Temadag om konflikter og svære situationer
BFA, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration, inviterer til temadagen ’Når bølgerne går højt’ med fokus på at imødekomme konflikter og håndtere svære situationer bedre.
Med temadagen får deltagerne mulighed for at fordybe sig i det svære, der kan opstå i arbejdet.
Emner vil blandt andet være:
- Hvad betyder det for sikkerhed og sundhed, når bølgerne går for højt?
- Hvordan er konflikter, vold og chikane uden for arbejdstid omfattet af arbejdsmiljølovgivningen?
- Er I godt klædt på, når bølgerne går højt?
- Etiske dilemmaer, når bølgerne går højt – identificering og håndtering
På dagen er der desuden workshops.
Det foregår den 27. oktober 2025 i Nyborg.
Læs mere om pris, program og tilmelding
Tilmeldingsfrist er 25. august 2025.
Sommerhilsen: Det skal være bæredygtigt at være leder i folkeskolen
Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen ønsker alle en god og velfortjent sommer. Efter sommerferien sætter vi ekstra fokus på det bæredygtige skolelederliv. Det gør vi på årsmødet og i forbindelse med de kommende OK-26 forhandlinger. Hør mere i denne hilsen til alle medlemmer.
Lige her inden klokken ringer ud til sommerferie, vil vi gerne sende jer en varm hilsen.
Tak for det første halve år som formandskab og den gode start, vi har fået.
Det er simpelthen et privilegie at være formand og næstformand for jer og arbejde for jeres vilkår som skoleledere.
Så tak for det.
“Tak også for jeres store faglighed, jeres kæmpestore engagement og det drive, I udviser hver dag, for at lave den bedst mulige folkeskole for eleverne”
Og tak for alle de input, I er kommet med, når vi har været rundt for at besøge jer på skolerne.
Vi kommer rigtig gerne rundt.
Så hvis I har noget, I gerne vil drøfte med os eller vise os, så tag endelig fat i os, vi kommer rigtig gerne ud for at besøge jer.
“En ting, vi gik til valg på, er at sikre et bæredygtigt lederliv. Det skal vi forsøge at lykkes med. Det skal vi. Derfor sætter vi også fokus på, at et bæredygtigt lederliv er noget, vi skaber sammen”
Det går vi til årsmødet, og det gør vi også i forbindelse med til de kommende OK26-forhandlinger.
For der er altså rigeligt at tage fat på. Det ved vi.
“I det kommende skoleår er der ikke mindre end 22 elementer i kvalitetsprogrammet, som skal realiseres. Det er en kæmpe opgave, og vi ved, I har knoklet med at få det på plads til efter sommerferien”
Derfor er det rigtig vigtigt, at vi fortsat fokuserer på ledertrivsel.
Det er også vigtigt for os at have fokus på fællesskabet. Med den verdensorden vi ser lige nu, de usikre tider, bliver det en af de ting, vi får brug for for at lykkes med opgaven.
Så med det, og med håb for vores fremtid i det hele taget, vi vil gerne ønske jer rigtig god sommer.
Debat: Vi skal opruste med digital dannelse før det er for sent
Hvis vi overlader kunstig intelligens til markedskræfterne, risikerer vi at svigte både vores børn og demokratiet. Det mener formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas, som opfordrer politikerne til at tage ansvar for, hvordan vi ruster børn og unge til en digital fremtid.
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Kunstig intelligens er flyttet ind i klasselokalet, ligesom kunstig intelligens har taget plads i børneværelset, i frikvartererne og i tankerne hos de unge.
Robotter hjælper med at skrive stile, løse ligninger og oversætte tekster i en fart, så læring kan tilpasses den enkelte. Den giver skolelederne nye muligheder for at spotte mistrivsel i fraværsdata og viser lærerne nye måder at tilrettelægge undervisningen, så de rammer elevernes niveau bedre.
Det er fantastisk. Men vi må ikke lade os begejstre over mulighederne uden også at forholde os til bagsiden af medaljen.
Kunstig intelligens kan også forvride virkeligheden. Som når elever præsenteres for AI-genererede billeder, der ser ægte ud, men aldrig har fundet sted. Når en chatbot giver opdigtede svar, der lyder troværdige. Når algoritmer på YouTube eller TikTok fører børn fra uskyldige videoer videre til ekstreme synspunkter, uden at de selv opdager det.
AI er ikke bare et redskab. Det er en kraft, der former børns syn på virkeligheden, relationer og dem selv, og når algoritmer bestemmer, hvad vi ser og tror, bliver teknologien politisk og dannelse bliver afgørende. Det handler om, hvordan vi bevarer et åbent og oplyst demokrati.
Derfor skal digital dannelse være lige så selvfølgeligt som at lære at læse og regne.
”Det er ikke nok, at eleverne kan bruge en chatbot eller en billedgenerator. De skal forstå, hvad teknologien gør ved dem. De skal lære at stille spørgsmål, være kritiske og kunne sige fra. De skal kunne gennemskue, hvornår noget er redigeret, skabt eller manipuleret”
I dag er det ofte op til den enkelte lærer at finde plads til teknologiforståelse i et i forvejen presset skema. Det er ikke holdbart. Digital dannelse skal ikke være et sidespor. Det skal være en grundpille i skolen og et fælles ansvar.
Det er nødvendigt, at vi i Danmark ruster os til AI med samme alvor, som vi har til klima, cybersikkerhed og energiforsyning. Det kræver politisk vilje og investeringer. For vi kan ikke forvente, at lærere og ledere løser den opgave alene. Det kræver faglig opkvalificering, strategiske beslutninger og tydelige prioriteringer.
”Vi må heller ikke lade det være op til Big Tech at bestemme, hvordan vores børn lærer at forstå verden. Vi skal selv sætte retningen. For skolen skal ikke være et bagtæppe for tech-eksperimenter. Den skal være et værn. Et sted, hvor børn lærer at være mennesker i en digital verden, ikke bare brugere af teknologi“
AI har kæmpe potentiale. Men uden kritisk tænkning, etisk kompas og demokratisk dannelse, bliver det hurtigt en blind styrke. Derfor skal vi tage digital dannelse alvorligt som den samfundsopgave, den er.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 12. juni 2025.
Aftalen om kommunernes økonomi for 2026 sender vigtigt signal om en fortsat styrkelse af folkeskolen
Der er flere penge på vej til forbedringer af folkeskolens faglokaler og ydre læringsrum. Det fremgår af KL og regeringens økonomiaftale for 2026. Af samme aftale fremgår det, at almentilbuddet skal styrkes. Men der er ikke afsat penge til den opgave, og det ærgrer Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
“Det er et godt signal, at regeringen og KL fortsat vil styrke folkeskolen”.
Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen Dorte Andreas.
Hun hæfter sig særligt ved, at investeringerne i faglokaler og ydre læringsrum, som blev lovet i Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, bliver fulgt op i den nye økonomiaftale.
Mere præcist følger 908 millioner kroner i 2026 til netop forbedringer af faglokaler, der er en del af den samlede investering på 2,6 milliarder kroner, som blev varslet i kvalitetsprogrammet.
”Det er både positivt og nødvendigt, men det er selvfølgelig afgørende, at pengene kommer helt ud på skolerne og ikke ender andre steder.”
Dorte Andreas henviser til, at mange skoleledere endnu ikke har set eller hørt om de midler, der blev afsat i år.
LÆS: Landevejsrøvere truer igen folkeskolen
Aftalen lægger desuden op til at fortsætte det tætte samarbejde om folkeskolen både nationalt og lokalt, og det bider Dorte Andreas også mærke i:
”Jeg er glad for at læse, at man lægger vægt på at fortsætte samarbejdet omkring folkeskolen både nationalt og lokalt.”
Men selvom der er gode takter, er økonomiaftalen ikke uden svagheder.
Det fremgår af aftalen, at regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om at styrke folkeskolens almentilbud. De vil årligt følge op på kommunernes udgifter til almenområdet og segregeret specialundervisning med det datagrundlag, der er etableret ved sidste års aftale, og er enige om at afsøge modeller for en udvidelse af datagrundlaget, som det hedder.
Det undrer Dorte Andreas, hvor midlerne til arbejdet bliver af, for der er mange udgifter forbundet med at løfte inklusionen og styrke det almene skoletilbud, påpeger hun:
“Aftalen om kvalitetsprogrammet var første step. Nu er vi gået over i anden halvleg. Det er positivt at læse, at politikerne signalerer, at der også i økonomiaftalen er opmærksomhed på inklusionsopgaven og et ønske om at styrke almenområdet. Den helt store udfordring er bare, at der ikke er sat penge af til arbejdet,” siger Dorte Andreas og tilføjer:
“Med kvalitetsprogrammet følger en masse forventninger, og det kræver, at vi helt ude på skolerne får de nødvendige midler, så vi kan indfri alt det, som forældre og elever er stillet i udsigt.”
Børn og voksne inviteres til gemmeleg
Unicef Danmark markerer FN’s Internationale Dag for Leg med en landsdækkende gemmeleg.
Formålet er at minde om, at leg ikke bare er sjov og ballade.
Ifølge FN’s Børnekonvention har alle børn ret til leg og fritid, fordi leg er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring.
Ønsker I at lege med, foregår det den 11. juni kl. 11 – der, hvor I nu er.
Bag initiativet står Unicef Danmark samt en række organisationer.
Foto: Unicef Danmark
Meld din skole til at afprøve nye fagplaner
Folkeskoler kan indtil d. 27. maj melde sig til at afprøve og give feedback på de kommende fagplaner – vigtigt at vi som lærere og ledere griber denne mulighed, lyder det fra DLF og Skolelederforeningen.
Folkeskolen skal have nye læreplaner i stedet for Fælles Mål, og landets skoler har i den anledning chancen for at sætte præg på de kommende fagbeskrivelser.
Det sker ved at melde sig til et udviklingsprogram, hvor man er med til at udvikle en eller flere af de 21 nye fagplaner.
Skolernes erfaringer vil indgå i det fortsatte arbejde med at udvikle fagplanerne og er dermed med til at kvalificere og sikre, at fagplanerne bliver meningsfulde for de lærere, der skal bruge dem.
Mange skoler har allerede meldt sig, men der er plads til flere – og det er vigtigt, at vi på skolerne griber den gode mulighed, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, og formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas.
“Det er meget vigtigt, at de nye fagplaner bliver formuleret i øjenhøjde med lærerprofessionen. Nu har vi muligheden for at være medudviklere og komme helt ind i fagfornyelsens maskinrum – det skal vi udnytte! Jeg vil derfor gerne sende en stærk opfordring til, at man får meldt sin skole til udviklingsprogrammet inden fristen udløber d. 27. maj,” siger Gordon Ørskov Madsen.
“Fagfornyelsen skal medvirke til, at eleverne får mulighed for at engagere og fordybe sig i fagene på mangfoldige måder, hvor de samtidig er aktive og medskabende, og hvor fællesskabet udgør det naturlige omdrejningspunkt. Det er en unik mulighed for at sætte jeres præg på de kommende fagplaner, der er en nøgle til skoleudvikling bredt set”, siger Dorte Andreas.
Sådan tilmelder man sig
Udviklingsprogrammet er åbent for alle folkeskoler og specialskoler og gennemføres af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Frist for tilmelding er tirsdag den 27. maj 2025.
Her kan man melde sig til udviklingsprogrammet.
Er pædagogikken blevet for slatten?
Det mener børne- og undervisningsministeren. Mattias Tesfaye (S) udtaler til Berlingske, at han ønsker, at det skal skrives ind i Folkeskoleloven, at læreren må gribe fysisk ind, hvis en elev er uregerlig og uden for rækkevidde af andre pædagogiske greb. I Skolelederforeningen ser vi anderledes på det.
Det siger formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing Olesen:
Vi mener, der er behov for klarere regler – men de kan ikke stå alene.
Når vi efterlyser klare regler for fysisk guidning, handler det naturligvis ikke om at give lærere “lov til at tage fat” – men om at sikre, at man trygt og fagligt kan hjælpe et barn, der har mistet fodfæstet – uden at ende i en juridisk gråzone.
I en årrække har undervisere og ledelse måtte leve med rådet om under ingen omstændigheder at røre børn. Det gælder sådan set både den venlige hånd på skulderen – og den hånd, som lige så venligt anviser en elev eller hjælper eleven ud af en slåskamp.
Når lille Arthur mærker sin lærers venlige arm om skulderen, i en sammenhæng hvor han har klaret opgaven godt, er det en god ting. Det styrker relationen.
Den samme varme arm kan lige så venligt men bestemt hjælpe Arthur ud af en træls situation, han har skabt for sig selv eller andre.
Som vi har sagt til Skolemonitor:
“Det er jo ikke noget nyt, at man som lærer, pædagog eller leder er lidt retsløse på det her område. Der er et velbegrundet behov for at sætte nogle rammer i lovgivningen nu. Det kunne for eksempel være i form af et provisorisk lovindgreb. Hvorfor ikke indføre begrebet fysisk guidning og lave en solnedgangsklausul, hvor man så drøfter det igen, når den udløber.”
Det er en nødvendig juridisk præcisering – ikke et pædagogisk skift.
Professor emeritus Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har forklaret det enkelt:
“Fysisk guidning handler fx om at lægge en beroligende hånd på en elevs skulder, at støtte et barn fysisk ud af en konflikt – eller trøste et barn, der har brug for nærhed. Det bør ikke registreres som magtanvendelse, men anerkendes som det, det er: En pædagogisk og omsorgsfuld handling”.
Og det er naturligvis altid de professionelle, der skal gå forrest i at undgå konflikter og arbejde pædagogisk for at skabe trygge fællesskaber og gode relationer til eleverne. Derfor er det afgørende, at fysisk guidning kun bruges i nødsituationer og hvor man ved, at det vil kunne afhjælpe barnet/eleven i situationen.
Vi er enige med med både DLF og Skole og Forældre: Vi har brug for tydeligere regler, som lærere og ledere kan navigere i – og som forældre kan have tillid til.
Men det er jo ikke gjort med en ændring i loven. Som både vi og Skole og Forældre har udtalt, så kræver det kompetenceudvikling i konflikthåndtering og genoprettende praksis, ressourcer til forebyggelse og pædagogiske.
Modelfoto: Klaus Holsting.
Ja tak – lad os sætte ind med tidlige indsatser
Trivselskommissionen er netop kommet med 35 anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge. I Skolelederforeningen har vi længe peget på, at en tidlig og rettidig indsats er afgørende - samt at vi skal forsøge at hjælpe børn og unge i de eksisterende fællesskaber. Vi peger også på, at et godt forældresamarbejde er vejen frem. Vi er glade for, at kommissionen har samme fokus.
“Børn og unge skal have den rette hjælp, så snart behovet opstår – også selv om barnet eller den unge ikke har en diagnose. På skolerne er det derfor vigtigt, at vi har mulighed for at sætte hurtigt ind, hvis et barn har det svært.”
Det siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
I Skolelederforeningen hilser vi de mange anbefalinger velkomne. Mange af dem læner sig op ad de anbefalinger, vi i foreningen selv er kommet med – fx at lette på prøvetrykket i folkeskolen.
Trivselskommissionen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske børn og unge kan få et bedre børne- og ungdomsliv.
Kommissionen, der består af en formand, Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, og 10 medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel, peger netop på, at diagnoser ikke må betyde, at børn og unge får vanskeligere ved at få hjælp i de eksisterende fællesskaber.
Det er Dorte Andreas enig i:
”For at vi på skolerne kan sætte tidligt ind med hjælp, kræver det, at vi på skolerne har adgang til specialiseret viden. Det kan også ske ved at indføre en tidsbegrænsning på, hvor længe et barn må vente på hjælp fra PPR og socialforvaltning. Og det kræver både forhåndsinvesteringer og omprioriteringer.”
Dorte Andreas peger på, at nogle forældre i dag oplever, at en diagnose er adgangsbillet til at få hjælp til sit barn.
“Sådan må det ikke være, for vi risikerer dermed at sætte alt for sent ind, og at barnets problemer vokser sig større i ventetiden.”
Kontrakten med forældrene skal fornyes
Trivselskommissionens 35 anbefalinger er inddelt i 8 temaer og går på tværs af forskellige samfundsarenaer.
Et af temaerne er ’Forældreskab anno 2025’. Her peger kommissionen på, at der er tendenser i den moderne børneopdragelse, fx en overbeskyttende, overvågende og forhandlende opdragelse.
Samtidig kommer kommissionen med syv opfordringer til forældreskabet.
I Skolelederforeningen – og i skolen – er vi optaget at det gode forældresamarbejde, som er altafgørende for at sikre, at vores børn og unge trives bedst muligt.
Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen, siger:
”Alle forældre ønsker at gøre det bedste for deres børn. Vores måde at være forældre på ændrer sig på i takt med, at samfundet forandrer sig. I dag ser vi et større fokus på individualisering både i samfundet og i skolen. Vi ser også, at et fokus på sit eget barns trivsel i stigende grad sker på bekostning af fællesskabet i skolen.”
Fællesskab og trivsel
Kristian Dissing Olesen retter derfor opmærksomhed på, at kontrakten mellem hjem og skole trænger til at blive fornyet, så vi kan arbejde bedst muligt sammen om at skabe trivsel for eleverne.
“Vi skal have en fælles forståelse for, hvad der er skolens opgave og ansvar, og hvad der er forældrenes opgave og ansvar. Ligesom vi i samarbejde skal hjælpe eleverne til at trives i det fællesskab, som folkeskolen tilbyder. Fællesskabet i folkeskolen er vigtigt for, at vores børn og unge trives og lærer at begå sig i andre fællesskaber også senere i livet.”
I Skolelederforeningen ser vi frem til at debattere Trivselskommissionens anbefalinger og til det videre samarbejde – blandt andet med skolens parter i Sammen om skolen – med at sikre børn og unges trivsel.
Læs kommissionens anbefalinger på uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Det mener vi om forbud imod mobiltelefoner i skolen
”Vi er enige i, at mobiltelefonen ikke skal forstyrre i skolen og i undervisningen. Vi mener dog ikke, at der er behov for et forbud. Regeringen kom sidste år med en række gode anbefalinger, og langt de fleste skoler har allerede en politik på området, og det vil vi fortsat gerne diskutere med elever, forældre, skolebestyrelsen og skolens medarbejdere. Det er en del af vores demokrati, at vi drøfter det med hinanden og ikke beslutter alting ved lov”.
Om Trivselskommissionen
Kommissionen er nedsat af regeringen i august 2023. Opgaven er at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod.
Baggrunden er, at nyere undersøgelser har vist, at mistrivsel blandt børn og unge er en voksende udfordring.
Målgruppen for kommissionens arbejde er børn og unge mellem 0-25 år – og kommissionen har haft til opgave at se på tværs af arenaer i børn og unges liv fx skolen, fritidslivet, sundhedsplejen og hjemmet.
Kommissionens medlemmer
- Rasmus Meyer (formand), forstander, Krogerup Højskole
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
- Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
- Simon Calmar Andersen, chef, TrygFondens Børneforskningscenter, professor, Aarhus Universitet
- Vibeke Jenny Koushede, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Problemer skal løses der, hvor de skabes, og med det samme
I Skolelederforeningen har vi identificeret tre områder, hvor der skal tages fat for at stoppe den stigende mistrivsel blandt børn og unge:
- Samfundet har et problem – bryd samfundstendenser, sæt ind inden skolen, styrk det fælles ansvar
- Fællesskabet er forudsætningen – tildel ressourcer og prioriter rammer, gør op med ’dem’ og ’os’, skab adgang til viden og sparring
- Alle børn og unge har behov – giv mulighed for hurtig handling, lad ikke diagnosen være løsningen, skab rammer, der fremmer trivsel og læring
Webinar: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterer til webinar, som giver information om initiativet ’Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik.
På webinaret får du information om initiativet ‘Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik’, som er en del af Folkeskolens Kvalitetsprogram.
Hvordan organiserer vi en styrket indsats i folkeskolen for de mest udfordrede elever i dansk og matematik?
På webinaret vil STUK fortælle om rammerne for anvendelse af midlerne i initiativet, som går ud til alle almene folkeskoler, og styrelsens læringskonsulenter vil give inspiration til virksomme indsatser.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Målgruppen for webinaret er skoleledere og forvaltningsrepræsentanter på folkeskoleområdet.
Det foregår den 26. marts 2025 kl. 14-15.
Det er gratis at deltage.
Tilmeldingsfrist er tirsdag den 25. marts 2025 kl. 12.
Tilmelding kan foregå via dette link.
Modelfoto: Colourbox.dk
Webinarer om forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til tre webinarer med fokus på, hvordan du kan forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd i folkeskolen.
På webinarerne vil oplægsholdere dele praksisnær viden og give konkrete redskaber til at styrke læringsmiljøet og skabe tryghed på skolerne, samt gennemgå bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.
Webinarerne, som henvender sig til blandt andre ledere i skolen og fritidstilbud, afholdes henholdsvis den 3., 10. og 17. marts kl. 10-11.30. Det er muligt at tilmelde sig enkelte webinarer eller alle tre.
Tid og indhold
Webinardel 1 ’Forebyggelse af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 3. marts kl. 10.00-11.30
Webinardel 2 ’Håndtering af grænseoverskridende adfærd’ foregår mandag den 10. marts kl. 10.00-11.30
Webinardel 3 ’Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen’ foregår mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30
Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist er fredag den 28. februar 2025.
Tilmelding kan foregå via dette link
Modelfoto: Colourbox.dk
