Vi skal sætte spot på det gode lærerliv
En tredjedel af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse, viser en analyse. Hvis vi skal vende bølgen, er vi nødt til at se på, hvordan vi gør lærerjob attraktive, mener Skolelederforeningens formandskab.
Af dem, der blev ansat i lærerstillinger på landets folkeskoler i skoleåret 2020/2021, havde 64,6 % en læreruddannelse på CV’et. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Danmarks Lærerforening (DLF) står bag.
Manglen på uddannet personale er velkendt for Skolelederforeningen, og det samme er nødvendigheden af at måtte ansatte personale med en anden baggrund:
”Det er en meget stor udfordring skolelederne står overfor. Der er meget få ledige lærere til rådighed. Og skolen skal jo levere undervisning hver dag. Som skoleledere ønsker vi at skabe den bedste skole ud fra det, vi har til rådighed. Når der ikke er lærere, der søger stillingerne, må vi gå efter det, vi kan få, og gøre dem så gode som vi kan”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Af de nyansatte lærere, der ikke har en læreruddannelse, har cirka en femtedel (22,3%) en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens cirka en tiendedel (12 %) har en erhvervsuddannelse, kort, mellemlang eller lang uddannelse, viser den nye analyse.
”Det er vigtigt at skelne mellem de såkaldte 4. g’er og ansatte med en anden uddannelse end en læreruddannelse. Ansatte med andre uddannelser kan med den rette efteruddannelse være med til løfte opgaven på en kvalificeret måde”, siger Claus Hjortdal, der mener, at der brug for fokus på at gøre lærergerningen attraktiv.
Lærerjob skal være attraktive
Formanden hæfter sig ved, at analysen indikerer, at noget går den rigtige vej. For det stod slemmere til i skoleåret 2019/2020, hvor kun 62,5 % af de nyansatte i lærerstillinger var læreruddannet.
Den ny læreruddannelse er et skridt på vejen i den rigtige retning, mener næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas, der også peger på, at det afgørende at se på, hvad der kan få de mange læreruddannede, der har sagt farvel til folkeskolen, til at vende tilbage.
En analyse fra AE og DLF fra 2020 viser, at omkring 28.000 læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen.
”En del af dem tager arbejde på friskoler og efterskoler, men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at der er nogle ting, som vi bliver nødt til at finde en løsning på, for at gøre det attraktivt at være lærer i folkeskolen. Det handler blandt andet om, hvordan vi skaber inkluderende fællesskaber”.
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
I undersøgelsen defineres nyansatte som personer, der er ansat på arbejdsstedet i det nuværende skoleår, men som ikke var der året før. Og det er kun ansatte, der har betalte timer svarende til en ansættelse på halv tid, der tæller med.
Læs undersøgelsen: Mere end hver tredje nyansatte lærer har ikke en læreruddannelse
Modelfoto: Klaus Holsting
Et styrket fællesskab styrker alle elever
Fokus på præstationer og kontrol skaber ikke dygtige og harmoniske elever. Tværtimod, mener Skolelederforeningen. Hvis vi skal stoppe den stigende mistrivsel og lykkes med inklusion i folkeskolen, skal vi se opgaven som et samfundsansvar og fokusere på fællesskabet. Det siger formand Claus Hjortdal i en artikel i Den Moderne Grundskole.
Børn og unge er pressede som aldrig før. En endeløs række af trivselsundersøgelser er deprimerende læsning, og der skal ske noget nu, hvis vi ikke skal stå med en generation af børn og unge, som risikerer at slæbe deres problemer med langt op i voksenlivet.
“Trivslen blandt børn og unge er lidt tvetydig. For hvis vi spørger dem om trivslen i skolen, så er de faktisk meget tilfredse, men hvis vi kigger på deres svar om den generelle trivsel i livet, så er det bekymrende, og det er ikke kun et isoleret dansk problem. Vi ser det i hele den vestlige verden, og i Skandinavien er udfordringerne de samme i alle lande”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Stop med symptombehandling
“Vi skal til også at tage fat om første 1000 dage af børnenes liv, hvis vi skal løse de problemer, som vi senere oplever i skolen. Tidligere oplevede vi mest vold og trusler mod lærere og personale i udskolingen, men i dag ser vi det faktisk mest i indskolingen, så hvis vi skal forebygge det, er vi nødt til at investere i forebyggelse i daginstitutionerne, for som det er lige nu, bruger vi alt for meget tid på at løse konflikter i skolen, fordi de ikke er blevet håndteret godt nok i daginstitutionerne. Det er ikke nogen kritik af daginstitutionerne, for de er også pressede, men vi er også nødt til at styrke indsatsen der.”, siger Claus Hjortdal
Fra fællesskab til eksamensskole
En anden faktor, der er med til at skabe mistrivsel, stammer fra folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2014. Reformen havde tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Men det skulle vise sig, at der fulgte en lang række kontrolfunktioner med, som spændte ben for projektet, fortæller Claus Hjortdal:
“Reformen byggede egentlig på nogle fornuftige principper, men for at kunne følge med i om målsætninger blev nået, blev der lavet en masse kontrolforanstaltninger og måltal, som skulle indfries. Og da optagelsestallet til gymnasierne steg, blev der indført adgangsbegrænsning, og samtidig blev alle udskolingsfag gjort til eksamensfag, og det har alt sammen været med til at skabe en kultur, som hverken gavner læring eller trivsel”.
Claus Hjortdal forklarer, at skolen gik fra at være et sted, hvor man skulle forstå og være en del af fællesskabet til en eksamensskole, hvor man skal bestå for at klare sig, og det vil han gerne gøre op med:
Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe præstationskulturen. I kombination med de sociale medier er det et usundt miljø at vokse op i. De sociale mediers fokus på at fremstå perfekt har ikke gjort meget godt. Digital mistrivsel er også et område, hvor vi skal sætte ind. Man kan sige, at der er brug for en kulturforandring”
Han peger på, at samfundet bør se skolen som et sted, man grundlæggende har stor tillid til:
“Når vi har en skole med så meget pres på, at der ikke er tid til 5 minutters morgensang, så er vi gået for langt. Så må vi gå et skridt tilbage, sænke skuldrene og turde tro på, at lærerne og lederne kommer frem til nogle rigtige ting og bruge de fornuftige elementer, der også var i reformen med fx åbenhed og mere samarbejde med virksomheder. Vi behøver ikke test og måltal”
— siger Claus Hjortdal
Frihed på den enkelte skole
I Esbjerg og Holbæk kommune har man siden sommeren 2021 kørt et forsøg, som fritager kommunernes skoler for hovedparten af den statslige og kommunale regulering af folkeskoleområdet i tre år.
I stedet har skolerne samlet elever, forældre, pædagoger, lærere og skoleledelser, der sammen er blevet enige om, hvordan den nyvundne frihed skal forvaltes på lige netop deres skole.
Forsøget har ført til en række konkrete tiltag på de enkelte skoler, som fx tovoksenordninger, kortere skoledage, længere skoledage, morgenmad, nye fag og valgfag og nye måder at dele lektioner op på.
“Forsøgene er gået rigtig godt. Der er stadig eksamener i udskolingen, men i indskolingen og på mellemtrinnet har forsøgene vist, at friheden giver en bedre undervisning og bedre trivsel, og det viser bare, at vi måske i fremtiden skal kigge på, om alle fag fx skal være eksamensfag eller om det måske skal være frivilligt, hvilke fag man skal op i, eller om vi skal se på helt andre evalueringsformer”
— siger Claus Hjortdal
Fællesskabet er fundamentet
Et andet vigtigt sted at sætte ind er, ifølge skolelederformanden, at få styrket fællesskabet. Claus Hjortdal oplever, at både tolerancen og diversiteten i skolen er blevet mindre, og det er en helt forkert vej at gå, mener han:
“Alle har brug for at høre til. Vi skal gøre op med ”dem” og ”os”-tankegangen og i stedet udvide normalbegrebet. Folk er ofte bange for forskelligheden, men vi skal styrke mangfoldigheden. Det gælder alle skoler. Ikke kun ghettoskolen. Vi har skoler for middelklassen, for blokbørn og for de velhavende, men skolerne skal netop forberede børnene på det, de møder efter skolen, og her vil de jo møde forskelligheden. Men det er jo en politisk beslutning, så vi kan kun gøre opmærksom på det og opfordre til, at man gør noget ved det”
— siger Claus Hjortdal
Artiklen er skrevet af Jakob Rohde-Brøndum, foto: Klaus Holsting
Hvordan får vi løst opgaven med de hænder, vi kan få?
Flere skoleledere oplever, at det er blevet sværere at finde egnet personale til ledige stillinger. Det viser en stikprøve, og næstformand Dorte Andreas mener, at rekrutteringsudfordringerne både fordrer til, at vi tænker nyt og slækker på krav.
Flere skoleledere oplever, at det er blevet sværere at finde egnet personale til ledige stillinger. Det viser en stikprøve, og næstformand Dorte Andreas mener, at rekrutteringsudfordringerne både fordrer til, at vi tænker nyt og slækker på krav.
Ansøgere der aldrig dukker til samtaler. Høje forventninger til løn og mindre mobilitet. Det er nogle af de udfordringer skoleledere oplever at løbe ind i, når de slår stillinger op og skal ansætte personale.
I en stikprøve som Skolelederforeningen har foretaget blandt 27 skoleledere fra hele landet, svarer 50%, at det i år har været meget eller lidt sværere end tidligere år at finde egnet personale til ledige stillinger.
40 procent svarer, at der efter sommerferien var ubesatte stillinger på deres skole. Omtrent lige så mange svarer, at de har stillinger, der er besat med ikke uddannet personale, der i denne sammenhæng er personale uden en lærer eller pædagoguddannelse.
Det er helt kendte problemstillinger for næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas. Især når der bliver spurgt til hvilke fag, der er særlig svære at få dækket af uddannet personale. Her bonger tysk, fysik/kemi og musik især ud. Dorte Andreas mener, det kalder på en nyt mindset:
”Det er nødvendigt, at vi tænker anderledes. Blandt andet skal vi overveje, hvordan vi kan bruge de ressourcer, vi har, bedst. For eksempel er der mangel på tysklærere i det meste af landet. Bare ikke i Haderslev, hvor der er en læreruddannelse som har flere studerende fra blandt andet Sydslesvig. Vi kan jo undersøge, hvordan vi kan udnytte den ressource i resten af landet,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Andre kompetencer
Flere skoleledere beskriver i stikprøven, hvordan de har fokus på at finde egnet personale. Der bliver både brugt kræfter på at synliggøre ledige stillinger og flere peger på indsatser rettet mod vikarer og praktikanter. Næstformand Dorte Andreas mener som udgangspunkt, at vi skal ansætte uddannede lærere, men det er desværre ikke altid muligt, og derfor skal vi også være åbne overfor andre faggruppers kompetencer:
”Vi bliver nødt til at være villige til at tage akademisk personale ind og efterfølgende give dem de kompetencer, de må mangle – for eksempel i forhold til pædagogik.”
Linjefagskompetencer
Et andet bespænd er kravet om linjefagskompetencer. Her mener Dorte Andreas det er på tide, at der fra politisk side bliver blødt op:
”Der er en masse små fag som for eksempel kristendom, hvor det er næsten umuligt at få lærere med linjefagskompetencer. Her bør det være muligt at se bort fra kravet som udgangspunkt, og så efteruddanne de lærere, der varetager faget,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Mangel på skoleledere
Det er ikke kun lærere og pædagogstillinger, det kan være svært at få besat. Det er også blevet en udfordring af finde kvalificerede skoleledere. For fem-seks år siden var problemet, at mange var på vej på pension, men den pukkel er vi ved at være forbi. To tredjedele af lederne er udskiftet de seneste fem år, og aldersgennemsnittet er helt anderledes end for nogle år siden. Det nye er, at der overhovedet ikke er nok kvalificerede ansøgere til de stillinger, der er.
”Intet tyder på, at den udfordring bliver mindre. Jeg tror, der er mange faktorer, der spiller ind, som vi med fordel kan kigge på. Det handler blandt andet om, hvordan stillingerne bliver attraktive, og hvordan man bliver ført ind i stillingerne og lønforholdene,”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Netop rekruttering af skoleledere er et indsatspunkt for hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen. Læs mere om rekruttering
——————-
Plenum bragte i nummeret i april 2022 et tema om mangel på skoleledere.
Læs eller genlæs temaet om mangel på skoleledere – eller hør det som podcast
———————
Stikprøven blev foretaget i august 2022 blandt 27 skoleledere fra hele landet.
Modelfoto Klaus Holsting
Claus Hjortdal: Ny læreraftale skal styrke og fastholde de lærerstuderende
I Skolelederforeningen er der stor tilfredshed med, at der er indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som giver mere praktik og flere undervisningstimer med mere.
Aftalen er kommet i stand på baggrund af et samarbejde mellem parterne og forligskredsen, hvor der er lyttet meget til parternes oplæg.
“Vi håber, at de studerende med den nye aftale kommer bedre rustet ud til arbejdet i skolen,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Aftalen skal sikre en højere kvalitet på uddannelsen og en bedre sammenhæng til hverdagen som lærer og indeholder mål om mere praktik, mere frihed, ligesom de studerende får to til fire timers undervisning mere om ugen for at styrke fagligheden.
Nogle af elementer i den nye aftale er, at specialpædagogik indføres som undervisningsfag på læreruddannelsen, at der indføres længere og mere sammenhængende uv-forløb, samt at der kommer mere uddannelse af praktikvejledere og et øget samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne.
“Med de positive signaler, kan vi håbe på en øget søgning til uddannelsen, at flere studerende gennemfører uddannelsen, og at færre falder fra tidligt i deres nye job. Vi har stærkt brug for de unge som lærerstuderende og senere som lærere.”
— siger Claus Hjortdal
Claus Hjortdal påpeger, at den øgede praktik kommer til at stille krav til de skoler, som skal have praktikanter.
“Der skal være uddannede praktikvejledere på skolen og et bedre og mere forpligtende samarbejde mellem skoler og professionshøjskolerne,” siger han.
Aftalen er indgået af et bredt flertal i Folketinget.
Modelfoto: Klaus Holsting
Skoleudviklingssamtalerne er kommet godt fra start
Målet med de nye skoleudviklingssamtaler var at fremme dialogen om skolen i stedet for at vurdere skolen på et afrapporteringssystem som kvalitetsrapporten. Forventningerne var høje, og de første meldinger på det nye setup viser tommel op.
Ikke alle skoler/kommuner har haft de første samtaler, men de fleste steder er de i gang – om ikke andet så med planlægningen af de nye skoleudviklingssamtaler.
En stikprøve, Skolelederforeningen har lavet blandt 16 skoleledere fra hele landet, viser, at næsten alle skoleledere har været involveret i, hvad samtalerne skal handle om.
Flertallet oplever, at samtalerne har været givende og cirka halvdelen har efterfølgende handlet på det, der blev talt om.
“Ønsket var, at samtalerne skulle give mening og have karakter af afbureaukratisering, og det lader til at det er tilfældet”,
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
I stikprøven giver hovedparten udtryk for, at samtalerne er et bedre afsæt for dialog om kvaliteten i skolen end kvalitetsrapporten var, og samtidigt oplever ¾ af de adspurgte, at de bruger mindre tid på opgaven nu.
“Det er et tegn på, at vi er lykkedes med det, som vi gerne ville”, siger Dorte Andreas.
Forskellige deltagere
Det er forskelligt, hvem der har deltaget i samtalerne. Politikere deltager sjældent. Skolechefer og skoleledere deltager altid, og det er cirka fifty-fifty om personalet deltager. Derudover er elever, forældrebestyrelse og vejledere også med nogle steder.
“Det er godt at høre, at der er givet plads til at gøre det på forskellige måder, så samtalerne og deltagerne bliver sammensat ud fra, hvad der giver mening lokalt”, siger Dorte Andreas og tilføjer:
“Når vi taler om samtalerne i for eksempel de tværkommunale netværk, er det også tydeligt, at de er nysgerrige efter at høre, hvad andre har gjort, og at de lader sig inspirere af hinanden. Og det var jo netop tanken, at samtalerne skulle være fleksible og med plads til udvikling (…) Jeg kunne godt tænke mig, at flere politikere deltog i samtalerne, fordi det er en oplagt mulighed for at skabe en real dialog mellem politikere, forvaltningen og skolelederne om skoleudvikling og gøre politikerne mere bevidste om, hvad der for nogle indsatser, som de peger på skal søsættes på skolerne”
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Stikprøven viser:
- Ikke alle er kommet i gang endnu – 73% har holdt første møde
- De fleste (over 90%) har været rigtig meget eller en del involveret i, hvad samtalerne skal handle om
- Politikere deltager sjældent. Skoleledere og skolechef – altid og personalet i cirka halvdelen af gangene. Vejledere, elever, skolebestyrelse og andre deltager også ind i mellem.
- Flertallet (65%) oplever samtalen værende givende. Og halvdelen har efterfølgende handlet på det. En tredjedel (33%) har ikke fundet formen endnu.
- Hovedparten (86%) oplever samtalerne er et bedre afsæt for en dialog som kvalitet i skolen end kvalitetsrapporten.
- For ¾ (73%) har tidsforbruget været mindre.
Skoleledere har for lidt tid til kerneopgaven
Arbejdspresset er fortsat stort, og der er mangel på tid og ressourcer, viser Skolelederundersøgelsen, som netop er gennemført blandt skolelederforeningens medlemmer. Trods næsten to år med covid-19 er langt flertallet af landets skoleledere dog stadig glade for deres job.
Lange arbejdsdage med for meget administration og for lidt tid til kerneopgaven. Det er stadig hverdagen for langt de fleste skoleledere, viser Skolelederundersøgelsen (tidligere Vilkårsundersøgelsen), som er foretaget blandt Skolelederforeningens medlemmer, og som netop er blevet offentliggjort. Særligt savner skolelederne tid til ledelse-tæt-på.
Skolelederundersøgelsen tager hvert andet år temperaturen på medlemmernes vilkår.
Helt konkret vurderer deltagerne i undersøgelsen samlet set, at de bruger dobbelt så meget tid på administration, dokumentation og elevsager (særligt inklusion), som de gerne vil. To tredjedel mener desuden, at der ikke er overensstemmelse mellem de ressourcer, skolen har til rådighed og de krav, der stilles oppefra.
Alligevel er et overvældende flertal – 87 procent – glade for at gå på arbejde. Og selv om trivslen var en anelse højere i Skolelederundersøgelsen for to år siden, hvor tallet var 91 procent, glæder det Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, at faldet ikke er større midt i en corona-tid.
Claus Hjortdal bider også mærke i, at der er et godt samarbejde både i ledelsesteamene, mellem skolelederne og cheflagene over dem og mellem skoleledere og tillidsfolk.
"Hele 91 procent af deltagerne oplever, at de får god støtte og sparring fra deres nærmeste leder. Det synes jeg er positivt. Det viser, at det samarbejde, der er nødvendigt for at løse opgaverne, ser ud til at fungere", siger formanden, der samtidig er meget opmærksom på udfordringerne."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Støtte og rådgivning
I den kommende tid vil Skolelederforeningen stille skarpt på undersøgelsens resultater og tilbyde støtte til de kommuner, der er særligt udfordrede. Samtidig skal der indsamles gode ideer fra kommuner, hvor det går godt.
“Den støtte, vi tilbyder, er dels en drøftelse af undersøgelsen med medlemmerne, dels samarbejde omkring, hvordan de kan bruge resultaterne i en videre proces”, siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
På det politiske plan vil Skolelederforeningen bruge undersøgelsen til at presse endnu mere på for, at skolelederne får mere frihed til selv at prioritere deres arbejdsopgaver.
Og både Dorte Andreas og Claus Hjortdal håber, at der lige nu er politisk momentum. Ikke mindst efter statsministerens nytårstale, hvor hun lagde op til at frisætte landets kommuner også inden for folkeskoleområdet.
“Politikerne taler også om mere frihed, mere selvbestemmelse og mindre styring, men vi kan godt fornemme, at det stadig er vanskeligt for dem reelt at give slip på styringen, når det kommer til stykket. Så der ligger et arbejde der både lokalt og nationalt i at blive ved med at insistere på, at det, skoleledere gør, skal give mening”, siger Dorte Andreas.
Læs mere
- Læs Skolelederundersøgelsen 2021 -22
- Læs en sammenfatning af kommentarer fra Skolelederundersøgelsen
- Skolelederundersøgelsen er omtalt i Skolemonitor den 13. januar 2022. Læs: Ny undersøgelse: Skoleledere drukner i administration og elevsager
Ny aftale skal give bedre evalueringskultur i folkeskolen
Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.
De nationale test og kvalitetsrapportens dage, som vi kender dem i dag, er talte. Med en ny aftale vil et bredt politisk flertal skabe en bedre evalueringskultur i folkeskolen. Aftalen er vedtaget på baggrund af en proces, hvor skolens parter har været involveret, og der er i den grad blevet lyttet til både de faglige og pædagogiske argumenter, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
”For godt to år siden udgav vi 40 forslag til forenklinger i folkeskolen, og når jeg sidder med den politiske aftale, kan jeg nærmest hakke af en efter en i de 40 forslag”, siger Claus Hjortdal.
Han er især tilfreds med den enighed, der er om at forenkle reglerne.
Der bliver lagt mange flere beslutninger ud på de enkelte skoler. Der bliver kun obligatoriske test i dansk og matematik. Elevplanerne bliver erstattet af en meddelelsesbog med mere lokal frihed, og kvalitetsrapporten ændres til en mere dialogbaseret samtale”,
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Nye test der kan bruges
Med aftalen bliver nationale test over en årrække afløst af det, det der bliver kaldt Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som blandt andet adskiller sig fra de nationale test ved at:
- spørgsmålene er lineære, så alle elever får de samme opgaver.
- testene bliver gennemført i starten af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
- testene fokuserer på centrale færdigheder for elevers skolegang, nemlig læsning og matematik.
Derudover får skolerne mulighed for at trække på en række frivillige test i andre fag efter behov.
”De nationale test har ikke kunne levere det, der er efterspurgt. Med det nye testsystem bliver det lettere at bruge resultaterne i det daglige arbejde med at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt”
— siger Claus Hjortdal
Væk med kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporterne bliver afskaffet og erstattet af en forpligtelse til en årlig såkaldt Skoleudviklingssamtale, der skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder og frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder.
Samme vej som kvalitetsrapporterne ryger elevplanerne. I stedet indføres en mindre administrativ tung Meddelelsesbog for elever i alle klasser fra 0.-9. klasse.
”Det er godt, at der bliver gjort op med elevplanerne. De blev til i en anden tid, og virkeligheden har overhalet dem. Nu glæder jeg mig til at skulle være med til at kvalificere det nye”, siger Claus Hjortdal.
Arbejde venter forude
Arbejdet slutter ikke her. Partnerne i Sammen om skolen skal nu være med til at konkretisere rammerne for de forskellige temaer.
”Aftalen stiller både krav til samarbejdet Sammen om skolen, der skal færdiggøre aftalen, og det stiller også krav om en ny dialog ude i kommunerne om udvikling af skolerne”, siger Claus Hjortdal.
Læs mere om Skolelederforeningens arbejde i Sammen om skolen
Foto: Klaus Holsting
Skolelederforeningen vil være med til at definere begrebet Ledelse-Tæt-På
Begrebet Ledelse-Tæt-På er blevet aktualiseret af både Ledelseskommissionens arbejde og lærernes nye aftale om arbejdstid. I begge sammenhænge er begrebet centralt, og Skolelederforeningens hovedbestyrelse har arbejdet på at kvalificere begrebet og er kommet frem til en rammebeskrivelse, der kan bruges lokalt.
Det er ikke til at komme uden om, at Ledelse-Tæt-På bliver et vigtigt begreb, og at der i den kommende tid vil være fokus på at få begrebet omsat til virkelighed – ikke mindst i forbindelse med, at der bliver indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Derfor har hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen arbejdet med at kvalificere begrebet i en bredere forståelsesramme, så det ikke bliver reduceret til et spørgsmål om, hvor mange timer en skoleleder bruger ude i klasselokalerne. Det blev de fremmødte på det virtuelle formandsmøde den 14. januar orienteret om.
Rammebeskrivelse i to spor
Hovedbestyrelsen har netop vedtaget en rammebeskrivelse, der udfolder begrebet i to spor. I et udviklingsperspektiv, som handler om, hvordan man som skoleleder arbejder med kerneopgaven på en måde, så det er ledelse tæt på. Og i et vilkårsspor, hvor det bliver beskrevet, hvilke rammer der er nødvendige for, at skolelederne kan udføre ledelse tæt på.
Materiale der kan bruges lokalt
I første omgang vil rammebeskrivelsen inden længe sendt ud til de lokale bestyrelser, og i løbet af året vil Skolelederforeningen udarbejde inspirationsmaterialer, som alle medlemmer kan bruge til lokalt at gå i dialog omkring udfoldelsen af ledelse tæt på.
