OK24: Aftale klar for kommunalt ansatte
En ny overenskomst for kommunalt ansatte er faldet på plads 17. februar 2024 efter lange forhandlinger.
Artiklen er opdateret 23. februar 2024.
KL og de kommunalt ansattes organisationer er netop blevet enige om en overenskomstaftale for de kommende to år. Skolelederforeningen er tilfreds med aftalen.
En ny overenskomst for landets cirka 500.000 ansatte i kommuner er faldet på plads lørdag den 17. februar.
Med forliget er der opnået enighed om en lønramme på 8,8%. Udover det er der blevet fastsat en ordning, der gør, at de offentlige lønninger følges med de private lønninger. En aftale om midler til organisationsforhandlingerne på 2% er også blevet indgået.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er positivt stemt over for aftalen:
”Vi er meget tilfredse med det samlede resultat. Lønstigningen ligger på et fornuftigt niveau. Samtidig er det mange år siden, vi har haft 2% til vores egen overenskomstforhandling.”
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område, siger i en pressemeddelelse:
”Det har været usædvanligt lange og hårde forhandlinger, hvor vi skridt for skridt har kæmpet os frem mod et godt resultat for de ansatte i landets kommuner,” og tilføjer:
”Aftalen rummer i det hele taget en række gode resultater og nogle deciderede landvindinger, vi kommer til at bygge videre på. Ikke mindst når det kommer til at øge de ansattes fleksibilitet og understøtte bedre dækning af tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser.”
Forhandlingerne om lederoverenskomsten er nu i gang.
21. februar 2024 er der ligeledes indgået forlig for ansatte i landets regioner.
Det samlede resultat bliver sendt til afstemning hos medlemmerne forventeligt i marts måned.
Lønstigninger lige om hjørnet
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende to år for ansatte i både kommuner, staten og regionerne.
For hovedparten af Skolelederforeningens medlemmer, der er kommunalt ansatte, vil den første og største lønstigning på 5,74 % blive udmøntet i 2024. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %, og 1. oktober 2024 er den estimerede lønstigning på 1,74 %. Samlet set giver overenskomstresultatet på det kommunale område lønstigninger på 8,51 % over de næste to år (inklusive de 2 %, der bruges særskilt på lederoverenskomsten).
I grafikken herunder har vi estimeret lønstigninger for forskellige kommunalt ansatte løngrupper.
VÆR OPMÆRKSOM på, at grafikken, der er bragt i den trykte udgave af Plenum, ser anderledes ud. Den viser ikke en korrekt udmøntning af de enkelte stigninger, men den samlede stigning over to år er den samme.
Ok-24: Forlig for statens ansatte indgået
En ny overenskomst for ansatte i staten er faldet på plads 11. februar 2024 efter lange forhandlinger.
CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, og Finansministeriet har forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent for de næste to år.
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område går nu ind i en slutspurt.
Læs om forliget på det statslige område på vores temaside om OK-24
Invitation til onlinemøder
ESHA inviterer i samarbejde med Apple til en række virtuelle møder.
ESHA Leadership-serien, som møderne hedder, er målrettet skoleledere i hele Europa.
Serien består af seks virtuelle møder om forandring, lederskab, vision samt udvikling med mere. De finder sted på fastlagte datoer fra februar til og med juni 2024.
Emnerne for de seks møder er:
- Førende forandring
- Elementer af lederskab
- Vision for undervisning og læring med teknologi
- Fra vision til strategi
- Udvikling af en kultur med vedvarende faglig læring
- Måling af vækst og effekt
Møderne faciliteres af Apple Professional Learning Specialists.
Læs mere her, hvor der er link videre til tilmelding
ESHA er et internationalt fællesskab for europæiske skoledere.
Claus Hjortdal: Mindre skærmbrug kræver større investering i folkeskolen
Indfør mobilfri skole. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen. Og giv plads til analog læring.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye til landets skoler.
”Vi er glade for, at ministeriet kommer med anbefalinger fremfor ny lovgivning, og at retningen for skærmbrug besluttes decentralt på skolerne.”
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som fortæller, at en del af landets skoler allerede har en skærmpolitik.
Anbefalingerne omkring mindre brug af skærme og mere brug af analoge læremidler vil kræve en ekstra investering i folkeskolen, siger Claus Hjortdal:
“Skolerne har udelukkende investeret i digitale læremidler, så skolernes økonomi skal have en saltvandsindsprøjtning, hvis de nu skal investere i nye analoge læremidler.”
Anbefalingerne til brug af skærme i grundskolen og fritidstilbud er netop blevet præsenteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet.
Anbefalingerne er udviklet efter ønske fra Mattias Tesfaye.
Anbefalingerne kommer i forlængelsen af STUK’s skærmanbefalinger til gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU, som blev præsenteret i december.
STUK anbefaler skolerne at nedbringe risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i skoletiden. Desuden anbefaler styrelsen, at skolerne er opmærksomme på, hvornår det giver faglig mening at bruge digitale læremidler, og at de giver plads til analog læring.
Modelfoto: Klaus Holsting
Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen
Fælles rammer for brug af skærme
1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen
2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug
3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen
4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden
6. Indfør mobilfri skole
7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider
8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen
9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse
God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning
10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
11. Giv plads til analog læring
12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling
Arrangement for pensionister: Sæt kryds i kalenderen 21. marts
Er du pensionist i Skolelederforeningen? Vi inviterer dig til en eftermiddag med fokus på overgangen fra aktiv på arbejdsmarkedet til pensionist.
Vi er glade for igen at kunne invitere Skolelederforeningens pensionistmedlemmer til en spændende eftermiddag med oplæg og mulighed for at netværke.
Det foregår den 21. marts 2024 kl. 13-16.15 i Hedehusene på Læringsskolen.
Programmet for dagen ser således ud:
13.00 – 14.15
- Velkomst og præsentation v. Skolelederforeningen
- Fællessang
- Nyt fra Skolelederforeningen v. næstformand Dorte Andreas
- Oplæg ved skoleleder Casper Madsen og derefter rundvisning på skolen
Der er mulighed for en sandwich m. vand under dette punkt
14.15 -14.30
- Pause – kaffe, kage og netværk
14.30 – 15.45
- Når vi siger farvel til det kendte og goddag til noget ’andet’…
Oplæg v. Lisbeth Vangsbjerg Mogensen og efterfølgende refleksioner
Refleksioner over hvordan vi danner vores ’nye’ identitet, når vores ’automatiske’ jobidentitet er borte. Med afsæt i en kombination af egne og andres erfaringer giver oplægsholderen eksempler på forskellige dilemmaer, overvejelser og mulige veje, som vi kan tage på vejen efter det ordinære arbejdsliv. Oplægget danner grundlag for en fælles drøftelse af deltagernes overvejelser og erfaringer.
Lisbeth Vangsbjerg Mogensen har 25 års erfaringer som leder og topchef primært i kommuner og 15 års erfaring som konsulent. De seneste syv år har hun haft sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun blandt andet arbejder med lederudvikling, karrieresparring og organisationsudvikling for offentlige og private virksomheder.
Se mere på LinkendIn.
15.45 – 16.15
- Hvilet kendskab har vi hver især til lokale arrangementer for pensionistmedlemmer?
- Kort evaluering af dagens arrangement.
- Afrunding ved Dorte Andreas
Bemærk, at arrangementet gennemføres ved mindst 12 tilmeldinger.
Tilmeldingsfrist er 7. marts 2024.
Interesseret i at vide mere om muligheden som pensionistmedlem i foreningen? Læs mere
Nye læreplaner: Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger
Arbejdet med fornyelsen af folkeskolens læreplaner er nu skudt i gang. Det glæder Skolelederforeningen, som hilser den bredt sammensatte ekspertgruppe velkommen.
”I Skolelederforeningen ser vi frem til gruppens anbefalinger. Det er også glædeligt, at alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input, og at folkeskolens parter, herunder Skolelederforeningen, også vil blive inddraget.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at en netop nedsat ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til udviklingen af nye læreplaner i folkeskolen.
Baggrunden er, at der er bred enighed i folkeskoleforligskredsen om, at folkeskolens nuværende læreplaner, Fælles Mål, skal erstattes af mere enkle planer for hvert af folkeskolens fag.
De nye læreplaner, som skal erstatte Fælles Mål, skal hedde Folkeskolens Fagplaner.
Ekspertgruppen, som er nedsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, har Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd, og Lise Tingleff Nielsen, områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, i spidsen.
Alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input til udviklingen af Folkeskolens Fagplaner, og udviklingen af de nye læreplaner vil ske med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere. Ekspertgruppen kan undervejs invitere relevante aktører, for eksempel interesseorganisationer og øvrige eksperter, til at komme med input til arbejdet, skriver umv.dk.
Gruppen skal aflevere deres anbefalinger i slutningen af 2024. Det forventes, at de nye læreplaner kan træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.
Læs mere på www.uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Ekspertgruppen
Alexander von Oettingen, rektor, UC Syd – formand
Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut – formand
Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet
Dennis Hornhave, undervisnings- og udviklingsansvarlig hos Skoletjenesten Kolding/Kolding Stadsarkiv
Helle Bjerg, skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
Ida Geertz-Jensen, lærer, Slotsparkens Friskole, Jægerspris
Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor ved Aalborg Universitet
Peter Staun Kastholm, Direktør, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Kom med til årets PLC-konference
Tilmelding til årets PLC-konference i København og i Horsens er åben. Bemærk, at tilmeldingsfristen er 30. januar kl. 17.
I år sætter konferencen fokus på evaluering.
En stærk evalueringskultur: Hvad betyder det, og hvordan kan det pædagogiske læringscenter understøtte og styrke skolens arbejde med evaluering?
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger samt Danmarks It- og Medievejlederforening.
På konferencen får du viden om og inspiration til, hvordan det pædagogiske læringscenter i samarbejde med ledelsen kan understøtte og udvikle lærernes arbejde med evaluering.
Du kan også deltage i workshops om blandt andet PLC’s samarbejde med folkebiblioteket om børn og unges læseglæde og PLC’s understøttelse af mere praktisk orienteret undervisning.
Det foregår 29. februar i København og 6. marts i Horsens
Du kan lige nå det: Tilmeldingsfrist er den 30. januar 2024 kl. 17.
Læs mere om pris, sted og tilmelding
Modelfoto: Klaus Holsting
Skoleledere drukner i for mange nye opgaver
Opgaveporteføljen på skolelederkontoret er vokset markant over de seneste år. Det viser Skolelederundersøgelsen fra december 2023.
Næstformand Dorte Andreas frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Hvad laver en leder i folkeskolen? Tusind forskellige ting. Mindst. Helt sikkert også noget andet end for år siden, og spændet i opgaverne er heller ikke blevet mindre.
Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viser, at omkring 90 % af alle ledere i folkeskolen over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. I undersøgelsen bliver det nævnt, at lederne indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejedomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet. Den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:
“Vi ser en tendens til, at mange får eller påtager sig opgaver, som ikke er lederopgaver. Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet kan økonomien presse så meget, at ledelsen ser det som eneste mulighed at løfte opgaven selv, men det er en uholdbar løsning”, siger Dorte Andreas og forklarer:
“Ledelsens kerneopgave er at understøtte elevernes læring og trivsel. Men de havner i en situation, hvor de kan blive nødt til at nedprioritere det – ud fra devisen, hvad kan bedst vente til i morgen. En elevsag eller en dokumentationsopgave til forvaltningen kan ikke vente. Det kan den generelle pædagogiske ledelse godt.”
Stort pres fra forældre
Når lederne skal pege på, hvor de mange nye opgaver kommer fra, bliver pilen primært rettet to steder hen. På forvaltningen og på forældrene. Lederne fortæller i den nye undersøgelse, hvordan kompleksiteten af opgaverne er steget. Det samme er antallet af elevsager, og de oplever et forventningspres fra forældrene, der har ændret sig markant. Som en leder skriver: Det giver et krydspres med modsatrettede forventninger, som næsten er umuligt at opfylde.
“Vi ser et billede af, at forældrene bliver mere krævende forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn”, siger Dorte Andreas.
“Jeg kan godt forstå, at forældre kan bekymre sig som sit barn, men vi er begyndt at høre om forældre, der tager deres advokat med til møder på skolen, og det er i min optik den helt forkerte vej at gå. Vi er nødt til at få fokus på, at skolen er et fællesskab, som alle skal bidrage til.”
Arbejdstiden er høj
Det er svært at forestille sig, at lederne i skolen skal arbejde mere. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring halvdelen arbejder mellem 44 og 49 timer i gennemsnit om ugen.
“Lederne kan ikke arbejde mere end, de gør nu – det er allerede for meget. Så vil det blive løst halvhjertet, og de vil blive syge af det. Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke, som den bør være, og det gør, at nogle bliver i tvivl, om de kan blive ved med at holde til at være i jobbet. Det er rigtig ærgerligt, for jobbet som leder i folkeskolen er jo et af de bedste job, man kan få, og det skal det helst blive ved med at være”, siger Dorte Andreas.
Af undersøgelsen fremgår det, at 88 % trives i jobbet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Andre tal fra undersøgelsen
Indflydelse
Hvor hovedparten er enige i, at de har indflydelse på indholdet i opgaverne, mener hovedparten ikke at have indflydelse på mængden af opgaver.
Over 60% mener ikke, de har tid til at udvikle sig som leder.
77% har ikke tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Tilstrækkelighed
62% mener, de løser administrative opgaver, som med fordel kunne løses i forvaltningen.
77% mener ikke, der er tilstrækkelige resurser til rådighed på skolen til de krav, der stilles af lovgivning, aftaler og kommunale mål.
56% mener ikke, de har mulighed for at påvirke kommunale beslutninger, der vedrører deres skole.
Samarbejde
92% siger, de er gode til at fordele opgaverne i ledelsesteamet.
94% oplever støtte og sparring fra lederkolleger.
94% oplever, der er tillid til hinanden i ledelsesteamet.
Om Skoleleder-undersøgelsen
I ulige år gennemfører Skolelederforeningen en landsdækkende vilkårsundersøgelse blandt sine medlemmer.
Denne undersøgelse er foretaget i perioden: 15. nov. til 11. dec. 2023
Den er sendt til alle Skolelederforeningens ca. 3.500 medlemmer, som er ansat i folkeskolen.
Svarprocenten er 60.
Nytårshilsen fra Claus Hjortdal: Giv os muligheden for at lykkes
2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
Hvad skal vi mødes om til Årsmøde 2024?
Tak for jeres store opbakning til vores årsmøde, som vi netop har afholdt. Vi er allerede i gang med planlægningen af næste årsmøde – og vi har brug for din hjælp. Skriv til os med ideer til temaer for Årsmøde 2024.
Fællesskabet i og omkring folkeskolen var temaet for årsmødet i år. Året før havde vi fokus på frihedsdagsordenen.
Hvad skal vi folde ud, når vi ses til årsmøde næste gang?
Er der et særligt tema eller emne, som du og dine kollegaer brænder for at dykke længere ned i? Lige nu har du mulighed for at byde ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.
Skriv til os senest 5. januar 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.
Tak for din hjælp.
