Påsken - sådan træffer du os
Ved akutte henvendelser træffer du os den 30. og 31. marts samt den 1. april 2026 på telefon 6160 5323.
Vi ønsker alle en god påske.
Med venlig hilsen
Skolelederforeningen
Foto: Colurbox
OK26 forlig i kommunerne: Markante lønstigninger og fokus på ledernes arbejdsmiljø
Forhandlingerne om fornyelsen af lederoverenskomsten på folkeskoleområdet har været længe undervejs, men resultatet har været værd at vente på: Markant lønløft til særligt mellemledere og tydeligt fokus på det bæredygtige lederliv.
Skolelederforeningen har nu forhandlet en aftale på plads med KL om OK26.
Udover de generelle lønstigninger i perioden indebærer aftalen:
- Markante lønstigninger til særligt mellemledergruppen + lønstigninger og en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle
- En fælles løsning med KL om drøftelserne af skoleledelsernes arbejdsmiljø, som sætter skoleledernes TR i centrum for drøftelserne
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, er godt tilfreds med aftalen, da Skolelederforeningen netop har haft særligt fokus på mellemledergruppen og det bæredygtige lederliv i forhandlingerne.
”Aftalen giver et tiltrængt og væsentligt lønløft til mellemlederne. Vi har samtidig presset på for at få et tydeligt fokus på lederens arbejdsmiljø med i aftalen. Det har vi nu opnået, siger skoleledernes formand.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Så meget stiger din løn
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende 3 år for ansatte i kommunerne.
Urafstemning
Skolelederforeningens medlemmer skal stemme om resultatet.
Vi forventer, at afstemningen går i gang kort efter påske med en kort stemmeperiode. Nærmere detaljer meldes ud via Skolelederforeningens medier.
Læs om OK26
Debat: Mens vi venter på investeringen
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.
Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.
”Det bifalder jeg, men hvis investeringerne skal føre til bedre trivsel, stærkere faglighed og flere deltagelsesmuligheder i almenundervisningen, er det afgørende, at de ikke ledsages af nye detailkrav fra Christiansborg. For virkeligheden på landets skoler er forskellig, og det samme er behovene.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det bør en ny investering bruges til
I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.
Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.
Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.
Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.
Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.
Husk også at investere i ledelse
”Og så er der en pointe, som alt for ofte bliver glemt i den politiske debat: Investeringer i skolen kræver også investeringer i ledelse. Det kræver mere ledelse for at lykkes med mere inklusion, mere trivsel og bedre faglige resultater.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.
Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.
Lokal frihed
Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.
Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.
Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.
Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.
Foto: Jacob Nielsen
Folkeskolen har brug for massive investeringer og politisk vilje
Debatindlæg af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, Regitze Spenner Ishøy, landsformand, Skole og Forældre, Magnus Herrmann, forperson, Danske Skoleelever
Tænk på et klassebillede fra din skoletid. Måske kan du genkalde dig din stribede yndlingstrøje, der var nøje udvalgt til skolefoto-dagen. Din vens seje frisure. Klasselæreren ude til højre, der åbnede døren til nye indsigter og interesser.
Men du kan måske også huske hende, der havde det svært derhjemme og i frikvartererne. Klassekammeraten der aldrig rigtig lærte at læse ordentligt. Ham der pludselig forlod skolen.
For nogle er klassebilledet mindet om et stærkt fællesskab – for andre et billede på et fællesskab, de aldrig blev en del af.
De elever, der står på klassebillederne i dag, har nogle af de samme historier. Heldigvis flest af de gode, men også for mange af de dårlige. For folkeskolen står i dag med nogle væsentlige udfordringer, som desværre har store konsekvenser.
Vi ser elever falde ud af klassefællesskabet – for nogle ender det i lange perioder, hvor de slet ikke kommer i skole. Alt for mange elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, hvilket går ud over deres chancer for videre uddannelse.
Vi ser i stigende grad, at lærere må kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, fordi de ikke har mulighed for at være den lærer, de drømmer om at være.
Og skolebestyrelser landet over kæmper en ulige kamp med budgetter, der ganske simpelt ikke hænger sammen.
Udfordringerne er altså store – men heldigvis langtfra uløselige.
Ny kampagne: Folkeskolen kan mere
For at få de gode løsninger i folkeskolen højt op på dagsordenen frem mod valget, sætter vi som lærere, elever, forældre og skoleledere spot på folkeskolen med kampagnen ’Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden.’
Folkeskolen har nemlig et kæmpe potentiale, som vi skal investere mere i at forløse. Til gavn for fællesskabet, mere tid til den enkelte elev og bedre undervisning for alle.
Og vi ser faktisk for tiden nogle gode politiske visioner og ambitioner for folkeskolen med et kærkomment signal om, at det nu er det slut med småjusteringer. Der er brug for et rygstød i en helt anden skala.
Det er vigtigt, at partierne bruger valgkampen til at komme på banen med deres visioner. Angiver, hvor og hvordan de vil sætte ind økonomisk i folkeskolen. Det er grundlæggende en sund og helt nødvendig debat.
For der er mange gode veje at gå for at styrke fællesskabet og undervisningen. Fælles for dem er, at de ikke er gratis. De kræver markante investeringer og politisk vilje.
Vi er som lærere, elever, skoleledere og forældre helt klar til at samarbejde med politikerne om dem – både før og efter valget.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 2. marts 2026
Julehilsen: Tak for jeres store indsats på skolerne
Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, ser tilbage på store højdepunkter i 2026, ikke mindst på årsmødet. Formandskabet ser frem i det nye år frem mod en ny samtale om folkeskolen, som skal samle fremfor at splitte.
SE VIDEOEN – KLIK PÅ VIDEOFELTET OVENFOR
”Vi går på juleferie med meget stor taknemmelighed for alt det gode arbejde, I gør hver dag på skolerne for eleverne og folkeskolen. Og derfor ønsker vi jer også alle sammen en rigtig velfortjent juleferie,” siger Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen i deres julehilsen.”
”Vi ser tilbage på store højdepunkter i 2025: De mange besøg vi har haft på skoler rundt om i landet. Tak, fordi vi må komme på besøg. Og så selvfølgelig vores store årsmøde, som havde rekordmange deltagere i år. Det var et par fantastiske dage, hvor vi lykkedes med at få sat gang i en nuanceret debat fra scenen sammen med vores undervisningsminister. En debat, som ellers til tider kan være temmelig hård i medierne.”
”Den nye samtale om folkeskolen som fællesskab sætter vi fokus på i 2026 – det skal være en samtale, som kan samle mere, end den splitter.”
”Nu er der blot tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.”
— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, Skolelederforeningen
BRØDTEKST BLOK
BRØDTEKST BLOK
Ja tak til fysisk guidning – nej tak til udvidelse af fysisk magtanvendelse
Skolelederforeningen bakker op om en præcisering af muligheden for fysisk guidning i folkeskolen, men advarer i sit høringssvar mod, at lovforslaget om fysisk indgriben åbner for fysisk magtanvendelse i situationer betegnet som ”psykiske krænkelser” eller ”væsentlige forstyrrelser”.
At lægge en hånd på en elevs skulder for fx at dæmpe en konflikt eller forstyrrelse i undervisningen kan i nogle tilfælde være et pædagogisk greb, som både kan være nødvendig for det enkelte barn og for fællesskabet.
Det påpeger Skolelederforeningen i et høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet vedrørende udkastet til lovforslag om fysisk indgriben i folkeskolen. Foreningen gør her klart, at den er positivt indstillet over for muligheden for fysisk guidning.
”Til gengæld ser vi ikke behov for en udvidelse af reglerne for fysisk magtanvendelse. Den eksisterende lovgivning rummer allerede mulighed for at gribe ind, når det er nødvendigt, hvilket vi på skolerne kun benytter i helt særlige situationer – og vi frygter, at en udvidelse, som foreslået, snarere skaber uklarhed end styrket retssikkerhed.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Lovforslaget lægger imidlertid op til, at fysisk magtanvendelse også kan anvendes i situationer, der handler om ”psykiske krænkelser” og ”væsentlige forstyrrelser”.
– Fysisk magtanvendelse er ikke et redskab, der skaber ro og orden. Det pædagogiske og forebyggende arbejde samt dialog bør fortsat være skolens bærende elementer, siger Dorte Andreas.
I Skolelederforeningens høringssvar understreges det, at hvis lovgivningen alligevel vedtages, kræver det følgende for at begrænse negative konsekvenser:
- Øget ledelsestid til fx opfølgning og dialog på skolerne, mulighed for at lede tæt på praksis, samt ressourcer til genoprettelse af relationer, supervision og debriefing
- Kompetenceudvikling i fx konflikthåndtering for at minimere brugen af magtanvendelser
- Tid og ressourcer til relations arbejde
Læs Skolelederforeningens høringssvar til lovforslag ‘om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelser m.v.’
Arkivfoto: Klaus Holsting
1. december peger mod et bæredygtigt lederliv
December er over os – og i år åbner vi fire små gaver sammen med jer - denne uge vores nye bæredygtighedskompas.
“Det skal være både meningsfuldt, trygt og langtidsholdbart at være skoleleder. Derfor arbejder vi målrettet for at styrke ledernes trivsel, rammer og muligheder – gennem politiske indsatser, faglige tilbud og de fællesskaber, vi skaber på tværs af landet.”
— Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, i Skolelederforeningen
På årsmødet for nylig præsenterede formandskabet bæredygtighedskompasset, som er en række mikrohandlinger og refleksionsspørgsmål, der hjælper dig og dit ledelsesteam med at styrke jeres lederliv i praksis.
Vi håber, decembergaven minder jer om, at I ikke står alene – og at et stærkt lederliv er noget, vi udvikler i fællesskab.
Fik du ikke kompasset på årsmødet?
Du finder det her lige til at printe ud
God 1. december fra alle os i Skolelederforeningen.
Dorte Andreas: Det skal være sidste udvej midlertidigt at udskrive elever fra skolen
”Kun når alle pædagogiske muligheder er afprøvet, og skolen og eleven ikke kan komme videre i samarbejdet, kan en udskrivning af en elev til fx en ungdomsskole være en midlertidig mulighed.”
Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, mener, at en midlertidig udskrivning i helt særlige tilfælde kan give en elev mulighed for at indgå i nye fællesskaber, ligesom det kan være en løsning for klassefællesskabet – men at det er sidste udvej.
I en artikel i Berlingske fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i dag, at hun ønsker at give skoleledere ret til at smide voldelige elever i de ældste klasser ud af deres folkeskole – uden at skulle involvere kommunen.
Det skal ifølge avisen kunne ske, hvis eleven begår kriminalitet, overlagt vold mod andre, vedholdende chikane eller voldsomt hærværk.
Det er ikke et quickfix
Forslaget kommer efter andre forslag om ro og orden i folkeskolen.
For få dage siden lancerede regeringen et lovforslag om fysisk magtanvendelse.
”Regeringens forskellige forslag i forhold til at skabe ro og orden, ser vi i Skolelederforeningen ikke som løsninger på hele den store inklusionsudfordring. Vi ser det som symptombehandling. Det, der er behov for, er i høj grad forebyggelse og investering i skolens fællesskaber,” siger Dorte Andreas, og fortsætter:
”At udskrive elever er ikke et pædagogisk redskab til at styrke fællesskabet. Der skal stadig arbejdes målrettet på, hvordan vi kan styrke fællesskabet i skolen – og hvordan vi alle kan bidrage til fællesskabet. Vi har brug for at tale om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud, og hvordan vi styrker fællesskaberne. Det skal nødigt ende med, at vi sender mange børn ud af skolen.”
Lad os drøfte det med skolens parter
Mette Frederiksens forslag lyder, at en midlertidige udskrivning skal kunne være op til 50 dage fx på en ungdomsskole – herefter skal skolelederen have mulighed for at udskrive eleven til et andet skoletilbud.
”Jeg undrer mig over de 50 dage. Længden på tilbuddet bør afgøres af, hvor længe eleven har bedst af at blive i ungdomsskolens heltidsundervisning – eller indtil der findes et mere passende skoletilbud til eleven,” mener Dorte Andreas.
Det nye forslag giver anledning til en række uafklarede spørgsmål om finansiering, ansvar og roller samt elevens og forældrenes rettigheder.
”Derfor har vi i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen foreslået børne- og undervisningsministeren, at der nedsættes en arbejdsgruppe med skolens parter, som vi ser frem til at deltage i.”
Ny karakterskala: Godt med mindre spring mellem karakterer
”Det er et udmærket udspil, som kan rette op på de udfordringer, der er med den nuværende karakterskala. Vi har i nogen tid peget på, at springene mellem karaktererne 4-7-10 er for store, og at det er unødvendigt og demotiverende med karakteren -3. Ingen elever har fortjent en minuskarakter.”
Det udtaler Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen som en kommentar til, at regeringen ønsker at indføre en ny karakterskala med otte trin.
Udspillet blev i dag på et pressemøde præsenteret af blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Den nye skala skal bestå af karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12 – mens karaktererne 7 og -3 fjernes.
Formålet med en ny karakterskala er blandt andet at gøre springene mellem karaktererne mere jævne, især midt i skalaen, hvor 6 og 8 erstatter det nuværende 7-tal.
Et andet af regeringens ønsker er at gøre trinbeskrivelserne mere positive.
Hvad skal vi med stjernen?
Dorte Andreas undrer sig over, at regeringen desuden ønsker, at det skal være muligt at give en stjerne ved et 12-tal for en ekstraordinær præstation.
”Stjernen vil ikke tælle for noget og ikke have nogen betydning i forhold til elevens karaktergennemsnit. Eleven kan kun bruge den som en ekstra anerkendelse, og det mener vi ikke hører hjemme i karakterskalaen. Indførelse af en sådan stjerne lægger op til en egentlig drøftelse af, hvad formålet med karaktererne er.”
Regeringen foreslår at indføre den nye skala fra skoleåret 2030-31.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Formandskabet til landets skoleledelser: I er fællesskabets vogtere
I en propfyldt sal i Bella Center Copenhagen har Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, og næstformand, Kristian Dissing Olesen, netop talt til ca. 2.200 skoleledere fra hele landet.
Størstedelen af landets skoleledere i er dag og i morgen samlet til foreningens årsmøde.
Opbakningen til årsmødet er rekordhøj og meget imponerende og vidner om et stærkt og unikt fællesskab.
Årsmødet tema er: Bæredygtigt lederliv – skaber vi sammen.
Og netop det unikke og vigtige fællesskab, som skabes i folkeskolen – samt fællesskabet blandt landets skoleledelser og i skolelederforeningen var omdrejningspunktet for formandskabets tale. For fællesskabet i folkeskolen er udfordret.
I talen slog Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen fast, at landets skoleledere er fællesskabets vogtere.
Samtidig igangsatte de med talen en ny samtale om folkeskolen.
Vi bringer her udvalgte citater fra talen:
”Det bæredygtige lederliv er noget, vi skaber sammen. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har kaldt os skoleledere for “dannelsens vogtere” – åndsfyrsterne. Bjarne Corydon har på et tidligere årsmøde kaldt os “Jediriddere” – indbegrebet af håb, ansvar og styrke. Vi kalder landets skoleledelser for fællesskabets vogtere! Vi sikrer børn den bedste skolegang – vogtere af trivsel, læring og fællesskab – vi driver skolen frem med retning og med værdier”.
”Visionerne er store – inklusion, trivsel, fællesskab. Men midt i alle de flotte ord rammer hverdagen. Kompleksiteten vokser, ressourcerne er pressede, og kaldet kolliderer med dagligdagens udfordringer. Det er lige dér – mellem det store ansvar og den lille hverdag – at det bæredygtige lederliv for alvor bliver sat på prøve. Og det er dér, man mærker, at fællesskabet betyder alt”.
”Fællesskabet blandt jer og i foreningen er det, der bærer os”.
“Det SKAL være muligt at være leder i folkeskolen og at have et bæredygtigt lederliv – et liv, der hænger sammen”.
”Der er rigtig mange dagsordener: fraværsproblematikker, vold i skolen, uro, fysisk indgriben, fysisk guidning, der er alt for få ressourcer, vi oplever en ekstrem opgaveglidning, og så har vi i øjeblikket en evig debat om børnesynet, som alle har deres egen fortolkning af”.
”Det er dagsordener, som truer hele folkeskolens fællesskab. Vi har brug for en ny samtale om folkeskolen, en mere nuanceret samtale om fællesskabet, og det skal være en samtale, som samler fremfor at splitte. Den nye samtale starter vi i dag! Som Skolelederforening skal vi tale om bedre rammer, frihed til ledelse, vi skal tale om forpligtende fællesskaber og om samarbejde. Det skal vi gøre med forældre, politikere, samarbejdspartnere og ikke mindst med hinanden”.
”I, landets skoleledere, gør en kæmpe forskel hver eneste dag. Giv jer selv et klap på skulderen for det gode arbejde, I gør. Vi står sammen med jer for at sikre, at I har de rigtige betingelser for at skabe en god skole for alle børn. Så vi kan være de Jediriddere, som Corydon kaldte os, og de åndsfyrster, som Mattias Tesfaye har kaldt os, samt fællesskabets vogtere, som vi kalder os.”
Foto: Lars Horn/Baghuset
