Du kan tilmelde dig årsmødet nu

I dag, torsdag den 11. april kl. 12, åbner vi for tilmelding til Årsmøde 2024. Samtidig frigiver en række hoteller for værelser, der er reserveret til årsmødet.

Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til Årsmøde 2024.

Årsmødet afholdes i Odense Congress Center den 31. oktober og 1. november 2024.

I dag kl. 12 åbner vi for tilmelding til årsmødet via denne side.

Med din tilmelding er du sikret entré, frokost torsdag den 31. oktober samt te, kaffe og vand under hele årsmødet.

Samtidig har du mulighed for at købe festbillet med middag samt frokost go-to fredag.

Booking af overnatning: Vær klar ved telefonen og tasterne
I år skal du/I selv booke jeres overnatninger direkte hos hotellerne. For at lette jeres booking af hotelværelser har vi indgået en aftale med en række hoteller, som har forhåndsreserveret et vist antal værelser.

Disse værelser frigives i dag kl. 12. Læs mere om hotellerne her kl. 12 i dag.

HOTELLER

Disse hoteller har reserveret værelser til årsmødet:

  • Scandic Odense
    – Kontaktinfo: odense@scandichotels.com. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen.
  • First Hotel Grand
    – Kontaktinfo: odense@firsthotels.dk, Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen.
  • Hotel Knudsens Gaard
    – Kontaktinfo: info@knudsensgaard.dk, Tlf. 6311 4311. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen.
  • Hotel Odense
    – Kontaktinfo: info@hotelodense.dk. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen.
  • CABINN Odense Hotel
    – Kontaktinfo: odense@cabinn.com. Du skal henvise til BlockID 1497349. Husk også at oplyse evt. EAN-nummer til afregning
  • Hotel Odeon
    – Kontaktinfo: Gennem deres hjemmeside under Book nu. Husk at skriv kampagnekoden: SLF24

Vel mødt til Årsmøde 2024!


Nyt materiale med fokus på psykologisk tryghed

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration har udarbejdet nyt materiale med fokus på psykologisk tryghed.

De nye materialer og metoder skal give inspiration til at styrke den psykologiske tryghed på arbejdspladsen og kan bruges til i fællesskab at arbejde med:

  • At forstå begrebet psykologisk tryghed
  • At få øje på psykologisk tryghed i jeres eget miljø
  • At udvikle ideer til initiativer og handlinger, som kan fremme den psykologiske tryghed
  • At følge op på det, som er sat i værk

Materialet er udviklet til uddannelsesinstitutioner – men kan også bruges på arbejdspladser i andre dele af den offentlige sektor.

BFA for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration er en sammenslutning af organisationer, der har til hensigt, at komme med inspiration, samt at udarbejde værktøjer, for at fremtidssikre et bedre arbejdsmiljø i Danmark.

Find materialerne på www.godtarbejdsmiljo.dk/psykologisk-tryghed-metoder


OK-24: Det er nu, du skal stemme

Urafstemningen om OK24-resultatet begynder 3. april kl. 8.00 og slutter den 14. april kl. 23.59.

OK24-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet. Og det er nu tid til at stemme om resultatet.

Som en konsekvens af den trepartsaftale, som regeringen indgik med FH og DA, sammenkædes alle OK-resultater for organisationer, der er medlemmer af FH, på det kommunale og regionale område i et samlet mæglingsforslag, der sendes til afstemning blandt alle medlemmer af FH’s medlemsorganisationer. Det samlede mæglingsforslag findes her: Mælingsforslag

Det er således det samlede resultat for alle organisationerne der afgør, om forliget på hhv. det kommunale og det regionale område godkendes. Det er forligsmanden, der offentliggør det samlede afstemningsresultat.

Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail om dette den 3. april om morgenen.

Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen kan du stemme direkte med MitID her.

Opdater gerne dine kontaktoplysninger
Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.

Skolelederforeningens medlemmer stemmer for det samlede resultat på alle tre områder.

Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.


Claus Hjortdal

10 år som skoleledernes og elevernes forkæmper

Af Malene Lieberknecht

”Ingen over og ingen ved siden af foreningen. Foreningen er det vigtigste.”

Da Claus Hjortdal i 2014 blev valgt som formand for Skolelederforeningen benyttede han sig fra talerstolen af et fodboldcitat.

Siden har han holdt sit ord.

I nu præcis 10 år har Claus Hjortdal som formand været forkæmper for både skoleledelserne og eleverne i den lange række af dagsordener, der har været omkring folkeskolen. Det arbejde fortsætter ufortrødent, for der blæser altid en frisk vind omkring folkeskolen og udviklingen af den.

Claus Hjortdal har to ufravigelige grundpiller: At alle børn skal kunne rummes i fællesskabet og skal gives mulighed for at lykkes i livet. Samt, at skolelederne skal have ordentlige og anstændige vilkår til at bedrive god skoleledelse.

Begge dele står skoleledernes formand fast på. Helt aktuelt markerede han i medierne, at den nye store aftale for folkeskolen, som forligskredsen omkring folkeskolen netop har vedtaget, ’ikke er ambitiøs nok når det gælder om at være en god skole for alle elever. Her svigter aftalen. Der mangler penge og færre regler’.

Samme grundpiller har været en rød tråd gennem alle 10 år – og de foregående 7 år som næstformand. Det gjaldt, da reformen fra 2013 skulle realiseres, i virket som formand for Inklusionseftersynet, som bannerfører for frihedsdagsordenen i folkeskolen, og senest som fortaler for det brede samarbejde Sammen om skolen, hvor minister, politiske ordførere og alle parter omkring folkeskolen deltager.

Som skoleledernes formand er Claus Hjortdal meget synlig i medierne og i den offentlige debat. Det sker altid med høj faglighed, fokus på eleverne og skolen og med respekt for modparten. På et tidspunkt viste en undersøgelse, at han var den 4. mest citerede formand i medierne blandt interesseorganisationer og nr. 1 i forhold til foreningens størrelse. Også her står han ved sine holdninger og værdier – også når folkeskolen er i modvind.

Privat er Claus Hjortdal rodfæstet i Thisted, hvor der også kan blæse en frisk vind. Han og hustruen Birthe Hjortdal sætter stor pris på den smukke og vilde natur i Thy. Når arbejdsugen slutter i København, går turen hjem til Thy og en gå- eller cykeltur i klitlandskab, ved Limfjorden eller Vesterhavet med Birthe og den engelske springer spaniel Tanne – både i sol, regn og blæst.

Hjertelig tillykke med jubilæet.

CV

  • Født 20. februar 1960
  • Læreruddannet fra Nørre Nissum Seminarium i 1986
  • Har arbejdet som lærer i Sydthy Kommune og har været skoleleder på tre nordjyske skoler
  • Næstformand for Skolelederforeningen fra 2008 til 2014
  • Formand for Skolelederforeningen siden 1. april 2014
  • Er talsperson for lederne i FH
  • Formand for inklusionseftersynet i 2015-2016
  • Bestrider desuden en række bestyrelsesposter
  • Gift med Birthe Hjortdal, som er skolekonsulent i Aalborg Kommune
  • Har sammen med Birthe i alt fem børn og 7 børnebørn


Ny folkeskoleaftale: Et fornuftigt skridt på vejen – men økonomien mangler

”Vi ser aftalen som et delelement i udviklingen af folkeskolen. I Skolelederforeningen ser vi frem til at fortsætte arbejdet om folkeskolen i samarbejdet Sammen om Skolen”.

Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, som netop er blevet præsenteret.

Aftalen er indgået i folkeskoleforligskredsen. Formålet med aftalen er at skrue ned for den centrale styring af folkeskolen og indeholder 33 tiltag.

”Vi er tilfredse med, at arbejdet med nye læreplaner skal skabe mere variation og kreativitet i undervisningen. Det er også positivt, at der er lyttet til vores ønske om, at kvalitetstilsynet skal nytænkes, og at der lægges op til at se videre på antallet af prøver,” siger Claus Hjortdal og fortsætter:

”På inklusionsområdet er aftalen ikke ambitiøs nok. Aftalen skaber ikke tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne hjælpe de børn, der har mest behov, og til at vi kan vende udviklingen med, at mange børn ikke er en del af det almene fællesskab. I Skolelederforeningen ser vi frem til at blive en del af det centrale videre arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn.”

Der mangler penge til at løfte opgaven

Et af de nye tiltag handler om muligheden for at afskaffe den understøttende undervisning og forkorte skoledagen. Dermed gøres en midlertidig ordning permanent.

Tanken er god, mener Claus Hjortdal:

”Men økonomien hænger ikke sammen. For vi kan ikke bruge pengene to gange, og de er allerede brugt til to-voksentimer, holddeling, forebyggende tiltag ude på skolerne og udvidet åbningstid i SFO.”

”Skolernes økonomi er hårdt presset, og med de høje forventninger, der er til udviklingen af skolen, er der brug for reelle investeringer både nu og her og på længere sigt.”

Læs mere om aftalen på uvm.dk

Modelfoto: Klaus Holsting


Inspiration til grundlovsfest: Gratis undervisningstilbud til mellemtrinnet

I samarbejde med Forstå tilbyder Grundlovsfesten undervisningsmateriale til elever på mellemtrinnet i seks forskellige fag, der gør dem klogere på vores grundlov og lægger op til til at holde en grundlovsfest på skolen.

Grundlovsfesten er en bevægelse, der har som formål, at udbrede kendskab om grundloven til danskerne. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er Grundlovsfestens forperson.

Det nye undervisningsmateriale er et læringsforløbet udviklet af konsulentvirksomheden Forstå og kan bruges i seks forskellige fag: dansk, idræt, billedkunst, hjemkundskab, musik og historie.

Aktiviteterne i de forskellige fag spænder over alt fra kagebagning til poetry slam, der kan munde ud i en grundlovsfest, men kan også bruges som udgangspunkt for indføring i grundloven.

Læringsforløbet blev lanceret d. 13 marts og er gratis.


Chromebooks: Kære regering og Google, find en løsning nu

Efter sommerferien kan Googles Chromebooks ikke længere benyttes som arbejdsredskab for skolerne, med mindre de ansvarlige laver en feberredning. Det betyder, at regeringen og Google skal have hænderne op af lommerne nu. For der skal findes en løsning for skolernes undervisning.

At der ikke for længst er fundet en løsning, giver skolerne en både økonomisk, pædagogisk og en tidsmæssigt udfordring, siger @Claus Hjortdal:

– Den økonomiske udfordring er, at det jo er den IT-løsning, som rigtig mange skoler benytter. Det vil blive voldsomt omkostningstungt at skifte. Og med så kort varsel kan skolerne ikke skifte til analoge læremidler, for pengene er allerede brugt på digitale. Udprintning af materialer er heller ikke en løsning.

– Den pædagogiske udfordring er, at vores undervisningsmaterialer så ikke længere er tilgængelige. Elevernes opgaver og noter vil også være væk. Samtidig vil vi ikke kunne understøtte ordblinde med de digitale værktøjer.

Den tidsmæssige udfordring er, at vi på skoleniveau ikke kan nå at forandre, flytte og ændre systemet på så stor en økonomisk og pædagogisk udfordring på så kort tid.

Så en kraftig opfordring til de ansvarlige: Smid hvad I har i hænderne, sæt jer sammen og lav en løsning nu.

Det haster. Og det skylder vi eleverne!


Deltag i Trivselskommissionens Folkehøring

Regeringen nedsatte den 11. august 2023 Trivselskommissionen.

Kommissionen har til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes.

Trivselskommissionen har netop lanceret en folkehøring, hvor alle opfordres til at deltage ved at besvare fire spørgsmål om børn og unges trivsel.

Folkehøringen og spørgsmålene kan tilgås på trivselskommissionen.dk/folkehoering

Folkehøringen løber fra nu og frem til den 30. april 2024.

Modelfoto: Klaus Holsting


Plenum har vokseværk

Vi har bygget til og moderniseret. For at imødekomme forskellige mediebrug og vaner har vi udviklet dit medlemsmagasin Plenum til at være et indholdsunivers, der udkommer som printmagasin, digitale artikler og podcast.

Efter at medlemsmagasinet Plenum i årevis har delt indsigt og erfaringer på papir, er vi nu klar til at transformere det til også at være et dynamisk digitalt univers, der bringer viden og erfaringer til live på nye måder.

Mens vi udvider med flere kanaler, har indholdet stadig det samme fokus på ledelse i folkeskolen. Det handler om vilkårene for den enkelte og vilkårene for at drive skole, om initiativer og eksempler på løsninger af skolens kerneopgave og ny viden om ledelse og skoleemner.

Målet er, at Plenum skal være din hjælper i hverdagen som leder i folkeskolen. Vi ønsker at vise måder, I kan skyde genvej i en travl hverdag ved at bringe erfaringer, viden og perspektiver på opgaveløsninger og udfordringer.

Nyt magasinsite
Hvis du foretrækker at læse på mobilen eller computeren, er Plenums nye magasinwebsite stedet. Her vil nye artikler om rammer for folkeskolen og vilkår for skoleledere løbende blive publiceret.

www.plenum.skolelederforeningen.org
Hvis du har downloadet app’en Fagmagasinet Plenum på din mobil, kan du opleve problemer med at gå på Plenums nye hjemmeside. Så skal du fjerne app’en og installere den igen. Vi beklager ulejligheden.

Lyt til Plenum
Vi introducerer to nye podcastserier. Den ene serie fokuserer på forskning, der er relevant for ledere i folkeskolen og med fokus på, hvordan den nye viden kan anvendes i det daglige arbejde. Den anden serie reporterer fra virkeligheden. Her deler skoleledere erfaringer med løsninger på opgaver og udfordringer.

www.plenum.skolelederforeningen.org/podcast

Det trykte magasin
Det trykte magasin udkommer fortsat fem gang om året og vil fortsat automatisk lande i din postkasse, lige som det plejer. Vi har forfinet designet og styrket indholdet i et samspil med det digitale univers.

App’en Fagmagasinet Plenum
Du kan gratis downloade app’en Fagmagasinet Plenum i både App Store og Google Play. Her bliver alle trykte magasiner lagt op, og du kan dykke ned i alle de artikler, der er i arkivet.

Tilsammen er Plenum nu et medlemsmedie på flere kanaler, så du kan finde indhold, hvor det passer dig.

Både det trykte Plenum, det nye magasinsite, podcastserierne og appen er gratis og nemt tilgængeligt for dig som medlem.


Når skolen rammer forsiden

Opdateret 12. marts 2024

I de sidste uger har der været meget medieomtale omkring navngivne skoler, hvor forældre er gået til medierne med deres oplevelser af krænkelser og vold.

Vi har fået mange henvendelser fra medierne om dette. Vi har på det generelle plan udtalt os i en del medier.

Skolelederforeningens hovedpointer er:

  • At alle børn skal føle sig trygge i folkeskolen, og at alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i folkeskolen
  • Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, og det er vores pligt at hjælpe både de børn, som bliver krænket og de børn, som krænker. Det kræver, at der investeres i almenfællesskabet
  • At sager om grov mobning er et udtryk for, at skolesystemet er presset, og at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte
  • At der er behov for at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til de børn, som har en udadreagerende adfærd – og at der bør afsættes ekstra ressourcer til dette
  • At sager om grov mobning skal løses med pædagogiske værktøjer tæt på barnet
  • At vi i folkeskolen ikke kan sende elever hjem i længere perioder eller bortvise dem til ingenting
  • At skolerne har tavshedspligt omkring elevsager
  • At skolerne benytter sig af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, i sager som disse

Her er et udpluk af formandskabets udtalelser:

I Aftenshowet på DR deltog formand Claus Hjortdal 14. februar i et panel med blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Her kommenterede Claus Hjortdal på, at nogle politikere mener, at det bør være nemmere at smide elever ud af skolen:

”Skolen skal være et trygt rum for alle elever. Til politikerne må jeg dog sige, at vi ikke kan smide børn ud af folkeskolen. Vi har ifølge Grundloven pligt til at give alle børn gratis undervisning. En længere hjemsendelse eller bortvisning ud i ingenting kan vi ikke bruge til noget, for vi kan ikke have børn til ikke at gå i skole.”

I en artikel i Politiken 15. februar siger Claus Hjortdal, at skolernes sanktionsmuligheder som udgangspunkt er gode nok, men at der kan være behov for at se værktøjskassen igennem.

Han kalder det i artiklen uklædeligt, at politikere på baggrund af det oplyste i den omtalte sag går i rette med både skole og kommune. ”De agerer dommere i en sag ‘von hørensagen’, som vi har et embedsværk og en forvaltning til at kigge på.”

I en artikel 21. februar i Kristeligt Dagblad med overskriften ’Sager om grov mobning udstiller et presset skolesystem’ udtaler næstformand Dorte Andreas sig om, at de voldsomme sager er udtryk for et system, som er presset:

”Forskning viser, at der er flere børn, som har en udadreagerende adfærd. De møder så et presset system, hvor man oplever, at man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det frustrerer både børn, forældre, skoler og institutioner. Det er et presset system, som skaber en ond spiral.”

Dorte Andreas siger videre i artiklen at på trods af, at skolelederne gør, hvad de kan, er samspillet mellem aktørerne svækket:

”Det er jo en trekant, der skal fungere i samarbejde mellem forældre, skole og kommune. De støttesystemer, der er rundt om skolen og børnene og forældrene, har en stor betydning, og det system bliver mere og mere presset.”

På LinkedIn 26. februar kommenterer Claus Hjortdal på Dansk Folkepartis forslag til stramninger af ordensregulativet:

”En del af forslagene er overflødige, et af dem er grundlovsstridigt, og to af dem er uetiske.”

På LinkedIn 26. februar spørger Dorte Andreas under overskriften “Kære politikere i kommuner og på Christiansborg – stop køen ved håndvasken”, om børnesynet har ændret sig:

”Som skoleledere har vi i mange år drevet skole med udgangspunkt i folkeskolens formål og ud fra – som vi har forstået det – et børnesyn og et politisk ønske om at give alle børn og unge lige muligheder i livet.

Nu kommer I så med forslag om en 180 graders vending, hvor vi i stedet skal ekskludere elever fremfor at inkludere dem.”

I en artikel på dr.dk 1. marts siger Claus Hjortdal, at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte:

”Hvis vi ser samlet på det, vi lige nu kan tilbyde af hjælp og understøttelse, så er en masse forebyggende tiltag sparet væk gennem årene. Det kunne være familieklasser, hvor man støttede hele familien eller særlig undervisning til dem, der var utilpassede i skolen.”

I en artikel på tv2.dk ‘Folkeskolen er i knæ – lærere og skoleledere advarer nu om ‘store konsekvenser for børnene’ udtaler Dorte Andreas nedenstående. Artiklen handler om, at der i Aarhus Kommune mangler 120 millioner kroner til skolerne.

”Hvis skolerne i Aarhus Kommune ikke får tildelt nogen ressourcer, vil de ikke kunne gennemføre den almindelige undervisning. Og problemet er ikke kun i Aarhus. Det er i hele Danmark, at skolerne er så meget ude af økonomisk balance, at det kan få store konsekvenser for vores børn og unge.”

Modelfoto: Klaus Holsting