Debat: Vi skal turde tale om, at skolen ikke kan alt

Folkeskolen bliver i stigende grad mødt med forventningen om at løse alle samfundets problemer. Skolelederforeningens formand Dorte Andreas mener, at flere opgaver og krav uden finansiering svækker kvaliteten – og at en bedre skole kræver klare prioriteringer, fælles ansvar og reelle investeringer.

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Ved årsskiftet læste jeg en liste over forslag til opgaver, som danskere mener, vi skal løse i folkeskolen. Det er en liste, der ser et år tilbage, og for 2025 havde Anders Thorsen, som er manden bag listen, opsamlet ikke mindre end 197 emner eller fag, som meningsdannere synes skal på skoleskemaet. En del af forslagene er opsnappet fra Facebook, men flere kommer også fra kommunalpolitiske brandtaler i valgkampen.

Mest populært er forslag om privatøkonomi. Nogle forslag vil de fleste nok trække på smilebåndet af, men det ændrer ikke på, at man får det indtryk, at forventningen er, at det er folkeskolen, der skal løse alle samfundets problemer. Intet er for stort. Intet er for småt.

Jeg ved, at samme tendens opleves ude på skolerne. Da vi i december sidste år spurgte skoleledelserne i den tilbagevendende skolelederundersøgelse, var svaret klart. Både antallet af opgaver og krav vokser. De fortæller, hvordan forældre i stigende grad stiller individuelle ønsker for deres barn, som de forventer opfyldt, og hvordan de er nødt til at løse opgaver, som for eksempel pedeller tidligere varetog.

”De mange opgaver og krav skaber tårnhøje forventninger, og det giver folkeskolen karakter af en servicestation. Et sted, der skal levere den vare, man ”betaler” for.”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

Nødvendig samtale om kvalitet

Bundlinjen er, at folkeskolen får sværere og sværere ved at lykkes med opgaven – nemlig at skabe en skole, hvor eleverne ikke kun bliver undervist, men også set, støttet og udfordret fagligt og socialt.

Jeg tror ikke, vi får en bedre folkeskole af at overlæsse den med flere opgaver eller stille flere krav. Det er derimod nødvendigt at stoppe med at adressere ufinansierede opgaver eller nulsumsløsninger. I stedet skal vi tale om, hvordan vi sammen kan skabe kvalitet i skolen.

Og her må vi være ærlige – samtaler alene gør det ikke. Det kræver investering. En bedre skole kræver, at vi også løfter den økonomisk – både fra Christiansborg og i de enkelte kommuner.

Til KL’s Børn & Unge Topmøde i år skal vi tale om kvalitet – og om hvordan vi sætter retning sammen. Det er både vigtigt at få defineret, hvad kvalitet er, og det er vigtigt, at vi gør det sammen. Kvalitet skabes der, hvor tillid og samarbejde får lov til at sætte retningen.

Derfor er det oplagt, at vi lokalt – i kommunerne og ude på skolerne – styrker eller etablerer de lokale Sammen om skolen-fællesskaber. Her kan vi tage samtalen om kvalitet, om prioritering og om ansvar – og finde reelle løsninger med respekt for den enkelte skoles frihed til at lede og udvikle den lokale skole. For det er i fællesskabet – og med blik for virkeligheden – at vi rykker noget, der virker.

Lokalt ude i kommunerne er det også vigtigt at få samlet kræfterne. Politikere, skoleledere, pædagogisk personale, elever og forældre skal sammen skabe en skole, der både favner bredt og styrker børn og unges trivsel og læring.

Det kalder på samtaler om, hvordan I i fællesskab løfter kvaliteten for alle elever. Hvordan I prioriterer ressourcerne. Hvordan I løser inklusionsopgaven, som ingen skole kan bære alene.

”Lad mig minde alle jer nye kommunalpolitikere om, at løsningen ikke er at sende flere opgaver til skolerne. Lad os være åbne om, at folkeskolen hverken kan eller skal alt alene. Det er noget, vi gør sammen – og det kræver, at vi investerer i det.”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

 

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor d. 29. januar 2026
Foto: Jacob Nielsen


Skolelederforeningens krav til OK26

Forhandlingerne for OK26 er i gang, og Skolelederforeningens krav har fokus på løn, bæredygtigt lederliv og efteruddannelse.

Et bæredygtigt lederliv er centralt i Skolelederforeningens krav til OK26, som i disse uger forhandles for alle offentligt ansatte.

Hovedbestyrelsen har vedtaget foreningens krav med afsæt i, at alle medlemmer skal have:
• Lønstigninger
• Bæredygtigt lederliv
• Kompetenceudvikling

Et særligt krav under et bæredygtigt lederliv er at få oprettet en selvstændig Arbejdsmiljørepræsentant, AMR, for skoleledere.

Overenskomstfornyelsen for ledere på undervisningsområderne i kommunerne, regionerne og staten bliver varetaget af LC i samarbejde med LC Lederforum, hvor Skolelederforeningen varetager sekretariatsfunktionen.

Vi har samlet et overblik over forløbet og alle krav her på denne side.


Ny aftale: Skoleledelser får bedre muligheder for at sætte tidligt ind

Ny politisk aftale skal give skolerne langt bedre mulighed for at hjælpe børn med særlige behov. Det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas, som melder klart ud, at skoleledelserne gerne vil løfte de nye opgaver, der tilfalder dem. Men der er nødt til at følge ressourcer med.

Et politisk flertal har med en ny aftale om regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen gjort op med inklusionsloven fra 2012 og fjernet nogle af de benspænd, skoleledelserne er stødt ind i, når de har ønsket at sætte tidligt ind med hjælp til elever med særlige behov.

”Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Der er ikke noget, vi hellere vil som skoleledere end at sætte tidligt ind. Det her giver os nogle af de muligheder, som vi længe har kaldt på”.

— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

Med den nye aftale forsvinder 9-timers reglen og PPV’en som adgangsbillet til hjælp. I stedet for at lave rapporter og PPV’er kan skoleledelserne nu bede PPR om at rykke  tættere på undervisningen, og forebygge og sparre med lærere, pædagoger og ledelse.

Der er en plan for, hvordan der tidligt skal sættes ind overfor fravær, og sygeundervisning bliver erstattet med fraværsundervisning.

Flere steder i aftalen står beskrevet de nye forpligtelser og ansvar, der kommer til at hvile på skoleledelserne i det nye set-up.

”Vi klar til at tage opgaven, men det er også nødvendigt at anderkende, at det er en ny stor opgave, der bliver lagt på skoleledelsen, som vil tage tid,” siger Dorte Andreas.

Behov for økonomi og ledelseskræfter

I “Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram” er der afsat cirka 160 millioner kroner årligt til pædagogisk-psykologisk rådgivning til skolernes tidlige og forebyggende arbejde fra skoleåret 2027/2028 og frem. Men der er ikke lagt op til, at der følger penge med den nye aftale.

“Der kommer mange nye opgaver ind på skoleledelsernes bord. Det må ikke blive sådan, at ledelsen ikke får mulighed for at iværksætte en tidlig indsats ganske enkelt fordi, der ikke følger ressourcer og ledelseskræfter med til at udmønte aftalen i praksis. Det er nødvendigt med en investering,” siger Dorte Andreas.

 

Læs aftalen her

Modelfoto: Colourbox

Nyt i aftalen

Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen indeholder disse punkter:

  1. Tidligere indsats ved fravær. Skolelederen skal tidligt kontakte forældre, og der indføres en trinmodel for dialog og indsats.
  2. Fraværsundervisning, som også skal indeholde tiltag, der fastholder eller styrker elevens skoletilknytning. Kan foregå online.
  3. Ophævelse af 9-timersgrænsen. Krav om PPV ved et behov på ni timers ugentlig støtte ophæves.
  4. Ny støtteplan. Erstatter den nuværende “udvidede meddelelsesbog”.
  5. Ny PPR til skolernes tidlige og forebyggende arbejde i almenklasser.
  6. Krav om PPV ved revisitation ophæves. Kan udføres efter skolelederens vurdering af behov.
  7. Rammer for forstærket undervisning. Udvalgte typer af mellemformer for organisering af almenklasser, som kommunerne kan vælge at oprette.
  8. Fritagelsesmuligheder. Elever, som modtager specialundervisning i almenklasse, kan fritages fra fag, fra at få karakter, eller have nedsat undervisningstid.

Kilde: Undervisningsministeriet


Inklusionsopgaven er det største arbejdspres for skoleledere

Med flere opgaver og færre hænder til at løse dem stiger arbejdspresset på skolelederne. Især har opgaven med inklusion fået et komplekst omfang. Det viser Skolelederundersøgelsen 2025, som sender et kraftigt signal om behovet for investering i ledelsen af landets folkeskoler. Det skal sikre en skole med overskud til udvikling og trivsel hos elever og personale.

Skolerne har brug for flere ledelseskræfter for at kunne løfte ambitionerne for folkeskolen. I en presset hverdag kommer den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse ofte til kort, og i Skolelederundersøgelsen 2025 er budskabet klart: Mængden og kompleksiteten af opgaver hænger ikke sammen med ressourcerne til at løse de store udfordringer med inklusion og trivsel i folkeskolen.

En af de mest markante udviklinger i den nye Skolelederundersøgelse er, at halvdelen af skolelederne i løbet af det seneste år har overvejet at søge nyt job.

“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag. Det handler ikke kun om ledernes arbejdsmiljø, det handler i høj grad om kvaliteten af folkeskolen, som skal sikres gennem overskud til ledelse,” siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.

Blandt besvarelserne forklarer lederne deres overvejelser om jobskifte med de stigende krav til inklusion og udsigten til, at skolen skal rumme flere børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud. De er bekymrede for, at der ikke afsættes ledelsesressourcer nok i forhold til omfanget og ambitionerne for de faglige og pædagogiske mål for folkeskolen.

Om Skoleleder-
undersøgelsen 2025

Skolelederforeningen foretager hvert andet år Skolelederundersøgelsen blandt de godt 3500 medlemmer, og denne er udført i november og december 2025 med en svarprocent på 76 %.

Resultatet er offentliggjort januar 2026.

Læs undersøgelsen

“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag.”

— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

Flere administrative byrder

Skolelederne har en stor interesse og lyst til deres rolle som ledere, og i undersøgelsen peger en stor gruppe på arbejdsglæden i arbejdet med skoleudvikling, i den pædagogiske ledelse og i arbejdet med børn og unge.

Men den stigende mængde administrative opgaver sluger tid og overskud til at sikre kvalitet og udvikling i undervisning og pædagogik.
Mange ledere peger også på opgaveglidning med flere møder om elever, byggesager, indkøb af IT-systemer og dokumentationskrav, som tidligere blev håndteret af andre.

Formand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, ser med bekymring på tendensen med opgaveglidning og nye krav til skolerne. En tendens som er fortsat uændret siden Skolelederundersøgelsen i 2023. På trods af ledernes store engagement følger deres rammevilkår ikke med:

“Der er opgaver, som tidligere lå i tekniske afdelinger, som glider mere og mere over på skolens ansvarsområde. For at løfte den pressede folkeskole er der tydeligt brug for både flere ledelseskræfter og en omfordeling af opgaverne, der giver ledelsen tid til fokus på undervisning og trivsel,” siger hun.

Investering i faglig ledelse

Der er tydeligt behov for flere ledelseskræfter, når lederne i Skolelederundersøgelsen 2025 fortæller om en hverdag med stigende kompleksitet. Det omfatter forældresamarbejde, sager med elevtrivsel, planlægning af indsats for inklusion og udvikling af undervisningsplaner. Nogle ledere er endda på flere matrikler med forskellige elevsammensætninger.

”Undervisningsministeren er allerede opmærksom på investeringer i folkeskolen. Vi må sige, at med presset på skolerne for at levere på inklusion er det bydende nødvendigt med flere hænder til opgaverne – og et klart fokus på kerneopgaverne for lederne,” siger Dorte Andres, formand for Skolelederforeningen.

Læs undersøgelsen

Læs tidligere undersøgelser

Arkivfoto: Klaus Holsting.

Årsag til overvejelse om jobskifte

Hver anden skoleleder overveje nyt job, de fleste for at få mindre arbejdspres. Forandring og højere løn er også baggrund for at søge nyt.

De tre største udfordringer

Ud af en række udfordringer er inklusion den flest skoleledere peger på. Efterfulgt af kompromiser mellem faglige værdier og ydre krav og opgaveglidning.

Arbejdsglæde i lederjobbet

Skolelederne får energi og arbejdsglæde af kerneopgaver med skoleudvikling, den pædagogiske ledelse og arbejdet med børn og unge.


Debat: AI's indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsninger

AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning, skriver næstformand Kristian Dissing Olesen i debatindlæg i Skolemonitor. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling.

DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

I 2025 rykkede kunstig intelligens ind og tog plads i vores hverdag i et gevaldigt højt tempo, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det fortsætter i 2026.

I skolen bliver vi nu mødt af forældre med spørgsmål som: Hvad gør skolen for at ruste vores børn til en verden, hvor AI er overalt? Det er ikke længere forældre, der blot er bekymrede.

Mange arbejder selv professionelt med teknologien. De kender dens styrker, dens skyggesider og dens hast. De ved, at AI ikke bare er et nyt Google, men en motor, der kan skabe viden, omskrive virkeligheder og påvirke dømmekraft – og derfor forventer de, at skolen tager ansvar.

Samtidig ser vi eleverne. De er digitale indfødte, og vi kan forfalde til at kalde dem eksperter. De tager teknologien til sig med lynets hast, langt hurtigere end mange voksne kan nå at blinke med øjnene. De bruger AI som sparringspartner, problemløser, idémaskine og ven.

Det giver uanede muligheder, men også et enormt behov for, at nogen holder fast i uddannelsesperspektivet: Hvad skal børn lære, når viden kan genereres i stedet for at blive husket? Hvad er kvalitet, når svarene lyder rigtige, men ikke nødvendigvis er rigtige? Hvordan skelner man mellem skabt, redigeret og virkelig virkelighed?

Når AI løber stærkt, må politikken ikke halte bagefter

Her har skolen en afgørende opgave. Vi kan ikke styre den digitale udvikling, men vi skal sætte hegnspæle op og være garant for dannelsen. Vi kan give eleverne det etiske kompas, den kritiske sans og den analytiske styrke, der gør dem i stand til at bruge teknologien klogt og gennemskue den, når den vildleder.

Det er med andre ord presserende, at vi beslutter, hvordan teknologien skal bruges i skolen, ikke bare af skolen. Det er altså nødvendigt, at 2026 bliver året, hvor vi sætter tempoet op politisk.

Sammen med skolelederorganisationer i de andre nordiske lande sendte vi inden jul et opråb til vores ministre på området.

En klar udmelding om, at ingen skole, ingen kommune og intet land kan løfte opgaven alene. AI’s indflydelse på børn, læring, faglighed og trivsel er for dyb til at overlades til enkeltinstitutioner eller til markedet.

Vi ønsker et fælles nordisk, sikkert og værdibåret AI-system, så skoler ikke er afhængige af kommercielle løsninger. Nye eksamensformer, der tester refleksion frem for udenadslære.

En stærk demokratisk dannelsesindsats i en tid, hvor virkelighed kan manipuleres med få klik. Kompetenceløft til lærere og ledere. Og en reguleret nordisk sandkasse, hvor teknologien kan afprøves uden at gå på kompromis med børns data og trivsel.

Hvis 2025 lærte os, at AI er kommet for at blive, skal 2026 være året, hvor vi tager styringen tilbage. Hvor vi skaber retning, sætter rammer og sikrer, at elever ikke bare bliver brugere af teknologien men borgere i et digitalt demokrati.

Det skylder vi dem. Og det skal ske nu, mens tempoet stadig er til at følge.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 2. januar 2026.

Foto: Jacob Nielsen


Julehilsen: Tak for jeres store indsats på skolerne

Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, ser tilbage på store højdepunkter i 2026, ikke mindst på årsmødet. Formandskabet ser frem i det nye år frem mod en ny samtale om folkeskolen, som skal samle fremfor at splitte.


SE VIDEOEN – KLIK PÅ VIDEOFELTET OVENFOR

”Vi går på juleferie med meget stor taknemmelighed for alt det gode arbejde, I gør hver dag på skolerne for eleverne og folkeskolen. Og derfor ønsker vi jer også alle sammen en rigtig velfortjent juleferie,” siger Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen i deres julehilsen.”

”Vi ser tilbage på store højdepunkter i 2025: De mange besøg vi har haft på skoler rundt om i landet. Tak, fordi vi må komme på besøg. Og så selvfølgelig vores store årsmøde, som havde rekordmange deltagere i år. Det var et par fantastiske dage, hvor vi lykkedes med at få sat gang i en nuanceret debat fra scenen sammen med vores undervisningsminister. En debat, som ellers til tider kan være temmelig hård i medierne.”

”Den nye samtale om folkeskolen som fællesskab sætter vi fokus på i 2026 – det skal være en samtale, som kan samle mere, end den splitter.”

”Nu er der blot tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.”

— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen

BRØDTEKST BLOK

BRØDTEKST BLOK


Ny ungdomsuddannelse kræver stærk bro fra folkeskolen

Med ekspertgruppens anbefalinger til indholdet i den nye epx tegner der sig et ambitiøst billede af en uddannelse, der vil favne bredt og koble teori tættere til praksis. Det er positivt, mener Skolelederforeningen, men kun hvis folkeskolens ældste klasser tænkes langt tydeligere ind i reformen.

Epx er ifølge anbefalingerne tænkt som en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse med fokus på gørelyst, praksisnær undervisning og stærke fællesskaber. Eleverne skal møde en fast klasse, opleve progression og gradvis afklaring og have adgang til videre uddannelse – både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

”Der er meget i anbefalingerne, som skoleledere kan spejle sig i. Ambitionen om stærke fællesskaber, tydelig pædagogisk retning og en uddannelse, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, er helt centrale pejlemærker,” siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.

Samtidig peger hun på, at reformen stiller nye og markante krav til overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Når epx skal være en uddannelse for alle unge, forudsætter det, at udskolingen klædes bedre på til opgaven.

”Hvis epx skal lykkes, kræver det, at folkeskolens ældste klasser får de rette rammer. Det handler både om vejledning, prøver, forventninger og tid til afklaring. Ellers risikerer vi, at nogle elever tabes i overgangen.

— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen

Udover at nogle risikerer at blive tabt i overgangen, retter Dorte Andreas også en bekymring på dem, der kan blive tabt undervejs. Hvis epx viser sig ikke at være det rigtige.

”Nu har vi 10. klasse som et godt tilbud til dem. Når 10. klasse ikke længere eksisterer, risikerer vi at stå med en elevgruppe, som falder ved siden af”.

Ambitioner skal være til at indfri

Ekspertgruppen lægger vægt på differentieret vejledning, fælles nationale rammer og mulighed for lokale tilpasninger. Det bakker Skolelederforeningen op om. Men foreningen advarer mod, at ambitionerne om lokal fleksibilitet og praksisnær undervisning kan blive svære at indfri uden tilstrækkelige ressourcer og klare snitflader mellem skoleformer.

“Epx må ikke blive endnu en reform, hvor intentionerne er store, men hvor hverdagen presses. Skoleledere i både grundskole og ungdomsuddannelser skal have reel mulighed for at opbygge samarbejder, udvikle didaktik og skabe sammenhæng for eleverne,” siger Dorte Andreas.

 

Illustration: chatGpt


Ja tak til fysisk guidning – nej tak til udvidelse af fysisk magtanvendelse

Skolelederforeningen bakker op om en præcisering af muligheden for fysisk guidning i folkeskolen, men advarer i sit høringssvar mod, at lovforslaget om fysisk indgriben åbner for fysisk magtanvendelse i situationer betegnet som ”psykiske krænkelser” eller ”væsentlige forstyrrelser”.

At lægge en hånd på en elevs skulder for fx at dæmpe en konflikt eller forstyrrelse i undervisningen kan i nogle tilfælde være et pædagogisk greb, som både kan være nødvendig for det enkelte barn og for fællesskabet.

Det påpeger Skolelederforeningen i et høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende udkastet til lovforslag om fysisk indgriben i folkeskolen. Foreningen gør her klart, at den er positivt indstillet over for muligheden for fysisk guidning.

”Til gengæld ser vi ikke behov for en udvidelse af reglerne for fysisk magtanvendelse. Den eksisterende lovgivning rummer allerede mulighed for at gribe ind, når det er nødvendigt, hvilket vi på skolerne kun benytter i helt særlige situationer – og vi frygter, at en udvidelse, som foreslået, snarere skaber uklarhed end styrket retssikkerhed.”

— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen

Lovforslaget lægger imidlertid op til, at fysisk magtanvendelse også kan anvendes i situationer, der handler om ”psykiske krænkelser” og ”væsentlige forstyrrelser”.

– Fysisk magtanvendelse er ikke et redskab, der skaber ro og orden. Det pædagogiske og forebyggende arbejde samt dialog bør fortsat være skolens bærende elementer, siger Dorte Andreas.

I Skolelederforeningens høringssvar understreges det, at hvis lovgivningen alligevel vedtages, kræver det følgende for at begrænse negative konsekvenser:

  • Øget ledelsestid til fx opfølgning og dialog på skolerne, mulighed for at lede tæt på praksis, samt ressourcer til genoprettelse af relationer, supervision og debriefing
  • Kompetenceudvikling i fx konflikthåndtering for at minimere brugen af magtanvendelser
  • Tid og ressourcer til relations arbejde

Læs Skolelederforeningens høringssvar til lovforslag ‘om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelser m.v.’

Arkivfoto: Klaus Holsting


1. december peger mod et bæredygtigt lederliv

December er over os – og i år åbner vi fire små gaver sammen med jer - denne uge vores nye bæredygtighedskompas.

“Det skal være både meningsfuldt, trygt og langtidsholdbart at være skoleleder. Derfor arbejder vi målrettet for at styrke ledernes trivsel, rammer og muligheder – gennem politiske indsatser, faglige tilbud og de fællesskaber, vi skaber på tværs af landet.”

— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand,  i Skolelederforeningen

På årsmødet for nylig præsenterede formandskabet bæredygtighedskompasset, som er en række mikrohandlinger og refleksionsspørgsmål, der hjælper dig og dit ledelsesteam med at styrke jeres lederliv i praksis.

Vi håber, decembergaven minder jer om, at I ikke står alene – og at et stærkt lederliv er noget, vi udvikler i fællesskab.

Fik du ikke kompasset på årsmødet?

Du finder det her lige til at printe ud

God 1. december fra alle os i Skolelederforeningen.


Dorte Andreas: Det skal være sidste udvej midlertidigt at udskrive elever fra skolen

”Kun når alle pædagogiske muligheder er afprøvet, og skolen og eleven ikke kan komme videre i samarbejdet, kan en udskrivning af en elev til fx en ungdomsskole være en midlertidig mulighed.”

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, mener, at en midlertidig udskrivning i helt særlige tilfælde kan give en elev mulighed for at indgå i nye fællesskaber, ligesom det kan være en løsning for klassefællesskabet – men at det er sidste udvej.

I en artikel i Berlingske fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i dag, at hun ønsker at give skoleledere ret til at smide voldelige elever i de ældste klasser ud af deres folkeskole – uden at skulle involvere kommunen.

Det skal ifølge avisen kunne ske, hvis eleven begår kriminalitet, overlagt vold mod andre, vedholdende chikane eller voldsomt hærværk.

Det er ikke et quickfix

Forslaget kommer efter andre forslag om ro og orden i folkeskolen.
For få dage siden lancerede regeringen et lovforslag om fysisk magtanvendelse.

”Regeringens forskellige forslag i forhold til at skabe ro og orden, ser vi i Skolelederforeningen ikke som løsninger på hele den store inklusionsudfordring. Vi ser det som symptombehandling. Det, der er behov for, er i høj grad forebyggelse og investering i skolens fællesskaber,” siger Dorte Andreas, og fortsætter:

”At udskrive elever er ikke et pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet. Der skal stadig arbejdes målrettet på, hvordan vi kan styrke fællesskabet i skolen – og hvordan vi alle kan bidrage til fællesskabet. Vi har brug for at tale om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud, og hvordan vi styrker fællesskaberne. Det skal nødigt ende med, at vi sender mange børn ud af skolen.”

Lad os drøfte det med skolens parter

Mette Frederiksens forslag lyder, at en midlertidige udskrivning skal kunne være op til 50 dage fx på en ungdomsskole – herefter skal skolelederen have mulighed for at udskrive eleven til et andet skoletilbud.

”Jeg undrer mig over de 50 dage. Længden på tilbuddet bør afgøres af, hvor længe eleven har bedst af at blive i ungdomsskolens heltidsundervisning – eller indtil der findes et mere passende skoletilbud til eleven,” mener Dorte Andreas.

Det nye forslag giver anledning til en række uafklarede spørgsmål om finansiering, ansvar og roller samt elevens og forældrenes rettigheder.

”Derfor har vi i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen foreslået børne- og undervisningsministeren, at der nedsættes en arbejdsgruppe med skolens parter, som vi ser frem til at deltage i.”


Privacy Preference Center