Ikke-kategoriseret

Årets PLC-konference foregår i henholdsvis København og Horsens.

Det pædagogiske læringscenter skal understøtte skoleudvikling. Aktuelt skal alle skoler i de kommende år implementere Folkeskolens Kvalitetsprogram, herunder bl.a. fagfornyelsen.

Hvordan kan PLC understøtte denne opgave i praksis? Det sætter konferencen fokus på.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger, Danmarks Lærerforening samt Danmarks It- og Medievejlederforening.

Der vil på dagen være workshops og oplæg.

Målgruppen er vejledere, ressourcepersoner, skoleledelser og forvaltningsrepræsentanter.

I København foregår konferencen 27. februar 2025 Læs mere
I Horsens foregår konferencen 13. marts 2025 Læs mere

Bemærk, tilmeldingsfrist er 27. januar 2025.

Modelfoto: Klaus Holsting

Hvordan bliver mere ledelse og mindre detailstyring til bedre velfærd for borgerne?

Det er et meget centralt spørgsmål. Særligt nu, hvor den offentlige administrationspolitik er under forandring, og der er en voksende erkendelse af, at detaljeret regelstyring ikke er vejen til at skabe mere værdi for borgerne.

På Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg blev publikationen ’Reformer, handlerum, faglig ledelse – hvad skal der fokus på?’ i dag præsenteret.

I pjecen giver KL samt en lang række chefforeninger, faglige organisationer og deres lederforeningen – heriblandt Skolelederforeningen –  fælles anbefalinger om netop handlerum for faglig ledelse.

Læs pjecen, hvor Dorte Andreas også udtaler sig om faglig ledelse og evaluering i folkeskolen.

DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:

Hvert år ved denne tid tager medierne fat på den gamle traver: Må skoleeleverne holde ferie udenfor skolens etablerede elev-ferier? I år har debatten haft ekstra fylde.

Som skoleledere er det vores opgave at sikre, at børnene kommer i skole hver dag. Det skal ske i et samarbejde med forældrene.

Det er skolelederes job og bemyndigelse at sige ja eller nej til et ønske om fritagelse. Når det er sagt, er det naturligvis i sidste instans forældrene, som bestemmer over deres børn.

I Danmark har vi nemlig ikke skolepligt men undervisningspligt. Som der står i folkeskoleloven, skal skolen i et samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.

Og ligesom i så mange andre facetter af livet, er spørgsmålet om at holde fri udenfor de etablerede ferier ikke sort/hvidt, og jeg synes, det er vigtigt at få nuancerne med.

Faktisk oplever vi som skoleledere masser af tilfælde, hvor fritagelse næsten ligefrem kan give god mening.

Når det fx drejer sig om familier, som planlægger og gennemfører deres ene længere familierejse, måske over en måned eller flere, hvor de besøger fremmede og anderledes kulturer, kan det være fint at tage børnene ud af skolen.

Man lærer naturligvis en masse af sådan en unik livsrejse. I et samarbejde med klasselærerne er der medbragt skolebøger, og alt det man møder på sin tur inddrages i børnenes læring.

Det kan også være en mormor, der fejrer sin 80-års fødselsdag ved at invitere hele den store familie på en uges ferie udenfor skoleferien. Eller familier, hvor mor eller far har en form for sæsonarbejde, hvor den etablerede feriestruktur udfordres.

Man kan måske også gå så vidt at spørge, om det er problematisk at have en tilbagevendende tradition for en uges ferie udenfor skolernes faste ferier, hvis man ellers ALDRIG er syg eller fraværende?

I hvert enkelt tilfælde kan der være noget, som taler for. Der, hvor det bliver et problem, er, når undtagelsen bliver reglen, og meget fravær og mange ferier grundlæggende bliver prioriteret højere end fællesskabet.

De stærkeste og bedste fællesskaber er ofte der, hvor man rent faktisk har mere blik for andre end sig selv.

Som skoleledere oplever vi helt klart også, at mange forældre både har det perspektiv og er enige i den holdning. Det betyder, at vi på vores folkeskoler bredt set har et utroligt godt samarbejde med forældrene, og at vi oplever stor opbakning.

Begge dele fortjener forældrene også en stor ros for, men det er som om, at forståelsen for fællesskabet har fået en tendens til at blive glemt, når muligheden for en billig vinterferie dukker op. For de fleste af os kan der ske det, at vores ædle motiver og holdninger blive udfordret af virkeligheden og pengepungen.

Der er et stærkt samarbejde mellem skolerne og forældrene ligesom vores fællesskab i folkeskolen er stærkt.

Risikoen er, at man kan komme til at tage det stærke fællesskab for givet. Netop når man kommer til at tage et parforhold, et venskab eller som i dette tilfælde folkeskolens fællesskab for givet, kan det også risikere at blive alvorligt udfordret.

Når vi tænker os om, ved vi jo godt, at det ikke kun betyder noget for den, der træder kortvarigt ud af fællesskabet, men også for dem, der står tilbage.

Alle nuancerne omkring ferie-fritagelse, har vi som skoleledere kendt i mange år.

Det har vi haft fine samarbejder med forældre om, og det vil vi fortsat finde gode løsninger på. Men det er og bliver altså vigtigt, at det ikke tager overhånd. For det vil få betydning for vores stærke fællesskab i folkeskolen.

Derfor er det at vi siger: “Pas din skole” – men det vi mener, er i høj grad. Lad os nu passe godt på fællesskabet!

Debatindlægget er bragt i  Sjællandske Nyheder 10. januar 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset

I Skolelederforeningen er vi godt i gang med 2025 og ser frem til at være med til at udvikle folkeskolen til glæde for eleverne, skolens personale, forældrene og ledelsen.

Det nye formandskab, Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen, og hovedbestyrelsen har skudt det nye år i gang ved et bestyrelsesseminar.

Her blev strategien og bestyrelsens indsatsområder genbesøgt.

Vi fik også et billede af den lands- og lokalpolitiske situation ved bureauet Operate.

Godt nytår!

På billedet ses:
Bagerst fra venstre: Mogens Brag, Anders Fæster Nielsen, Ditte Hasbeck Svendsen, Malene Nyenstad, Claus Bredahl Sørensen og Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Forrest fra venstre: Lars Aaberg og Dorte Andreas (formand)

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:

Jeg ser frem til 2025, for jeg synes, det lader til at blive et år, der tegner godt.

Et år med muligheder og håb for folkeskolen. Og når det er sagt, så lukker jeg heller ikke øjnene for, at der også vil være udfordringer.

Lige inden jul sidste år vedtog et flertal på Christiansborg de ændringer i folkeskoleloven, der muliggør de 33 indsatser i kvalitetsprogrammet for folkeskolen, som blev lanceret i foråret.

De 33 indsatser giver muligheder for eller en frihed til at indrette vores skoler, så de i højere grad passer til de elever, der går på den enkelte skole. Blandt andet med mulighed for at afkorte skoledagen yderligere, og for at skabe en bedre balance mellem den praktiske og boglige undervisning.

Det er altså en mulighed for i højere grad at motivere eleverne, så trivslen stiger, en mulighed for at give personalet tid til fordybelse, så de får mere arbejdsglæde og en mulighed for, at lederne får større ledelsesrum og mere overskud til at lede skolen.

Men med mulighederne følger udfordringer. Her er ikke tale om en reform, men alligevel om en hel del indsatser, som ikke er realiseret natten over. Det kan blive en udfordring, hvis ikke tålmodighed og forståelsen af at ting tager tid følger med.

Lige så vigtig er forståelsen af, at forandringerne er afhængige af, at der i de enkelte kommuner er en god dialog om prioritering og om den overordnede ramme, og at den nødvendige økonomi følger med.

Det er også en udfordring, at kvalitetsgrogammet til trods for sine 33 indsatser ikke er ambitiøst nok.

Men jeg håber, det kommer i vores videre dialog i Sammen om skolen.

Det bringer mig til håbet. Håber er, at vi med den nye retning vil hjælpes ad med at træde stien til en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle elever.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at politikerne er klar til at træde tilbage. Jeg har meldt ud, at skolelederne er klar til at træde frem, og jeg forventer, at politikerne – både nationalt og lokalt – er klar til at bakke op både med prioriteringer og med den tilstrækkelig økonomi.

Det giver nemlig et håb om, at vi sammen får skabt nogle forandringer, der kan mærkes af eleverne, af medarbejderne, af forældrene og af lederne.

Jeg tror på folkeskolen.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 2. januar 2025

Foto: Lars Horn / Baghuset

SKOLENS RUM er et nyt projekt, der har til formål at samle, udvikle og dele viden og erfaringer, der kan skabe inspirerende læringsmiljøer, som fremmer trivsel, godt indeklima og motiverende undervisning i de danske skoler.

Bag projektet står en alliance af centrale aktører i og omkring skolen – heriblandt Skolelederforeningen.

I hele landet står skoler over for en omfattende opgradering af de fysiske rammer, bakket op af en investering på 2,6 mia. kr. som en del af den nye Folkeskoleaftale.

De fysiske rammer er med til at forme den måde, både børn og voksne agerer og interagerer på. Rum og pædagogik hænger nemlig sammen.

Men hvordan sikrer skoler og kommuner, at disse investeringer også skaber den ønskede forskel for elever og lærere?  Det vil SKOLENS RUM bidrage til at undersøge.

Kender du til en skole, der kan inspirere andre til, hvordan rummet kan gøres til en pædagogisk medspiller i hverdagen, så send dit eksempel hertil: https://dcum.dk/grundskole/skolens-rum/

Foto: DCUM, Mette Johnsen

DEBATINDLÆG Alle elever er ikke ens. Faktisk langt fra. I folkeskolen og ungdomsskolen møder vi hver dag elever, der har brug for anderledes løsninger for at trives og udvikle sig.

Det er elever med højt fravær, sociale udfordringer, psykiske vanskeligheder eller en anden læringsstil, som ikke trives med de nuværende krav om et fastlagt timetal og standardiserede skemaer.

Mange af de elever vil stadig kunne nå målene for skolepligten, hvis lovgivningen giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen og prøverne mere fleksibelt.

Derfor opfordrer vi i Skolelederforeningen og Ungdomsskoleforeningen på det kraftigste politikerne til at indføre den nødvendige fleksibilitet.

Ikke for at være mindre ambitiøs på eleverne vegne – snarere tværtimod.

For det handler om, at hvis skolerne får værktøjer til at møde eleverne dér, hvor de er, og sikre, at de kan være en del af fællesskabet, så bliver der skabt en mellemvej, hvor flere bliver motiveret for at gå i skole og senere uddanner sig.

Uden muligheder for individuelle fleksible løsninger, bliver det svært at indfri ambitionerne i den såkaldte Salamanca- erklæring, hvor vi har forpligtet os til at skabe en skole for alle, særligt for dem der er mest sårbare og har mest brug for det.

De fleksible løsninger kan være alt fra tilrettelæggelse af undervisning med færre timer per uge, kombination af undervisning og praktiske aktiviteter og individuelle forløb.

Det er en nødvendighed, hvis vi skal have det skolesystem, der kan mere for flere.

Behov for fleksibel afslutning af skolegangen

Vi opfordrer også til, at lovgivningen gør det muligt at tilrettelægge prøveafholdelsen og fagindholdet fleksibelt, så også elever med særlige behov kan afslutte deres skolegang med værdighed og succes.

Måske man også kan kigge til Norge, hvor de blandt andet i Lillehammer i høj grad er lykkes med at skabe flere muligheder for alle.

Et centralt værktøj i folkeskolens lovgivning er §33. Med den i hånden samarbejder folkeskolerne og ungdomsskolerne i dag, for at finde gode løsninger for de udfordret elever.

Problemet med den nuværende lovgivning er, at fleksibiliteten begrænser sig til 8.-10. klasses elever. Vi ser et behov for, at fleksibiliteten bliver endnu større og rækker ned i klassetrinene under 7. klasse.

Med en frihed til at bringe redskaberne mere i spil kan vi skabe en mere rummelig folkeskole og ungdomsskole.

For mange af de elever, som i dag ikke trives i de traditionelle rammer, kan tidlig indsats og skræddersyede forløb gøre forskellen på marginalisering og en fremtid med uddannelse og job.

Denne investering i fleksibilitet vil ikke alene styrke elevernes trivsel, men også bidrage til at reducere frafald og sociale udfordringer på længere sigt.

Det vil ikke bare være en gevinst for de enkelte elever, men også for hele skolesystemet og samfundet som helhed.

Lad os give alle elever en reel chance for at lykkes.

Debatindlægget er skrevet af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, og Mikkel Holst Villadsen, konstitueret formand for Ungdomsskoleforeningen og bragt i Skolemonitor den 16. december 2024.

Når skoleledelser træffer beslutninger i alvorlige sager, skal de undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejdere, skolens ro, loven og andre elever og forældre. Og ledelsen har en margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også når det gælder, hvornår en sag er undersøgt nok.
En faglig voldgift har trukket en nødvendig streg i sandet om skoleledernes beslutningsrum og ledelsesrum, som formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er tilfreds med:

Kendelsen er faldet i en sag fra Rudersdal, hvor borgmesteren og kommunaldirektøren meldte ud, at ledelsen havde svigtet, da det kom frem, at en 27-årig tidligere lærervikar på en skole var sigtet for voldtægt af en mindreårig elev. Anmeldelsen kom et år efter, at vikaren var stoppet på skolen. Kommunen undersøgte sagen og brugte millioner af kroner på en advokatundersøgelse, hvor blandt andet 9,9 millioner mails og 52.000 aulabeskeder blev gennemgået. Allerede inden advokatundersøgelsen lå færdig, havde borgmester og kommunaldirektør placeret et ansvar for manglende indgriben hos de to ledere. Men den nye kendelse fra den faglige voldgift modsiger kommunen og advokatundersøgelsen, og efterlader ingen tvivl om, at de to ledere har handlet inden for rammerne af deres faglige skøn, og slår fast at afskedigelsen var helt uberettiget.

Sagen fra Rudersdal har kostet kommunen dyrt. Udover de mange millioner, der er kastet efter advokatrapporten, er kommunen blevet dømt til at betale en ekstraordinær stor erstatning til de to nu tidligere skoleledere:

”Det koster, og det er kun rimeligt. Det er vigtigt, at man som skoleleder kan regne med opbakning fra forvaltningen og politikerne”, siger Dorte Andreas.

Foto: Colourbox