AI: Vi skal forstå, at vi har en opgave og ikke et problem
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
AI er allerede en del af elevernes skolearbejde. Derfor skal vi ikke bilde os ind, at et forbud løser udfordringen. Vi skal give skolerne klare nationale rammer, sikre løsninger og kompetencer til at lære eleverne at bruge AI klogt.
Har vi et problem eller en opgave?
Det spørgsmål bør stå centralt, når undervisningsministeren kommer med de længe ventede retningslinjer for brugen af AI i folkeskolen.
For hvis vi først og fremmest betragter AI som et problem, bliver forbud hurtigt den oplagte løsning. I New York har man eksempelvis indført et etårigt forbud mod elevers brug af generativ AI til og med 8. klassetrin.
”Et forbud holder bare ikke AI ude af elevernes liv. Det skubber blot brugen ud af klasselokalet og væk fra de voksne, der skal hjælpe eleverne med at forstå teknologien.”
— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen
Så har vi måske fjernet det synlige problem. Men vi har ikke løst opgaven.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår giver et godt billede af, hvad vores opgave består af. Otte ud af ti elever i 6. klasse og mere end ni ud af ti i 9. klasse har brugt AI-chatbots. Mange bruger dem med et ønske om at lære. Alligevel savner de vejledning og klare rammer.
Eleverne siger også i undersøgelsen, at de oplever, at reglerne kan være forskellige fra lærer til lærer, og de har svært ved at trække grænsen mellem hjælp og snyd. Flere frygter, at brugen af AI svækker deres læring. Samtidig kan teknologien udfordre tilliden mellem elever og lærere, fremgår det af undersøgelsen.
Det er vanvittigt vigtigt, at vi forstår, at det er skolens opgave at lære eleverne at håndtere så stort og vildt et værktøj. De skal lære, hvornår AI kan hjælpe dem med at blive klogere, og hvornår teknologien overtager det arbejde, de selv skal gøre. De skal kunne vurdere svarene kritisk, opdage fejl og forstå, hvad der sker med deres data.
Skygge-AI
Lige nu breder skygge-AI sig. Det vil sige, at teknologien glider ind i skolen, uden at der nødvendigvis er taget ordentligt stilling til brugen, og uden at den fornødne it-sikkerhed altid er på plads. Eleverne bruger værktøjerne, mens skolerne mangler fælles rammer og sikre alternativer.
Derfor har vi brug for et gearskifte.
Der skal fastlægges en national kompetenceudviklingsindsats for lærere, pædagoger og skoleledelser, så brugen af AI bygger på faglige og didaktiske kompetencer. Samtidig skal kommunerne sikre lovlige og gennemprøvede AI-løsninger, så skoler og elever er på sikker grund.
I sidste uge satte PISA-resultaterne elevernes faglighed øverst på dagsordenen. Det gør det kun mere nødvendigt, at skolen forholder sig aktivt til AI. For teknologien kan både styrke og svække elevernes læring. Det afhænger af, hvordan den bliver brugt.
Derfor skal vi hverken sætte AI i frigear eller bakgear. Vi skal tage opgaven på os.
Foto: Jacob Nielsen
Ministermøde satte forældrerollen på dagsordenen
Undervisningsminister Magnus Heunicke mødte omkring 30 ledere fra Gladsaxes folkeskoler for at høre deres bud på, hvordan elevernes faglige resultater kan løftes. Det blev en samtale om forældresamarbejde, faglig ledelse og skolens autoritet.
»Vi har en minister, der lytter, før han træffer beslutninger, og som lægger vægt på, at vi skal finde løsninger sammen,« siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Bevæbnet med wienerbrød og en række store spørgsmål besøgte undervisningsminister Magnus Heunicke mandag Søborg Skole i Gladsaxe Kommune.
Her var omkring 30 ledere fra kommunens folkeskoler samlet sammen med formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas og formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
De skulle drøfte, hvad der ligger bag de danske PISA-resultater – og hvad der skal til for at styrke fagligheden i folkeskolen.
Ingen enkle svar
Ministeren lagde ud med at slå fast, at der ikke er brug for en håndbremsevending. I stedet efterlyste han skoleledernes bud på, hvordan folkeskolen kan styrkes, og hvordan skolen kan stille tydelige forventninger til elever og forældre.
Samtalen kredsede især om forældrenes rolle, behovet for faglig ledelse og de bredere samfundstendenser, som skolerne hver dag mærker konsekvenserne af.
”Det blev tydeligt, hvor kompleks opgaven er, og at der ikke findes hurtige løsninger. Skolen kan ikke løse den alene. Vi skal væk fra en individualistisk kultur og have opbakning til at løse kerneopgaven”
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Et gennemgående tema var behovet for tydeligere forventninger til forældrene og en fælles forståelse af, hvad folkeskolen er for en samfundsinstitution.
»Det var en god dialog, hvor relevante dilemmaer kom frem. Vi skal tale om, hvad skolen er for en samfundsinstitution, og hvordan politikere og skoler sammen kan stille de rigtige krav og forventninger til en ny generation af forældre,« siger Johan Rønne, skoleleder på Søborg Skole og formand for Skolelederforeningens lokalforening i Gladsaxe.
Skolen skal stå tydeligere frem
Flere skoleledere pegede på, at skolen skal træde tydeligere frem som faglig autoritet. Det kræver, at ledere og medarbejdere tør sætte rammer, stille krav og indimellem sige nej til forældrene.
Men skolerne kan ikke stå alene med opgaven. Fra politisk hold skal der være tydelig opbakning, når de fagprofessionelle sætter retning for skolens fællesskab.
Politisk rygdækning
Magnus Heunicke hæftede sig ved, at skolelederne ikke stillede faglighed og trivsel op som modsætninger. Han bed også mærke i ønsket om større tydelighed over for forældrene.
»Det var en god samtale med dedikerede og reflekterede ledere. Der var ingen skyttegravskrig mellem trivsel og faglighed. Politisk skal vi være tydelige og bakke de fagprofessionelle op,« siger undervisningsministeren.
Gladsaxes borgmester deltog også i mødet. Kommunen har netop indgået et budget, der blandt andet giver mulighed for at indføre tolærerordning i alle fag fra 1. til 3. klassetrin og mere ledelseskapacitet på skolerne.
Under mødet understregede flere skoleledere, at flere lærere og pædagoger ikke gør forskellen alene. Det kræver faglig ledelse og en klar plan for, hvordan de ekstra ressourcer skal bruges, hvis de skal styrke undervisningen og elevernes læring.
SE BILLEDER FRA DAGEN
Foto: Jeppe Michael Jensen
Årets Bestyrelsesdag: Sammen om et lederliv i balance
Skolelederforeningen har skarpt fokus på det gode og bæredygtige skolelederliv. På Årets Bestyrelsesdag har foreningens lokale bestyrelser fået inspiration og konkrete redskaber til det videre arbejde.
Hele 432 lokalbestyrelsesmedlemmer fra 82 af Skolelederforeningens lokale bestyrelser har de seneste dage været samlet til Årets Bestyrelsesdag.
Årets Bestyrelsesdag er blevet afholdt fire steder i landet – i Fredericia, Viborg, Ishøj og Værløse – og i år har temaet været ’Vilkår for god ledelse og lederliv i balance’.
”Vi er meget tilfredse med, at vi som ledergruppe har fået skrevet ind i OK26, at de kommunale ledere er vigtige i forhold til at kunne udvikle og understøtte de kommunale opgaver og den kommunale velfærd. Vi er også meget tilfredse med, at der skal etableres en indsats, der sætter fokus på at understøtte god ledelse og et bæredygtigt lederliv,” sagde Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, på Årets Bestyrelsesdag.
Den kommende indsats skal skabe grundlag for lokale dialoger om god ledelse og forventninger til ledelse, ledertrivsel og et lederliv i balance.
Hvad er et godt lederliv for dig?
Hvad skal der til for at skabe et lederliv i balance? Det vil Skolelederforeningen gerne blive klogere på sammen med medlemmerne. Derfor har foreningen netop lanceret et sæt dialogkort ’Lederliv i balance’, der skal understøtte refleksion og samtale om det gode lederliv.
Sættet består af 20 kort, der skal inspirere til vigtige samtaler om, hvordan vi skaber gode og bæredygtige rammer for lederlivet. Kortene lægger blandt andet op til drøftelser af:
- Hvad kan den enkelte leder selv handle på?
- Hvad kan ledelsesteamet løfte i fællesskab?
- Hvad kræver organisatoriske eller strukturelle ændringer?
”Kortene kan bruges både i de enkelte ledelsesteams, i netværk og på medlemsmøder i lokalforeningen. Vi håber, at dialogkortene vil sætte gang i gode samtaler lokalt, så vi i fællesskab kan understøtte god ledelse og et bæredygtigt lederliv.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Mening, relationer og nødvendige prioriteringer
På Årets Bestyrelsesdag satte Rikke Høgsted, psykolog, stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi, perspektiv på dagens tema om vilkår for god ledelse og lederliv i balance.
Hun førte bestyrelsesmedlemmerne gennem en række temaer, der har betydning for et bæredygtigt lederliv – blandt andet mening, værdier og integritet, fællesskab og relationer som beskyttende faktorer samt kompleksitet, roller og den gode standard.
Også forventningskriser, moralsk stress og nødvendige prioriteringer var på dagsordenen – og dermed noget af det, der kan følge med en kompleks ledelsesopgave.
Er du interesseret i at høre mere om dialogkortene, kan du kontakte Skolelederforeningen på skolelederne@skolelederne.org eller telefon: 7025 1008.
UNDERRUBRIK
BRØDTEKST BLOK
”CITATBOKS MED GRØN STREG” (UDEN CITERING)
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
BRØDTEKST BLOK
Dorte Andreas: Hvor bliver pengene til folkeskolen af?
Den nye PISA-undersøgelse viser et fald i danske elevers faglige resultater. Det kalder på handling, siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Dorte Andreas efterlyser, at skolerne snart får del i de fem milliarder kroner, som politikerne har lovet børneområdet, så vi kan styrke elevernes faglighed og skabe bedre rammer for undervisningen.
– Det faglige fald er alvorligt. På skolerne har vi brug for rammer og vilkår, der giver plads til god undervisning. Vi har ikke brug for mere resultatstyring – den vej har ikke løst udfordringerne.
PISA peger samtidig på udfordringer med blandt andet fremmøde, nysgerrighed og vedholdenhed i læringen samt digitale forstyrrelser.
”Skolerne kan ikke løfte opgaven alene. Vi har alle et ansvar – skoler, forældre, kommuner og Christiansborg. Vi har brug for, at alle bakker op om folkeskolens forpligtende fællesskab.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det faglige dyk ses også internationalt. Samtidig er der noget vigtigt at bygge videre på: Flertallet af danske elever oplever fortsat trivsel og tilhørsforhold i skolen.
– Nu handler det om at give folkeskolen de ressourcer og rammer, der skal til for at løfte fagligheden.
Faglighed vokser i stærke forpligtende fællesskaber
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Folkeskolen er et dejligt sted at være – der er nemlig atmosfære.
En omskrivning af Shubiduas Danmarks-sang, som jeg synes passer godt.
For i folkeskolen er der liv. Der er nysgerrighed. Det er her fællesskaber opstår, venskaber udvikler sig, og der er voksne, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge.
Om få dage fyldes skolegårde og klasselokaler igen. Et nyt skoleår begynder, og med det følger også diskussionerne om, hvad folkeskolen skal kunne, og hvordan vi gør den endnu bedre.
Jeg tror, at vi alle sammen har en forventning om, at vores børn lærer noget, når de går i skole. At de bliver dygtigere og får kundskaber og færdigheder, som giver dem muligheder senere i livet.
Vores nye undervisningsminister Magnus Heunicke siger, at fagligheden er nummer ét for ham. Han taler ligefrem om en faglighedskrise, og det vil han gøre noget ved.
Det er godt og vigtigt. Fagligheden skal styrkes. Men hvis det kommende skoleår skal være året, hvor vi for alvor løfter fagligheden, bliver vi nødt til også at tale om alt det, der får fagligheden til at vokse.
”For mig er det vigtigt, at vi får drøftet, hvad folkeskolen er til for, og hvad vi hver især skal bidrage med og har ansvar for. Som politikere, som skole, som elev og forældre”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Vi kommer ikke udenom, at forældrene spiller en betydelig rolle. Det er deres børn, og et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er vejen til at lykkes, men der er gennem årerne sket et skred i de gensidige forventninger, og det skal vi tage fat i. Ligesom vi er nødt til at kigge bredere på de samfundstendenser, børn og unge vokser op i. På mistrivsel, fravær, individualisering, præstationspres, hastighed og ulighed.
Jeg oplever med andre ord, at der er behov for en samtale om nogle af de grundlæggende værdier, som folkeskolen hviler på. På alle de balancer, som ikke kan sættes på formel, men som har stor betydning for, om folkeskolen lykkes med sin opgave.
Vi skal styrke fagligheden, men vi skal også styrke dannelsen. Vi skal skabe plads til den enkelte elev, men vi skal samtidig holde fast i fællesskabet.
Vi skal møde børn med forståelse, men også med forventninger. Vi skal både hjælpe og stille krav.
Vi kan altså godt skrue op for dansk og matematik og give ekstra timer til dem, der har det sværest, og dem der mangler faglige udfordringer. Det er både nødvendigt og rigtigt. Men hvis vi ikke samtidig har blik for de rammer, relationer og fællesskaber, som læringen skal finde sted i, risikerer vi at ramme ved siden af.
Derfor tror jeg ikke, at vi styrker fagligheden ved udelukkende at sætte fokus på faglighed.
I Skolelederforeningen har vi udarbejdet ti teser om folkeskolen, der udspringer af folkeskolens formål og af den virkelighed, som hver dag udspiller sig på landets skoler. De rummer ikke hele sandheden, men sætter ord på nogle af de spændinger, der er i folkeskolen.
”Mit håb er, at det kommende skoleår bliver året, hvor vi får en ærlig og fælles samtale om, hvad der skal til for, at eleverne kan lære mere og trives bedre i det fællesskab, hvor læringen skal ske”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
For mig er svaret ikke enten faglighed eller fællesskab.
Det er netop i det forpligtende fællesskab, at fagligheden får de bedste betingelser for at vokse.
Og det er også vejen til at holde fast i, at folkeskolen er et dejligt sted at være.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 3. august 2026.
Se Skolelederforeningens 10 teser
Foto: Jacob Nielsen
Ti teser skal udfordre forestillingen om folkeskolen
Skolelederforeningen lancerer ti teser om folkeskolen. Det er ikke en færdig opskrift, men korte, holdningsbårne udsagn, der skal give skoleledere, politikere og samarbejdspartnere et fælles afsæt for at tale om, hvad folkeskolen er til for, og hvad vi hver især skal bidrage med.
Teser er traditionelt et greb til at sætte tanker i bevægelse. De forenkler, skærper og inviterer til modspil. De rummer ikke hele sandheden, men gør det muligt at begynde et sted.
Det er også tanken bag Skolelederforeningens ti teser om folkeskolen.
“Jeg er ikke ude på at reducere folkeskolen til ti sætninger. Den er selvfølgelig meget mere end det. Det, vi har forsøgt med teserne, er at sætte ord på nogle af de grundlæggende værdier og dilemmaer, som folkeskolen bygger på, som afsæt for en samtale”, siger formand Dorte Andreas.
Balancer og forstyrrelser
Teserne kredser om spørgsmål, der præger hverdagen på alle skoler: Hvad vil det sige at lykkes i folkeskolen? Hvad skylder vi hinanden i et fællesskab? Hvordan balancerer vi trivsel og modstandskraft? Og hvilken rolle spiller skolen i et samfund, hvor forventningerne til den hele tiden vokser?
Nogle af teserne peger på værdier, der let bliver usynlige i den daglige drift. Andre udfordrer aktuelle tendenser eller sætter spørgsmålstegn ved nogle af de forventninger, der i dag rettes mod folkeskolen.
Fælles for dem er, at de ikke forsøger at give enkle svar.
“Folkeskolen har rigtig mange opgaver. Vi har både fokus på at styrke dannelse og styrke faglighed. Vi vil både give plads til den enkelte og holde fast i fællesskabet. Teserne er en måde at beskrive alt det på, der skal balancere i skolen, og så må de også gerne forstyrre lidt. Jeg håber, at de får nogle til at stoppe op. Man må gerne undre sig”, siger Dorte Andreas.
Brug dem
Formanden vil selv bruge teserne aktivt.
“Jeg tager dem med til de nye politikere på Christiansborg og til vores samarbejdspartnere med et ønske om at tage nogle andre samtaler om folkeskolen, end vi plejer”, siger Dorte Andreas.
Ambitionen er, at de bliver bragt i spil mange flere steder.
Dorte Andreas peger for eksempel på, at teserne også kan bruges som afsæt for drøftelser i personalegrupper, skolebestyrelser og ledernetværk og i mødet med nye forældre.
“Det vigtigste er ikke, om man er enig i alle ti. Det vigtigste er, at de bliver brugt. At de sætter gang i samtaler om, hvad folkeskolen er til for, og hvad vi hver især skal bidrage med”, siger hun.
Nye værktøjer: Skab rum til at lede
BFA Velfærd og Offentlig administration har lanceret kampagnen Rum til at lede.
Kampagnen sætter fokus på ledertrivsel og på, hvordan ledere kan skabe rum til at lykkes med deres ledelsesopgave.
Til det er der udarbejdet forskellige værktøjer til:
- Få et fælles sprog for lederes trivsel hos jer
- Styrke din dialog med din nærmeste leder
- Skærpe ledergruppens samarbejde
- Skabe en samlet plan for ledertrivsel
Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed om ledertrivsel og inspirere til at tage BFAs værktøjerne i brug.
Som en del af kampagnen lanceres også nye film der giver en introduktion til værktøjer og skal gøre det nemmere at komme i gang.
Sommerhilsen: Tak for endnu et skoleår med stærk skoleledelse
Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen ønsker alle en god og velfortjent sommer. Formandskabet er helt klar til at følge op på skoleledelsernes gode arbejde og sikre de rigtige rammer og vilkår for skoleledelse. Se formandskabets videohilsen til foreningens medlemmer.
“Vi kommer lige fra endnu et spændende møde på Christiansborg.
Og det bliver bestemt ikke det sidste møde, vi skal have der.
Vi har en hilsen med til jer fra vores nye undervisningsminister, Magnus Heunicke, som vi også netop har haft et møde med.
Som formandskab har vi selvfølgelig en stor sommerhilsen til jer, der arbejder derude for at gøre det til rigtig gode skoler for vores elever.
Det er store og komplekse opgaver, som I står med hver eneste dag. Det ved vi. Fx har kvalitetsprogrammet også fyldt rigtig meget i det her skoleår.
Derfor er det så betryggende at vide, at der sidder rigtig dygtige mennesker i skoleledelserne ude på skolerne.
For det er en kompleks opgave.
Inde på Christiansborg der kan vi love jer, at der har de også nye store opgaver, der venter i det nye skoleår til os.
Det er vi ikke i tvivl om.
Og derfor følger vi skarpt op på dem.
Heldigvis så ved vi, at skolen er i gode hænder hos jer dygtige skoleledere.
Vi er selvfølgelig klar til at følge op og sørge for, at der er gode rammer og vilkår for jer ude i ledelsesteamene.
Men først, så er det sommerferie.
Så find en hængekøje, slap af, læs en bog, kig op i skyerne. Nyd det! Det er velfortjent.
Rigtig god sommer!”
Økonomiaftale: Hvor er de langsigtede investeringer i folkeskolen?
Kommunerne får flere penge til velfærd og investeringer i 2027. Men den nye økonomiaftaler mangler svar på, hvordan ambitionerne om en stærkere folkeskole skal omsættes i praksis, lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
“Det er positivt, at regeringen og KL investerer i velfærden. Men hvis man ser på aftalen, er det endnu uklart, hvordan folkeskolen reelt bliver prioriteret,” siger Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.
Regeringen og KL har indgået økonomiaftalen for 2027, som løfter kommunernes serviceramme med 3,3 milliarder kroner og giver kommunerne mulighed for at investere i blandt andet skoler, dagtilbud og fritidstilbud.
For folkeskolens vedkommende afsætter aftalen blandt andet 924 millioner kroner til bedre faglokaler i 2027 som led i folkeskolens kvalitetsprogram. Samtidig peger aftalen på ambitioner om at styrke almenområdet, de forebyggende indsatser og rekrutteringen af lærere.
Men ifølge Dorte Andreas mangler der fortsat klarhed over, hvordan regeringens varslede løft af folkeskolen konkret skal komme til udtryk.
”Vi ved, at regeringen har varslet et markant løft af folkeskolen, men vi mangler fortsat svar på, hvordan det skal udmøntes.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Skolelederforeningen ser derfor frem til de kommende politiske prioriteringer på skoleområdet.
“Skolerne har brug for langsigtede investeringer, der kan mærkes i undervisningen, i fællesskaberne og i de forebyggende indsatser. Derfor afventer vi nu de konkrete prioriteringer, som vi også forventer vil blive drøftet med skolens parter,” siger Dorte Andreas.
Foto: Jacob Nielsen
Velkommen til Magnus Heunicke ny undervisningsminister
Skolelederforeningen ønsker Magnus Heunicke stort tillykke med udnævnelsen som undervisningsminister.
Undervisningsområdet har stor betydning for vores børn og unges opvækst og fremtid.
Det glæder derfor Skolelederforeningens formand Dorte Andreas, at posten som børne- og undervisningsminister nu er besat:
””Det er positivt, at regeringen med fem milliarder kroner til børneområdet lægger op til en markant prioritering af børn og unges hverdag. Det er vigtigt og tiltrængt, og vi deler flere af de centrale ambitioner i regeringsgrundlaget”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dorte Andreas fortsætter:
”Det gælder fx ønsket om at øge den lokale frihed til skolerne, investere i forebyggelse og tidlige indsatser, tage bedre hånd om børn og unge med bekymrende fravær, udmønte aftalen om fravær og specialundervisning og udvikle en national strategi for brug af AI”.
Skolelederforeningen er optaget af, hvordan ambitionerne kan blive til mærkbare forbedringer for børn og unge i skolen. Det handler blandt andet om bedre rammer om skoledagen, forpligtende fællesskaber omkring børnene og mulighed for at handle hurtigt, når børn har brug for hjælp.
”Her spiller skoleledelserne en afgørende rolle, og vi er helt klar til dialogen om, hvordan rammerne for faglig og pædagogisk ledelse tæt på praksis kan styrkes,” siger Dorte Andreas.
Hun ser frem til at mødes med ministeren om de fælles opgaver, der venter for folkeskolen.
Læs også: Til den nye regering: Nu skal ambitionerne for folkeskolen blive til virkelighed
MAGNUS HEUNICKE BLÅ BOG
Født 28. januar 1975
Socialdemokratisk minister og folketingsmedlem
- Tidligere:
- Transportminister
- Sundhedsminister
- Sundheds- og ældreminister
- Senest miljøminister og minister for ligestilling fra 15. december 2022 til i dag.
Pressefoto: Folketinget / Marie Hald
