Christina Krzyrosiak Hansen: I ved bedst, hvordan pengene skal bruges
Skolelederne skal have frihed til at træffe beslutninger tæt på eleverne, og politikerne skal sikre rammerne. Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg, gæstede Skolelederforeningens formandsmøde, og hun lagde ikke skjul på, hvordan hun synes, opgavefordelingen bør være.
“Jeg ville ønske, jeg kunne komme med en analyse af den nye regering”, lød det fra udvalgsformand i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen, da hun den 9. april 2026 var inviteret på besøg på foreningens formandsmøde for at introducere sit og KL´s syn på folkeskolen, og hvor skolen er på vej hen.
Det kunne Christina Krzyrosiak Hansen af gode grunde ikke, men hun fortalte, hvordan hun vil holde landspolitikerne op på det, de lovede i valgkampen.
”Stort set alle partier siger, at de vil folkeskolen. Og der skal følge penge med. Der skal investeres i folkeskolen. Jeg har noteret, hvem der har lovet hvad, og hvad det skal koste. Gennemsnittet er 5 milliarder kroner”, fortalte udvalgsformanden og fortsatte:
”Og det vil vi holde dem op på”.
Klar opgavefordeling
Christina Krzyrosiak Hansen talte på formandsmødet med kasketten på som udvalgsformand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg, og med den kasket på, var hun meget klar på, at det ikke er politikerne på Christiansborg, der ved, hvor en milliardinvestering kan gøre mest gavn på skolerne:
”I ved bedst, hvordan pengene skal bruges”, sagde Christina Krzyrosiak Hansen til de cirka 100 fremmødte formænd/kvinder for lokalforeningerne.
Hun fortalte, hvordan de i Holbæk Kommune, hvor hun er borgmester, har flyttet meget beslutningskraft ud på skolerne.
”Men det betyder ikke, at vi politikere stopper med at interesse os for skolen”, sagde hun og uddybede, hvordan det kræver et tæt samarbejde.
”Vi skal ikke bare give jer ansvaret og sige hej hej. Der skal være tætte intense dialoger om, hvad problemerne kan være, og hvordan vi løser dem”.
Dialog med udvalgsformanden
Efter Christina Krzyrosiak Hansens oplæg havde hun en samtale med Skolelederforeningens formand Dorte Andreas om KL´s Børne- og Undervisningsudvalgets vigtigste opgaver, og efterfølgende havde lokalforeningernes formænd/kvinder mulighed for at stille spørgsmål.
Foto: Jeppe Michael Jensen
OK26: Det er nu, du skal stemme
Urafstemningen om OK26-resultatet på det kommunale, regionale og statslige område begynder fredag den 10. april kl. 8.00 og slutter onsdag den 22. april 2026 kl. 9.00.
OK26-forhandlingerne på det kommunale og regionale område er afsluttet.
Det er nu tid til at stemme om resultatet.
Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail med link til at stemme i løbet af torsdag den 9. april eller fredag den 10. april 2026.
Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen, kan du stemme direkte med MitID
Vi anbefaler at stemme JA
Skolelederforeningens hovedbestyrelse samt foreningens formandskab anbefaler medlemmer af Skolelederforeningen til at stemme ’ja’.
Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.
Opdater gerne dine kontaktoplysninger
Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.
Undersøgelse: Ja, nej eller måske til kommunal ledelse?
Væksthus for ledelse undersøger lige nu, hvad der motiverer - eller står i vejen for lysten - til kommunal ledelse.
I samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse gennemfører Væksthus for Ledelse en landsdækkende undersøgelse, hvor kommunale medarbejdere på tværs af fagområder bidrager med deres perspektiv.
Skolelederforeningen er med i Væksthus for Ledelse – et partnerskab, der har til formål at styrke lederskabet i kommuner og regioner.
Uanset om du er leder, medarbejder eller tidligere leder, hører Væksthus for Ledelse gerne fra dig!
Deltag i undersøgelsen
Resultaterne bruges direkte til at forme anbefalinger, der kan gøre ledervejen i kommunerne mere attraktiv – og din oplevelse er en vigtig brik.
- Helt anonymt – dine svar kan ikke spores til dig
- Nem at besvare – også fra mobilen
- Tager kun ca. 10–15 minutter
Undersøgelsen er åben fra 7. april til 7. maj 2026.
Del gerne linket med kolleger, der også arbejder i en kommune.
Folketingsvalg 2026: Nu skal løfterne for folkeskolen indfries
Mens vi venter på, at der dannes en ny regering, giver vi i Skolelederforeningen vores input til, hvordan folkeskolen bedst styrkes.
I den nyligt afholdte valgkamp var der stor velvilje fra indtil flere politiske partier til at investere massivt i folkeskolen – til glæde for landets elever.
I Skolelederforeningen har vi klare input til, hvordan folkeskolen bedst styrkes.
Værs’go – lige til at copy paste – Klik på pilen 👇
OK26 forlig i kommunerne: Markante lønstigninger og fokus på ledernes arbejdsmiljø
Forhandlingerne om fornyelsen af lederoverenskomsten på folkeskoleområdet har været længe undervejs, men resultatet har været værd at vente på: Markant lønløft til særligt mellemledere og tydeligt fokus på det bæredygtige lederliv.
Skolelederforeningen har nu forhandlet en aftale på plads med KL om OK26.
Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:
- Markante lønstigninger til særligt mellemledergruppen + lønstigninger og en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle
- En fælles løsning med KL om drøftelserne af skoleledelsernes arbejdsmiljø, som sætter skoleledernes TR i centrum for drøftelserne
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, er godt tilfreds med aftalen, da Skolelederforeningen netop har haft særligt fokus på mellemledergruppen og det bæredygtige lederliv i forhandlingerne.
”Aftalen giver et tiltrængt og væsentligt lønløft til mellemlederne. Vi har samtidig presset på for at få et tydeligt fokus på lederens arbejdsmiljø med i aftalen. Det har vi nu opnået, siger skoleledernes formand.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Så meget stiger din løn
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende 3 år for ansatte i kommunerne.
Urafstemning
Skolelederforeningens medlemmer skal stemme om resultatet.
Vi forventer, at afstemningen går i gang kort efter påske med en kort stemmeperiode. Nærmere detaljer meldes ud via Skolelederforeningens medier.
Læs om OK26
Debat: Mens vi venter på investeringen
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.
Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.
”Det bifalder jeg, men hvis investeringerne skal føre til bedre trivsel, stærkere faglighed og flere deltagelsesmuligheder i almenundervisningen, er det afgørende, at de ikke ledsages af nye detailkrav fra Christiansborg. For virkeligheden på landets skoler er forskellig, og det samme er behovene.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det bør en ny investering bruges til
I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.
Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.
Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.
Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.
Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.
Husk også at investere i ledelse
”Og så er der en pointe, som alt for ofte bliver glemt i den politiske debat: Investeringer i skolen kræver også investeringer i ledelse. Det kræver mere ledelse for at lykkes med mere inklusion, mere trivsel og bedre faglige resultater.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.
Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.
Lokal frihed
Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.
Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.
Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.
Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.
Foto: Jacob Nielsen
Lyt til skolerne, når pengene skal fordeles efter valget
Skolelederforeningen ser frem til en massiv øget investering i skolen for at løfte opgaven med elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Politikerne kæmper om at sætte præg på folkeskolen i valgkampen.
Men hvor stor en investering kan folkeskolen se frem til, når en ny regering sætter retningen – og hvordan skal de ekstra nye midler bruges?
Ja tak til stor investering
For Skolelederforeningen er en ny stor investering en forudsætning for, at skolen kan indfri alle forventninger.
”Vi er glade for, at alle er enige om, at folkeskolen har brug for et massivt økonomisk løft. Vi har længe set på, at skolen har været underfinansieret i forhold til for eksempel den store opgave med inklusion.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Nej tak til øremærkede midler
Allerede inden valgkampen blev skudt i gang, var folkeskolen et varmt tema, da Socialdemokratiet kom med sit forslag.
Siden har flere partier og politikere, blandt andet Konservative og Venstre, været ude med deres holdninger og forslag til investeringer og nye rammer for folkeskolen.
Pengene skal komme eleverne bedst muligt til gavn, og derfor er det vigtigt ikke at låse sig fast på en øremærket brug af de ekstra midler.
”Lyt til skolerne, så pengene kan blive brugt klogt. Der er brug for lokale løsninger, og der ikke én færdig model, som kan skabe læring, trivsel og inklusion på alle skoler på én gang,” siger Dorte Andreas.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Folkeskolen har brug for massive investeringer og politisk vilje
Debatindlæg af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, Regitze Spenner Ishøy, landsformand, Skole og Forældre, Magnus Herrmann, forperson, Danske Skoleelever
Tænk på et klassebillede fra din skoletid. Måske kan du genkalde dig din stribede yndlingstrøje, der var nøje udvalgt til skolefoto-dagen. Din vens seje frisure. Klasselæreren ude til højre, der åbnede døren til nye indsigter og interesser.
Men du kan måske også huske hende, der havde det svært derhjemme og i frikvartererne. Klassekammeraten der aldrig rigtig lærte at læse ordentligt. Ham der pludselig forlod skolen.
For nogle er klassebilledet mindet om et stærkt fællesskab – for andre et billede på et fællesskab, de aldrig blev en del af.
De elever, der står på klassebillederne i dag, har nogle af de samme historier. Heldigvis flest af de gode, men også for mange af de dårlige. For folkeskolen står i dag med nogle væsentlige udfordringer, som desværre har store konsekvenser.
Vi ser elever falde ud af klassefællesskabet – for nogle ender det i lange perioder, hvor de slet ikke kommer i skole. Alt for mange elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, hvilket går ud over deres chancer for videre uddannelse.
Vi ser i stigende grad, at lærere må kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, fordi de ikke har mulighed for at være den lærer, de drømmer om at være.
Og skolebestyrelser landet over kæmper en ulige kamp med budgetter, der ganske simpelt ikke hænger sammen.
Udfordringerne er altså store – men heldigvis langtfra uløselige.
Ny kampagne: Folkeskolen kan mere
For at få de gode løsninger i folkeskolen højt op på dagsordenen frem mod valget, sætter vi som lærere, elever, forældre og skoleledere spot på folkeskolen med kampagnen ’Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden.’
Folkeskolen har nemlig et kæmpe potentiale, som vi skal investere mere i at forløse. Til gavn for fællesskabet, mere tid til den enkelte elev og bedre undervisning for alle.
Og vi ser faktisk for tiden nogle gode politiske visioner og ambitioner for folkeskolen med et kærkomment signal om, at det nu er det slut med småjusteringer. Der er brug for et rygstød i en helt anden skala.
Det er vigtigt, at partierne bruger valgkampen til at komme på banen med deres visioner. Angiver, hvor og hvordan de vil sætte ind økonomisk i folkeskolen. Det er grundlæggende en sund og helt nødvendig debat.
For der er mange gode veje at gå for at styrke fællesskabet og undervisningen. Fælles for dem er, at de ikke er gratis. De kræver markante investeringer og politisk vilje.
Vi er som lærere, elever, skoleledere og forældre helt klar til at samarbejde med politikerne om dem – både før og efter valget.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 2. marts 2026
OK26: Tilfredsstillende resultat efter svær forhandling
Det generelle overenskomstresultat for kommunalt ansatte er landet og giver en pæn lønstigning over de næste tre år. Nu venter forhandlingerne for Skolelederforeningens egne midler og vores krav til et mere bæredygtigt lederliv og fokus på ledernes arbejdsmiljø.
Forhandlingerne trak ud, men den 25. februar lykkedes det KL og de kommunalt ansattes organisationer at blive enige om en overenskomstaftale for de kommende tre år.
Forliget giver generelle lønstigninger på 6,27 % over de næste tre år. Den samlede ramme er 9,2 %, plus en teknisk korrektion på 0,2 %.
”Det er et tilfredsstillende resultat. Med lønstigningerne er vi sikret en reallønsfremgang”, lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Hun lægger ikke skjul på, at det også har været en lang omgang, og at det ikke var nemt.
En af de store knaster var spørgsmålet om barnets 3. sygedag, der endte med at følge aftalen for statsansatte og giver forældre mulighed for at passe syge børn i tre dage.
Med en fritvalgsordning får ansatte, der ikke har omsorgsdage eller seniordage, mulighed for at holde en ekstra frihed årligt.
”Det er en overenskomst, der giver øget fleksibilitet for den enkelte”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Fortsatte forhandlinger
Ud af den samlede ramme er afsat 2 % til de specifikke forhandlinger. Inden længe begynder Skolelederforeningens egne forhandlinger, hvor vi udover løn også har fokus på bæredygtigt lederliv og arbejdsmiljø for ledere.
Planen er, at det samlede resultat sendes til afstemning blandt medlemmerne efter påskeferien.
Læs mere. Vi opdaterer løbende siden om OK26 med resultater
Fælles debatindlæg om visioner for folkeskolen
Organisationerne omkring skolen har sammen opfordret alle de politiske partier i Folketinget til at komme med deres visioner og ambitioner for investeringer i folkeskolen.
Skolelederforeningen, DLF, Skole og Forældre, og Danske Skoleelever deler politikernes ønske om, at flere elever bliver grebet i tide og ikke ender i ufrivilligt, langvarigt skolefravær. At flere oplever at være en del af fællesskabet. At flere består dansk og matematik i 9. klasse.
I et fælles debatindlæg inviterer de derfor til en debat og samtale om visioner og ambitioner for skolen.
”Der er mange veje til en stærkere folkeskole, så længe én ting er på plads: økonomien bag,” skriver de i debatindlægget, som er bragt i Jyllands-Posten.
Se også vores opslag om debatindlægget på Facebook herunder.
Arkivfoto: Klaus Holsting.
