SKOLENS RUM er et nyt projekt, der har til formål at samle, udvikle og dele viden og erfaringer, der kan skabe inspirerende læringsmiljøer, som fremmer trivsel, godt indeklima og motiverende undervisning i de danske skoler.

Bag projektet står en alliance af centrale aktører i og omkring skolen – heriblandt Skolelederforeningen.

I hele landet står skoler over for en omfattende opgradering af de fysiske rammer, bakket op af en investering på 2,6 mia. kr. som en del af den nye Folkeskoleaftale.

De fysiske rammer er med til at forme den måde, både børn og voksne agerer og interagerer på. Rum og pædagogik hænger nemlig sammen.

Men hvordan sikrer skoler og kommuner, at disse investeringer også skaber den ønskede forskel for elever og lærere?  Det vil SKOLENS RUM bidrage til at undersøge.

Kender du til en skole, der kan inspirere andre til, hvordan rummet kan gøres til en pædagogisk medspiller i hverdagen, så send dit eksempel hertil: https://dcum.dk/grundskole/skolens-rum/

Foto: DCUM, Mette Johnsen

DEBATINDLÆG Alle elever er ikke ens. Faktisk langt fra. I folkeskolen og ungdomsskolen møder vi hver dag elever, der har brug for anderledes løsninger for at trives og udvikle sig.

Det er elever med højt fravær, sociale udfordringer, psykiske vanskeligheder eller en anden læringsstil, som ikke trives med de nuværende krav om et fastlagt timetal og standardiserede skemaer.

Mange af de elever vil stadig kunne nå målene for skolepligten, hvis lovgivningen giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen og prøverne mere fleksibelt.

Derfor opfordrer vi i Skolelederforeningen og Ungdomsskoleforeningen på det kraftigste politikerne til at indføre den nødvendige fleksibilitet.

Ikke for at være mindre ambitiøs på eleverne vegne – snarere tværtimod.

For det handler om, at hvis skolerne får værktøjer til at møde eleverne dér, hvor de er, og sikre, at de kan være en del af fællesskabet, så bliver der skabt en mellemvej, hvor flere bliver motiveret for at gå i skole og senere uddanner sig.

Uden muligheder for individuelle fleksible løsninger, bliver det svært at indfri ambitionerne i den såkaldte Salamanca- erklæring, hvor vi har forpligtet os til at skabe en skole for alle, særligt for dem der er mest sårbare og har mest brug for det.

De fleksible løsninger kan være alt fra tilrettelæggelse af undervisning med færre timer per uge, kombination af undervisning og praktiske aktiviteter og individuelle forløb.

Det er en nødvendighed, hvis vi skal have det skolesystem, der kan mere for flere.

Behov for fleksibel afslutning af skolegangen

Vi opfordrer også til, at lovgivningen gør det muligt at tilrettelægge prøveafholdelsen og fagindholdet fleksibelt, så også elever med særlige behov kan afslutte deres skolegang med værdighed og succes.

Måske man også kan kigge til Norge, hvor de blandt andet i Lillehammer i høj grad er lykkes med at skabe flere muligheder for alle.

Et centralt værktøj i folkeskolens lovgivning er §33. Med den i hånden samarbejder folkeskolerne og ungdomsskolerne i dag, for at finde gode løsninger for de udfordret elever.

Problemet med den nuværende lovgivning er, at fleksibiliteten begrænser sig til 8.-10. klasses elever. Vi ser et behov for, at fleksibiliteten bliver endnu større og rækker ned i klassetrinene under 7. klasse.

Med en frihed til at bringe redskaberne mere i spil kan vi skabe en mere rummelig folkeskole og ungdomsskole.

For mange af de elever, som i dag ikke trives i de traditionelle rammer, kan tidlig indsats og skræddersyede forløb gøre forskellen på marginalisering og en fremtid med uddannelse og job.

Denne investering i fleksibilitet vil ikke alene styrke elevernes trivsel, men også bidrage til at reducere frafald og sociale udfordringer på længere sigt.

Det vil ikke bare være en gevinst for de enkelte elever, men også for hele skolesystemet og samfundet som helhed.

Lad os give alle elever en reel chance for at lykkes.

Debatindlægget er skrevet af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, og Mikkel Holst Villadsen, konstitueret formand for Ungdomsskoleforeningen og bragt i Skolemonitor den 16. december 2024.

Det skal være attraktivt at være leder i folkeskolen

Dorte Andreas og Kristian Dissing går til opgaven som henholdsvis formand og næstformand med en dyb indsigt fra mange års erfaring som skoleledere og politisk aktive i Skolelederforeningen – Dorte Andreas som tidligere næstformand og Kristian Dissing som medlem af hovedbestyrelsen.

De har en fælles klar mission: At skabe overskud og frihed i folkeskolen og sikre ordentlige vilkår for landets skoleledere til at lede skolerne. Især det at få stoppet den opgaveglidning, de i øjeblikket er vidner til i folkeskolen, lægger dem meget på sinde:

”Det kan ikke blive ved med at være sådan, at opgaver konstant glider over i skolen uden økonomisk dækning eller prioritering af opgaverne,” siger Dorte Andreas.

”Vi skal have mere overskud ind i skolen, så vi kan lave en endnu bedre skole”.Sådan siger Dorte Andreas, når hun med få ord skal beskrive den opgave, der ligger foran hende som formand.

Dorte Andreas føler et stærkt drive for at ændre på det, som er urimeligt, eller som kan gøres bedre:

LÆS PORTRÆT AF DORTE ANDREAS

”Det tænder min indignation, når politikerne lover gode ting på folkeskolens vegne, uden at finansieringen følger med. Vi skoleledere er gode til at finde løsninger og få ting til at lykkes derude. Men det duer ikke at love noget uden dækning – og så ovenikøbet lade andre stå for udførelsen”.

Kristian Dissing ser frem til at arbejde for folkeskolens og skoleledelsernes interesser og tage livtag med de udfordringer, der ligger i vejen.

Han er nordjyde. Vokset op i Thisted, hvor Kristian Dissings far drev et mellemstort engrosfirma, som solgte fødevarer til restauranter og hoteller. Fra han kunne, hjalp han til med at male kaffe og putte det i poser, men det er især det stærke foreningsliv i Thy, der har sat sig i ham.

”Når man kommer fra et sted, der ligger så langt væk, så ved man, at hvis der skulle ske noget, var man nødt til selv at skabe det”, fortæller Kristian Dissing.

LÆS PORTRÆT AF KRISTIAN DISSING

Da 2.200 skoleledere fra hele landet fornyelig var samlet i Odense, var temaet kunstig intelligens i skolen. Vi havde også fokus på, hvordan man som leder passer på sig selv i en travl hverdag med mange komplekse opgaver.

Hvad skal på programmet, når vi ses igen til næste efterår?

Hvad brænder du og dine kolleger for at se nærmere på? Byd meget gerne ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.

Skriv til os senest 10. december 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.

Tak for din hjælp.

Landets skoler rykker i forskellige tempi, når det gælder AI. Det skyldes, at der mangler klarhed over, hvem der skal tage styringen på området, og hvilke retningslinjer der er brug for. Samtidig er der et akut behov for kompetenceudvikling af lærere, hvis alle skoler skal lykkes med at tage de nye AI-teknologier til sig og give eleverne den nødvendige teknologiforståelse.

Det var nogle af konklusionerne i paneldebatten ’AI og den politiske styring af skolen’, som blev afviklet på årsmødets første dag.

En bred vifte af eksperter, interessenter og politikere deltog, og Klaus Majgaard, der er rådgiver i offentlig ledelse, var ordstyrer.

Generelt var der enighed om, at området i for høj grad er præget af tilfældighed, og at det går ud over elevernes mulighed for at lære at begå sig i den digitale verden. Blandt andet kritiserede flere paneldeltagere, at teknologiforståelse er blevet et valgfag og ikke et obligatorisk fag.

Et AI-lotteri

Malte von Sehested, viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk, var som skoleleder omdrejningspunktet for debatten og var med til at sætte rammen for debatten. Han kaldte det ligefrem et AI-lotteri, hvis alle elever ikke får de samme muligheder på området.

Han slog fast, at der mangler politiske retningslinjer på området, men kaldte det samtidig ’det store styringsdilemma’, fordi der på den anden side heller ikke er nogen, der ønsker at få 1.400 detaljerede regler.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der deltog i debattens anden halvdel, stemte i:

Der er brug for et kompetenceløft

Birgitte Vedersø, der blandt andet er selvstændig konsulent og formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, mente, at det er umuligt at holde ChatGPT ude af skolen.

”Det ligger i elevernes lommer, og forældrene og lærerne bruger det i deres arbejde. Og det er i dag integreret i alle de programmer, eleverne bruger. Så det kan ikke skilles fra undervisningen, men det skal bruges på en klog måde og ikke til at hoppe over, hvor gærdet er lavest”, slog hun fast.

Både hun og flere andre understregede vigtigheden af, at lærernes kompetencer bliver styrket både teknologisk og pædagogisk. Og Morten Thiessen, næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i KL, sagde:

”Vi kan holde rammen, men vi kan ikke lave indholdet. Og vi kan være med til at formulere en vej frem ved fx at få afsat tilstrækkeligt mange resurser til kompetenceudvikling”.

Vi må se på, hvordan eleverne bliver bedømt

Der blev også talt om, at der er brug for at ændre den måde, eleverne i dag bliver vurderet på, fordi det har enorm betydning for den måde, vi underviser og laver skole på.

Det mente blandt andre formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Emil Ludvigsen, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik, sagde:

Han blev bakket op af Claus Hjortdal, der mente, at den måde prøverne er skruet sammen på i dag, ikke har noget med undervisningen i folkeskolen at gøre. Det handler alene om at kunne sortere de unge på gymnasierne.

”Det skal vi have gjort op med, for det vil give meget mere fleksibilitet i forhold til prøverne”, sagde han og høstede højlydte klapsalver.

Forperson for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen understregede vigtigheden af samarbejde og at være nysgerrige og eksperimenterende:

Under sin opsamling konstaterede Klaus Majgaard med glæde, at folkeskolens parter holder fast i det gode samarbejde.

Han konkluderede, at der er enighed om, at der skal være en overordnet plan for regulering af AI-området, så man kan se den for sig, men det skal ikke standse eksperimenter og forsøg, og vi skal dele erfaringer.

”Og det handler ikke bare om at lave regler for teknologi, men også at ombygge reglerne for hele skolen – for prøverne, for den måde, vi vurderer eleverne på. Og så er der et stort punkt om udvikling af kompetencer hos lærerne,” sluttede Klaus Majgaard.

LÆS ALT OM ÅRSMØDE 2024

Foto: Lars Horn / Baghuset

Vi afholder repræsentantskabsmøde, formandsmøde og årsmøde onsdag, torsdag og fredag denne uge.

Du kan opleve længere svartider på telefon og mail.

Du træffer os på telefon: 5127 1064.

Tak for tålmodigheden.

Med venlig hilsen

Sekretariatet, Skolelederforeningen

I Skolelederforeningen har vi længe kraftigt advaret imod at nedlægge 10. klasse.

Dorte Andreas kommenterer på dagens nyhed om, at regeringen i sit udspil foreslår at sløjfe den almindelige 10. klasse – herunder den kommunale 10. klasse på folkeskoler, 10. klasses centre og kommunale ungdomsskoler.

10. klasse opretholdes dog på efterskolerne – men uden folkeskolens afgangsprøver.

“Det er uforståeligt, at regeringen vil nedlægge 10. klasse i kommunalt regi, som er den institution, der leverer flest elever til ungdomsuddannelserne, men freder 10. klasse på efterskolerne, som traditionelt leverer hovedparten af deres elever til STX,” siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand.

Regeringen ønsker at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende, og den foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.

I den kommende reform lægger regeringen desuden op til, at institutioner lægges sammen til større enheder, og at 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf integreres i den nye ungdomsuddannelse.

På sin hjemmeside skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at regeringen arbejder på en løsningsmodel, der adresserer udfordringerne med elevgrundlaget på htx, eventuelt i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx. Det skal sikre, at eleverne bliver samlet på bæredygtige skoler med attraktive faglige og sociale ungdomsmiljøer på trods af de faldende ungdomsårgange. Læs mere

”Det er positivt, at regeringen med sit udspil ønsker at kunne tilbyde de unge et attraktivt uddannelsestilbud i nærheden af deres bopæl. Til gengæld er det uheldigt at hæve karakterkravet til 6, for det vil lukke døren for nogle unge, som måske ville have haft glæde af en treårig gymnasial uddannelse,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Foto: Klaus Holsting

Når regeringen, forventeligt i næste uge, fremlægger sit bud på en reform af ungdomsuddannelserne, er 10. klasse i spil.

I Skolelederforeningen mener vi, at 10. klasse bør bevares – og vi håber, at budskabet når så bredt som muligt ud til politikerne. For 10. klasse er vigtig for mange elever, og er et mangfoldigt tilbud på tværs af mange skoleformer.

Sammen med en række andre organisationer står vi bag et initiativ, som torsdag den 10/10 kl. 10 skal sætte fokus på at få #bevar10klasse på den politiske dagsorden.

Det er et initiativ, som I som 10. klasses-skoler også kan være en del af.

Torsdag den 10/10 kl. 10 er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, at 10. klasse bør bevares. Det kan være i form af en begivenhed, der indeholder tallet 10 på en eller anden måde – fx et 10 km løb eller et 10 tal bygget af træ – et læserbrev eller noget helt tredje. Dette kan I kommunikere på sociale medier under #bevar10klasse den 10/10 kl. 10.

Bag initiativet står Efterskolerne, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Ungdomsskoleforeningen, Danmarks Private Skoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Friskolerne, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen.

Et godt samarbejde mellem professionelle og forældre eller pårørende styrker trivslen hos både borgere og medarbejdere.

Hvad kan man gøre for at sikre det gode samarbejde? Og hvad gør man, når samarbejdet går skævt; når forældre eller pårørende spontant stiller krav, eller når en konflikt udvikler sig til en shitstorm?

BFA Velfærd og Offentlig administration har netop lanceret materialet ’Samarbejde med forældre og pårørende’, som kan være med til at styrke trivslen på arbejdspladsen.

Materialet ‘Samarbejde med forældre og pårørende’ er specifikt designet til at støtte fagfolk i at skabe et godt samarbejde med forældre eller pårørende.

Det består af:

• En podcastserie på tre afsnit, der udfolder de faldgruber, der kan opstå i konflikter med forældre og pårørende. Podcastseriens tre afsnit kan inspirere alle, der arbejder med forældre eller pårørende. Særligt ledere kan have interesse i at lytte til seriens tredje podcast, som omhandler krisens anatomi.
• Tre dialogkort, der fokuserer på at facilitere samtaler blandt medarbejderne om forældre- eller pårørendesamarbejdet på arbejdspladsen. Dialogkortene henvender sig til arbejdsmiljøgruppen som kan bruge dialogkortene som en del af arbejdet med at skabe en bedre arbejdsplads.

Find materialerne