Frisættelse, faglighed og fællesskab
På årets første formandsmøde i Skolelederforeningen fik vi besøg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som gav sit perspektiv på skolen og skoleledelse.
På Skolelederforeningens formandsmøde slog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fast, at frisættelse, faglighed og fællesskab er de vigtigste problemstillinger i folkeskolen, som han håber at få politisk greb om.
Foran de omkring 110 fremmødte formænd for Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger, som var samlet til mødet i København, udfoldede han i en samtale med formand Claus Hjortdal de tre emner.
Større kobling mellem teori og praksis
Snakken om faglighed kom blandt andet til at handle om læreplaner. Ministeren er ikke meget for at definere læreplaner ud fra et fremtidsscenarie om, hvad eleverne har brug for i deres fremtid, men vil gerne koble det til, hvad de har brug for i deres dagligdag og med en kobling mellem teori og praksis.
”Jeg læste en artikel i Folkeskolen, der hed: Kan man tale sig til et 12-tal i madkundskab? Det korte svar er ja. Det, synes jeg, har to sider i sig. Den ene er, hvad er det vigtigt at kunne? Er det vigtigt at kunne lave mad, eller er det kun vigtigt at kunne tale om det?”
— sagde Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Han fortalte, at den anden del handler om, hvordan man lærer. Han tror på, at det er, når der netop er en kobling mellem teori og praksis.
Frisættelse skal skabe værdi i mødet med børnene
I forhold til frisættelse fortalte ministeren, at han gerne vil diskutere frisættelse til hvad.
”Jeg går ind for, at vi har én folkeskole, og kommunerne har ét skolevæsen, men at skolerne har mere frihed end i dag til at prøve nogle ting af og lære af hinanden, så vi kan kvalificere et samlet skolevæsen”, sagde ministeren, der også fortalte, at han gerne vil navigere efter, hvor der bliver skabt værdi:
”Værdien skabes i mødet mellem den enkelte lærer/pædagog og barnet. Alle os andre er bare backoffice. Det er os, der arbejder bag scenen, mens lærerne og pædagogerne står på Orange Scene. Alt, hvad vi laver, skal kunne begrundes i, at det øger værdien af mødet mellem lærer og elever. Hvis det ikke gør det, så kan det bare fjernes, så har det ingen betydning”.
Fællesskab kræver udvidelse af normalitetsbegreb
Om fællesskab sagde ministeren:
”Vores normalitetsbegreb er blevet for smalt. Man snakker om inklusionsbørn, og dem der er skyld i, at der er larm i klassen. Jeg kunne godt tænke mig, at det ikke er børnene, der er i fokus, men i stedet formålet om, at der skal være ro i klassen”.
Foto: Jacob Nielsen
Inklusion: Vi er på vej den rette vej
Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.
Flere elever har fået en diagnose. Flere elever er kommet i specialtilbud og flere elever modtager støtte i de almene klasser. Det viser en evaluering af inklusionsområdet, som videnscenteret VIVE har udarbejdet med fokus på udviklingen de seneste ti år.
Rapporten viser også, at der er sket en ændring i kommunernes og skolernes måde at arbejde på. Generelt er de inkluderende læringsmiljøer styrket. Flere lærere har fået kompetencerne til at imødekomme særlige elevers behov, og der er udviklet forskellige former for mellemformer, som holddeling og tolærerordninger, der kombinerer almen og specialundervisning.
“Det er bekymrende, at et stigende antal børn har det svært, men jeg er fortrøstningsfuld over, at vi bliver bedre til at løfte opgaven. Især glæder det mig, at flere lærere føler sig kompetente til opgaven”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mangel på ressourcer og kompetencer
Blandt skoleledere bliver det i evalueringen vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer, og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven. Det undrer ikke Skolelederforeningens formand:
”Allerede i 2016 konkluderede vi, at der var for få penge. Siden er opgaven kun blevet større og mere kompleks”, siger Claus Hjortdal.
Det lange seje træk
Af rapporten fremgår det, selvom flere lærere har fået kompetencerne til at hjælpe de særlige elevgrupper, så er der stadig mange lærere, som ikke har de nødvendige kompetencer. Især to ting vurderer skolelederne står i vejen for kompetenceudvikling af personalet. Det er vikardækning, og at der penge, som er bundet til opkvalificering, der ikke sigter på inklusion.
Selvom det er en svær opgave skolerne står overfor, så mener Claus Hjortdal, at de skal fortsætte af den sti, de er i gang med at betræde.
”Der er ikke noget kvikfix. Det er det lange seje træk, der virker. Lærernes kompetencer skal løftes endnu mere, og der skal et bedre samarbejde med PPR. Alle de tiltag, som gør, at færre elever kommer over i de dyre specialtilbud. På den måde kan vi på sigt hjælpe endnu flere elever”, siger Claus Hjortdal og pointerer:
”Det kræver selvfølgelig, at skolerne får rammerne til det. Lige nu ser vi mange konvertere understøttende undervisning til to-voksen-timer. Det kan de lige nu, men der er brug for, at det bliver en permanent løsning, eller at der bliver tilført penge til det”
— siger Claus Hjortdal
Kommunale chefers ansvar
En anden udfordring, skolelederne støder på, er samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltninger og socialforvaltning.
”Det er uheldigt, når vi har de tunge sager, at samarbejdet med forvaltningen kan stå i vejen for, at vi får hjulpet de børn, der har allermest brug for det. Her må de kommunale chefer tage ansvaret for at få skabt bedre sagsgange”
— siger Claus Hjortdal.
Korte og langsigtede løsninger
Parterne omkring folkeskolen – her i blandt Claus Hjortdal – skal sammen med politikerne i Sammen om skolen-regi nu drøfte evalueringsrapporten.
”Jeg ser frem til, at vi på baggrund af rapporten skal tale om, hvad vi ser som gode løsninger. Ikke kun på den lange bane, også hvad vi på kortere sigt kan gøre for at forbedre inklusionen i folkeskole”
— siger Claus Hjortdal
Modelfoto: Klaus Holsting
Udvalgte pointer fra evalueringen
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
- Flere elever bliver segregeret, og flere elever i almenklasse modtager støtte.
- Der er det samme antal elever i de almene klasser, som har brug for støtte, men ikke får det.
- De elever, der ikke får støtte, opnår cirka de samme faglige resultater og samme trivsel, som elever, der får støtte.
- Flere elever får en diagnose.
- Flere lærere har kompetencerne til at hjælpe eleverne i almenklasser, og de vurderer, at den sociale støtte er tilstrækkelig.
- Der er stadig for mange lærere, der ikke har kompetencerne til at give den relevante støtte til elever med særlige behov.
- Elever med særlige behov, der er blevet undervist i en almindelige klasse – eller kommer tilbage til en almindelig klasse efter at have været i segregeret tilbud, viser nogle gode resultater.
- Kommunerne har haft fokus på at udvikle strategier, økonomistyring og visitationsprocesser.
- Skolerne har styrket de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, sikret de relevante kompetencer er tilstede og styrket sammenarbejdet mellem almenskolen, specialtilbud og PPR.
- Det er blevet meget udbredt at bruge tolærerordning samt sparring og rådgivning fra PPR, når der er en eller flere elever med særlige behov i en klasse.
- Mange kommuner udvikler tiltag, som holddeling og tolærerordning, der kombinerer almen og specialundervisning. Det bliver betragtet som en mellemform.
De rummer en række muligheder. - Det styrker de inkluderende læringsmiljøer i almenskolerne, når det pædagogiske personale bliver brugt til sparring, og det er skaber en større sammenhæng med specialtilbuddene.
- Blandt skoleledere bliver det vurderet, at det er en stor opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer og at der mangler ressourcer og kompetencer til at løse opgaven.
- Lærerne vurderer, at ledelsen kun i mindre grad rammesætter opgaven tilstrækkeligt.
- Skoleledere og klasselærere oplever, at samarbejdet om inkluderende læringsmiljøer med forældre kan være vanskeligt, hvilket blandt andet skyldes rammerne om samarbejdet og forskellige opfattelser af barnets særlige behov.
- Samarbejdet mellem almenskoler og henholdsvis skoleforvaltning og socialforvaltning er ikke altid velfungerende.
- Cirka 1,2% af lærerne i folkeskolen har været på et formelt kursus, der relaterer sig til kompetencer indenfor specielpædagogik.
- Den uformelle kompetenceudvikling af lærerne foregår primært på skolerne og ved hjælp af eget personale. Disse typer af kompetenceudvikling er de bedste til at øge kvaliteten af de deltagende læreres arbejde.
- Sikring af vikardækning bliver af skolelederne vurderet som den største barriere for kompetenceudvikling. Det bliver også vurderet som en hindring, at puljemidler er bundet til opkvalificering, der ikke hjælper skolen med at nå strategiske mål.
Dorte Andreas: Anbefalinger fokuserer på elevens styrker og muligheder
En arbejdsgruppe vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen, som Skolelederforeningen er en del af, har netop afleveret en rapport og et sæt anbefalinger til folkeskoleforligskredsen. Anbefalinger vil komme de unge til gavn, mener Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Alle er parat til noget!
Sådan lyder det centrale budskab bag det sæt anbefalinger, som Dorte Andreas på vegne af arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen for få dage siden afleverede på Christiansborg til folketingsforligskredsen.
Gruppen er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med ’Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen’, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen i oktober 2021. Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde er et politisk ønske om at ændre eller afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.
Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurdering vises på billedet som den så ud, da arbejdsgruppen blev nedsat. Gruppen består af repræsentanter fra Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, BUPL, Danmarks Lærerforening, KL, Skole og Forældre, Danske Erhvervsskoler og gymnasier, FGU Danmark samt Danske Gymnasier.
”Jeg er særligt glad for, at anbefalingerne er positivt retningsgivende for de unge og signalerer, at alle både er parate og gode til noget. I Skolelederforeningen er vi optaget af, at den nye model skal fokusere på elevens styrker og muligheder frem for begrænsninger. Det synes jeg, anbefalingerne er lykkedes med”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Arbejdsgruppen, som er sammensat af repræsentanter fra Sammen om Skolen og fra ungdomsuddannelserne, har set på tre udfordringer: Vurdering af sociale og personlige forudsætninger, vurdering af praksisfaglige forudsætninger samt uddannelsesparathedsvurdering som centralt, processuelt redskab.
En af gruppens anbefalinger er, at begrebet ’uddannelsesparathed’ helt bør udgå.
”Selv om man har fjernet ikke-uddannelsesparathedsbegrebet, ligger der stadig en vurdering i begrebet UPV i forhold til at være parat eller ikke-parat. I Skolelederforeningen synes vi, at processen for afklaring hen imod, hvad eleven gerne vil efter folkeskolen, er den vigtigst. Alle er parate til noget, og derfor bør begrebet udgå”
— siger Dorte Andreas
Nogle af de øvrige anbefalinger lyder:
- Uddannelsesparathedsvurderingen bør afskaffes i sin nuværende form, da den ikke har fungeret efter hensigten
- En vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger bør bortfalde
- Der bør ikke indføres et nyt begreb til erstatning for uddannelsespar athedsvurderingen
- Standpunktskarakterer bør ligge til grund for optagelse til ungdomsuddannelserne
Det forventes, at ministeren inviterer til politiske forhandlinger efter påske.
Ministeren: Skoleledere skal have mere tid til at vende blikket mod skolen og eleverne
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker at skære ned på bureaukratiet i folkeskolen, så skoleledere får mere tid til at udvikle både lærere og elever. Det fortæller han i et interview med Skolelederforeningen.
“Jeg tror ikke på, at skoleledere får mindre arbejde i fremtiden, men jeg vil være glad, hvis de kunne bruge mere tid på at kigge mod skolen og eleverne og mindre på at kigge mod forvaltningen og statens bureaukrati”.
Sådan lyder et ønske fra den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S).
I forbindelse med at han fornyelig er tiltrådt som børne- og undervisningsminister, har vi interviewet ham og blandt andet spurgt, hvad han synes, skoleledere skal gøre mindre af i takt med, at de får flere og flere opgaver.
Tid til pædagogik og udvikling
Mattias Tesfaye har også et bud på, hvad der skal til for, at ønsket kan gå i opfyldelse:
“Det er vores opgave som politikere ikke at blive ved med at sende skolelederne spørgeskemaer, indføre nye politikker og igangsætte kursusforløb, som alle skal deltage i. For hver eneste time, en skoleleder bruger på at udfylde en blanket til en styrelse eller kommunalforvaltningen, er en time, der kunne være brugt på pædagogik og på udvikling af lærerne og skolen”
— siger Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Grundlæggende er Mattias Tesfaye optaget af at ’hjælpe skolelederne med at lykkes’, fortæller han:
“Jeg vil meget gerne hjælpe kommunalbestyrelserne med at udvikle en god folkeskole. Og jeg håber, at kommunalbestyrelserne vil hjælpe skoleledelserne med at lykkes. Og så håber jeg, at skolelederne vil koncentrere sig mere om at få lærerne til at lykkes, og at lærerne vil sørge for at få eleverne til at lykkes. Det er sådan, vi skal tænke, så skal det nok gå”
— siger Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Den praktiske skole på ministerens top 3-liste
Mattias Tesfaye ser frem til at fortsætte diskussionerne om frisættelsen af folkeskolen med skolens parter i Sammen om Skolen. Han påpeger dog, at han har mange andre politiske dagsordener, der også trænger sig på – ikke mindst den om at gøre folkeskolen mere praktisk.
“Som undervisningsminister har jeg meget andet end bare folkeskolen at koncentrere mig om. Der er også erhvervsuddannelserne, fritidspædagogikken, efterskolerne og de unge, som har forladt folkeskolen, men som ikke er i stand til at komme på en ungdomsuddannelse. Men det er rigtigt, at den praktiske skole står på min top tre-liste og er en ting, jeg meget gerne vil lykkes med”,
— siger Mattias Tesfaye
Du finder et længere interview med Mattias Tesfaye i vores medlemsblad Plenum fra marts 2023. Her kan du blandt andet læse mere om ministerens holdning til at give folkeskolen større frihedsgrader.
Foto: Keld Navntoft
Claus Hjortdal: Glædeligt at folkeskolens udvidede frihedsgrader forlænges
De udvidede frihedsgrader forlænges med et år. Dermed bliver det også i det kommende skoleår muligt for skolerne at konvertere al understøttende undervisning til blandt andet tovoksenordninger.
Skoler skal i det kommende skoleår igen have udvidede frihedsgrader. Det har et bredt flertal i folketinget besluttet, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Skolelederforeningen er godt tilfreds med, at politikerne har lyttet til foreningens anbefaling om at forlænge frihedsgraderne endnu et skoleår,
“På skolernes vegne hilser vi aftalen velkommen. Det er vigtigt for skolerne, som allerede er i gang med planlægningen for det næste skoleår”.
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Forlængelsen af de udvidede frihedsgrader for det kommende skoleår giver skoler og kommuner mulighed for at afkorte hele eller dele af den understøttende undervisning til blandt andet tolærer- og tovoksenordninger. Derudover får skolerne mulighed for at fravige kravet om fuld kompetencedækning.
Krav om udviklingsplaner fjernes
Ministeriet oplyser samtidig, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af den såkaldte udviklingsliste, fjernes.
I aftaleteksten hedder det, at ”Børne- og Undervisningsministeriet vil i stedet meddele kommunalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen. Forligspartierne er endvidere enige om, at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen sætter ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet”.
“Det er hensigtsmæssigt, at unødigt bureaukrati skæres væk. I Skolelederforeningen undrer vi os dog over, at man fastholder den yderligere kontrol, der lå i den tidligere aftale. Det harmonerer ikke med, at der fra politisk side tales om mindre styring og mere frihed til folkeskolen”
— siger Claus Hjortdal
Foto: Klaus Holsting
Skolelederforeningen: Vi ser frem til dialog om folkeskolen
Danmarks nye regering præsenterede i dag et regeringsgrundlag, der blandt andet vil sætte folkeskolen fri, bevare samarbejdet med parterne bag ’Sammen og skolen’ og nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv.
Folkeskolen sættes fri
Folkeskolen og ledelsen af den kom på banen, da Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke-Rasmussen (M) tidligere i dag på et pressemøde fremlagde deres regeringsgrundlag.
“Vi ønsker at frisætte vores velfærdssamfund ud fra en grundlæggende tro på, at børnene, lærerne, forældrene og skolelederne er de bedste til at skabe en god folkeskole og en god grundskole”, sagde Mette Frederiksen i sin præsentation af den nye regerings ønske om en omfattende frisættelse af vores offentlige sektor og velfærdssamfund.
Skolelederforeningen er meget tilfreds med, at folkeskolerne får øgede frihedsgrader.
”Det vil kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige fremfor dikterende. Forvaltningen mere understøttende fremfor kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger”.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Den øgede frihed til skolerne kan også læses i regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’, hvor der står: ”Regeringen vil sætte folkeskolen fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk”.
Til det siger Claus Hjortdal: “Vi er glade for, at alle skoler får større frihed. Vi glæder os til dialog med regeringen om dette, så vi sikrer, at landets skoler både har et fælles træk samt frihed til hvert sit særkende. Friheden skal også forvaltes sammen med kommuner, forældre og elever”.
Sammen om skolen fortsætter
“Regeringen mener, at folkeskolens udfordringer og mulige løsninger fortsat skal udvikles i samarbejde med parterne bag Sammen om skolen”, lyder det i regeringsgrundlaget.
Det glæder Skolelederforeningen, som sammen med seks andre parter i Sammen om skolen i et brev til partiledere og ordførere for nylig netop har anbefalet, at samarbejdsformen skrives ind i regeringsgrundlaget.
“Vi vil hurtigst muligt tage kontakt til både ministeren og parterne i Sammen om skolen for at komme godt videre med det særdeles gode samarbejde”, siger Claus Hjortdal.
Kommission for det gode børne- og ungdomsliv
I Skolelederforeningen har vi et særligt fokus på opgaven med inkluderende fællesskaber. En opgave, som i stigende grad presser skolen og skoleledelsen. Det viser blandt andet vores store medlemsundersøgelse ‘Skolelederundersøgelsen’, og tilbagemeldinger fra medlemmer vidner om, hvor kompleks en opgave det er.
Derfor har vi netop udarbejdet et sæt anbefalinger, som vi i foreningen snarest vil overrække til ministeren og de politiske ordførere. Læs skolelederforeningens anbefalinger her (pdf)
I Skolelederforeningen har vi noteret os, at der i ’Ansvar for Danmark’ står, at regeringen vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.
“I Skolelederforeningen har vi selv foreslået en sådan kommission, så det glæder os, at den nu bliver en realitet. Det er vigtigt, at den ser på tværs af ministerierne, for mistrivsel kan forekomme i flere aspekter af børn og unges liv”, siger Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, der opfordrer til, at kommissionen hurtigst muligt bliver nedsat.
Økonomisk prioritering af skolen mangler i grundlaget
Det ærgrer formandskabet, at folkeskoleområdet ikke er tydeligt økonomisk prioriteret i regeringsgrundlaget.
”Der er stort behov for flere midler til folkeskolen, hvis vi skal lykkes med at løfte opgaven med at styrke elevernes læring og trivsel. Vi ser store besparelser på skoleområdet i landets kommuner,” siger Dorte Andreas.
Skolelederforeningen står naturligvis til rådighed med vores viden og erfaringer – og formandskabet ved Claus Hjortdal og Dorte Andreas håber på et snarligt møde med den nye minister på området.
I ’Ansvar for alle’ står der desuden at regeringen:
- vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kultur- og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge.
- vil åbne nye muligheder, sikre sammenhæng og samlet set investere flere midler i undervisning og uddannelser. Så flere mennesker fremover vil møde endnu bedre, fagligt stærke og mere relevante uddannelser med plads til udvikling, trivsel og dannelse.
- vil fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet. Man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, så man ikke er låst fast af det uddannelsesvalg, man træffer som ung.
- mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Det kan være med til at anspore størstedelen af eleverne til at vælge det almene gymnasium, hvilket medfører et mere ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner hverken den enkelte eller samfundet.
- vil skabe en stabil og fremsynet udvikling af uddannelsessystemet gennem samarbejde og inddragelse af relevante aktører. Dette skal sikre en uddannelsesreform, der fastholder og styrker de positive udviklinger, men som samtidig for alvor tager favntag med de uløste problemer.
- vil foreslå muligheden for lokalt at konvertere understøttende undervisning til f.eks. kortere skoledage. Frigjorte midler som følge af en sådan omprioritering geninvesteres i folkeskolen til f.eks. tovoksenordninger, elevpulje målrettet til at løfte udsatte elever mv.
- vil tage initiativ til en ny betænkning for pædagogisk udvikling – ”Den Grønne Betænkning”. Det skal starte den pædagogiske samtale og udvikling i institutioner, skole, SFO, fritidshjem og klub – og i samfundet som helhed.
Problemer skal løses, hvor de skabes, og med det samme
Forandring, forebyggelse og rettidighed. Tre områder, der alle tre er vigtige, hvis vi i Danmark vil lykkes med at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge trives, udvikles og lærer. Det mener Skolelederforeningen. Derfor er de tre områder omdrejningspunktet i en række anbefalinger, som foreningen er på vej med til politikerne.
Opgaven med inklusion er en af de opgaver, der fylder allermest i folkeskolen. Det viser Skolelederundersøgelsen, og tilbagemeldinger fra medlemmer vidner om, hvor kompleks en opgave det er. For at gøre opmærksom på opgavens omfang, er Skolelederforeningen udkommet med en række anbefalinger, som inden længe lander på politikernes bord.
“Vi vil gerne sætte fokus på, hvor mange steder det er nødvendigt at sætte ind. Folkeskolen kan ikke klare opgaven alene. Den er et fælles ansvar. Vi har alt for længe symptombehandlet børn og unge, når skaden er sket. Det skal der gøres op med,”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Tre vigtige indsatsområder
Skolelederforeningens anbefalinger bygger både på forskning og erfaringer fra skoleledere og skoleverden i det hele taget. Målet er at få sat politisk fokus på, hvad der er brug for, og få skabt de rammer, som gør, at det er muligt at ændre praksis – ikke kun på skolerne, men i samfundet generelt. For netop det er en af pointerne, at der er brug for en forandring:
“Vi skal finde ud af, hvad det handler om, når så mange børn og unge mistrives. Vi skal finde og gøre op med de samfundstendenser, der bidrager til den stigende mistrivsel, og så skal vi sætte ind allerede i de første år af børnenes liv,”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Et andet afgørende område handler om forebyggelse.
“Vi skal sørge for at styrke børn og unges fællesskaber ved at forebygge langt mere, end vi gør i dag. Folk er ofte bange for forskelligheden, men hvis vi styrker mangfoldigheden, vil flere opleve at være en del af fællesskabet. Og alle har brug for at høre til. Vi skal gøre op med ”dem” og ”os”-tankegangen og i stedet udvide normalbegrebet,”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Det sidste vigtige område handler om rettidighed.
“Der vil altid være børn, der har brug for hjælp, og dem skal vi hjælpe langt hurtigere, end vi gør i dag. Vi skal ikke vente på, at de får en diagnose. Alle børn og unge kan komme i mistrivsel, og de skal have hjælp, når behovet opstår,”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
På vej til politikerne
Sammen med næstformand Dorte Andreas vil Claus Hjortdal præsentere anbefalingerne for den nye børne- og undervisningsminister og de politiske ordførere på skoleområdet.
“Det vil også være vores ståsted og input i samarbejdet ”Sammen om skolen”, hvor vi sammen med de andre parter omkring skolen og politikerne kommer med forslag til og drøfter, hvordan vi med fordel kan udvikle folkeskolen. Netop inklusion stod for skud. Med folketingsvalget gik drøftelserne i stå, men vores håb og forventning er, at samarbejdet bliver genoptaget inden længe,(…) “Det vil også være oplagt for lokalforeningerne at skele til anbefalingerne i det lokale samarbejde om skolen, der er ved at blive sat i gang i mange kommuner.”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Anbefalingerne udkommer også i pjecen ”Inkluderende fællesskaber”. Her er baggrunden for de tre indsatsområder og anbefalingerne beskrevet.
Find pjecen ”Inkluderende fællesskaber” (pdf)
Læs mere om Skolelederforeningens indsatsområde om inkluderende fællesskaber
Vi skal sætte spot på det gode lærerliv
En tredjedel af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse, viser en analyse. Hvis vi skal vende bølgen, er vi nødt til at se på, hvordan vi gør lærerjob attraktive, mener Skolelederforeningens formandskab.
Af dem, der blev ansat i lærerstillinger på landets folkeskoler i skoleåret 2020/2021, havde 64,6 % en læreruddannelse på CV’et. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Danmarks Lærerforening (DLF) står bag.
Manglen på uddannet personale er velkendt for Skolelederforeningen, og det samme er nødvendigheden af at måtte ansatte personale med en anden baggrund:
”Det er en meget stor udfordring skolelederne står overfor. Der er meget få ledige lærere til rådighed. Og skolen skal jo levere undervisning hver dag. Som skoleledere ønsker vi at skabe den bedste skole ud fra det, vi har til rådighed. Når der ikke er lærere, der søger stillingerne, må vi gå efter det, vi kan få, og gøre dem så gode som vi kan”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Af de nyansatte lærere, der ikke har en læreruddannelse, har cirka en femtedel (22,3%) en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens cirka en tiendedel (12 %) har en erhvervsuddannelse, kort, mellemlang eller lang uddannelse, viser den nye analyse.
”Det er vigtigt at skelne mellem de såkaldte 4. g’er og ansatte med en anden uddannelse end en læreruddannelse. Ansatte med andre uddannelser kan med den rette efteruddannelse være med til løfte opgaven på en kvalificeret måde”, siger Claus Hjortdal, der mener, at der brug for fokus på at gøre lærergerningen attraktiv.
Lærerjob skal være attraktive
Formanden hæfter sig ved, at analysen indikerer, at noget går den rigtige vej. For det stod slemmere til i skoleåret 2019/2020, hvor kun 62,5 % af de nyansatte i lærerstillinger var læreruddannet.
Den ny læreruddannelse er et skridt på vejen i den rigtige retning, mener næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas, der også peger på, at det afgørende at se på, hvad der kan få de mange læreruddannede, der har sagt farvel til folkeskolen, til at vende tilbage.
En analyse fra AE og DLF fra 2020 viser, at omkring 28.000 læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen.
”En del af dem tager arbejde på friskoler og efterskoler, men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at der er nogle ting, som vi bliver nødt til at finde en løsning på, for at gøre det attraktivt at være lærer i folkeskolen. Det handler blandt andet om, hvordan vi skaber inkluderende fællesskaber”.
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
I undersøgelsen defineres nyansatte som personer, der er ansat på arbejdsstedet i det nuværende skoleår, men som ikke var der året før. Og det er kun ansatte, der har betalte timer svarende til en ansættelse på halv tid, der tæller med.
Læs undersøgelsen: Mere end hver tredje nyansatte lærer har ikke en læreruddannelse
Modelfoto: Klaus Holsting
Et styrket fællesskab styrker alle elever
Fokus på præstationer og kontrol skaber ikke dygtige og harmoniske elever. Tværtimod, mener Skolelederforeningen. Hvis vi skal stoppe den stigende mistrivsel og lykkes med inklusion i folkeskolen, skal vi se opgaven som et samfundsansvar og fokusere på fællesskabet. Det siger formand Claus Hjortdal i en artikel i Den Moderne Grundskole.
Børn og unge er pressede som aldrig før. En endeløs række af trivselsundersøgelser er deprimerende læsning, og der skal ske noget nu, hvis vi ikke skal stå med en generation af børn og unge, som risikerer at slæbe deres problemer med langt op i voksenlivet.
“Trivslen blandt børn og unge er lidt tvetydig. For hvis vi spørger dem om trivslen i skolen, så er de faktisk meget tilfredse, men hvis vi kigger på deres svar om den generelle trivsel i livet, så er det bekymrende, og det er ikke kun et isoleret dansk problem. Vi ser det i hele den vestlige verden, og i Skandinavien er udfordringerne de samme i alle lande”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Stop med symptombehandling
“Vi skal til også at tage fat om første 1000 dage af børnenes liv, hvis vi skal løse de problemer, som vi senere oplever i skolen. Tidligere oplevede vi mest vold og trusler mod lærere og personale i udskolingen, men i dag ser vi det faktisk mest i indskolingen, så hvis vi skal forebygge det, er vi nødt til at investere i forebyggelse i daginstitutionerne, for som det er lige nu, bruger vi alt for meget tid på at løse konflikter i skolen, fordi de ikke er blevet håndteret godt nok i daginstitutionerne. Det er ikke nogen kritik af daginstitutionerne, for de er også pressede, men vi er også nødt til at styrke indsatsen der.”, siger Claus Hjortdal
Fra fællesskab til eksamensskole
En anden faktor, der er med til at skabe mistrivsel, stammer fra folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2014. Reformen havde tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Men det skulle vise sig, at der fulgte en lang række kontrolfunktioner med, som spændte ben for projektet, fortæller Claus Hjortdal:
“Reformen byggede egentlig på nogle fornuftige principper, men for at kunne følge med i om målsætninger blev nået, blev der lavet en masse kontrolforanstaltninger og måltal, som skulle indfries. Og da optagelsestallet til gymnasierne steg, blev der indført adgangsbegrænsning, og samtidig blev alle udskolingsfag gjort til eksamensfag, og det har alt sammen været med til at skabe en kultur, som hverken gavner læring eller trivsel”.
Claus Hjortdal forklarer, at skolen gik fra at være et sted, hvor man skulle forstå og være en del af fællesskabet til en eksamensskole, hvor man skal bestå for at klare sig, og det vil han gerne gøre op med:
Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe præstationskulturen. I kombination med de sociale medier er det et usundt miljø at vokse op i. De sociale mediers fokus på at fremstå perfekt har ikke gjort meget godt. Digital mistrivsel er også et område, hvor vi skal sætte ind. Man kan sige, at der er brug for en kulturforandring”
Han peger på, at samfundet bør se skolen som et sted, man grundlæggende har stor tillid til:
“Når vi har en skole med så meget pres på, at der ikke er tid til 5 minutters morgensang, så er vi gået for langt. Så må vi gå et skridt tilbage, sænke skuldrene og turde tro på, at lærerne og lederne kommer frem til nogle rigtige ting og bruge de fornuftige elementer, der også var i reformen med fx åbenhed og mere samarbejde med virksomheder. Vi behøver ikke test og måltal”
— siger Claus Hjortdal
Frihed på den enkelte skole
I Esbjerg og Holbæk kommune har man siden sommeren 2021 kørt et forsøg, som fritager kommunernes skoler for hovedparten af den statslige og kommunale regulering af folkeskoleområdet i tre år.
I stedet har skolerne samlet elever, forældre, pædagoger, lærere og skoleledelser, der sammen er blevet enige om, hvordan den nyvundne frihed skal forvaltes på lige netop deres skole.
Forsøget har ført til en række konkrete tiltag på de enkelte skoler, som fx tovoksenordninger, kortere skoledage, længere skoledage, morgenmad, nye fag og valgfag og nye måder at dele lektioner op på.
“Forsøgene er gået rigtig godt. Der er stadig eksamener i udskolingen, men i indskolingen og på mellemtrinnet har forsøgene vist, at friheden giver en bedre undervisning og bedre trivsel, og det viser bare, at vi måske i fremtiden skal kigge på, om alle fag fx skal være eksamensfag eller om det måske skal være frivilligt, hvilke fag man skal op i, eller om vi skal se på helt andre evalueringsformer”
— siger Claus Hjortdal
Fællesskabet er fundamentet
Et andet vigtigt sted at sætte ind er, ifølge skolelederformanden, at få styrket fællesskabet. Claus Hjortdal oplever, at både tolerancen og diversiteten i skolen er blevet mindre, og det er en helt forkert vej at gå, mener han:
“Alle har brug for at høre til. Vi skal gøre op med ”dem” og ”os”-tankegangen og i stedet udvide normalbegrebet. Folk er ofte bange for forskelligheden, men vi skal styrke mangfoldigheden. Det gælder alle skoler. Ikke kun ghettoskolen. Vi har skoler for middelklassen, for blokbørn og for de velhavende, men skolerne skal netop forberede børnene på det, de møder efter skolen, og her vil de jo møde forskelligheden. Men det er jo en politisk beslutning, så vi kan kun gøre opmærksom på det og opfordre til, at man gør noget ved det”
— siger Claus Hjortdal
Artiklen er skrevet af Jakob Rohde-Brøndum, foto: Klaus Holsting
Hvordan får vi løst opgaven med de hænder, vi kan få?
Flere skoleledere oplever, at det er blevet sværere at finde egnet personale til ledige stillinger. Det viser en stikprøve, og næstformand Dorte Andreas mener, at rekrutteringsudfordringerne både fordrer til, at vi tænker nyt og slækker på krav.
Flere skoleledere oplever, at det er blevet sværere at finde egnet personale til ledige stillinger. Det viser en stikprøve, og næstformand Dorte Andreas mener, at rekrutteringsudfordringerne både fordrer til, at vi tænker nyt og slækker på krav.
Ansøgere der aldrig dukker til samtaler. Høje forventninger til løn og mindre mobilitet. Det er nogle af de udfordringer skoleledere oplever at løbe ind i, når de slår stillinger op og skal ansætte personale.
I en stikprøve som Skolelederforeningen har foretaget blandt 27 skoleledere fra hele landet, svarer 50%, at det i år har været meget eller lidt sværere end tidligere år at finde egnet personale til ledige stillinger.
40 procent svarer, at der efter sommerferien var ubesatte stillinger på deres skole. Omtrent lige så mange svarer, at de har stillinger, der er besat med ikke uddannet personale, der i denne sammenhæng er personale uden en lærer eller pædagoguddannelse.
Det er helt kendte problemstillinger for næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas. Især når der bliver spurgt til hvilke fag, der er særlig svære at få dækket af uddannet personale. Her bonger tysk, fysik/kemi og musik især ud. Dorte Andreas mener, det kalder på en nyt mindset:
”Det er nødvendigt, at vi tænker anderledes. Blandt andet skal vi overveje, hvordan vi kan bruge de ressourcer, vi har, bedst. For eksempel er der mangel på tysklærere i det meste af landet. Bare ikke i Haderslev, hvor der er en læreruddannelse som har flere studerende fra blandt andet Sydslesvig. Vi kan jo undersøge, hvordan vi kan udnytte den ressource i resten af landet,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Andre kompetencer
Flere skoleledere beskriver i stikprøven, hvordan de har fokus på at finde egnet personale. Der bliver både brugt kræfter på at synliggøre ledige stillinger og flere peger på indsatser rettet mod vikarer og praktikanter. Næstformand Dorte Andreas mener som udgangspunkt, at vi skal ansætte uddannede lærere, men det er desværre ikke altid muligt, og derfor skal vi også være åbne overfor andre faggruppers kompetencer:
”Vi bliver nødt til at være villige til at tage akademisk personale ind og efterfølgende give dem de kompetencer, de må mangle – for eksempel i forhold til pædagogik.”
Linjefagskompetencer
Et andet bespænd er kravet om linjefagskompetencer. Her mener Dorte Andreas det er på tide, at der fra politisk side bliver blødt op:
”Der er en masse små fag som for eksempel kristendom, hvor det er næsten umuligt at få lærere med linjefagskompetencer. Her bør det være muligt at se bort fra kravet som udgangspunkt, og så efteruddanne de lærere, der varetager faget,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Mangel på skoleledere
Det er ikke kun lærere og pædagogstillinger, det kan være svært at få besat. Det er også blevet en udfordring af finde kvalificerede skoleledere. For fem-seks år siden var problemet, at mange var på vej på pension, men den pukkel er vi ved at være forbi. To tredjedele af lederne er udskiftet de seneste fem år, og aldersgennemsnittet er helt anderledes end for nogle år siden. Det nye er, at der overhovedet ikke er nok kvalificerede ansøgere til de stillinger, der er.
”Intet tyder på, at den udfordring bliver mindre. Jeg tror, der er mange faktorer, der spiller ind, som vi med fordel kan kigge på. Det handler blandt andet om, hvordan stillingerne bliver attraktive, og hvordan man bliver ført ind i stillingerne og lønforholdene,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Netop rekruttering af skoleledere er et indsatspunkt for hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen. Læs mere om rekruttering
——————-
Plenum bragte i nummeret i april 2022 et tema om mangel på skoleledere.
Læs eller genlæs temaet om mangel på skoleledere – eller hør det som podcast
———————
Stikprøven blev foretaget i august 2022 blandt 27 skoleledere fra hele landet.
Modelfoto Klaus Holsting
