Hvordan løfter vi elever der klarer sig dårligt i matematik?
TrygFondens Børneforskningscenter har samlet den nyeste forskningsbaserede viden om, hvad man kan gøre for at løfte de fagligt svageste elever i matematik.
Politisk er der stor bevågenhed på at løfte den elevgruppe, som er lavtpræsterende i matematik.
I et brief har TrygFondes Børneforskningscenter samlet den nyeste viden om, hvad man kan gøre for at løfte denne gruppe.
Hovedpointenerne er:
- Der er mange forskellige årsager til, at elever præsterer lavt i matematik.
- Derfor er der på alle klassetrin et stort potentiale i intensive tutorordninger og andre undervisningsformater, som gør det muligt at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.
- Intensive læringsforløb kan løfte fagligt svage elever i udskolingen – men om det lykkes, afhænger af det konkrete indhold og opfølgningen på kurset.
- Der er indikationer på, at det kan styrke elevernes matematiske kompetencer, hvis undervisningen fokuserer mere på talforståelse og talbaserede regnestrategier end brug af standardalgoritmer.
Modelfoto: Colourbox.dk
Ja tak – lad os sætte ind med tidlige indsatser
Trivselskommissionen er netop kommet med 35 anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge. I Skolelederforeningen har vi længe peget på, at en tidlig og rettidig indsats er afgørende - samt at vi skal forsøge at hjælpe børn og unge i de eksisterende fællesskaber. Vi peger også på, at et godt forældresamarbejde er vejen frem. Vi er glade for, at kommissionen har samme fokus.
“Børn og unge skal have den rette hjælp, så snart behovet opstår – også selv om barnet eller den unge ikke har en diagnose. På skolerne er det derfor vigtigt, at vi har mulighed for at sætte hurtigt ind, hvis et barn har det svært.”
Det siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
I Skolelederforeningen hilser vi de mange anbefalinger velkomne. Mange af dem læner sig op ad de anbefalinger, vi i foreningen selv er kommet med – fx at lette på prøvetrykket i folkeskolen.
Trivselskommissionen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske børn og unge kan få et bedre børne- og ungdomsliv.
Kommissionen, der består af en formand, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, og 10 medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel, peger netop på, at diagnoser ikke må betyde, at børn og unge får vanskeligere ved at få hjælp i de eksisterende fællesskaber.
Det er Dorte Andreas enig i:
”For at vi på skolerne kan sætte tidligt ind med hjælp, kræver det, at vi på skolerne har adgang til specialiseret viden. Det kan også ske ved at indføre en tidsbegrænsning på, hvor længe et barn må vente på hjælp fra PPR og socialforvaltning. Og det kræver både forhåndsinvesteringer og omprioriteringer.”
Dorte Andreas peger på, at nogle forældre i dag oplever, at en diagnose er adgangsbillet til at få hjælp til sit barn.
“Sådan må det ikke være, for vi risikerer dermed at sætte alt for sent ind, og at barnets problemer vokser sig større i ventetiden.”
Kontrakten med forældrene skal fornyes
Trivselskommissionens 35 anbefalinger er inddelt i 8 temaer og går på tværs af forskellige samfundsarenaer.
Et af temaerne er ’Forældreskab anno 2025’. Her peger kommissionen på, at der er tendenser i den moderne børneopdragelse, fx en overbeskyttende, overvågende og forhandlende opdragelse.
Samtidig kommer kommissionen med syv opfordringer til forældreskabet.
I Skolelederforeningen – og i skolen – er vi optaget at det gode forældresamarbejde, som er altafgørende for at sikre, at vores børn og unge trives bedst muligt.
Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen, siger:
”Alle forældre ønsker at gøre det bedste for deres børn. Vores måde at være forældre på ændrer sig på i takt med, at samfundet forandrer sig. I dag ser vi et større fokus på individualisering både i samfundet og i skolen. Vi ser også, at et fokus på sit eget barns trivsel i stigende grad sker på bekostning af fællesskabet i skolen.”
Fællesskab og trivsel
Kristian Dissing Olesen retter derfor opmærksomhed på, at kontrakten mellem hjem og skole trænger til at blive fornyet, så vi kan arbejde bedst muligt sammen om at skabe trivsel for eleverne.
“Vi skal have en fælles forståelse for, hvad der er skolens opgave og ansvar, og hvad der er forældrenes opgave og ansvar. Ligesom vi i samarbejde skal hjælpe eleverne til at trives i det fællesskab, som folkeskolen tilbyder. Fællesskabet i folkeskolen er vigtigt for, at vores børn og unge trives og lærer at begå sig i andre fællesskaber også senere i livet.”
I Skolelederforeningen ser vi frem til at debattere Trivselskommissionens anbefalinger og til det videre samarbejde – blandt andet med skolens parter i Sammen om skolen – med at sikre børn og unges trivsel.
Læs kommissionens anbefalinger på uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Det mener vi om forbud imod mobiltelefoner i skolen
”Vi er enige i, at mobiltelefonen ikke skal forstyrre i skolen og i undervisningen. Vi mener dog ikke, at der er behov for et forbud. Regeringen kom sidste år med en række gode anbefalinger, og langt de fleste skoler har allerede en politik på området, og det vil vi fortsat gerne diskutere med elever, forældre, skolebestyrelsen og skolens medarbejdere. Det er en del af vores demokrati, at vi drøfter det med hinanden og ikke beslutter alting ved lov”.
Om Trivselskommissionen
Kommissionen er nedsat af regeringen i august 2023. Opgaven er at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod.
Baggrunden er, at nyere undersøgelser har vist, at mistrivsel blandt børn og unge er en voksende udfordring.
Målgruppen for kommissionens arbejde er børn og unge mellem 0-25 år – og kommissionen har haft til opgave at se på tværs af arenaer i børn og unges liv fx skolen, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet.
Kommissionens medlemmer
- Rasmus Meyer (formand), forstander, Krogerup Højskole
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
- Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
- Simon Calmar Andersen, chef, TrygFondens Børneforskningscenter, professor, Aarhus Universitet
- Vibeke Jenny Koushede, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Problemer skal løses der, hvor de skabes, og med det samme
I Skolelederforeningen har vi identificeret tre områder, hvor der skal tages fat for at stoppe den stigende mistrivsel blandt børn og unge:
- Samfundet har et problem – bryd samfundstendenser, sæt ind inden skolen, styrk det fælles ansvar
- Fællesskabet er forudsætningen – tildel ressourcer og prioriter rammer, gør op med ’dem’ og ’os’, skab adgang til viden og sparring
- Alle børn og unge har behov – giv mulighed for hurtig handling, lad ikke diagnosen være løsningen, skab rammer, der fremmer trivsel og læring
Webinar: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterer til webinar, som giver information om initiativet ’Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik.
På webinaret får du information om initiativet ‘Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik’, som er en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram.
Hvordan organiserer vi en styrket indsats i folkeskolen for de mest udfordrede elever i dansk og matematik?
På webinaret vil STUK fortælle om rammerne for anvendelse af midlerne i initiativet, som går ud til alle almene folkeskoler, og styrelsens læringskonsulenter vil give inspiration til virksomme indsatser.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Målgruppen for webinaret er skoleledere og forvaltningsrepræsentanter på folkeskoleområdet.
Det foregår den 26. marts 2025 kl. 14-15.
Det er gratis at deltage.
Tilmeldingsfrist er tirsdag den 25. marts 2025 kl. 12.
Tilmelding kan foregå via dette link.
Modelfoto: Colourbox.dk
Uddannelsesreform: Ingen elever må blive sorteper
Med en ny politisk aftale bliver den kommunale 10. klasse ofret til fordel for den nye ungdomsuddannelse epx. Det ærgrer formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas, der nu er optaget af, hvilken betydning ændringerne for efterskoler kommer til at få for elever i folkeskolens ældste klasser.
Om fem år kan unge ikke længere vælge at tage en kommunal 10. klasse eller gå på hf, når de afslutter folkeskolen.
Til gengæld får de unge til den tid mulighed for at tage en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der skal hedde epx.
Det står fast efter, at regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti i går kunne præsentere en reform for ungdomsuddannelserne.
”Der er mange gode takter med reformen blandt andet et fokus på at sikre, at der også fremadrettet eksisterer ungdomsuddannelser til unge, der er bosat i ydre områder. Men det må ikke blive på bekostning af andre unge”
— siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Med reformen følger også, at snittet til det almene gymnasie stx og handelsgymnasiet hhx bliver hævet, mens man kan komme ind på epx med en bestået afgangseksamen fra 9. klasse.
“Målet med reformen er at åbne døre, men jeg kan være bekymret for, at det i stedet kommer til at lukke døre for nogen elever”, siger Dorte Andreas, der også har et særligt skarpt øje for de elever, der i dag profiterer af at tage 10. klasse.
“Det afgørende er nu, at det særlige som 10. klasse kunne for en gruppe elever, bliver videreført i en ny form”, siger Dorte Andreas.
10. klasse får fortsat lov at eksistere på efterskoler og frie fagskoler, men man kan ikke forbedre sit karaktergennemsnit med en 10. klasseeksamen. Der bliver også givet ekstra tilskud til efterskoler for lavindkomstfamilier.
“Jeg har et stort fokus på, hvad ændringerne kommer til at betyde for udskolingen på længere sigt”, siger Dorte Andreas.
På den korte bane ser hun frem til de kommende drøftelserne om prøver i folkeskolen, som hun også mener bliver afgørende for elevernes mulighed for at vælge vej i livet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Webinarer om forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til tre webinarer med fokus på, hvordan du kan forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd i folkeskolen.
På webinarerne vil oplægsholdere dele praksisnær viden og give konkrete redskaber til at styrke læringsmiljøet og skabe tryghed på skolerne, samt gennemgå bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.
Webinarerne, som henvender sig til blandt andre ledere i skolen og fritidstilbud, afholdes henholdsvis den 3., 10. og 17. marts kl. 10-11.30. Det er muligt at tilmelde sig enkelte webinarer eller alle tre.
Tid og indhold
Webinardel 1 ’Forebyggelse af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 3. marts kl. 10.00-11.30
Webinardel 2 ’Håndtering af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 10. marts kl. 10.00-11.30
Webinardel 3 ’Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen’ foregår mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30
Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist er fredag den 28. februar 2025.
Tilmelding kan foregå via dette link
Modelfoto: Colourbox.dk
Pjece om sikkerhed og kriseberedskab
Find råd og vejledning om sikkerhed og kriseberedskab i publikationen ’Sikkerhed og kriseberedskab - råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder’.
Publikationen henvender sig primært til ledelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, som i samarbejde med lærere, pædagogisk personale og andet personale på uddannelsesstedet kan få inspiration til det lokale arbejde med kriseberedskab og konkrete handleveje før, under og efter en kritisk hændelse.
Publikationen kan understøtte uddannelsesstedernes arbejde med et kriseberedskab, men er ikke et udtømmende opslagsværk. Det er derfor relevant, at uddannelsessteder løbende orienterer sig i regler og vejledninger på området og tilpasser sig lokale forhold.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udgivet publikationen, som er opdateret i august 2024.
Folkeskolens økonomi skal gentænkes
KRONIK af Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening, Nina Smith, professor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Torben Tranæs, forskningsdirektør hos Vive, Morten Mandøe, cheføkonom i KL, Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv, Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Ellen Trane Nørby, fhv. undervisningsminister, Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole, Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Pia Gjellerup, direktør i Center for offentlig-privat innovation, Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring, Per B. Christensen, tidligere medlem af Reformkommissionen, og Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Folkeskolen fylder meget i den offentlige debat. Men en ting, der har en afgørende betydning for, om skolen i praksis kan leve op til de ambitioner, vi som samfund har beskrevet i folkeskoleloven, får ikke nok opmærksomhed: Hvordan vi får skabt en bæredygtig model for folkeskolens økonomi.
Sagen er, at skolernes økonomi mange steder er så presset, at vi er en gruppe af eksperter med forskellige baggrunde, der er gået sammen om at danne ”Skoleøkonomisk Forum” med et fælles mål om en stærk folkeskole i både pædagogisk og økonomisk henseende.
Vi brænder alle for folkeskolens udvikling og tror på dens store bidrag til samfundets sammenhængskraft. Og efter vores overbevisning er situationen ganske enkelt så alvorlig, at der er brug for handling.
Fra Christiansborg til virkeligheden
Hører man politikerne tale om folkeskolens økonomi, hører man ofte, at der aldrig er brugt så mange penge på folkeskolen som i dag. Samtidig oplever flere og flere kommuner og skoler dog, at de hvert år skal gennemføre besparelser, og at der slet ikke er mere at spare på. Hvordan kan virkelighederne se så forskellige ud?
Der et givetvis flere årsager: Kommuner har forskellige rammevilkår og økonomiske muligheder, og prioriterer også folkeskolen på forskellig vis. Samtidig må det erkendes, at der har udviklet sig en stor forskel på, hvor mange penge vi bruger på de forskellige elever. Vi har aldrig sendt så mange elever fra den almene folkeskole til de dyrere specialtilbud, som vi gør i dag – det, man i fagsprog kalder ”segregering”. Da pengene kun kan bruges én gang, bliver der altså færre penge til de almene skoler og klasser.
Udfordringen er forskellig fra kommune til kommune, men 83 ud af 98 kommuner har inden for de seneste år oplevet en stigende segregering. Og udviklingen har været så kraftig, at mere end hver fjerde krone i folkeskolen på landsplan i dag går til de 6,9 pct. af eleverne, der modtager et specialtilbud.
Skolen er fanget i en negativ spiral
Lad os slå fast med det samme, så det ikke kan misforstås: Elever i specialtilbud har krav på undervisning af høj kvalitet, og en plads i et specialtilbud koster ganske enkelt mere end en plads i en almenklasse. Det må aldrig være den enkelte elev, der bliver betragtet som et problem.
Når vi alligevel hejser advarselsflaget, skyldes det, at der er tale om et mere grundlæggende, strukturelt problem – og om en negativ spiral, der år for år forværrer det strukturelle problem.
Besparelser på almenskolerne som følge af stigende behov for specialundervisning betyder, at lærerne får sværere og sværere ved at gribe ind, inden små problemer vokser sig store. Konkret betyder det, at læreren har sværere betingelser for at inkludere Villads eller Emma, der måske befinder sig i udkanten af klassefællesskabet, og som har brug for lidt ekstra opmærksomhed og støtte. Disse manglende daglige indsatser resulterer i, at flere elever ender i et dyrere specialtilbud. Og så starter spiralen forfra for den skole og de elever, der lades tilbage med færre ressourcer, endnu mere pressede end de var i forvejen.
I dag havner for mange elever i specialtilbud. Det er dyrt både samfundsøkonomisk, men også menneskeligt for de elever, der ellers gerne ville være blevet i almenskolen, hvis den kunne have rummet dem, og hvis muligheder for at få sig en uddannelse og et job havde været langt større, hvis de havde fået lov at blive. Det står derfor klart for os, at vi er fanget i en negativ spiral – og at der skal handling til at bryde den.
Løsningerne er mange
Skal vi vende denne udvikling, skal vi gøre flere ting. Lad os her kort nævne fem.
For det første skal vi udvikle et alment skoletilbud, der er rustet til at støtte elever med særlige behov tilstrækkeligt. Vi er overbeviste om, at det er en investering, der betaler sig på langt sigt menneskeligt og økonomisk, og mange kommuner er lige nu i gang med en række tiltag, hvor netop dette er målet, så flere kan rummes i fællesskabet. Det er dog vigtigt at forstå, at vi ikke kan gøre det fra den ene dag til den anden, og at indsatsen er nødt til at være funderet i viden. Vi vil gerne slå til lyd for, at vi får en debat om hvilken kompetence- og ressourcemæssig kapacitetsopbygning, det kræver i folkeskolen.
For det andet bør vi kaste et kritisk blik på, hvordan udgiften til specialskolerne bliver dækket i kommunerne. Kommunerne har ofte svært ved at lave gode modeller for, hvordan skolerne tildeles økonomi – og de ser vidt forskellige ud rundt omkring i landet. Det er afgørende, at pengene fordeles mellem skolerne, så de kan dække de opgaver, de enkelte skoler har og de elever, som de har ansvar for. I nogle kommuner er det den enkelte distriktsskole, der må betale, når et barn bliver sendt på specialskole. Andre steder er det kommunen centralt. Atter andre kommuner har økonomimodeller, der kombinerer de to elementer. For os at se skal der være en balance, hvor skolen ikke står med udgifter, som den ikke har mulighed for at betale selv, samtidig med at det selvfølgelig ikke duer, hvis økonomimodellen vanskeliggør investering i forebyggende indsatser, som holder eleverne i almene skoletilbud.
For det tredje kan man diskutere, om vi i dag som samfund har et for stort fokus på individ og diagnoser på bekostning af gode forebyggende indsatser i klassefællesskabet. Som vi slog fast tidligere, skal børns særlige behov naturligvis altid imødekommes. Samtidig er det dog også klart, at vi bør blive bedre til at investere i fællesskabsorienterede indsatser på de almene skoler som fx tolærerordninger, lejrskoler mm. Det vil ofte være nødvendigt både at lave indsatser rettet mod klassens fællesskab og indsatser rettet mod individerne i fællesskabet, hvis det skal lykkes at beholde flere børn i de almene fællesskaber.
For det fjerde har vi mange dygtige lærere med specialiserede kompetencer både på almenskolerne og på specialskolerne. Men som udviklingen har været, har vi brug for endnu flere. Vi har brug for både specialpædagogisk eftervidereuddannelse i form af flere inklusionsvejledere mv., men vi har også brug for almenpædagogiske svar, hvor hele lærergruppens arbejde med inkluderende læringsmiljøer prioriteres og styrkes kompetencemæssigt.
For det femte kommer vi ikke uden om at diskutere, hvordan forholdet mellem folkeskolen og privatskolerne har udviklet sig. Vi ser i stigende grad, at de ressourcestærke elever vælger privatskolerne til, hvilket efterlader en større opgave til folkeskolen. Måske tiden er inde til at overveje, om der skal findes en anderledes finansieringsstruktur for specialundervisning på de frie grundskoler, så de i højere grad også kommer til at rumme elever med særlige behov?
Lad os komme i gang
I Skoleøkonomisk Forum har vi en fælles ambition om, at folkeskolen også i fremtiden skal være en samfundsbærende institution, der har plads til alle elever. Skal den ambition blive til virkelighed, er der brug for, at pengene bliver brugt bedre end i dag, og at vi bliver bedre til at lave tidlige forebyggende indsatser på de almene skoler.
Der er brug for, at samfundet og politikerne udviser mod og opbakning til en omvæltning af den måde, folkeskolens økonomi er skruet sammen på. Derfor vil vi opfordre alle aktører omkring skolen – politikere, forældre, kommuner, ledere, lærere – til at deltage i diskussionen om at finde varige, holdbare løsninger på folkeskolernes økonomi. Det kan ikke vente længere.
Kronikken har været bragt i Jyllands Posten den 10. februar 2025.
Modelfoto: Klaus Holsting
Debat: Finansiering af epx vækker bekymring
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Flere unge skal have adgang til ungdomsuddannelser, hvor de møder andre unge og får mulighed for at udvikle sig i stærke fællesskaber. Uanset hvor i landet de bor.
Det er udgangspunktet for de igangværende forhandlingerne mellem regeringen og partierne på Christiansborg om fremtidens ungdomsuddannelser.
Et udgangspunkt, der både er rigtigt og vigtigt. Det er også et ambitiøst mål, og jeg bifalder på mange måder ønsket om at skabe en ny praksisrettet gymnasial uddannelse, der klæder unge bedre på til både erhvervs- og professionsuddannelser.
Men der er en målgruppe, som også er virkelig vigtig at have fokus på, og som ikke må blive sorteper i forhandlingerne.
Nemlig de unge, der ikke er afklarede efter 9. klasse. De unge, som endnu ikke er klar til at træffe det valg, der i mange tilfælde sætter retning for resten af livet. Der skal være nogen, som griber dem.
I dag er 10. klasse et godt tilbud til netop den gruppe af unge, men undervisningsministeren har tidligere peget på, at finansieringen af den ny ungdomsuddannelse epx skal hentes ved at skære i 10. klasse.
”Og her er jeg alvorligt bekymret for, at der begås en stor fejl. For det er en kortsigtet besparelse, der kan ende med at koste samfundet dyrt. At vælge en ungdomsuddannelse er en stor beslutning”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Nogle unge er afklarede tidligt, men der er en gruppe, der har brug for mere tid, enten for at opnå de nødvendige karakterer eller for at finde deres vej. 10. klasse giver netop den mulighed.
Det har vist sig som en vigtig bro til ungdomsuddannelserne, og mange kommuner har udviklet stærke forløb, der understøtter både faglig og personlig udvikling.
Der er godt nok lagt op til at bevare 10.klasse på efterskoler, som er og bliver en fantastisk del af vores uddannelsestradition.
Men efterskoler er ikke for alle, hverken økonomisk eller personligt, og hvis politikerne fjerner 10. klasse, som vi kender den i dag, hvad er så alternativet?
Jeg bliver rigtigt bekymret, hvis planen er enten at tvinge denne gruppe af unge på FGU eller forvente, at de kan springe direkte til den nye praktisk rettede epx, til stx, hhx eller en erhvervsuddannelse.
Risikoen er, at flere ender udenfor både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og så vil samfundet ende med en regning, der bliver rigtig, rigtig dyr.
Jeg ser positivt på epx, men vi må sikre, at alle unge får mulighed for at træffe et kvalificeret valg uden tidspres og manglende alternativer.
Forhandlerne på Christiansborg bør ikke afvikle et tilbud, der hjælper tusindvis af unge uden at være sikre på, at der er et tilbud, som giver dem tid og muligheder til at findes deres vej.
Det er ikke en udgift, det er derimod en investering i vores fælles fremtid.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 7. februar 2025
Foto: Lars Horn / Baghuset
Tilmelding til årets PLC-konference er åben
Konferencen sætter i år fokus på, hvordan PLC med en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling kan være med til at understøtte centrale elementer i fagfornyelsen og skabe gode forudsætninger for elevernes og de professionelles læring.
Årets PLC-konference foregår i henholdsvis København og Horsens.
Det pædagogiske læringscenter skal understøtte skoleudvikling. Aktuelt skal alle skoler i de kommende år implementere Folkeskolens Kvalitetsprogram, herunder bl.a. fagfornyelsen.
Hvordan kan PLC understøtte denne opgave i praksis? Det sætter konferencen fokus på.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger, Danmarks Lærerforening samt Danmarks It- og Medievejlederforening.
Der vil på dagen være workshops og oplæg.
Målgruppen er vejledere, ressourcepersoner, skoleledelser og forvaltningsrepræsentanter.
I København foregår konferencen 27. februar 2025 Læs mere
I Horsens foregår konferencen 13. marts 2025 Læs mere
Bemærk, tilmeldingsfrist er 27. januar 2025.
Modelfoto: Klaus Holsting
Faglig ledelse skal have højere prioritet
Hvordan bliver mere ledelse og mindre detailstyring til bedre velfærd for borgerne?
Det er et meget centralt spørgsmål. Særligt nu, hvor den offentlige administrationspolitik er under forandring, og der er en voksende erkendelse af, at detaljeret regelstyring ikke er vejen til at skabe mere værdi for borgerne.
På Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg blev publikationen ’Reformer, handlerum, faglig ledelse – hvad skal der fokus på?’ i dag præsenteret.
I pjecen giver KL samt en lang række chefforeninger, faglige organisationer og deres lederforeningen – heriblandt Skolelederforeningen – fælles anbefalinger om netop handlerum for faglig ledelse.
”I Skolelederforeningen har det længe været på vores dagsorden at sætte fokus på, hvor vigtig ledelse tæt på er. Det er historisk, at hele 14 organisationer og lederforeninger nu er gået sammen om at komme med anbefalinger om handlerum for faglig ledelse. Hvis vi skal lykkes med de forskellige aftaler og reformer, skal der være plads til faglig ledelse. Det kræver, at vi giver ledelserne et reelt handlerum”
— Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Læs pjecen, hvor Dorte Andreas også udtaler sig om faglig ledelse og evaluering i folkeskolen.
