeligt PISA 2021 men blev udskudt et år på grund af Covid-pandemien.
- I Danmark er PISA 2022 gennemført af et konsortium bestående af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Danmarks Statistik med University College Lillebælt, VIA University College og Københavns Professionshøjskole som underleverandører.
- I Danmark deltog ca. 7.800 elever på 347 uddannelsesinstitutioner i PISA 2022.
- Kilde: www.uvm.dk
- Modelfoto: Klaus Holsting
Tak for god dialog om folkeskolen
Juniormesterlære, prøver og valgfag! Det er tre vigtige emner, som blev drøftet, da Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, mødtes med skoleledere fra Østjylland.
Hvordan får vi flere børn og unge til at lykkes i folkeskolen, så de både lærer og trives? Hvad gør antallet af prøver ved undervisningen og eleverne, og hvilke valgfag kan og skal udbydes til eleverne i udskolingen?
Skolelederforeningen inviterede i denne uge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at mødes med et hold skoleledere, som gav deres perspektiv og lagde op til drøftelse af netop disse emner.
Det kom der god dialog og refleksion ud af.
”Tak for et godt møde til både ministeren, som gav sig tid til at være nysgerrig og lyttende, og til panelet af skoleledere for deres gode indlæg og vigtige pointer”
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Claus Hjortdal deltog på mødet sammen med næstformand Dorte Andreas.
I alt ca. 25 skoleledere deltog i mødet.
I foreningen håber vi at invitere til lignende møder i fremtiden og til den fortsatte samtale om vigtige emner for folkeskolen.
Mødet blev holdt på Nørrevangsskolen i Randers, hvor skoleleder Martin Hyldgaard Larsen var vært.
Skolens parter: Flere elever skal kunne rummes i almenundervisningen – og det kræver investeringer
Hvis vi skal udvikle og forbedre folkeskolen, så flere børn og unge kan rummes i folkeskolens almene undervisning, er vi nødt til at se på måden, vi har indrettet skolen på. For vi er stadig ikke dygtige nok til at inkludere børn med særlige behov. Med 5 pejlemærker peger skolens parter og Danske Handicaporganisationer på, hvad der skal til.
I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen.
Sådan lyder opråbet fra folkeskolens centrale parter, der sammen med Danske Handicaporganisationer nu præsenterer 5 pejlemærker for fællesskabets folkeskole.
Pejlemærkerne peger på behovet for nytænkning både nationalt, kommunalt og lokalt og på investeringer i folkeskolen og det almene fællesskab.
”Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Dén skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
”En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder hvor man investerer i den inkluderende folkeskole. Her er et godt eksempel Gladsaxe, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Alle har brug for at høre til og falde inden for normen af et fællesskab, også i skolen. Netop fællesskabet er forudsætningen for og nøglen til, at flere elever vil kunne trives og rummes i almenundervisningen. For der er behov for, at vi står sammen om at finde de bedste løsninger. Samtidig skal skolens rammer og ressourcer prioriteres og matche den mangfoldige børnegruppe og understøtte fællesskabet”
siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
”Folkeskolen er afgørende for, at vi elever bliver dannede og livsduelige mennesker. Vi oplever, at for mange elever bliver tabt. Derfor skal skolen kunne rumme langt flere af os. Det gør vi ved at skabe en folkeskole, hvor endnu flere af os har mulighed for at indgå i de fællesskaber, som dannes i klasserne,” siger Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
”Hvis folkeskolen skal være mangfoldig og afspejle samfundet med al den diversitet, der er, så skal flere børn med særlige behov trives og udvikle sig fagligt og socialt på deres lokale skole. I dag mistrives alt for mange børn med særlige behov, fordi de ikke får den nødvendige støtte i skolen. Det går ud over børnene i klassen, forældrene, lærerne og skolen. Alle vil vinde på det, hvis vi investerer mere i god inklusion,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
”Vi skal have langt mere kvalitet ind i den almene undervisning og kigge helt grundlæggende på skolens rammer, hvis vi skal lykkes med at rumme flere børn. Med de ressourcer, der er i dag, så er den opgave umulig. Forældre oplever lange ventetider, mangel på støtte og viden hos de fagprofessionelle. De oplever at stå alene og kæmpe for deres barn. Det vil kræve en stor indsats at få skabt tillid og tryghed hos forældre til børn med særlige behov ift., at skolen kan lykkes med opgaven,” siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
”I folkeskolen skal alle børn og unge trives og være en del af fællesskabet. Det kræver, at vi skaber en skole, hvor rammerne er brede nok og ressourcerne tilstrækkelige til, at pædagoger og lærere i et stærkt samarbejde kan møde børnene og de unge i deres forskellige behov,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
”Der er en opgave med at tilrettelægge en hverdag for eleverne, så flere kan trives samt udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Lærere, pædagoger, skoleledere, chefer, elever og forældre skal sammen afklare, hvordan ressourcerne kan anvendes og skoledagen gennemføres med en anderledes didaktik. Jeg er optimistisk i forhold til en fremtidig fællesskabsfolkeskole med plads til flere forskellige elever og færre bindende prøver”, siger Michael Gravesen fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Repræsentantskabs-og formandsmøde med valg og fokus på fremtidens folkeskole
8. november 2023 var 116 formænd og repræsentanter for de lokale foreninger og faglige klubber samlet i Fredericia til repræsentantskabs- og formandsmøde.
Her kan du se højdepunkter fra dagen, der blandt andet bød på valg af seks hovedbestyrelsesmedlemmer, drøftelse af det nye folkeskoleudspil og fremtidens årsmøder samt oplæg om mening og belastning i arbejdslivet ved forsker Helle Hein.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Et nyt ansigt i hovedbestyrelsen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Fredericia den 8. november 2023 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være ni kandidater til de seks pladser, og valget faldt på fem medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og et nyt ansigt, nemlig Ditte Hasbeck Svendsen, der er viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune.
Kandidaterne, der blev valgt, er i alfabetisk rækkefølge:
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune
- Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole
- Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg
- Ditte Hasbeck Svendsen, viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune (specialskole)
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Ejby Skole i Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Stefan Dukan Gents, skoleleder på Susåskolen i Næstved Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne i Københavns Kommune, og Marianne Kipker, skoleleder på Lem Stationsskole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formandskabet var ikke på valg i år, og skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, der har siddet i hovedbestyrelsen i to perioder, genopstillede ikke.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2023.
Foto: Lars Horn – Baghuset
Stop snakken om strukturændringer
Sæt fokus på kvalitet frem for struktur. Sådan lyder opfordringen til kommunerne. En ny undersøgelse viser, at mange kommuner af økonomiske årsager har ændringer af skolestrukturen på dagsorden, men det giver mere uro end gevinster, mener Skolelederforeningen.
I hovedparten af alle landets kommuner er skolestrukturen blevet ændret. For knap 70 % vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Skolelederforeningen har foretaget blandt lokalafdelingsformænd/kvinder.
Alene i det seneste år har der i 2/3 dele af alle kommuner været snak om eller eksekveret en ændring i kommunens skolestruktur, og den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
”Bare det, at der bliver talt om at ændre på skolestrukturen, skaber uro. Det giver en usikkerhed både blandt personalet og forældrene, som begynder at kigge sig om efter alternative job og fri og privatskoler, og det gavner på ingen måde folkeskolen”
— siger Dorte Andreas
Der er brug for ro og tid
Undersøgelsen tyder også på, at der samlet set bliver færre ledere på skolerne. Ledelsesspændet er nogle steder 24, hvilket er højere end ledelseskommissionen i sin tid anbefalede. Ifølge Dorte Andreas falder besparelserne på ledelseskræfter meget dårligt i tråd med de takter, der er i regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen
– Mange af de forandringer og forbedringer, som regeringen lægger op til, fordrer langt mere ledelse, og det skal der være tid til. Skolelederne får brug for både ro og tid. Roen handler om, at politikerne ikke skal rasle med sparekrav, løbende åbne for budgettet og så skal de stoppe den vedvarende tale om strukturændringer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.09-29.09.2023
Den er sendt ud til 94 lokalformænd/kvinder. 82 har svaret.
Valg til hovedbestyrelsen 2023 - kend din kandidat
På dette års repræsentantskabsmøde den 8. november 2023 afholdes der valg til foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter med flere. Mød kandidaterne allerede nu.
Er du nysgerrig efter, hvem der stiller op til hovedbestyrelsen? Se med her og mød kandidaterne
Vi har spurgt, hvorfor de stiller op, hvad deres mærkesager er, og hvad de vil bidrage med i hovedbestyrelsen. Kandidaterne vises i alfabetisk rækkefølge.
De nuværende seks medlemmer af hovedbestyrelsen blev valgt på repræsentantskabsmødet i efteråret 2021 for en to-årig periode. Valgperioden udløber i år, og der skal derfor igen vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt suppleanter. Valget foregår på repræsentantsmødet d. 8. november i Fredericia.
Se hele programmet for Årsmøde 2023
Find alt om årsmødet i vores app
I vores app SKLmøde2023 har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2023.
Med appen har du programmet for dagene lige ved hånden. Du kan også finde informationer om transport, hoteller, udstilling, frokost og festmiddag. Derudover vil der være et oversigtskort over hallen i Fredericia.
Appen bliver løbende opdateret med nyttig viden. Undervejs vil der dukke nyheder op i appen, ligesom du vil blive orienteret, hvis der skulle komme ændringer i programmet.
Du kan naturligvis også se hele programmet for årsmødet her.
Vi glæder os til at se dig til årsmøde den 9. og 10. november.
Hent SKLmøde2023 her
Du kan hente SKLmøde2023 helt gratis i både App Store og Google Play.
Downloader du appen til din Ipad, skal du være opmærksom på, at du skal søge efter iPhone-apps og ikke iPad-apps.
Læs mere om Årsmøde 2023 på vores temaside.
