Malene Lieberknecht

Sundhedsstyrelsen har lanceret en ny forebyggelseskampagne målrettet forældre og fagpersoner.

Kampagnen skal give opdateret og lettilgængelig information om opioider – herunder stoffernes virkning, de sundhedsmæssige risici, forbrugsmønstre blandt unge med mere.

Kampagnen indeholder også konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man som voksen kan tage en forebyggende og støttende dialog med sit barn eller en ung i ens nærvær.

Læs mere

Digitaliseringsministeriet har i samarbejde med en række alliancepartnere udarbejdet en guide med fem tommelfingerregler for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv.

Guiden er en samling af allerede eksisterende anbefalinger til forældre om deres børns og teenageres digitale liv fra forskellige afsendere.

Hensigten er, at den enkelte familie kan bruge materialet til at skabe tryggere rammer om børn og unges digitale liv.

Find guiden

Arkivfoto: Colourbox.dk

Med temadagen får deltagerne mulighed for at fordybe sig i det svære, der kan opstå i arbejdet.

Emner vil blandt andet være:

• Hvad betyder det for sikkerhed og sundhed, når bølgerne går for højt?
• Hvordan er konflikter, vold og chikane uden for arbejdstid omfattet af arbejdsmiljølovgivningen?
• Er I godt klædt på, når bølgerne går højt?
• Etiske dilemmaer, når bølgerne går højt – identificering og håndtering

På dagen er der desuden workshops.

Det foregår den 27. oktober 2025 i Nyborg.

Læs mere om pris, program og tilmelding

Tilmeldingsfrist er 25. august 2025.

Lige her inden klokken ringer ud til sommerferie, vil vi gerne sende jer en varm hilsen.

Tak for det første halve år som formandskab og den gode start, vi har fået.

Det er simpelthen et privilegie at være formand og næstformand for jer og arbejde for jeres vilkår som skoleledere.

Så tak for det.

Og tak for alle de input, I er kommet med, når vi har været rundt for at besøge jer på skolerne.

Vi kommer rigtig gerne rundt.

Så hvis I har noget, I gerne vil drøfte med os eller vise os, så tag endelig fat i os, vi kommer rigtig gerne ud for at besøge jer.

Det går vi til årsmødet, og det gør vi også i forbindelse med til de kommende OK26-forhandlinger.

For der er altså rigeligt at tage fat på. Det ved vi.

Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fortsat fokuserer på ledertrivsel.

Det er også vigtigt for os at have fokus på fællesskabet. Med den verdensorden vi ser lige nu, de usikre tider, bliver det en af de ting, vi får brug for for at lykkes med opgaven.

Så med det, og med håb for vores fremtid i det hele taget, vi vil gerne ønske jer rigtig god sommer.

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN

Kunstig intelligens er flyttet ind i klasselokalet, ligesom kunstig intelligens har taget plads i børneværelset, i frikvartererne og i tankerne hos de unge.

Robotter hjælper med at skrive stile, løse ligninger og oversætte tekster i en fart, så læring kan tilpasses den enkelte. Den giver skolelederne nye muligheder for at spotte mistrivsel i fraværsdata og viser lærerne nye måder at tilrettelægge undervisningen, så de rammer elevernes niveau bedre.

Det er fantastisk. Men vi må ikke lade os begejstre over mulighederne uden også at forholde os til bagsiden af medaljen.

Kunstig intelligens kan også forvride virkeligheden. Som når elever præsenteres for AI-genererede billeder, der ser ægte ud, men aldrig har fundet sted. Når en chatbot giver opdigtede svar, der lyder troværdige. Når algoritmer på YouTube eller TikTok fører børn fra uskyldige videoer videre til ekstreme synspunkter, uden at de selv opdager det.

AI er ikke bare et redskab. Det er en kraft, der former børns syn på virkeligheden, relationer og dem selv, og når algoritmer bestemmer, hvad vi ser og tror, bliver teknologien politisk og dannelse bliver afgørende. Det handler om, hvordan vi bevarer et åbent og oplyst demokrati.

Derfor skal digital dannelse være lige så selvfølgeligt som at lære at læse og regne.

I dag er det ofte op til den enkelte lærer at finde plads til teknologiforståelse i et i forvejen presset skema. Det er ikke holdbart. Digital dannelse skal ikke være et sidespor. Det skal være en grundpille i skolen og et fælles ansvar.

Det er nødvendigt, at vi i Danmark ruster os til AI med samme alvor, som vi har til klima, cybersikkerhed og energiforsyning. Det kræver politisk vilje og investeringer. For vi kan ikke forvente, at lærere og ledere løser den opgave alene. Det kræver faglig opkvalificering, strategiske beslutninger og tydelige prioriteringer.

AI har kæmpe potentiale. Men uden kritisk tænkning, etisk kompas og demokratisk dannelse, bliver det hurtigt en blind styrke. Derfor skal vi tage digital dannelse alvorligt som den samfundsopgave, den er.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 12. juni 2025.

“Det er et godt signal, at regeringen og KL fortsat vil styrke folkeskolen”.

Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen Dorte Andreas.

Hun hæfter sig særligt ved, at investeringerne i faglokaler og ydre læringsrum, som blev lovet i Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, bliver fulgt op i den nye økonomiaftale.

Mere præcist følger 908 millioner kroner i 2026 til netop forbedringer af faglokaler, der er en del af den samlede investering på 2,6 milliarder kroner, som blev varslet i kvalitetsprogrammet.

Dorte Andreas henviser til, at mange skoleledere endnu ikke har set eller hørt om de midler, der blev afsat i år.

LÆS: Landevejsrøvere truer igen folkeskolen

Aftalen lægger desuden op til at fortsætte det tætte samarbejde om folkeskolen både nationalt og lokalt, og det bider Dorte Andreas også mærke i:

”Jeg er glad for at læse, at man lægger vægt på at fortsætte samarbejdet omkring folkeskolen både nationalt og lokalt.”

Men selvom der er gode takter, er økonomiaftalen ikke uden svagheder.

Det fremgår af aftalen, at regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om at styrke folkeskolens almentilbud. De vil årligt følge op på kommunernes udgifter til almenområdet og segregeret specialundervisning med det datagrundlag, der er etableret ved sidste års aftale, og er enige om at afsøge modeller for en udvidelse af datagrundlaget, som det hedder.

Det undrer Dorte Andreas, hvor midlerne til arbejdet bliver af, for der er mange udgifter forbundet med at løfte inklusionen og styrke det almene skoletilbud, påpeger hun:

“Aftalen om kvalitetsprogrammet var første step. Nu er vi gået over i anden halvleg. Det er positivt at læse, at politikerne signalerer, at der også i økonomiaftalen er opmærksomhed på inklusionsopgaven og et ønske om at styrke almenområdet. Den helt store udfordring er bare, at der ikke er sat penge af til arbejdet,” siger Dorte Andreas og tilføjer:

“Med kvalitetsprogrammet følger en masse forventninger, og det kræver, at vi helt ude på skolerne får de nødvendige midler, så vi kan indfri alt det, som forældre og elever er stillet i udsigt.”

Læs økonomiaftalen for 2026

Unicef Danmark markerer FN’s Internationale Dag for Leg med en landsdækkende gemmeleg.

Formålet er at minde om, at leg ikke bare er sjov og ballade.

Ifølge FN’s Børnekonvention har alle børn ret til leg og fritid, fordi leg er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring.

Ønsker I at lege med, foregår det den 11. juni kl. 11 – der, hvor I nu er.

Bag initiativet står Unicef Danmark samt en række organisationer.

Læs mere 

Foto: Unicef Danmark

Folkeskolen skal have nye læreplaner i stedet for Fælles Mål, og landets skoler har i den anledning chancen for at sætte præg på de kommende fagbeskrivelser.

Det sker ved at melde sig til et udviklingsprogram, hvor man er med til at udvikle en eller flere af de 21 nye fagplaner.

Skolernes erfaringer vil indgå i det fortsatte arbejde med at udvikle fagplanerne og er dermed med til at kvalificere og sikre, at fagplanerne bliver meningsfulde for de lærere, der skal bruge dem.

Mange skoler har allerede meldt sig, men der er plads til flere – og det er vigtigt, at vi på skolerne griber den gode mulighed, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, og formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

“Det er meget vigtigt, at de nye fagplaner bliver formuleret i øjenhøjde med lærerprofessionen. Nu har vi muligheden for at være medudviklere og komme helt ind i fagfornyelsens maskinrum – det skal vi udnytte! Jeg vil derfor gerne sende en stærk opfordring til, at man får meldt sin skole til udviklingsprogrammet inden fristen udløber d. 27. maj,” siger Gordon Ørskov Madsen.

“Fagfornyel­sen skal medvirke til, at eleverne får mulighed for at engagere og fordybe sig i fagene på mangfoldige måder, hvor de samtidig er aktive og medskabende, og hvor fællesskabet udgør det naturlige omdrejningspunkt. Det er en unik mulighed for at sætte jeres præg på de kommende fagplaner, der er en nøgle til skoleudvikling bredt set”, siger Dorte Andreas.

Sådan tilmelder man sig

Udviklingsprogrammet er åbent for alle folkeskoler og specialskoler og gennemføres af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Frist for tilmelding er tirsdag den 27. maj 2025.

Her kan man melde sig til udviklingsprogrammet.

Det siger formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen:

Når vi efterlyser klare regler for fysisk guidning, handler det naturligvis ikke om at give lærere “lov til at tage fat” – men om at sikre, at man trygt og fagligt kan hjælpe et barn, der har mistet fodfæstet – uden at ende i en juridisk gråzone.

I en årrække har undervisere og ledelse måtte leve med rådet om under ingen omstændigheder at røre børn. Det gælder sådan set både den venlige hånd på skulderen – og den hånd, som lige så venligt anviser en elev eller hjælper eleven ud af en slåskamp.

Når lille Arthur mærker sin lærers venlige arm om skulderen, i en sammenhæng hvor han har klaret opgaven godt, er det en god ting. Det styrker relationen.

Den samme varme arm kan lige så venligt men bestemt hjælpe Arthur ud af en træls situation, han har skabt for sig selv eller andre.

Som vi har sagt til Skolemonitor:

“Det er jo ikke noget nyt, at man som lærer, pædagog eller leder er lidt retsløse på det her område. Der er et velbegrundet behov for at sætte nogle rammer i lovgivningen nu. Det kunne for eksempel være i form af et provisorisk lovindgreb. Hvorfor ikke indføre begrebet fysisk guidning og lave en solnedgangsklausul, hvor man så drøfter det igen, når den udløber.”

Det er en nødvendig juridisk præcisering – ikke et pædagogisk skift.

Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har forklaret det enkelt:

“Fysisk guidning handler fx om at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder, at støtte et barn fysisk ud af en konflikt – eller trøste et barn, der har brug for nærhed. Det bør ikke registreres som magtanvendelse, men anerkendes som det, det er: En pædagogisk og omsorgsfuld handling”.

Vi er enige med med både DLF og Skole og Forældre: Vi har brug for tydeligere regler, som lærere og ledere kan navigere i – og som forældre kan have tillid til.

Modelfoto: Klaus Holsting.