Nytårshilsen fra Claus Hjortdal: Giv os muligheden for at lykkes
2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
Hvad skal vi mødes om til Årsmøde 2024?
Tak for jeres store opbakning til vores årsmøde, som vi netop har afholdt. Vi er allerede i gang med planlægningen af næste årsmøde – og vi har brug for din hjælp. Skriv til os med ideer til temaer for Årsmøde 2024.
Fællesskabet i og omkring folkeskolen var temaet for årsmødet i år. Året før havde vi fokus på frihedsdagsordenen.
Hvad skal vi folde ud, når vi ses til årsmøde næste gang?
Er der et særligt tema eller emne, som du og dine kollegaer brænder for at dykke længere ned i? Lige nu har du mulighed for at byde ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.
Skriv til os senest 5. januar 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.
Tak for din hjælp.
Formandskabet: Glædelig jul og tak for det gode fællesskab
Tak for jeres store indsats i årets løb - og tak for at prioritere fællesskabet i vores forening.
“Fællesskabet arbejder vi med lokalt og nationalt.
Og der er i den grad brug for fællesskabet. Vi oplever, at vilkårene som skoleleder udfordres. De er udfordret på økonomi, og de er udfordret på en enorm opgaveglidning fra andre instanser, hvor opgaver lander på skolelederens bord.
Det giver os problemer, når vi også gerne vil udvikle indholdet i folkeskolen. For det skal der være plads til. Der skal være ledelsesrum, men også tid til det”.
Det siger Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i denne videohilsen til alle landets skoleledere.
”Fællesskabet mærkede vi til årsmødet i november, hvor vi var flere end 2.100 skoleledere samlet. Det var fantastisk. Tusind tak for jeres deltagelse”
“Vi har brug for afbureaukratisering. Det mener vi, der i Sammen om Skolen lokalt vil være et godt afsæt i.
Vi har skoleudviklingssamtalerne, hvor vi sammen med forvaltningen kan kigge på, hvilke opgaver vi arbejder med, og hvad der er relevant for de skoler, vi er på.
Der skal færre opgaver på skolelederens bord for at opnå et kvalitetsløft af folkeskolen”.
Se hele julehilsenen i videoen ovenfor.
Repræsentantskabs-og formandsmøde med valg og fokus på fremtidens folkeskole
8. november 2023 var 116 formænd og repræsentanter for de lokale foreninger og faglige klubber samlet i Fredericia til repræsentantskabs- og formandsmøde.
Her kan du se højdepunkter fra dagen, der blandt andet bød på valg af seks hovedbestyrelsesmedlemmer, drøftelse af det nye folkeskoleudspil og fremtidens årsmøder samt oplæg om mening og belastning i arbejdslivet ved forsker Helle Hein.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Et nyt ansigt i hovedbestyrelsen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Fredericia den 8. november 2023 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være ni kandidater til de seks pladser, og valget faldt på fem medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og et nyt ansigt, nemlig Ditte Hasbeck Svendsen, der er viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune.
Kandidaterne, der blev valgt, er i alfabetisk rækkefølge:
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune
- Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole
- Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg
- Ditte Hasbeck Svendsen, viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune (specialskole)
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Ejby Skole i Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Stefan Dukan Gents, skoleleder på Susåskolen i Næstved Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne i Københavns Kommune, og Marianne Kipker, skoleleder på Lem Stationsskole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formandskabet var ikke på valg i år, og skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, der har siddet i hovedbestyrelsen i to perioder, genopstillede ikke.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2023.
Foto: Lars Horn – Baghuset
Stop snakken om strukturændringer
Sæt fokus på kvalitet frem for struktur. Sådan lyder opfordringen til kommunerne. En ny undersøgelse viser, at mange kommuner af økonomiske årsager har ændringer af skolestrukturen på dagsorden, men det giver mere uro end gevinster, mener Skolelederforeningen.
I hovedparten af alle landets kommuner er skolestrukturen blevet ændret. For knap 70 % vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Skolelederforeningen har foretaget blandt lokalafdelingsformænd/kvinder.
Alene i det seneste år har der i 2/3 dele af alle kommuner været snak om eller eksekveret en ændring i kommunens skolestruktur, og den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
”Bare det, at der bliver talt om at ændre på skolestrukturen, skaber uro. Det giver en usikkerhed både blandt personalet og forældrene, som begynder at kigge sig om efter alternative job og fri og privatskoler, og det gavner på ingen måde folkeskolen”
— siger Dorte Andreas
Der er brug for ro og tid
Undersøgelsen tyder også på, at der samlet set bliver færre ledere på skolerne. Ledelsesspændet er nogle steder 24, hvilket er højere end ledelseskommissionen i sin tid anbefalede. Ifølge Dorte Andreas falder besparelserne på ledelseskræfter meget dårligt i tråd med de takter, der er i regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen
– Mange af de forandringer og forbedringer, som regeringen lægger op til, fordrer langt mere ledelse, og det skal der være tid til. Skolelederne får brug for både ro og tid. Roen handler om, at politikerne ikke skal rasle med sparekrav, løbende åbne for budgettet og så skal de stoppe den vedvarende tale om strukturændringer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.09-29.09.2023
Den er sendt ud til 94 lokalformænd/kvinder. 82 har svaret.
Skoleledere har for lidt tid til kerneopgaven
Arbejdspresset er fortsat stort, og der er mangel på tid og ressourcer, viser Skolelederundersøgelsen, som netop er gennemført blandt skolelederforeningens medlemmer. Trods næsten to år med covid-19 er langt flertallet af landets skoleledere dog stadig glade for deres job.
Lange arbejdsdage med for meget administration og for lidt tid til kerneopgaven. Det er stadig hverdagen for langt de fleste skoleledere, viser Skolelederundersøgelsen (tidligere Vilkårsundersøgelsen), som er foretaget blandt Skolelederforeningens medlemmer, og som netop er blevet offentliggjort. Særligt savner skolelederne tid til ledelse-tæt-på.
Skolelederundersøgelsen tager hvert andet år temperaturen på medlemmernes vilkår.
Helt konkret vurderer deltagerne i undersøgelsen samlet set, at de bruger dobbelt så meget tid på administration, dokumentation og elevsager (særligt inklusion), som de gerne vil. To tredjedel mener desuden, at der ikke er overensstemmelse mellem de ressourcer, skolen har til rådighed og de krav, der stilles oppefra.
Alligevel er et overvældende flertal – 87 procent – glade for at gå på arbejde. Og selv om trivslen var en anelse højere i Skolelederundersøgelsen for to år siden, hvor tallet var 91 procent, glæder det Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, at faldet ikke er større midt i en corona-tid.
Claus Hjortdal bider også mærke i, at der er et godt samarbejde både i ledelsesteamene, mellem skolelederne og cheflagene over dem og mellem skoleledere og tillidsfolk.
"Hele 91 procent af deltagerne oplever, at de får god støtte og sparring fra deres nærmeste leder. Det synes jeg er positivt. Det viser, at det samarbejde, der er nødvendigt for at løse opgaverne, ser ud til at fungere", siger formanden, der samtidig er meget opmærksom på udfordringerne."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Støtte og rådgivning
I den kommende tid vil Skolelederforeningen stille skarpt på undersøgelsens resultater og tilbyde støtte til de kommuner, der er særligt udfordrede. Samtidig skal der indsamles gode ideer fra kommuner, hvor det går godt.
“Den støtte, vi tilbyder, er dels en drøftelse af undersøgelsen med medlemmerne, dels samarbejde omkring, hvordan de kan bruge resultaterne i en videre proces”, siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
På det politiske plan vil Skolelederforeningen bruge undersøgelsen til at presse endnu mere på for, at skolelederne får mere frihed til selv at prioritere deres arbejdsopgaver.
Og både Dorte Andreas og Claus Hjortdal håber, at der lige nu er politisk momentum. Ikke mindst efter statsministerens nytårstale, hvor hun lagde op til at frisætte landets kommuner også inden for folkeskoleområdet.
“Politikerne taler også om mere frihed, mere selvbestemmelse og mindre styring, men vi kan godt fornemme, at det stadig er vanskeligt for dem reelt at give slip på styringen, når det kommer til stykket. Så der ligger et arbejde der både lokalt og nationalt i at blive ved med at insistere på, at det, skoleledere gør, skal give mening”, siger Dorte Andreas.
Læs mere
- Læs Skolelederundersøgelsen 2021 -22
- Læs en sammenfatning af kommentarer fra Skolelederundersøgelsen
- Skolelederundersøgelsen er omtalt i Skolemonitor den 13. januar 2022. Læs: Ny undersøgelse: Skoleledere drukner i administration og elevsager
