Når skolen rammer forsiden
Opdateret 12. marts 2024
I de sidste uger har der været meget medieomtale omkring navngivne skoler, hvor forældre er gået til medierne med deres oplevelser af krænkelser og vold.
Vi har fået mange henvendelser fra medierne om dette. Vi har på det generelle plan udtalt os i en del medier.
Skolelederforeningens hovedpointer er:
- At alle børn skal føle sig trygge i folkeskolen, og at alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i folkeskolen
- Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, og det er vores pligt at hjælpe både de børn, som bliver krænket og de børn, som krænker. Det kræver, at der investeres i almenfællesskabet
- At sager om grov mobning er et udtryk for, at skolesystemet er presset, og at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte
- At der er behov for at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til de børn, som har en udadreagerende adfærd – og at der bør afsættes ekstra ressourcer til dette
- At sager om grov mobning skal løses med pædagogiske værktøjer tæt på barnet
- At vi i folkeskolen ikke kan sende elever hjem i længere perioder eller bortvise dem til ingenting
- At skolerne har tavshedspligt omkring elevsager
- At skolerne benytter sig af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, i sager som disse
Her er et udpluk af formandskabets udtalelser:
I Aftenshowet på DR deltog formand Claus Hjortdal 14. februar i et panel med blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Her kommenterede Claus Hjortdal på, at nogle politikere mener, at det bør være nemmere at smide elever ud af skolen:
”Skolen skal være et trygt rum for alle elever. Til politikerne må jeg dog sige, at vi ikke kan smide børn ud af folkeskolen. Vi har ifølge Grundloven pligt til at give alle børn gratis undervisning. En længere hjemsendelse eller bortvisning ud i ingenting kan vi ikke bruge til noget, for vi kan ikke have børn til ikke at gå i skole.”
I en artikel i Politiken 15. februar siger Claus Hjortdal, at skolernes sanktionsmuligheder som udgangspunkt er gode nok, men at der kan være behov for at se værktøjskassen igennem.
Han kalder det i artiklen uklædeligt, at politikere på baggrund af det oplyste i den omtalte sag går i rette med både skole og kommune. ”De agerer dommere i en sag ‘von hørensagen’, som vi har et embedsværk og en forvaltning til at kigge på.”
I en artikel 21. februar i Kristeligt Dagblad med overskriften ’Sager om grov mobning udstiller et presset skolesystem’ udtaler næstformand Dorte Andreas sig om, at de voldsomme sager er udtryk for et system, som er presset:
”Forskning viser, at der er flere børn, som har en udadreagerende adfærd. De møder så et presset system, hvor man oplever, at man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det frustrerer både børn, forældre, skoler og institutioner. Det er et presset system, som skaber en ond spiral.”
Dorte Andreas siger videre i artiklen at på trods af, at skolelederne gør, hvad de kan, er samspillet mellem aktørerne svækket:
”Det er jo en trekant, der skal fungere i samarbejde mellem forældre, skole og kommune. De støttesystemer, der er rundt om skolen og børnene og forældrene, har en stor betydning, og det system bliver mere og mere presset.”
På LinkedIn 26. februar kommenterer Claus Hjortdal på Dansk Folkepartis forslag til stramninger af ordensregulativet:
”En del af forslagene er overflødige, et af dem er grundlovsstridigt, og to af dem er uetiske.”
På LinkedIn 26. februar spørger Dorte Andreas under overskriften “Kære politikere i kommuner og på Christiansborg – stop køen ved håndvasken”, om børnesynet har ændret sig:
”Som skoleledere har vi i mange år drevet skole med udgangspunkt i folkeskolens formål og ud fra – som vi har forstået det – et børnesyn og et politisk ønske om at give alle børn og unge lige muligheder i livet.
Nu kommer I så med forslag om en 180 graders vending, hvor vi i stedet skal ekskludere elever fremfor at inkludere dem.”
I en artikel på dr.dk 1. marts siger Claus Hjortdal, at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte:
”Hvis vi ser samlet på det, vi lige nu kan tilbyde af hjælp og understøttelse, så er en masse forebyggende tiltag sparet væk gennem årene. Det kunne være familieklasser, hvor man støttede hele familien eller særlig undervisning til dem, der var utilpassede i skolen.”
I en artikel på tv2.dk ‘Folkeskolen er i knæ – lærere og skoleledere advarer nu om ‘store konsekvenser for børnene’ udtaler Dorte Andreas nedenstående. Artiklen handler om, at der i Aarhus Kommune mangler 120 millioner kroner til skolerne.
”Hvis skolerne i Aarhus Kommune ikke får tildelt nogen ressourcer, vil de ikke kunne gennemføre den almindelige undervisning. Og problemet er ikke kun i Aarhus. Det er i hele Danmark, at skolerne er så meget ude af økonomisk balance, at det kan få store konsekvenser for vores børn og unge.”
Modelfoto: Klaus Holsting
OK24: Aftale klar for kommunalt ansatte
En ny overenskomst for kommunalt ansatte er faldet på plads 17. februar 2024 efter lange forhandlinger.
Artiklen er opdateret 23. februar 2024.
KL og de kommunalt ansattes organisationer er netop blevet enige om en overenskomstaftale for de kommende to år. Skolelederforeningen er tilfreds med aftalen.
En ny overenskomst for landets cirka 500.000 ansatte i kommuner er faldet på plads lørdag den 17. februar.
Med forliget er der opnået enighed om en lønramme på 8,8%. Udover det er der blevet fastsat en ordning, der gør, at de offentlige lønninger følges med de private lønninger. En aftale om midler til organisationsforhandlingerne på 2% er også blevet indgået.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er positivt stemt over for aftalen:
”Vi er meget tilfredse med det samlede resultat. Lønstigningen ligger på et fornuftigt niveau. Samtidig er det mange år siden, vi har haft 2% til vores egen overenskomstforhandling.”
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område, siger i en pressemeddelelse:
”Det har været usædvanligt lange og hårde forhandlinger, hvor vi skridt for skridt har kæmpet os frem mod et godt resultat for de ansatte i landets kommuner,” og tilføjer:
”Aftalen rummer i det hele taget en række gode resultater og nogle deciderede landvindinger, vi kommer til at bygge videre på. Ikke mindst når det kommer til at øge de ansattes fleksibilitet og understøtte bedre dækning af tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser.”
Forhandlingerne om lederoverenskomsten er nu i gang.
21. februar 2024 er der ligeledes indgået forlig for ansatte i landets regioner.
Det samlede resultat bliver sendt til afstemning hos medlemmerne forventeligt i marts måned.
Lønstigninger lige om hjørnet
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende to år for ansatte i både kommuner, staten og regionerne.
For hovedparten af Skolelederforeningens medlemmer, der er kommunalt ansatte, vil den første og største lønstigning på 5,74 % blive udmøntet i 2024. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %, og 1. oktober 2024 er den estimerede lønstigning på 1,74 %. Samlet set giver overenskomstresultatet på det kommunale område lønstigninger på 8,51 % over de næste to år (inklusive de 2 %, der bruges særskilt på lederoverenskomsten).
I grafikken herunder har vi estimeret lønstigninger for forskellige kommunalt ansatte løngrupper.
VÆR OPMÆRKSOM på, at grafikken, der er bragt i den trykte udgave af Plenum, ser anderledes ud. Den viser ikke en korrekt udmøntning af de enkelte stigninger, men den samlede stigning over to år er den samme.
Ok-24: Forlig for statens ansatte indgået
En ny overenskomst for ansatte i staten er faldet på plads 11. februar 2024 efter lange forhandlinger.
CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, og Finansministeriet har forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent for de næste to år.
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område går nu ind i en slutspurt.
Læs om forliget på det statslige område på vores temaside om OK-24
Invitation til onlinemøder
ESHA inviterer i samarbejde med Apple til en række virtuelle møder.
ESHA Leadership-serien, som møderne hedder, er målrettet skoleledere i hele Europa.
Serien består af seks virtuelle møder om forandring, lederskab, vision samt udvikling med mere. De finder sted på fastlagte datoer fra februar til og med juni 2024.
Emnerne for de seks møder er:
- Førende forandring
- Elementer af lederskab
- Vision for undervisning og læring med teknologi
- Fra vision til strategi
- Udvikling af en kultur med vedvarende faglig læring
- Måling af vækst og effekt
Møderne faciliteres af Apple Professional Learning Specialists.
Læs mere her, hvor der er link videre til tilmelding
ESHA er et internationalt fællesskab for europæiske skoledere.
Claus Hjortdal: Mindre skærmbrug kræver større investering i folkeskolen
Indfør mobilfri skole. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen. Og giv plads til analog læring.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye til landets skoler.
”Vi er glade for, at ministeriet kommer med anbefalinger fremfor ny lovgivning, og at retningen for skærmbrug besluttes decentralt på skolerne.”
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som fortæller, at en del af landets skoler allerede har en skærmpolitik.
Anbefalingerne omkring mindre brug af skærme og mere brug af analoge læremidler vil kræve en ekstra investering i folkeskolen, siger Claus Hjortdal:
“Skolerne har udelukkende investeret i digitale læremidler, så skolernes økonomi skal have en saltvandsindsprøjtning, hvis de nu skal investere i nye analoge læremidler.”
Anbefalingerne til brug af skærme i grundskolen og fritidstilbud er netop blevet præsenteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet.
Anbefalingerne er udviklet efter ønske fra Mattias Tesfaye.
Anbefalingerne kommer i forlængelsen af STUK’s skærmanbefalinger til gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU, som blev præsenteret i december.
STUK anbefaler skolerne at nedbringe risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i skoletiden. Desuden anbefaler styrelsen, at skolerne er opmærksomme på, hvornår det giver faglig mening at bruge digitale læremidler, og at de giver plads til analog læring.
Modelfoto: Klaus Holsting
Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen
Fælles rammer for brug af skærme
1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen
2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug
3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen
4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden
6. Indfør mobilfri skole
7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider
8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen
9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse
God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning
10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
11. Giv plads til analog læring
12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling
Arrangement for pensionister: Sæt kryds i kalenderen 21. marts
Er du pensionist i Skolelederforeningen? Vi inviterer dig til en eftermiddag med fokus på overgangen fra aktiv på arbejdsmarkedet til pensionist.
Vi er glade for igen at kunne invitere Skolelederforeningens pensionistmedlemmer til en spændende eftermiddag med oplæg og mulighed for at netværke.
Det foregår den 21. marts 2024 kl. 13-16.15 i Hedehusene på Læringsskolen.
Programmet for dagen ser således ud:
13.00 – 14.15
- Velkomst og præsentation v. Skolelederforeningen
- Fællessang
- Nyt fra Skolelederforeningen v. næstformand Dorte Andreas
- Oplæg ved skoleleder Casper Madsen og derefter rundvisning på skolen
Der er mulighed for en sandwich m. vand under dette punkt
14.15 -14.30
- Pause – kaffe, kage og netværk
14.30 – 15.45
- Når vi siger farvel til det kendte og goddag til noget ’andet’…
Oplæg v. Lisbeth Vangsbjerg Mogensen og efterfølgende refleksioner
Refleksioner over hvordan vi danner vores ’nye’ identitet, når vores ’automatiske’ jobidentitet er borte. Med afsæt i en kombination af egne og andres erfaringer giver oplægsholderen eksempler på forskellige dilemmaer, overvejelser og mulige veje, som vi kan tage på vejen efter det ordinære arbejdsliv. Oplægget danner grundlag for en fælles drøftelse af deltagernes overvejelser og erfaringer.
Lisbeth Vangsbjerg Mogensen har 25 års erfaringer som leder og topchef primært i kommuner og 15 års erfaring som konsulent. De seneste syv år har hun haft sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun blandt andet arbejder med lederudvikling, karrieresparring og organisationsudvikling for offentlige og private virksomheder.
Se mere på LinkendIn.
15.45 – 16.15
- Hvilet kendskab har vi hver især til lokale arrangementer for pensionistmedlemmer?
- Kort evaluering af dagens arrangement.
- Afrunding ved Dorte Andreas
Bemærk, at arrangementet gennemføres ved mindst 12 tilmeldinger.
Tilmeldingsfrist er 7. marts 2024.
Interesseret i at vide mere om muligheden som pensionistmedlem i foreningen? Læs mere
Nye læreplaner: Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger
Arbejdet med fornyelsen af folkeskolens læreplaner er nu skudt i gang. Det glæder Skolelederforeningen, som hilser den bredt sammensatte ekspertgruppe velkommen.
”I Skolelederforeningen ser vi frem til gruppens anbefalinger. Det er også glædeligt, at alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input, og at folkeskolens parter, herunder Skolelederforeningen, også vil blive inddraget.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at en netop nedsat ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til udviklingen af nye læreplaner i folkeskolen.
Baggrunden er, at der er bred enighed i folkeskoleforligskredsen om, at folkeskolens nuværende læreplaner, Fælles Mål, skal erstattes af mere enkle planer for hvert af folkeskolens fag.
De nye læreplaner, som skal erstatte Fælles Mål, skal hedde Folkeskolens Fagplaner.
Ekspertgruppen, som er nedsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, har Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd, og Lise Tingleff Nielsen, områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, i spidsen.
Alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input til udviklingen af Folkeskolens Fagplaner, og udviklingen af de nye læreplaner vil ske med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere. Ekspertgruppen kan undervejs invitere relevante aktører, for eksempel interesseorganisationer og øvrige eksperter, til at komme med input til arbejdet, skriver umv.dk.
Gruppen skal aflevere deres anbefalinger i slutningen af 2024. Det forventes, at de nye læreplaner kan træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.
Læs mere på www.uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Ekspertgruppen
Alexander von Oettingen, rektor, UC Syd – formand
Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut – formand
Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet
Dennis Hornhave, undervisnings- og udviklingsansvarlig hos Skoletjenesten Kolding/Kolding Stadsarkiv
Helle Bjerg, skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
Ida Geertz-Jensen, lærer, Slotsparkens Friskole, Jægerspris
Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor ved Aalborg Universitet
Peter Staun Kastholm, Direktør, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Kom med til årets PLC-konference
Tilmelding til årets PLC-konference i København og i Horsens er åben. Bemærk, at tilmeldingsfristen er 30. januar kl. 17.
I år sætter konferencen fokus på evaluering.
En stærk evalueringskultur: Hvad betyder det, og hvordan kan det pædagogiske læringscenter understøtte og styrke skolens arbejde med evaluering?
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger samt Danmarks It- og Medievejlederforening.
På konferencen får du viden om og inspiration til, hvordan det pædagogiske læringscenter i samarbejde med ledelsen kan understøtte og udvikle lærernes arbejde med evaluering.
Du kan også deltage i workshops om blandt andet PLC’s samarbejde med folkebiblioteket om børn og unges læseglæde og PLC’s understøttelse af mere praktisk orienteret undervisning.
Det foregår 29. februar i København og 6. marts i Horsens
Du kan lige nå det: Tilmeldingsfrist er den 30. januar 2024 kl. 17.
Læs mere om pris, sted og tilmelding
Modelfoto: Klaus Holsting
Skoleledere drukner i for mange nye opgaver
Opgaveporteføljen på skolelederkontoret er vokset markant over de seneste år. Det viser Skolelederundersøgelsen fra december 2023.
Næstformand Dorte Andreas frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Hvad laver en leder i folkeskolen? Tusind forskellige ting. Mindst. Helt sikkert også noget andet end for år siden, og spændet i opgaverne er heller ikke blevet mindre.
Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viser, at omkring 90 % af alle ledere i folkeskolen over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. I undersøgelsen bliver det nævnt, at lederne indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejedomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet. Den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:
“Vi ser en tendens til, at mange får eller påtager sig opgaver, som ikke er lederopgaver. Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet kan økonomien presse så meget, at ledelsen ser det som eneste mulighed at løfte opgaven selv, men det er en uholdbar løsning”, siger Dorte Andreas og forklarer:
“Ledelsens kerneopgave er at understøtte elevernes læring og trivsel. Men de havner i en situation, hvor de kan blive nødt til at nedprioritere det – ud fra devisen, hvad kan bedst vente til i morgen. En elevsag eller en dokumentationsopgave til forvaltningen kan ikke vente. Det kan den generelle pædagogiske ledelse godt.”
Stort pres fra forældre
Når lederne skal pege på, hvor de mange nye opgaver kommer fra, bliver pilen primært rettet to steder hen. På forvaltningen og på forældrene. Lederne fortæller i den nye undersøgelse, hvordan kompleksiteten af opgaverne er steget. Det samme er antallet af elevsager, og de oplever et forventningspres fra forældrene, der har ændret sig markant. Som en leder skriver: Det giver et krydspres med modsatrettede forventninger, som næsten er umuligt at opfylde.
“Vi ser et billede af, at forældrene bliver mere krævende forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn”, siger Dorte Andreas.
“Jeg kan godt forstå, at forældre kan bekymre sig som sit barn, men vi er begyndt at høre om forældre, der tager deres advokat med til møder på skolen, og det er i min optik den helt forkerte vej at gå. Vi er nødt til at få fokus på, at skolen er et fællesskab, som alle skal bidrage til.”
Arbejdstiden er høj
Det er svært at forestille sig, at lederne i skolen skal arbejde mere. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring halvdelen arbejder mellem 44 og 49 timer i gennemsnit om ugen.
“Lederne kan ikke arbejde mere end, de gør nu – det er allerede for meget. Så vil det blive løst halvhjertet, og de vil blive syge af det. Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke, som den bør være, og det gør, at nogle bliver i tvivl, om de kan blive ved med at holde til at være i jobbet. Det er rigtig ærgerligt, for jobbet som leder i folkeskolen er jo et af de bedste job, man kan få, og det skal det helst blive ved med at være”, siger Dorte Andreas.
Af undersøgelsen fremgår det, at 88 % trives i jobbet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Andre tal fra undersøgelsen
Indflydelse
Hvor hovedparten er enige i, at de har indflydelse på indholdet i opgaverne, mener hovedparten ikke at have indflydelse på mængden af opgaver.
Over 60% mener ikke, de har tid til at udvikle sig som leder.
77% har ikke tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Tilstrækkelighed
62% mener, de løser administrative opgaver, som med fordel kunne løses i forvaltningen.
77% mener ikke, der er tilstrækkelige resurser til rådighed på skolen til de krav, der stilles af lovgivning, aftaler og kommunale mål.
56% mener ikke, de har mulighed for at påvirke kommunale beslutninger, der vedrører deres skole.
Samarbejde
92% siger, de er gode til at fordele opgaverne i ledelsesteamet.
94% oplever støtte og sparring fra lederkolleger.
94% oplever, der er tillid til hinanden i ledelsesteamet.
Om Skoleleder-undersøgelsen
I ulige år gennemfører Skolelederforeningen en landsdækkende vilkårsundersøgelse blandt sine medlemmer.
Denne undersøgelse er foretaget i perioden: 15. nov. til 11. dec. 2023
Den er sendt til alle Skolelederforeningens ca. 3.500 medlemmer, som er ansat i folkeskolen.
Svarprocenten er 60.
Nytårshilsen fra Claus Hjortdal: Giv os muligheden for at lykkes
2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
