Hjortdal: Vi får ikke bedre skoler ved at hænge nogen ud
I debatindlægget stiller formand Claus Hjortdal spørgsmålstegn ved regeringens fokus på bekymrende kvalitet i folkeskolen.
Debatindlægget af Claus Hjortdal er bragt i Skolemonitor d. 15. august
Et nyt skoleår er skudt i gang og traditionen tro er der fra mediernes side stor bevågenhed på den begivenhed.
I år ser vi, at der blandt andet er kommet fokus på folkeskoler med bekymrende kvalitet.
Siden sidste år er der sket det, at Udviklingslisten over de 10 procent dårligst præsterende skoler er fjernet sammen med kravet om en udviklingsplan.
Det var efter ønske fra os – parterne omkring skolen – i Sammen om Skolen, at udviklingslisten blev fjernet, mens vi advarede mod, at den blev erstattet af et fokus på skoler med »bekymrende kvalitet«. Som frygtet har det resulteret i en ny uofficiel liste, som medierne kan stykke sammen ud fra aktindsigt.
Vi advarede om begrebet »bekymrende kvalitet«, fordi der ikke bliver ændret på, at det stadig dækker over skoler, der scorer lavt på en række parametre ligesom på udviklingslisten, og udover karakterer er fravær nu også blevet et parameter.
Og vi advarede mod den ensidige fokusering af folkeskolens kvalitet, når 20 procent af alle børn går på fri- privat- eller efterskole og dermed ikke indgår i et tilsvarende tilsyn.
Et udtryk for mangel på tillid
Udover det uhensigtsmæssige med en uofficiel liste skabt af pressen, er der en række grunde til, at man fra politisk side bør skynde sig med at ændre sin egen beslutning.
For det første er det udtryk for voldsom mangel på tillid til det kommunale system, når man fra centralt hold har brug for en ekstra styring og ikke mener, at de nye skoleudviklingssamtaler tager hånd om problemerne.
Tanken med samtalerne er netop at give mulighed for en god og grundig dialog mellem skole og kommune om, hvordan skolen kan ændre på tingene.
For det andet lægger det et unødigt pres på skoler, der i forvejen er under lup.
De små fire procent af alle folkeskoler, der har vedvarende lave karakterer i forskellige test er i forvejen udtaget til det, der hedder Kvalitetstilsyn, og er i den forbindelse i tæt dialog med STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Disse skoler kan nu opleve, at de kommer med i endnu et tilsyn. Det sker på grund af det nye ekstra fokus på fravær.
Jeg kan betro alle, at alle folkeskoler har fokus på fravær. Og på de skoler, hvor fraværet er for højt, arbejdes der seriøst i samarbejde med forvaltningen om at nedbringe det.
Liste afslører manglende indsigt
For det tredje risikerer succesfulde skoler at blive udlagt som fiaskoer.
Det er de skoler, der arbejder med at skabe en inkluderende skole, hvor så mange som muligt er en del af almenmiljøet og følger almenundervisningen.
Skolens succes kan være at lykkes med at få en gruppe af elever til at deltage i få fag i almenskolen, men ikke i alle fag.
Når de ikke går til eksamen i alle fag, bliver de en del af den negative statistik hos STUK. Når de så får lavere karakter, indgår de i karaktergennemsnittet, og skolen har dermed en bekymrende kvalitet!
Det er mangel på anerkendelse af det gode inklusionsarbejde, der finder sted.
Endelig er der så mange tilfældigheder, der ikke bliver taget højde for, som kan ligge bag, at en skole får betegnelsen lav kvalitet. Det kan være en skole, der netop det år havde mange elever fra specialområdet, som gik op til eksamen. Eller det år fik man mange elever fra andre skoler, som man ikke selv havde haft undervisningsansvaret for. Eller noget helt tredje.
Listen kan være lang, når vi skal gøre rede for de hop i karakterer eller fravær, der kan opstå i 9.klasserne.
Det er mangel på indsigt i grundvilkårene og virkeligheden på skolerne, når politikerne vælger at beholde en liste, som ikke er en liste, men fungerer som en liste, og som får folkeskolen til at fremstå med dårlig kvalitet.
Samtidig bliver der brugt en masse ressourcer og kræfter på bureaukrati, der på ingen måde udvikler skoler. De ressourcer kunne i stedet blive investeret i at få skabt en bedre skole.
Foto: Klaus Holsting
Skolelederforeningen hilser Trivselskommissionen velkommen
Regeringen nedsætter i dag en trivselskommission, der skal se på den stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge. Skolelederforeningen hilser kommissionen velkommen, da udfordringen er et fælles ansvar, som vi som samfund må stå sammen om at løse, så vores børn og unge trives.
Trivselskommissionen skal blandt andet tage fat på, hvordan vi kan forebygge mistrivsel og sårbarhed blandt børn og unge, hvordan vi styrker fællesskaber og stærke relationer samt, hvad sociale medier betyder for børn og unges trivsel.
“Det er glædeligt, at der nu er nedsat en kommission, der skal se på den stigende udfordring med mistrivsel blandt børn og unge. Som samfund skylder vi vores børn og unge at forebygge mistrivsel og fremme trivsel. I folkeskolen mærker vi tydeligt udfordringen, som skolerne har fokus på og gør en stor indsats for at løse. Det er dog ikke en opgave, skolen kan klare alene. Den er et fælles ansvar, som vi må samarbejde bredt om at løse. Vi stiller os naturligvis til rådighed med vores viden og erfaringer”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Formand for kommissionen bliver Rasmus Meyer, som til daglig er forstander på Krogerup Højskole.
Målgruppen for kommissionen er børn og unge mellem 0-25 år, som skal se på fire overordnede temaer:
- Fællesskaber og relationer
- Tidlig indsats og forebygelse
- Livsmod og robusthed
- Det gode digitale liv
Kommissionens arbejde skal senest afsluttes ved udgangen af 2024.
Læs Skolelederforeningens anbefalinger til inkluderende fællesskaber
Kommissionens medlemmer
- Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME
- Hanne Kirk, programleder, COOP Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
Foto: Klaus Holsting
Svært udgangspunkt for OK-forhandlinger
Mens det private arbejdsmarked er i gang med overenskomstforhandlingerne (OK23), er forberedelserne til forhandlingerne på det offentlige område næste år (OK24) så småt gået i gang. I en tid med historisk høj inflation kan det blive svært at bevare reallønnen, og oven på en pandemi, hvor arbejdsmiljøet blev presset helt i bund, bliver der også behov for at tale om arbejdstid for ledere, siger forhandlingschef i Skolelederforeningen Peter Cort.
Både det private arbejdsmarked og det offentlige ser ind i at skulle forny overenskomster på bagkant af covid-19. For et år siden startede Ruslands invasion af Ukraine, hvilket gav en ny krise, der sammen med pandemien har ført til en økonomisk krise, vi jo endnu ikke kender dybden af.
Inflation, og særligt stigende energipriser, presser systemet, og senest har den nye SMV-regering fremsat forslaget om at afskaffe Store Bededag (i skrivende stund er lovforslaget endnu ikke behandlet) med de komplikationer, det har givet i fagbevægelsen.
Sådan tegner forhandlingschef i Skolelederforeningen, Peter Cort, billedet op for handlingerne:
“OK23 på det private arbejdsmarked og OK24 på det offentlige arbejdsmarked har derfor foreløbig haft en turbulent start, og den sædvanlige sætning med, at hver overenskomstforhandling er unik, passer fint her”
— siger Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen.
Reallønnen er udfordret
Det offentlige lønsystem og det private lønsystem er bundet sammen med en aftalt reguleringsordning, der sikrer en parallel lønudvikling. Historisk betyder rammen for den private overenskomstfornyelse rigtig meget for, hvilken ramme det offentlige område har at forhandle indenfor.
“Meldingerne har været, at fagbevægelsen har haft en ambition om, at inflationen var hentet ind via lønstigninger over en overenskomstperiode på tre år. Arbejdsgiverne har modsat meddelt, at der ikke var råderum til det, og fagbevægelsen skal acceptere, at det ville tage to-tre overenskomstperioder”, fortæller Peter Cort og fortsætter:
“Først og fremmest bliver det vanskeligt at bevare reallønnen i en periode med historisk høj inflation. Samtidig har vi på det offentlige område nogle store interne udfordringer med lavtlønsområde/ligelønsproblematikker. Det fylder ikke i offentligheden lige nu, men tænk tilbage på sygeplejekonflikten i 2021 og den lønstrukturkommission, der blev nedsat som et løsningsforslag. Alle disse udfordringer er ikke forsvundet, der er blot andre dagsordener, der fylder for tiden”.
— siger Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen.
Løn er vigtigt
I Skolelederforeningen er drøftelserne om OK24 begyndt i hovedbestyrelsen og i de tværkommunale netværk. Peter Cort er ikke i tvivl om, at løn vil blive prioriteret, men han ser også andre oplagte emner:
“Ovenpå en pandemi, hvor et i forvejen presset arbejdsmiljø for skoleledelserne blev presset helt i bund, så har vi behov for at drøfte arbejdstid for ledere med de offentlige arbejdsgivere. Vi skal sammen sikre, at ledere har et arbejdsliv, som ikke gør dem syge, og som de kan holde til hele livet. Samtidig ser vi også på de store rekrutteringsudfordringer, og ikke mindst at eksisterende medarbejdere bliver behandlet, så de ønsker at blive på arbejdspladserne”.
— siger Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen.
Sommerhilsen: Tak for indsatsen og god sommer
“Lige nu er der er fællessang og fællesaktiviteter og gang i den på skolen her op til sommerferieafslutningen. Fællesskaber er vigtige, og I er drøngode til at lave fællesskaber ude på skolerne. I foreningen giver vi den fuld gas med fokus på fællesskaber i det kommende skoleår”
Vi giver den fuld gas med fællesskaber også ind i forligskredsen og med ministeren, når vi skal tale om inklusion, og hvordan alle børn trives og lærer bedst. Og så har vi fokus på de indre fællesskaber. Hele temaet for årsmødet i år bliver nemlig fællesskaber i skolen. Vi vil også udbrede vores Ord til Handling-forløb, netværk for mellemledere, i endnu flere kommuner. Det har vi fået mulighed for, og det glæder vi os rigtig meget til”.
— siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas
Formandskabet sender en stor tak for indsatsen i skoleåret 2022/2023 og ønsker alle en rigtig god sommer.
Skoler og PPR har brug for en langsigtet plan og investering
Enkeltsager fylder i PPR. Det tager resurserne fra det forebyggende arbejde, og bliver en negativ spiral, viser en ny undersøgelse. Vi kender billedet, og investering i folkeskolen er nødvendig, mener Claus Hjortdal.
Enkeltsager fylder i PPR. Det tager resurserne fra det forebyggende arbejde, og bliver en negativ spiral, viser en ny undersøgelse. Vi kender billedet, og investering i folkeskolen er nødvendig, mener Claus Hjortdal.
Kommunernes PPR oplever, at de over de sidste tre år har brugt markant mere tid på individuel udredning af børn. Tiden går fra det forebyggende arbejde med at hjælpe lærere, pædagoger og skoleledelser med at skabe gode inkluderende læringsfællesskaber.
Det viser en undersøgelse, som EVA har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen giver et overblik over karakteren og omfanget af de udfordringer, der opleves i PPR, og i samarbejdet mellem skolerne og PPR, og her er det tydeligt, at enkeltsager fylder meget.
Det er en kendt men kedelig udvikling, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal:
”Alt for mange resurser går med brandslukning frem for forebyggelse. Vi ser, at flere og flere elever kommer i mistrivsel. Hvis vi skal imødegå det, er vi nødt til at finde resurser til det forebyggende arbejde”,
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Økonomien skal følge med
Skolelederne udtrykker i undersøgelsen et ønske om at særligt psykologerne fra PPR i langt højere grad kommer tættere på undervisningen og er med til at klæde lærerne på til at skabe inkluderende læringsfællesskaber.
Men det koster. Reformkommissionen foreslog i maj, at der tilføres 150 millioner kroner til PPR og undersøgelse fra EVA viser også, at der er brug for mere end at slukke branden og opruste i PPR. Skolelederforeningens formand er enig:
”Skolerne er presset på økonomien stort set over hele linjen. Vi kommer ikke udenom at vi skal investere i folkeskolen, så vi kan få vendt den negative udvikling”, siger Claus Hjortdal.
En langsigtet indsats er nødvendig
Den nye rapport peger på, at der er brug for at styrke det samlede støtte system. PPR skal have mulighed for at sætte deres specialistviden i spil og skolerne skal have et specialpædagogisk kompetenceløft, så de får mindre brug for hjælp fra PPR. Men der bliver ikke lagt skjul på, at det er en stor og udfordrende opgave.
”Det er en god og grundig rapport, og vi ser frem til at drøfte konklusionerne i Sammen i skolen”, siger Claus Hjortdal.
Læs rapporten: Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR)
Modelfoto: Klaus Holsting
God beslutning ikke at lovgive om skærme
Selvom ministeren har været kritisk over for skærmforbruget i skolen, kommer der ikke et forbud. Skoleledelserne skal tage ansvaret, og det er den helt rigtige vej at gå mener skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
I et brev til landets skoleledere slår børne-og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fast, at der ikke kommer noget lovforslag om et generelt forbud mod skærme i den danske folkeskole.
Ministeren har tidligere været i tvivl om, hvorvidt der var brug for et forbud, men efter en diskussion i regeringen er han klar til at fremlægge regeringens politik, som ikke er et forbud, skriver Politiken.
Det glæder Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, at politikerne er kommet til den beslutning.
Vi er optaget af, hvordan vi kan give folkeskolen mere frihed til at indrette sig, så skolerne lokalt kan skabe den skole, der passer til eleverne. At lovgive om brugen af mobiler ville være den helt forkerte vej at gå”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Skolerne tager ansvar
I stedet bliver der i brevet opfordret til, at skolelederne tager ansvar for elevernes skærmforbrug:
”Det sker allerede. Vi ved, at langt de fleste skoler allerede har en politik på området. Pointen er, at de ikke er ens. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan den bedste mobilpolitik skal være, og derfor er det helt rigtigt at lægge beslutningen ud på skolerne”.
— siger Claus Hjortdal
I løbet af næste skoleår vil børne-og undervisningsministeriet komme med anbefalinger til elevers skærmforbrug. Claus Hjortdal gør opmærksom på, at det ikke kun er i skoletiden, at mobilen fylder:
”Der er brug for en generel debat om brugen af mobilen. Et er, hvad der sker i skoletiden, men i fritiden spiller mobilen en langt større rolle i børn og unges liv, så udfordringen er ikke alene skolens”, siger Claus Hjortdal.
Læs også vores Guide til gode digitale vaner, og se videoen Sunde digitale vaner starter i hjemmet.
Foto: Colourbox
Enighed om 6 principper for frisættelse af folkeskolen
De syv folkeskoleparter i Sammen om skolen er blevet enige om 6 principper for, hvordan folkeskolen bør ledes og sættes fri, og forventningen er, at der bliver lyttet med fra Christiansborg.
Frisættelse af folkeskolen har længe stået på den politiske dagsorden, og nu har parterne i Sammen om skolen i fællesskab spillet ud med 6 principper, der bør være rettesnoren.
”Når vi kan nå til enighed om så svære punkter, så viser det vigtigheden for os alle sammen, og jeg håber, at politikerne på Christiansborg lytter med”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Centralt i principperne er, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed.
Claus Hjortdal lægger ikke skjul på, at en større frihed kræver et ledelsesmæssigt mod, og drøftelser af ledelsesrollerne og samspillet på alle niveauer:
”Det vil kræve, at ledelsessamarbejdet bliver organiseret på en ny måde. Politikerne skal være endnu mere nysgerrige fremfor dikterende. Forvaltningen mere understøttende fremfor kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger”.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Væk med 10 love og regler
Udover de 6 principper foreslår parterne også at fjerne eller ændre 10 konkrete statslige love og regler. Det handler blandt andet om at forenkle lærerplaner og afskaffe kravene til fagenes timetal.
”Friheden, det vil give, er muligheden for, at den enkelte skole kan udvikle skolen, så den passer til de elever, der er indskrevet, og til de visioner og ønsker man har på netop den skole. Vi skal have skabt en mere varieret og motiverende skole for alle elever og et lokalt ejerskab til skolen”, siger Claus Hjortdal og forklarer:
”Erfaringerne fra Esbjerg og Holbæk viser, at friheden både har givet mere engagement og gladere elever og medarbejdere. Elever, der er glade for at gå i skole, er en god forudsætning for at lære noget”.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Folkeskolens parter i Sammen om skolen er – udover Skolelederforeningen – KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.
Læs parternes fælles perspektiver på frisættelse af folkeskolen
Modelfoto: Klaus Holsting
6 principper for styring og ledelse af folkeskolen
KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:
- Folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt og med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og dømmekraft. Det sker i et forpligtende samarbejde med skolebestyrelsen og inde for dennes principper. Samtidig sker det i dialog med skolens elevråd.
- Den enkelte skoles kvalitet udvikles og følges i tæt samarbejde mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen og med støtte fra forvaltningen.
- Skoler indgår i et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere med afsæt i den enkelte skoles behov og skaber gode rammer for samarbejdet lokalt på skolerne mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og elever. Ledere, skolebestyrelser, medarbejdere og elever gør opmærksom på, hvis initiativer fra kommunalbestyrelsen ikke skaber værdi på skolerne.
- Kommunalbestyrelsen har ansvar for folkeskolen, herunder SFO. Den sætter retning for det lokale skolevæsen med afsæt i et tæt samarbejde med repræsentanter for elever, medarbejdere, forældre og ledere. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på at begrænse antallet af mål og sideløbende indsatser.
- Staten sikrer en fælles ramme for folkeskolen med gode muligheder for at lave folkeskole og SFO, der fremmer børn og unges faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel med afsæt i prioriteringer og kompetencer på den enkelte skole. Staten fjerner lovgivning, som detailstyrer uden at bidrage til at skabe kvalitet på den enkelte skole.
- Staten følger kvaliteten i folkeskolen, herunder SFO, for at kunne understøtte skoler og kommuner med afsæt i lokale behov og med henblik på opbygning af lokal kapacitet.
Rekrutteringsudfordringen er en fælles opgave
Vi må løfte i flok for at få flere uddannede lærere til folkeskolen.
Det var der bred enighed om, da der i dag blev afholdt høring på Christiansborg om rekrutteringsudfordringen i folkeskolen. For hvordan får vi flere uddannede lærere til folkeskolen?, lød spørgsmålet.
“Det er et alvorligt emne og en kæmpe opgave, som vi må løse sammen – både politikerne på Christiansborg og ude på de enkelte skoler,” siger Claus Hjortdal,
Skolelederforeningens formand, som deltog i et panel sammen med politikere og aktører i og omkring folkeskolen.
Claus Hjortdal fremhæver, at det handler om at sikre økonomi og bedre rammer og vilkår for at kunne lykkes som lærer – hvilket der arbejdes på i partnerskabet Sammen om skolen. Herudover handler det også om at se på lovgivningen samt om, at der lokalt er fokus på opgaven.
På høringen blev der også talt om, hvordan man kan fastholde de uddannede lærere, som allerede arbejder i folkeskolen.
“Vi må blandt andet styrke folkeskolens og lærernes omdømme. Det fortjener både skolen og lærerne,” siger Claus Hjortdal.
Høringen var arrangeret af Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen i samarbejde med Astrid Krag (S).
Hold fast i det, der virker
Der er gode takter i Reformkommissionens seneste anbefalinger, men Skolelederforeningens formandskab tvivler på, at det vil løse udfordringen med at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I rapporten ”Nye reformveje 2” anbefaler Reformkommissionen, at 10. klasse nedlægges til fordel for en ny toårig uddannelse HPX, som skal være en blanding af 10. klasse og grundforløbet på EUD. Samtidigt lægges der op til, at det faglige niveau i gymnasiet bliver hævet, og det bliver kun muligt at tage gymnasiet direkte efter 9. klasse.
“Får vi færre, der ikke får en ungdomsuddannelse? Det er jeg ikke sikker på”, siger formand Claus Hjortdal og forklarer:
“Eleverne tvinges til at vælge tidligt. Mit gæt er, at en stor del fortsat vil vælge gymnasiet, men vil knække nakken på det, fordi de ikke har haft mulighed for at tage 10. klasse for enten at modne eller få et fagligt løft”, siger Claus Hjortdal.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mens efterskolerne mister 10. klasse, bliver tilskuddet til et efterskoleophold hævet i 8. og 9. klasse, så det bliver betydeligt billigere at sende et barn på efterskole.
“Det undrer mig, at man ønsker at få flere elever til at vælge efterskole i 8. og 9. klasse. Det vil ikke sende flere på EUD, nærmere tvært imod. Så hvorfor prioritere et privat tilbud, når den offentlige skole gør det bedre på dette område?”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Næstformand Dorte Andreas undrer sig over, at kommissionen ikke holder fast i det, vi kan se, virker i dag.
“De kommunale 10. klasser lykkes med at få mange elever på erhvervsuddannelser, og de fleste af dem gennemfører. Det år har vist sig at være givet godt ud”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Tidlige indsatser er den rigtige vej at gå
I rapporten kommer kommissionen også med anbefalinger, der retter sig mod dagtilbud. Anbefalingerne går på, at der skal sættes ind med forebyggende indsatser mod mistrivsel inden skolestart. Netop det har Skolelederforeningen tidligere peget på, som en rigtig vej at gå.
“Alt for længe har vi symptombehandlet børn og unge, når skaden er sket. Mistrivsel blandt børn og unge opstår ofte inden skolen, og skolen møder udfordringerne i forstærket form, hvis der ikke bliver sat ind i barnets første leveår”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Konkret foreslår kommissionen genindførslen af skolepsykologuddannelsen, sprogvurdering af alle treårige, og at der skal sættes tidligere ind med en mini-PPV og – før den endelige PPV er udarbejdet – med hjælp til børn og unge, der vurderes at have brug for en indsats.
“Den rette hjælp er i dag forbundet med al for meget ventetid, der bidrager til, at børnenes problemer vokser sig større. Der skal sættes tidligere ind og fokus på tidlig hjælp til alle i mistrivsel – også dem, der ikke har en diagnose”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Om reformkommisionen
Reformkommissionen (Kommission for 2. generationsreformer) blev nedsat af den tidligere regering i oktober 2020, og blev sat i verden for at komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig høj grad har formået at tage hånd om.
I april 2022 præsenterede kommissionen sine første anbefalinger. Blandt disse var en forkortelse af en række kandidatuddannelser fra to til et år samt en afskaffelse af SU på kandidatuddannelsen.
Den nuværende regering har bedt kommissionen om at gøre sit arbejde færdigt, som de gør med denne rapport og en sidste om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, der udkommer den 23. maj 2023.
Reformkommisionens pejlemærker
Kommissionen har valgt tre overordnet pejlemærker, der vil være styrende for retningen på de reformforslag som den fremlægger.
Pejlemærkerne er:
- Social mobilitet
- Beskæftigelse
- Produktivitet
Medlemmer af reformkommisionen
- Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Modelfoto: Klaus Holsting
God nyhed: Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes
Skolelederforeningen er godt tilfreds med, at der er lyttet til anbefalingerne om, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes på deres uddannelsesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse.
Alle Folketingets 12 partier har fredag indgået en politisk aftale, der afskaffer den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV).
Skolelederforeningen er glad for, at der er lyttet til blandt andre foreningens anbefalinger om at skrotte UPV’en. Allerede tilbage i 2019 fremlagde Skolelederforeningen, at der bør være fokus på at understøtte de unge og ikke presse dem, når det gælder elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslaget var ét af Skolelederforeningens 40 forslag til forenklinger i folkeskolen. SE DE 40 FORSLAG HER (pdf)
“UPV’en har ikke fungeret efter hensigten. Det glæder os, at eleverne ikke længere kan blive stemplet som ikke-uddannelsesparate. Det er vigtigt at fokusere på de unges styrker og muligheder frem for begrænsninger”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Med afskaffelse af UPV’en skal eleverne ikke længere vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse.
Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio.
I slutningen af marts afleverede Skolelederforeningen sammen med de øvrige parter i Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen et sæt anbefalinger til politikerne omkring ændring af UPV’en.
“Det er meget positivt, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger. Med afskaffelse af UPV’en signaleres det, at alle er parate og gode til noget. Det er glædeligt”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Arbejdsgruppen er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen i oktober 2021.
Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.
Modelfoto: Klaus Holsting
