DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
De kommende uger bliver afgørende for folkeskolen.
Når regeringsgrundlaget forhandles på plads, træffes valg, som får direkte betydning for hverdagen i landets klasselokaler. Ikke i overskrifterne. Men i virkeligheden.
Derfor er budskabet til jer, der forhandler regeringsgrundlag, helt enkelt. Hvis I vil en stærkere folkeskole, så kræver det reelle prioriteringer:
- Flere ressourcer
- Flere lærere og pædagoger
- Investering i kompetenceudvikling
- Tættere tværfagligt samarbejde med lokal beslutningskraft
- Styrket ledelse
- Og tid til kerneopgaven – undervisning og trivsel
Ressourcerne er ikke fulgt med
Den stigende mistrivsel, det voksende skolefravær og de udfordringer, vi ser i folkeskolen i dag, er ikke skabt ude på skolerne.
Det er resultatet af politiske prioriteringer – af mange års underfinansiering og besparelser på skoleområdet.
Folkeskolen løfter i dag en markant større og kompleks opgave. Flere elever har brug for støtte.
Fællesskaberne skal rumme mere. Kravene er højere.
Men ressourcerne er ikke fulgt med.
Det ser vi nu konsekvenserne af: mistrivsel, fravær og et stigende pres på både elever, medarbejdere og ledelser.
”Hvis den kommende regering vil ændre udviklingen, kræver det mere end justeringer. Det kræver investeringer.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Der mangler ressourcer i folkeskolen – strukturelt og vedvarende. Der er brug for en markant tilførsel af midler, så der bliver flere lærere og pædagoger tæt på eleverne i hverdagen.
Men det er ikke nok at tilføre midler. Der skal også investeres i kompetenceudvikling.
For opgaven er blevet mere kompleks. Flere elever har behov, der kræver stærke almen- og specialpædagogiske kompetencer.
Det kræver løbende faglig udvikling – både for lærere, pædagoger og ledelser. Vi kan ikke forvente bedre resultater uden samtidig at investere i de kompetencer, der skal skabe dem.
Beslutninger skal træffes tæt på eleverne
Samtidig skal indsatsen omkring eleverne organiseres anderledes – tættere på deres hverdag.
I dag er alt for mange indsatser afhængige af lange sagsgange og beslutninger langt væk fra skolen. Det betyder, at hjælpen ofte kommer for sent. Det er ikke godt nok.
”Hvis vi skal lykkes, skal PPR, socialrådgivere og andre relevante fagligheder være langt tættere på skolerne – som en integreret del af hverdagen. Og vi skal have mulighed for at træffe beslutninger sammen lokalt – hurtigt og tæt på barnet.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Der er også behov for større fleksibilitet i den pædagogiske praksis.
Mulighed for mere holddannelse, så undervisningen kan tilpasses elevernes behov.
Styrkede familieindsatser og familieklasser, hvor skole og hjem arbejder tættere sammen.
Faglig vejledning tæt på praksis – hver dag – så medarbejdere ikke står alene med stadig mere komplekse opgaver.
Det er her, kvaliteten skabes.
Styrk skoleledelsen
Men selv de rigtige investeringer gør ingen forskel uden ledelse.
I dag er alt for meget af skoleledelsens tid bundet i administration og dokumentation. Tid, der burde bruges tæt på undervisningen, medarbejderne og eleverne.
Der er brug for tilstrækkelig ledelseskraft – og for at den kan bruges på kerneopgaven: undervisning, trivsel og udvikling af stærke fællesskaber.
På skolerne har vi stadig viljen til at lykkes med alle børn, men det, vi oplever nu, sker fordi, rammerne ikke følger med.
Så igen, hvis I vil en stærkere folkeskole, så skal I handle og investere i skolen.
Ellers gentager I fortidens fejl.
Og det har folkeskolen – og børnene – ikke råd til.
Vi står klar til at løfte opgaven sammen med jer. Spørgsmålet er, om I er klar til at tage ansvaret?
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 4. maj 2026.
Foto: Jacob Nielsen
