De syv folkeskoleparter i Sammen om skolen er blevet enige om 6 principper for, hvordan folkeskolen bør ledes og sættes fri, og forventningen er, at der bliver lyttet med fra Christiansborg.

Frisættelse af folkeskolen har længe stået på den politiske dagsorden, og nu har parterne i Sammen om skolen i fællesskab spillet ud med 6 principper, der bør være rettesnoren.

”Når vi kan nå til enighed om så svære punkter, så viser det vigtigheden for os alle sammen, og jeg håber, at politikerne på Christiansborg lytter med”

— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.

Centralt i principperne er, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed.
Claus Hjortdal lægger ikke skjul på, at en større frihed kræver et ledelsesmæssigt mod, og drøftelser af ledelsesrollerne og samspillet på alle niveauer:

”Det vil kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige fremfor dikterende. Forvaltningen mere understøttende fremfor kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger”.

— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.

Væk med 10 love og regler

Udover de 6 principper foreslår parterne også at fjerne eller ændre 10 konkrete statslige love og regler. Det handler blandt andet om at forenkle lærerplaner og afskaffe kravene til fagenes timetal.

”Friheden, det vil give, er muligheden for, at den enkelte skole kan udvikle skolen, så den passer til de elever, der er indskrevet, og til de visioner og ønsker man har på netop den skole. Vi skal have skabt en mere varieret og motiverende skole for alle elever og et lokalt ejerskab til skolen”, siger Claus Hjortdal og forklarer:

”Erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk viser, at friheden både har givet mere engagement og gladere elever og medarbejdere. Elever, der er glade for at gå i skole, er en god forudsætning for at lære noget”.

— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.

Folkeskolens parter i Sammen om skolen er – udover Skolelederforeningen – KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.

Læs parternes fælles perspektiver på frisættelse af folkeskolen

Modelfoto: Klaus Holsting

6 principper for styring og ledelse af folkeskolen

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:

  1. Folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt og med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og dømmekraft. Det sker i et forpligtende samarbejde med skolebestyrelsen og inde for dennes principper. Samtidig sker det i dialog med skolens elevråd.
  2. Den enkelte skoles kvalitet udvikles og følges i tæt samarbejde mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen og med støtte fra forvaltningen.
  3. Skoler indgår i et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere med afsæt i den enkelte skoles behov og skaber gode rammer for samarbejdet lokalt på skolerne mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og elever. Ledere, skolebestyrelser, medarbejdere og elever gør opmærksom på, hvis initiativer fra kommunalbestyrelsen ikke skaber værdi på skolerne.
  4. Kommunalbestyrelsen har ansvar for folkeskolen, herunder SFO. Den sætter retning for det lokale skolevæsen med afsæt i et tæt samarbejde med repræsentanter for elever, medarbejdere, forældre og ledere. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på at begrænse antallet af mål og sideløbende indsatser.
  5. Staten sikrer en fælles ramme for folkeskolen med gode muligheder for at lave folkeskole og SFO, der fremmer børn og unges faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel med afsæt i prioriteringer og kompetencer på den enkelte skole. Staten fjerner lovgivning, som detailstyrer uden at bidrage til at skabe kvalitet på den enkelte skole.
  6. Staten følger kvaliteten i folkeskolen, herunder SFO, for at kunne understøtte skoler og kommuner med afsæt i lokale behov og med henblik på opbygning af lokal kapacitet.