Malene Lieberknecht

”Kun når alle pædagogiske muligheder er afprøvet, og skolen og eleven ikke kan komme videre i samarbejdet, kan en udskrivning af en elev til fx en ungdomsskole være en midlertidig mulighed.”

Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, mener, at en midlertidig udskrivning i helt særlige tilfælde kan give en elev mulighed for at indgå i nye fællesskaber, ligesom det kan være en løsning for klassefællesskabet – men at det er sidste udvej.

I en artikel i Berlingske fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i dag, at hun ønsker at give skoleledere ret til at smide voldelige elever i de ældste klasser ud af deres folkeskole – uden at skulle involvere kommunen.

Det skal ifølge avisen kunne ske, hvis eleven begår kriminalitet, overlagt vold mod andre, vedholdende chikane eller voldsomt hærværk.

Det er ikke et quickfix

Forslaget kommer efter andre forslag om ro og orden i folkeskolen.
For få dage siden lancerede regeringen et lovforslag om fysisk magtanvendelse.

”Regeringens forskellige forslag i forhold til at skabe ro og orden, ser vi i Skolelederforeningen ikke som løsninger på hele den store inklusionsudfordring. Vi ser det som symptombehandling. Det, der er behov for, er i høj grad forebyggelse og investering i skolens fællesskaber,” siger Dorte Andreas, og fortsætter:

”At udskrive elever er ikke et pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet. Der skal stadig arbejdes målrettet på, hvordan vi kan styrke fællesskabet i skolen – og hvordan vi alle kan bidrage til fællesskabet. Vi har brug for at tale om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud, og hvordan vi styrker fællesskaberne. Det skal nødigt ende med, at vi sender mange børn ud af skolen.”

Lad os drøfte det med skolens parter

Mette Frederiksens forslag lyder, at en midlertidige udskrivning skal kunne være op til 50 dage fx på en ungdomsskole – herefter skal skolelederen have mulighed for at udskrive eleven til et andet skoletilbud.

”Jeg undrer mig over de 50 dage. Længden på tilbuddet bør afgøres af, hvor længe eleven har bedst af at blive i ungdomsskolens heltidsundervisning – eller indtil der findes et mere passende skoletilbud til eleven,” mener Dorte Andreas.

Det nye forslag giver anledning til en række uafklarede spørgsmål om finansiering, ansvar og roller samt elevens og forældrenes rettigheder.

”Derfor har vi i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen foreslået børne- og undervisningsministeren, at der nedsættes en arbejdsgruppe med skolens parter, som vi ser frem til at deltage i.”

”Det er et udmærket udspil, som kan rette op på de udfordringer, der er med den nuværende karakterskala. Vi har i nogen tid peget på, at springene mellem karaktererne 4-7-10 er for store, og at det er unødvendigt og demotiverende med karakteren -3. Ingen elever har fortjent en minuskarakter.”

Det udtaler Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen som en kommentar til, at regeringen ønsker at indføre en ny karakterskala med otte trin.

Udspillet blev i dag på et pressemøde præsenteret af blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Den nye skala skal bestå af karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12 – mens karaktererne 7 og -3 fjernes.

Formålet med en ny karakterskala er blandt andet at gøre springene mellem karaktererne mere jævne, især midt i skalaen, hvor 6 og 8 erstatter det nuværende 7-tal.

Et andet af regeringens ønsker er at gøre trinbeskrivelserne mere positive.

Hvad skal vi med stjernen?

Dorte Andreas undrer sig over, at regeringen desuden ønsker, at det skal være muligt at give en stjerne ved et 12-tal for en ekstraordinær præstation.

”Stjernen vil ikke tælle for noget og ikke have nogen betydning i forhold til elevens karaktergennemsnit. Eleven kan kun bruge den som en ekstra anerkendelse, og det mener vi ikke hører hjemme i karakterskalaen. Indførelse af en sådan stjerne lægger op til en egentlig drøftelse af, hvad formålet med karaktererne er.”

Regeringen foreslår at indføre den nye skala fra skoleåret 2030-31.

Arkivfoto: Klaus Holsting

Størstedelen af landets skoleledere i er dag og i morgen samlet til foreningens årsmøde.

Opbakningen til årsmødet er rekordhøj og meget imponerende og vidner om et stærkt og unikt fællesskab.

Årsmødet tema er: Bæredygtigt lederliv – skaber vi sammen.

Og netop det unikke og vigtige fællesskab, som skabes i folkeskolen – samt fællesskabet blandt landets skoleledelser og i skolelederforeningen var omdrejningspunktet for formandskabets tale. For fællesskabet i folkeskolen er udfordret.

I talen slog Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen fast, at landets skoleledere er fællesskabets vogtere.

Samtidig igangsatte de med talen en ny samtale om folkeskolen.

Vi bringer her udvalgte citater fra talen:

Læs mere om årsmødet

Foto: Lars Horn/Baghuset

Tusind tak for den store interesse og alle jeres tilmeldinger!

Vi glæder os til at byde skoleledelser fra hele landet velkommen i Bella Center Copenhagen den 30. og 31. oktober – to dage fyldt med inspiration, faglighed og fællesskab.

Billetsalget er lukket

Interessen for årsmødet er så stor, at vi ikke har flere billetter til årsmødet tilbage.

Da årsmødet er helt udsolgt, er det desværre heller ikke muligt at få billet ved indgangen, når årsmødet åbner.

Er du i tvivl, om du har billet?

Så kontakt os gerne på telefon 70 25 10 08.

Få overblikket over programmet med vores app

Du kan allerede nu dykke ned i programmet i vores app SKL Årsmøde, som findes i App Store og Google Play. Eller find programmet her

DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN

Når flere og flere børn og unge ikke kommer i skole, er det ikke fordi, de ikke vil, men fordi de ikke kan.

De svigter ikke undervisningspligten, det er samfundet, der ikke lever op til sit løfte om en skole, hvor alle kan være elever og lære.

Det skal vi tage dybt alvorligt. Og gøre noget ved.

I en ny dokumentar følger DR en række familier med børn, der har en længerevarende historisk med ufrivilligt skolefravær bag sig.

Hver historie er unik, hvilket vidner om, hvor kompleks det også er.

Mange skoler arbejder allerede med indsatser målrettet denne gruppe børn.

Men som dokumentaren viser, går der alt ofte alt for lang tid, før der bliver aktiveret hjælp, når et barn viser tegn på ufrivilligt skolefravær.

Det betyder ikke, at vi som fagfolk ikke ser behovet og ikke gerne vil hjælpe.

I den tid, der går, mens systemet arbejder med alt papirarbejdet, får børnene det kun endnu værre, og nogle ender i psykiatrien.

Vejen tilbage bliver meget lang.

Det kræver, at vi får skabt og investerer i de rette rammer: Tid, specialviden og samarbejde tæt på barnet og klassen.

Grundlæggende handler skolefravær om manglende skoletilhør.

Det er børn, der ikke kan honorere de rammer, som skolen tilbyder dem.

Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke må stille krav, men vi skal stille passende krav, og vi skal have fokus på at skabe fællesskaber, hvor alle føler sig som en del af skolen.

Det kræver fleksible læringsmiljøer, stærke fagprofessionelle teams og mulighed for at trække på specialpædagogisk viden direkte i klassen.

Når vi arbejder med skoletilhør, arbejder vi med relationer, tryghed og meningsfuldhed, og samarbejdet med forældre er helt afgørende for at lykkes med at forebygge ufrivilligt skolefravær.

Vi har brug for, at forældre ser skolen som en samarbejdspartner og ikke som en modspiller.

Vi ser forskellige ting, når barnet er hjemme, og når det er elev i skolen, og vi skal møde hinanden med åbenhed og respekt. Ikke peger fingre, men lytte, samarbejde og tage fælles ansvar.

Med andre ord begynder forebyggelsen med at styrke relationerne mellem skolen, eleverne og hjemmet.

Gode intentioner er ikke nok. Alt det her står og falder med, om der er politisk velvillighed til at investere og give ledelsesmæssig frihed til – og mulighed for at handle. Det her handler også om penge.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at flere børn og unge oplever ufrivilligt skolefravær.

En national handleplan for skolefravær, som er på vej, kan blive et vigtigt skridt, men kun hvis den følges af handling og prioritering.

Vi har ikke brug for flere rapporter eller symbolske udmeldinger. Vi har brug for rammer, ressourcer og frihed til at handle tæt på børnene. Først dér kan vi for alvor sikre, at alle børn får en skole, de kan høre til i.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 22. september 2025

Foto: Lars Horn/Baghuset

LINK TIL WEBINAR 21. OKTOBER KL. 17-18 – Deltag på TEAMS

Problemer med at logge på webinaret?: Kontakt Malene Lieberknecht på telefon 22 21 98 92.

Kære kandidat til kommunalvalget

I Skolelederforeningen sætter vi X ved en stærk folkeskole – og vil gerne dele med dig, hvordan vi lokalt bedst kan udvikle og værne om skolen.

Med stor faglighed og erfaring fra hverdagen stiller vi vores viden til rådighed og går gerne i dialog med jer som lokale politikere. Men vi deltager ikke i valgkampen.

På webinaret, som afholdes to gange, giver vores formand, Dorte Andreas, og næstformand, Kristian Dissing Olesen, en aktuel analyse af folkeskolens situation:

• Hvad rører sig lige nu?
• Hvordan kan vi løse folkeskolens udfordringer?
• Hvad skal der til for at skabe den bedste trivsel, udvikling og læring lokalt?

Der bliver god tid til spørgsmål og dialog om de skolerelaterede emner, der er vigtige for dig.

Vi håber, du vil deltage – og ser frem til en drøftelse af, hvordan man som lokalpolitikere og skoleledere dygtigst samarbejder om at skabe den bedste skole for eleverne og deres forældre.

Tidspunkt: onsdag den 1. oktober kl. 16-17 (AFHOLDT) og tirsdag den 21. oktober kl. 17-18 (AFHOLDT) 

Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Link til webinaret findes på dagen her på hjemmesiden.

DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND, SKOLELEDERFORENINGEN

Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er vi gået fra otte afgangsprøver til i alt seks afsluttende afgangsprøver i det skoleår, som lige er gået i gang.

Der er nedsat en ekspertgruppe, der blandt andet skal se på, hvordan prøvetrykket i folkeskolen kan justeres yderligere, og hvordan prøverne kan videreudvikles.

Det er et skridt i den rigtige retning, at der skal justeres yderligere. Men et andet spørgsmål er bestemt også, hvad formålet med prøverne egentlig er?

Vores holdning er, at det er fornuftigt, at der stadig eksisterer en form for afgangsprøve i de to grundfagligheder dansk og matematik. Og, at der generelt skal være en god og grundig evaluering af elevernes udbytte af deres 10 års skolegang indenfor de øvrige forskellige fag, de har været igennem.

Men prøvetrykket skal ned.

Det handler ikke om, at eleverne ikke kan klare at vise, hvad de kan. Det tror vi nemlig godt, de kan. 

Det er naturligvis også vigtigt for os som folkeskole at måle og vurdere effekt af 10 års skolegang.

Måling kun med øjebliksbilleder er ikke løsningen

Det giver bare ikke meget mening kun at vurdere den enkelte elevs udbytte gennem en række i øvrigt ret forskellige eksamensformer – ved udelukkende at måle et øjebliksbillede.

Det er en skam.

Engang imellem er det vigtigt at skubbe vanerne lidt til side, hvis man vil forbedre og udvikle sig.

Derfor kan det også være relevant at se på, hvordan andre nordiske lande gør.

I Sverige er der ingen afgangsprøver, i Norge er der to og i Finland slet ingen. Fælles for vores nabolande er dog, at de evaluerer og måler udbyttet gennem andre former for løbende evaluering. Eksempelvis skal eleverne i Finland opnå karakteren bestået i alle afsluttende kernefag, som vurderes af elevens egne klasse- eller faglærere.

Vi har brug for mere ambitiøse evalueringsformer

Hvis vi vil være ambitiøse på elevernes vegne, må vi tænke anderledes om prøver.

I dag er det vel til sammenligning de færreste, der vil hævde, at man kan vurdere en person på en 30 minutters jobsamtale.

Tværtimod spiller en masse nervøsitet ofte ind og det fulde billede af kandidaten står sjældent klart efter sådan en optræden.

Netop derfor udfører mange virksomheder test, interviews, for-besøg, og jobansøgere får lov at fremlægge forberedte case-opgaver og lignende. Derudover kommer ofte en prøvetid og et forløb, hvor den nyansatte får lov til at udfolde sine evner i et mere naturligt flow.

På den måde får arbejdspladsen et meget mere klart billede af personens kompetencer.

På samme måde er det på tide, at vi begynder at tænke mere ambitiøst, når vi skal vurdere, hvad vores elever har fået af udbytte i løbet af deres skoletid. Det lyder ærlig talt lidt uambitiøst at afslutte 10 års skolegang udelukkende baseret på et ganske kort øjebliksbillede.

Den afsluttende evaluering skal give eleverne indsigt

Afslutningen af folkeskolen er først og fremmest en anerkendelse og fejring af 10 års skolegang.

Derfor er det uheldigt, at elever i dag kan dumpe folkeskolen.

Vi er ikke i tvivl om at ekspertgruppen er ambitiøse, at de lytter, og at de nok skal komme med gode anbefalinger.

 Det spændende bliver, om politikerne tør handle på dem, og om de reelt giver skolerne mulighed for at arbejde med nye ambitiøse evalueringsformer.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 5. september 2025

Foto: Thomas Dohn

I efteråret 2025 inviterer Syddansk Universitet et tilfældigt udvalg af skoler til at deltage i Skolebørnsundersøgelsen, som gennemføres hvert fjerde år blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.

I over 40 år har danske skoleelever bidraget til en af verdens største spørgeskemaundersøgelser af børns sundhed og trivsel.

Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children – et WHO samarbejdsprojekt, som nu omfatter 450 forskere i 51 lande.

Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-15-åriges sundheds­adfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grund­forskning og som grundlag for sundheds­fremme blandt børn og unge.

Undersøgelsen giver unik viden om børns liv – både i Danmark og internationalt.

Dataundersøgelsen bruges af forskere, myndigheder og beslutningstagere til at forstå og følge udviklingen i børns sundhed – og til at handle, hvor behovet er størst. Senest indgik resultaterne i Trivselskommissionens rapport om børns trivsel. 

Læs mere

Arkivfoto: Klaus Holsting

Forlænget ansøgningsfrist: 30. oktober 2025

Novo Nordisk Fonden har igen åbnet en efteruddannelsespulje for lærere, der underviser i naturvidenskab og matematik i grundskolen og gymnasiet.

Puljen giver mulighed for at vælge praksisnære kurser, der passer til ens behov, samt tid til fordybelse.

Lærere kan søge om støtte til at deltage i selvvalgte, korte efteruddannelseskurser i relation til deres fagområde.

Kurserne har til formål at skabe faglig eller fagdidaktisk inspiration, og kursisterne introduceres for konkrete værktøjer og undervisningsressourcer.

Puljen giver herudover den enkelte lærer mulighed for i en ellers travl hverdag at fordybe sig, sparre med kolleger og videreudvikle egne undervisningsforløb.

Ansøgningsfrist: Puljen har deadline for ansøgninger den 23. oktober 2025. Kurserne, der kan søges om støtte til, afholdes i skoleåret 2026/2027. Opdateret 23. oktober 2025: Ansøgningsfristen er forlænget til 30. oktober 2025.

Læs mere

Arkivfoto: Klaus Holsting

Knap 1,1 milliarder kroner til ca. 1.400 ekstra medarbejdere i daginstitutionerne er en af regeringens mærkesager i finanslovsudspillet for 2026. Det skal give mere tid til det enkelte barn og bedre muligheder for at understøtte børns sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.

Formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kalder det fornuftig forebyggelse, som kan gavne mange børn.

”Vi ser, hvordan elever i skolerne ofte er udfordret af ikke at kunne indgå i fællesskaber. Det at kunne indgå i et fællesskab er en forudsætning for at trives og lære. Det kan med fordel trænes allerede i dagtilbud,” siger Dorte Andreas.

Men man må ikke tro, at det er en snuptagsløsning.

”Vi kommer ikke til at se en effekt på den korte bane, men på langt sigt kan sådan en investering være en god begyndelse,” siger Dorte Andreas.

Folkeskolen har behov for investeringer

Der er ikke afsat mange midler til folkeskolen i regeringens finanslovsforslag for 2026.

Det efterlyser Dorte Andreas, som fremhæver, at der er brug for kloge investeringer for at løse de udfordringer, som folkeskolen står overfor her og nu.

Det undrer skoleledernes formand, at regeringen ønsker at afsætte en ramme på 10 millioner kroner årligt til en model for fysisk indgriben i folkeskolen.

”Jeg synes i øvrigt, at det er betydeligt vigtigere og meget mere relevant at investere i folkeskolen end at sætte priserne ned, så vi kan få billig chokolade og slik”.

Se finanslovsforslaget for 2026 

Modelfoto: Klaus Holsting