Stop snakken om strukturændringer
Sæt fokus på kvalitet frem for struktur. Sådan lyder opfordringen til kommunerne. En ny undersøgelse viser, at mange kommuner af økonomiske årsager har ændringer af skolestrukturen på dagsorden, men det giver mere uro end gevinster, mener Skolelederforeningen.
I hovedparten af alle landets kommuner er skolestrukturen blevet ændret. For knap 70 % vedkommende har forandringerne fundet sted inden for de seneste 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Skolelederforeningen har foretaget blandt lokalafdelingsformænd/kvinder.
Alene i det seneste år har der i 2/3 dele af alle kommuner været snak om eller eksekveret en ændring i kommunens skolestruktur, og den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
”Bare det, at der bliver talt om at ændre på skolestrukturen, skaber uro. Det giver en usikkerhed både blandt personalet og forældrene, som begynder at kigge sig om efter alternative job og fri og privatskoler, og det gavner på ingen måde folkeskolen”
— siger Dorte Andreas
Der er brug for ro og tid
Undersøgelsen tyder også på, at der samlet set bliver færre ledere på skolerne. Ledelsesspændet er nogle steder 24, hvilket er højere end ledelseskommissionen i sin tid anbefalede. Ifølge Dorte Andreas falder besparelserne på ledelseskræfter meget dårligt i tråd med de takter, der er i regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen
– Mange af de forandringer og forbedringer, som regeringen lægger op til, fordrer langt mere ledelse, og det skal der være tid til. Skolelederne får brug for både ro og tid. Roen handler om, at politikerne ikke skal rasle med sparekrav, løbende åbne for budgettet og så skal de stoppe den vedvarende tale om strukturændringer.
Modelfoto: Klaus Holsting
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i perioden 15.09-29.09.2023
Den er sendt ud til 94 lokalformænd/kvinder. 82 har svaret.
Valg til hovedbestyrelsen 2023 - kend din kandidat
På dette års repræsentantskabsmøde den 8. november 2023 afholdes der valg til foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter med flere. Mød kandidaterne allerede nu.
Er du nysgerrig efter, hvem der stiller op til hovedbestyrelsen? Se med her og mød kandidaterne
Vi har spurgt, hvorfor de stiller op, hvad deres mærkesager er, og hvad de vil bidrage med i hovedbestyrelsen. Kandidaterne vises i alfabetisk rækkefølge.
De nuværende seks medlemmer af hovedbestyrelsen blev valgt på repræsentantskabsmødet i efteråret 2021 for en to-årig periode. Valgperioden udløber i år, og der skal derfor igen vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt suppleanter. Valget foregår på repræsentantsmødet d. 8. november i Fredericia.
Se hele programmet for Årsmøde 2023
Find alt om årsmødet i vores app
I vores app SKLmøde2023 har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2023.
Med appen har du programmet for dagene lige ved hånden. Du kan også finde informationer om transport, hoteller, udstilling, frokost og festmiddag. Derudover vil der være et oversigtskort over hallen i Fredericia.
Appen bliver løbende opdateret med nyttig viden. Undervejs vil der dukke nyheder op i appen, ligesom du vil blive orienteret, hvis der skulle komme ændringer i programmet.
Du kan naturligvis også se hele programmet for årsmødet her.
Vi glæder os til at se dig til årsmøde den 9. og 10. november.
Hent SKLmøde2023 her
Du kan hente SKLmøde2023 helt gratis i både App Store og Google Play.
Downloader du appen til din Ipad, skal du være opmærksom på, at du skal søge efter iPhone-apps og ikke iPad-apps.
Læs mere om Årsmøde 2023 på vores temaside.
Integreret praktik i læreruddannelsen: Læs om rollefordelingen
Skolelederforeningen har i samarbejde med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds udarbejdet en vejledende oversigt over roller og opgaver i samarbejdet om den integrerede praktik.
Med den integrerede praktik er det målet at styrke samarbejdet mellem professionshøjskole og praktikskole. Oversigten skal ses som et værktøj til at støtte dialogen om praktikken mellem relevante samarbejdspartnerne og skabe større afklaring mellem lærerstuderende, læreruddannere, forvaltning, skoleledere og praktiklærere om, hvem der løser hvilke opgaver.
Hent værktøjet her
Modelfoto: Klaus Holsting
Nyt program må ikke blive en ny reform
Godt og ambitiøst. Skolelederforeningens formandskab ser mange gode takter i regeringens nye udspil for folkeskolen, men påpeger vigtigheden af, at de mange punkter bliver søsat løbende, så det bliver en proces og ikke en reform.
Under fem overskrifter skal folkeskolen styrkes. Det fremgår af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen ”Frihed og fordybelse”.
Politikerne vil give mere frihed under ansvar, mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever og mere indflydelse til skolebestyrelserne. Og så vil de styrke lærerværelset og skabe et stærkere fællesskab i klassen.
I Skolelederforeningen hilser formandskabet tiltagene velkomne:
”Der er rigtig mange gode takter, og en del af det genkender vi fra samarbejdet i Sammen om skolen”, siger formand Claus Hjortdal og nævner mere frihed til skolerne, en balance mellem fagfaglig undervisning og dannelsesorienteret praksisundervisning og et fokus på at styrke relationerne i klasseværelset, så fællesskaberne bliver stærkere og flere elever kan være i almenundervisningen.
Prøvetrykket skal sænkes
I programmet bliver også nævnt arbejdet med nye læreplaner og prøvetrykket. Her er ingen løsningsforslag men en anerkendelse af, at det er centrale parametre at få kigget på:
”Hvis vi ikke gør noget ved de to ting, får vi ikke ændret indholdet i undervisningen. Så bliver det umuligt at få skabt en mere praksisrettet skole, hvor vi imødekommer præstationspresset og er i stand til at rumme flere elever”, siger næstformand Dorte Andreas og bliver suppleret af Claus Hjortdal:
”Vi skal skabe en skole, der passer til eleverne og ikke som i dag, hvor eleverne skal passe til skolen. Det kræver blandt andet, at vi får langt færre prøver og indfører nye prøveformer”
Det skal være en proces
Ikke mindst er Skolelederforeningens formandskab optaget af processen. De mener, det er afgørende, at de mange initiativer realiseres lidt ad gangen: ”Med 30-40 punkter kan man blive bekymret for, om det går hen og bliver en reform i stedet for et program. Det er vigtigt at se det som en proces, der går i gang. Noget vil kunne realiseres med det samme, men andet kræver grundige drøftelser først”, siger Dorte Andreas.
Brug for ledelse
Det står ligeledes klart for formandskabet, at alle de ændringer og tiltag, der er lagt op til, fordrer langt mere ledelse-tæt-på.
”At der er tilstrækkeligt med ledelseskræfter, bliver vigtigt, og så har skolelederne brug for økonomisk stabilitet. Det betyder, at budgettet ikke skal åbnes flere gange om året, og at skolestrukturen ikke løbende er til debat”, lyder det fra Claus Hjortdal.
Foto: Klaus Holsting
Velkommen til vores nye hjemmeside
Tak fordi du besøger os her på www.skolelederforeningen.org. Vi er glade for at præsentere dig for vores helt nye hjemmeside. Siden byder på nyt design og en opbygning, der gør det nemmere at finde lige netop det, du søger.
”Foreningens hjemmeside spiller en helt central rolle i kommunikationen med vores medlemmer, lokale formænd og samarbejdspartnere. Derfor har vi som moderne fagforening relanceret siden, som efterhånden havde en del år bag sig, så den nu er endnu mere overskuelig og brugervenlig,”
— siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Som forening har vi et klart mål om at understøtte vores medlemmer, lokalforeninger og samarbejdspartnere optimalt. Vi ønsker, at vores budskaber og udspil står klart og tydeligt. Og sidst, men ikke mindst, arbejder vi for bedst muligt at binde foreningen sammen lokalt og centralt. Det har været vores ledetråd i relanceringen og opbygningen af hjemmesiden.
Få svar om løn og vilkår
Derfor har vi styrket rådgivningssiderne, så du som medlem nemt kan finde vigtig viden om alt fra løn til arbejdstid og pension. Samtidig er det nemt at finde frem til, hvem du skal kontakte hos os, hvis du ønsker personlig rådgivning – en rådgivning, som du naturligvis stadig er mere end velkommen til.
Det gør og mener vi!
Besøgende får også et godt overblik over og indblik i vores mange politiske indsatser, udmeldinger og materialer på de nye sider, så foreningens budskaber står knivskarpt ved hjælp af tekst, billeder og lyd. Det skal være med til at styrke vores synlighed og indflydelse.
Viden og materialer til tillidsvalgte
De nye sider giver et godt overblik over rollen som tillidsvalgt. Viden og materialer til brug i det lokale arbejde – både omkring lokale interessevaretagelse og mere praktiske emne om administration og økonomi – er samlet og nemt tilgængeligt.
”Vi håber, I bliver glade for den nye hjemmeside og vil gå på opdagelse i den”, siger Claus Hjortdal.
Hvis du oplever, at noget ikke fungerer her på siderne, eller du har forslag til forbedringer, er du meget velkommen til at kontakte os på lbh@skolelederne.org eller mali@skolelederne.org
”Penge har vi mange af” - så invester i folkeskolen!
Hvis folkeskolen skal leve op til samfundets forventninger om at give eleverne den bedste undervisning og trivsel, så skal der flere ressourcer til. Ellers risikerer vi at tabe eleverne. Til ulempe for os alle i fremtiden. Og kære Mette, Lars og Jakob - pengene skal komme fra jer og regeringen. Det minder Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, regeringen og politikerne om netop i dag, hvor Folketinget åbner.
Når statsminister Mette Frederiksen nu overraskende melder ud, at der er mange penge i samfundet, så må vi spørge, ”hvor bliver pengene af”? For vi kan på ingen måde få øje på dem ude på skolerne.
Hvor bliver pengene af, når vi hører om skoler, der må sende elever hjem til onlineundervisning eller ingen undervisning, fordi der ikke er råd til vikarer eller til at ansætte lærere og pædagoger?
Hvor bliver pengene af, når elever ikke trives, men ikke kan få den hjælp og støtte, de har brug for?
Hvor bliver pengene af, når vi ser skolelukninger, skolesammenlægninger eller skoledistrikter, der slås sammen som en spareøvelse?
I skolerne gør vi, hvad vi kan, og vi forsøger at optimere og få midlerne til at strække så langt som muligt. Men budgetterne er så små, at det er en umulig opgave. Tro mig: Alt, hvad der kan spares væk i folkeskolen, er for længst sparet væk.
Giv os mulighed for at gøre vores bedste for eleverne
Der er meget store forventninger til folkeskolen, og det skal der være. Vi skal naturligvis gøre vores bedste for at give eleverne undervisning af høj kvalitet og de bedste forudsætninger for at trives. Det er vores fornemste opgave og rettesnor hver eneste dag. Men vi oplever, at økonomien desværre ikke står mål med samfundets forventninger.
Det mærker flere. Forleden mødte jeg en dreng fra en 8. klasse, der var så ked af, at skolen igen stod overfor besparelser. Han sagde ”nu er der snart ikke engang råd til at have en lærer til at undervise i hver time. Hvor er det lige, vi kan spare mere”?
For at skolerne har mulighed for at lykkes, bør der blandt andet sikres økonomi til at støtte de elever, som ikke trives og til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for at sikre, at der er voksne nok omkring eleverne fx via tovoksenordninger – og til at sikre kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst er der behov for økonomi til at sikre eleverne en varieret og spændende undervisning.
Brug de nødvendige penge på velfærd
At økonomien ikke står mål med forventningerne, mærker landets borgmestre tilsyneladende også ifølge flere borgmesterudmeldinger. Kommunerne står lige nu over for opgaven med at lægge kommunernes kommende budgetter. Her spænder blandt andet regeringens serviceramme ben for, at kommunerne kan bruge de nødvendige penge på velfærden. Det rammer skolerne.
Regeringens forklaring er, at der ikke er hænder nok til at løfte velfærden, men min oplevelse en hel anden: Det er ikke et spørgsmål, om der er hænder nok, men snarere et spørgsmål, om der er penge til hænderne.
Så kære Mette, Lars og Jakob – der skal flere ressourcer til folkeskolen, og de skal komme fra jer og regeringen. Når I afsætter 650 millioner kroner ekstra til offentlig velfærd, så rækker de slet, slet ikke langt nok.
Der skal en langt større investering til, hvis vi vil sikre vores børns fremtidige uddannelse, trivsel og dannelse. Til glæde og gavn for alle i fremtiden.
Debatindlægget af Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, er bragt i Skolemonitor 3. oktober 2023.
Modelfoto: Klaus Holsting
Foto af Dorte Andreas: Frandsen Fotografi
Skolelederforeningen har nu vedtaget kravene til OK-24
Skolelederforeningens hovedbestyrelse har behandlet, hvilke krav der skal stilles til overenskomstforhandlingerne i foråret 2024.
I august behandlede Skolelederforeningens hovedbestyrelse, hvilke krav der skal stilles til overenskomstforhandlingerne i foråret 2024. Kravene har løbende været behandlet og dækker både det kommunale, regionale og statslige aftaleområde.
Siden er kravene sendt videre og samlet med kravene fra de øvrige lederorganisationer i LC-Lederforum.
Her er en oversigt over de temaer, som Skolelederforeningens krav fordeler sig inden for:
- Løn – bevarelse og forbedring af reallønnen for alle medlemmer gennem procentvise lønstigninger
Der tages forbehold for yderligere lønkrav, hvis der skulle komme økonomi til specielle forhandlinger, hvor de lavest lønnede ledere ønskes tilgodeset.
- Et bæredygtig lederliv
For at sikre et bæredygtigt lederliv stilles følgende krav:
- Modernisering og forbedringer af de generelle regler for merarbejde for medarbejdere uden højeste arbejdstid
- Obligatorisk kompensation ved uforudsete begivenheder (pandemi/byggeri/ekstraordinære opgaver)
- Bedre sikring af ledelsens arbejdsmiljø (ledelsestid er ikke gratis)
- Opgaveglidning ved administrative besparelser skal medføre ekstra resurser til ledelsesteamet
- Fokus på brug af seniorordninger for medarbejdere uden øverste arbejdstid
- Særlige krav i forhold til mellemledere
- Obligatoriske mentorordninger til nye mellemledere (under to års anciennitet)
- Obligatorisk netværk (bygget på erfaringer fra ”Ord Til Handling”)
- Særligt fokus på alene-ledere (matrikel-mellemledere, som er eneste leder på matriklen)
- Efteruddannelse – Fokus på udviklingsplanen
- Der skal være dialog om opgaveporteføljen i ledelsesteamet, når ledere er på efteruddannelse – dialogen skal tages i forbindelse med den obligatoriske udviklingsplan
Lærere oplever: Skoleledelsen presses ud i andre opgaver end direkte ledelse af kerneydelsen
Skolelederforeningen er ikke overrasket over resultaterne af et stort, nyt forskningsprojekt om lærernes motivation og deres opfattelse af ledelse og arbejdstidsregler. – Det, lærerne mangler fra deres ledere, er netop det, lederne selv savner tid til, siger næstformand Dorte Andreas.
Et flertal af danske folkeskolelærere er glade for deres arbejde, føler sig motiverede og har høj faglig selvtillid.
Det viser den første rapport fra Forskningsprojektet ”Motivation, ledelse og opfattelse af arbejdstidsregler – en undersøgelse blandt danske folkeskolelærere,” som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra cirka 3500 folkeskolelærere.
Middel opfattelse af ledelse
Lærernes tilfredshed med ledelsen bliver overordnet kategoriseret som ”middel” i undersøgelsen. Når det gælder visionsledelse, svarer under halvdelen, at de er ”overvejende enige” eller ”helt enige” i, at deres skoleledere for eksempel ”konkretiserer en klar vision for skolens fremtid”.
Det er også lidt under halvdelen af lærerne, der oplever anerkendende ledelse i en sådan grad, at de er overvejende eller helt enige i, at deres ledere aktivt viser påskønnelse af medarbejdere, der gør deres arbejde bedre end forventet.
Mest negativ er lærernes vurdering af den faglige ledelse.
Cirka 44 pct. er overvejende eller helt enig i, at ledelsen ”gør en aktiv indsats for at sikre en fælles forståelse af faglig kvalitet”, mens tallet er cirka 32 pct. for et udsagn om, at ledelsen ”gør en aktiv indsats for at sikre medarbejdernes faglige udvikling”.
Skoleledere har samme frustrationer
Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, oplever, at skoleledelserne selv savner tid til blandt andet pædagogisk ledelse.
“Vi ville da ønske, det så anderledes ud, men det flugter fuldstændig med flere tidligere undersøgelser af ledernes motivation og psykiske arbejdsmiljø”, siger hun.
Flere undersøgelser har vist, at lederne føler sig presset af bureaukratiske opgaver, igangsættelse af nye indsatser, der kommer oppefra, og opgaveglidning fra for eksempel socialområdet og det tekniske område, forklarer Dorte Andreas.
Der er jo ikke noget, lederne hellere vil end at konkretisere visioner, anerkende medarbejderne og sikre den faglige kvalitet. Det er netop derfor, de er blevet ledere. Men de mangler tid, og det er nok også derfor, vi ser nogle forlade faget. Skolelederforeningen arbejder på at skabe politisk opmærksomhed på, at vi har brug for mindre bureaukrati og større ledelsesrum. Den nye rapport bekræfter, at der er behov for det”.
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Så selvom mange lærere i undersøgelsen angiver, at den faglige ledelse er mangelfuld, kommer det derfor ikke helt bagpå Dorte Andreas:
“Det, vi kan se i foreningens skolelederundersøgelse, er, at lederne ikke oplever, de har den tid, de gerne ville have, til at lede pædagogisk, og det kan lærerne mærke.”
Et flertal foretrækker A20
Forskerne har også undersøgt lærernes opfattelse af den nye arbejdstidsaftale, A20.
Cirka halvdelen opfatter den som en forbedring i forhold til de tidligere regler, den udskældte lov 409.
En fjerdedel oplever ikke forskel, og en anden fjerdedel opfatter A20 som en forringelse.
Der er stor variation i, hvor godt lærerne synes, arbejdstidsaftalen fungerer for dem personligt, og hvor tilfredse de er med skoleledelsens implementering af aftalen.
Den nye rapport er den første afrapportering af undersøgelsen. Senere rapporter vil sammenligne med tidligere resultater og undersøge sammenhængene mellem de forhold, forskerne har undersøgt.
Foto: Klaus Holsting
Finanslovsforslag: Folkeskolen har brug for en langsigtet investering
Med øremærkede midler til en særlig indsats for fagligt svage elever er folkeskolen blevet betænkt i finanslovsforslaget for 2024. Det afspejler langt fra skolernes behov, mener Skolelederforeningens formandskab.
Et millionbeløb til intensive læringsforløb løser ikke folkeskolens store udfordringer med en trængt økonomi og et stigende antal børn i mistrivsel. Det, folkeskolen har brug for, er i stedet en langsigtet investering, lyder det fra Skolelederforeningens formandskab.
– Det er godt, der kommer ekstra fokus på de fagligt svageste elever, og det er fint, at det prioriteres økonomisk, siger formand Claus Hjortdal om de millioner kroner, som regeringen vil afsætte i 2024 til intensive undervisningsforløb for elever med udfordringer i dansk eller matematik. Men der er også et men.
– For det første skal regeringen passe på med at definere for faste rammer for, hvordan pengene skal bruges. Hvis det skal gavne eleverne, er det vigtigt, at skolerne lokalt får mulighed for at finde de bedste løsninger for netop deres elever, og det er ikke nødvendigvis intensive forløb i små hold. For det andet er det vigtigt, at der ikke følger en masse bureaukrati med indsatsen i form af afrapporteringer og den slags, som æder alle resurserne, siger Claus Hjortdal.
Millionerne rækker ikke langt
Signalerne fra regeringen er, at det går godt med dansk økonomi, og at der er et stort råderum, og for at løfte den borgernære velfærd fremgår det også af finanslovsforslaget, at regeringen vil øge kommunernes serviceramme for 2024 med 650 millioner kroner. Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas mener ikke, det kan kaldes en langsigtet investering. Hun har svært ved at tro, at det overhovedet kommer til at kunne mærkes ude på skolerne.
– Mange kommuner og herunder skolerne er for tiden i gang med spareøvelser. Med et løft på 650 millioner kroner er der lige godt 7 millioner kroner til hver af de 98 kommuner til mere borgernær velfærd. Det er ingenting i forhold til det, de skal spare. Så ude på skolerne tror jeg ikke, vi får glæde af det store økonomiske råderum, siger Dorte Andreas og peger på, at der er brug for en forventningsafstemning, for skolerne har svært ved at levere den forventede kvalitet.
Flere opgaver presser økonomien
Presset på skolernes økonomi skyldes blandt andet, at opgavemængden stiger uden, at der følger penge med, forklarer Claus Hjortdal.
“Med et stigende antal børn, der mistrives, får vi flere udgifter på det specialiserede område. Pengene bliver ofte taget fra almenområdet, hvilket betyder, at kvaliteten samlet set risikerer at blive dårligere. Samtidigt ser vi et faldende børnetal, hvilket ikke nødvendigvis betyder færre udgifter. Klasser med få elever er ikke meget billigere end klasser med mange elever, og det betyder, at udgiften per elev bliver højere.”
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Finanslovsforslaget skal nu forhandles, før den endelige finanslov for 2024 forventes at vedtages i december.
