Kom med til årets PLC-konference
Tilmelding til årets PLC-konference i København og i Horsens er åben. Bemærk, at tilmeldingsfristen er 30. januar kl. 17.
I år sætter konferencen fokus på evaluering.
En stærk evalueringskultur: Hvad betyder det, og hvordan kan det pædagogiske læringscenter understøtte og styrke skolens arbejde med evaluering?
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har planlagt temakonferencen i samarbejde med KL, Skolelederforeningen, Pædagogisk Læringscenterforening, Landsforeningen Skole og Bøger samt Danmarks It- og Medievejlederforening.
På konferencen får du viden om og inspiration til, hvordan det pædagogiske læringscenter i samarbejde med ledelsen kan understøtte og udvikle lærernes arbejde med evaluering.
Du kan også deltage i workshops om blandt andet PLC’s samarbejde med folkebiblioteket om børn og unges læseglæde og PLC’s understøttelse af mere praktisk orienteret undervisning.
Det foregår 29. februar i København og 6. marts i Horsens
Du kan lige nå det: Tilmeldingsfrist er den 30. januar 2024 kl. 17.
Læs mere om pris, sted og tilmelding
Modelfoto: Klaus Holsting
Skoleledere drukner i for mange nye opgaver
Opgaveporteføljen på skolelederkontoret er vokset markant over de seneste år. Det viser Skolelederundersøgelsen fra december 2023.
Næstformand Dorte Andreas frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Hvad laver en leder i folkeskolen? Tusind forskellige ting. Mindst. Helt sikkert også noget andet end for år siden, og spændet i opgaverne er heller ikke blevet mindre.
Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viser, at omkring 90 % af alle ledere i folkeskolen over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. I undersøgelsen bliver det nævnt, at lederne indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejedomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet. Den udvikling bekymrer næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:
“Vi ser en tendens til, at mange får eller påtager sig opgaver, som ikke er lederopgaver. Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet kan økonomien presse så meget, at ledelsen ser det som eneste mulighed at løfte opgaven selv, men det er en uholdbar løsning”, siger Dorte Andreas og forklarer:
“Ledelsens kerneopgave er at understøtte elevernes læring og trivsel. Men de havner i en situation, hvor de kan blive nødt til at nedprioritere det – ud fra devisen, hvad kan bedst vente til i morgen. En elevsag eller en dokumentationsopgave til forvaltningen kan ikke vente. Det kan den generelle pædagogiske ledelse godt.”
Stort pres fra forældre
Når lederne skal pege på, hvor de mange nye opgaver kommer fra, bliver pilen primært rettet to steder hen. På forvaltningen og på forældrene. Lederne fortæller i den nye undersøgelse, hvordan kompleksiteten af opgaverne er steget. Det samme er antallet af elevsager, og de oplever et forventningspres fra forældrene, der har ændret sig markant. Som en leder skriver: Det giver et krydspres med modsatrettede forventninger, som næsten er umuligt at opfylde.
“Vi ser et billede af, at forældrene bliver mere krævende forstået på den måde, at de tænker mere på deres eget barn end på fællesskabet. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn”, siger Dorte Andreas.
“Jeg kan godt forstå, at forældre kan bekymre sig som sit barn, men vi er begyndt at høre om forældre, der tager deres advokat med til møder på skolen, og det er i min optik den helt forkerte vej at gå. Vi er nødt til at få fokus på, at skolen er et fællesskab, som alle skal bidrage til.”
Arbejdstiden er høj
Det er svært at forestille sig, at lederne i skolen skal arbejde mere. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring halvdelen arbejder mellem 44 og 49 timer i gennemsnit om ugen.
“Lederne kan ikke arbejde mere end, de gør nu – det er allerede for meget. Så vil det blive løst halvhjertet, og de vil blive syge af det. Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke, som den bør være, og det gør, at nogle bliver i tvivl, om de kan blive ved med at holde til at være i jobbet. Det er rigtig ærgerligt, for jobbet som leder i folkeskolen er jo et af de bedste job, man kan få, og det skal det helst blive ved med at være”, siger Dorte Andreas.
Af undersøgelsen fremgår det, at 88 % trives i jobbet.
Modelfoto: Klaus Holsting
Andre tal fra undersøgelsen
Indflydelse
Hvor hovedparten er enige i, at de har indflydelse på indholdet i opgaverne, mener hovedparten ikke at have indflydelse på mængden af opgaver.
Over 60% mener ikke, de har tid til at udvikle sig som leder.
77% har ikke tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Tilstrækkelighed
62% mener, de løser administrative opgaver, som med fordel kunne løses i forvaltningen.
77% mener ikke, der er tilstrækkelige resurser til rådighed på skolen til de krav, der stilles af lovgivning, aftaler og kommunale mål.
56% mener ikke, de har mulighed for at påvirke kommunale beslutninger, der vedrører deres skole.
Samarbejde
92% siger, de er gode til at fordele opgaverne i ledelsesteamet.
94% oplever støtte og sparring fra lederkolleger.
94% oplever, der er tillid til hinanden i ledelsesteamet.
Om Skoleleder-undersøgelsen
I ulige år gennemfører Skolelederforeningen en landsdækkende vilkårsundersøgelse blandt sine medlemmer.
Denne undersøgelse er foretaget i perioden: 15. nov. til 11. dec. 2023
Den er sendt til alle Skolelederforeningens ca. 3.500 medlemmer, som er ansat i folkeskolen.
Svarprocenten er 60.
Nytårshilsen fra Claus Hjortdal: Giv os muligheden for at lykkes
2024 skal været året, hvor vi har fokus på at lykkes i folkeskolen. Sådan lyder nytårsønsket fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der efterlyser politisk vilje til både at styrke de økonomiske betingelser, rammer og vilkår for skolen.
At vi i den danske folkeskole har elever, der mister lysten til bogfaglige fag og hellere vil ud og arbejde i større klasser, er ikke nyt. Det eksisterede også, da jeg var aktiv skoleleder. Så fandt vi sammen med eleven ud af en ordning, hvor vedkommende to dage om ugen i stedet for at gå i skolen kom i praktik hos en klejnsmed.
Viste det sig heller ikke at være lykken, kom eleven måske i stedet i praktik hos en mekaniker. Man kan kalde det en slags afklaringsforløb. Først herefter, når matchet var fundet, kunne eleven begynde i en særlig ”jobklasse”.
Denne jobklasse var i stil med den nye juniormesterlære-ordning, som er blandt de mange forslag i regeringens katalog over ønskede nye tiltag i folkeskolen. Forskellen er bare, at med den nye ordning kan eleverne stille det som et krav, at de vil begynde i mesterlære, og det fjerner muligheden for i et samarbejde mellem elev, forældre og skole at afprøve, om de er på rette vej og dermed hjælpe dem bedst muligt til at lykkes.
Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for folkeskolen.
“Alle i folkeskolen er optaget af at lykkes med opgaven med at danne og uddanne elever til livsduelige mennesker og demokratiske medborgere med livslang læringslyst. Men udfordringer omkring økonomi, rammer og vilkår for skolen spænder ben for at kunne lykkes.”
Selvom der bliver talt og drøftet frihed og frihedsgrader, bliver skolerne stadig styret stramt på timer, fag og indhold, og den kraftige styring med fag, test og eksaminer definerer i alt for høj grad vores skole. Vi har travlt med at måle og veje eleverne, og i de to sidste skoleår skal vi have alle elever op i 12 eksaminer i 8 fag på 3-4 uger.
Det skal ændres, og det kan det godt – også uden at gå på kompromis med faglighed og høje forventninger til den enkelte elev.
Stramme regler og dårlig økonomi er en farlig cocktail
Men vi skal passe på med, når vi indfører et nyt tiltag som juniormesterlære-ordning, at vi ikke samtidigt indfører nye krav, regler og styringsmekanismer, som ødelægger muligheden for, at vi kan lykkes med folkeskolens vigtigste opgave med at danne og uddanne alle elever bedst muligt.
Samtidigt med den stramme styring har skolerne landet over gennem mange år været ramt af nedskæringer, strukturændringer indeholdende besparelser, budgetåbninger flere gange årligt og så videre.
Det betyder, at betingelserne for at levere en ordentlig og faglig forsvarlig undervisning og lave et godt forebyggende arbejde både fagligt og socialt er forringet væsentligt.
Stramme rammer og dårlig økonomi er ikke den bedste cocktail for at lykkes.
Nytårshåb: Fornuftig økonomi og nyt syn på at lykkes
Derfor har jeg to håb for det nye år.
Jeg håber, at vi kan finde en løsning, som kan give skolerne en god og stabil økonomi. Der er ikke mulighed for flere rationaliseringer og nedskæringer. Vi har brug for elastik i økonomien, så vi kan gribe ind, når vi ser elever i begyndende mistrivsel.
En ekstra person i klassen, en støttefunktion i fritidsdelen eller lignende kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte elev og samtidig forhindre skolefravær eller svigtende motivation.
Mit andet håb er, at vi parter omkring folkeskolen sammen med forligskreds og minister kan enes om et nyt syn på, hvordan elever lykkes. Alle elever indskrevet i folkeskolen kan ikke lykkes, hvis de skal leve op de krav, som politikerne har sat op i dag.
Afslutningen af skolen og adgangskravet til ungdomsuddannelserne er betinget af, at man går op i alle 12 discipliner og består. Den sorteringsmaskine, som politikerne har lagt ned over folkeskolen, skal ændres, for at vi kan sikre alle elever læringslyst og en positiv oplevelse af deres skolegang.
Mit nytårsønske til politikerne er, at vi får mulighed for at lykkes. Vi kan forandre betingelserne for at skolen lykkes med eleverne. Lad os hjælpes ad.
Hvad skal vi mødes om til Årsmøde 2024?
Tak for jeres store opbakning til vores årsmøde, som vi netop har afholdt. Vi er allerede i gang med planlægningen af næste årsmøde – og vi har brug for din hjælp. Skriv til os med ideer til temaer for Årsmøde 2024.
Fællesskabet i og omkring folkeskolen var temaet for årsmødet i år. Året før havde vi fokus på frihedsdagsordenen.
Hvad skal vi folde ud, når vi ses til årsmøde næste gang?
Er der et særligt tema eller emne, som du og dine kollegaer brænder for at dykke længere ned i? Lige nu har du mulighed for at byde ind med ideer til hovedbestyrelsen, som i den kommende tid vil arbejde med planlægningen af årsmødet.
Skriv til os senest 5. januar 2024 – til kommunikationskonsulent Malene Lieberknecht på mali@skolelederne.org – med dine/jeres ideer til et godt tema.
Tak for din hjælp.
Formandskabet: Glædelig jul og tak for det gode fællesskab
Tak for jeres store indsats i årets løb - og tak for at prioritere fællesskabet i vores forening.
“Fællesskabet arbejder vi med lokalt og nationalt.
Og der er i den grad brug for fællesskabet. Vi oplever, at vilkårene som skoleleder udfordres. De er udfordret på økonomi, og de er udfordret på en enorm opgaveglidning fra andre instanser, hvor opgaver lander på skolelederens bord.
Det giver os problemer, når vi også gerne vil udvikle indholdet i folkeskolen. For det skal der være plads til. Der skal være ledelsesrum, men også tid til det”.
Det siger Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i denne videohilsen til alle landets skoleledere.
”Fællesskabet mærkede vi til årsmødet i november, hvor vi var flere end 2.100 skoleledere samlet. Det var fantastisk. Tusind tak for jeres deltagelse”
“Vi har brug for afbureaukratisering. Det mener vi, der i Sammen om Skolen lokalt vil være et godt afsæt i.
Vi har skoleudviklingssamtalerne, hvor vi sammen med forvaltningen kan kigge på, hvilke opgaver vi arbejder med, og hvad der er relevant for de skoler, vi er på.
Der skal færre opgaver på skolelederens bord for at opnå et kvalitetsløft af folkeskolen”.
Se hele julehilsenen i videoen ovenfor.
Nedgang i PISA: Pilen peger på Corona
Elevernes resultater i læsning og matematik er gået tilbage. En del af årsagen skal findes i pandemien, hvor skolegangen var helt usædvanlig, mener Claus Hjortdal.
Danske elevers resultater i læsning og matematik er gået tilbage, mens elevernes resultater i naturfag er på niveau med 2018.
Det viser PISA 2022, som undersøger 15-årige elevers kompetencer i dansk, matematik og naturfag, og som netop er blevet offentliggjort.
Ligesom i Danmark er elevernes resultater også gået tilbage i langt de fleste OECD-lande, viser undersøgelsen. Den er baseret på resultater målt i 81 lande verden over.
Pilen peger til dels på Corona, som havde stor indflydelse på elevernes skolegang og undervisningen fra 2020-2022, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
"Vi tager resultaterne meget alvorligt. Vi er samtidig bevidst om, at vi i 2022 grundet Corona var nødsaget til at drive skole på en helt usædvanlig måde. På skolerne havde vi blandt andet stort fokus på elevernes trivsel og på at få eleverne bragt sammen igen."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Set i forhold til de øvrige OECD-lande, som også har oplevet nedgang i resultaterne, ligger de danske elevers resultater stadig over OECD-gennemsnittet og på niveau med eller over de øvrige nordiske lande i både læsning, matematik og naturfag.
”Siden den særlige Corona-tid har vi på skolerne arbejdet ihærdigt på at højne elevernes faglighed og trivsel. Det arbejde fortsætter på skolerne. Samtidig arbejder vi i Sammen om Skolen, sammen med skolens øvrige parter, på at sikre en mere motiverende undervisning, så eleverne lærer og trives bedst muligt.”
Om PISA 2022
-
- PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag. PISA gennemføres af den internationale organisation OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).
- Undersøgelsen er blevet gennemført hvert tredje år siden år 2000, og Danmark har deltaget hver gang. PISA 2022 var oprindeligt PISA 2021 men blev udskudt et år på grund af Covid-pandemien.
- I Danmark er PISA 2022 gennemført af et konsortium bestående af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Danmarks Statistik med University College Lillebælt, VIA University College og Københavns Professionshøjskole som underleverandører.
- I Danmark deltog ca. 7.800 elever på 347 uddannelsesinstitutioner i PISA 2022.
- Kilde: www.uvm.dk
- Modelfoto: Klaus Holsting
Tak for god dialog om folkeskolen
Juniormesterlære, prøver og valgfag! Det er tre vigtige emner, som blev drøftet, da Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, mødtes med skoleledere fra Østjylland.
Hvordan får vi flere børn og unge til at lykkes i folkeskolen, så de både lærer og trives? Hvad gør antallet af prøver ved undervisningen og eleverne, og hvilke valgfag kan og skal udbydes til eleverne i udskolingen?
Skolelederforeningen inviterede i denne uge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at mødes med et hold skoleledere, som gav deres perspektiv og lagde op til drøftelse af netop disse emner.
Det kom der god dialog og refleksion ud af.
”Tak for et godt møde til både ministeren, som gav sig tid til at være nysgerrig og lyttende, og til panelet af skoleledere for deres gode indlæg og vigtige pointer”
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Claus Hjortdal deltog på mødet sammen med næstformand Dorte Andreas.
I alt ca. 25 skoleledere deltog i mødet.
I foreningen håber vi at invitere til lignende møder i fremtiden og til den fortsatte samtale om vigtige emner for folkeskolen.
Mødet blev holdt på Nørrevangsskolen i Randers, hvor skoleleder Martin Hyldgaard Larsen var vært.
Skolens parter: Flere elever skal kunne rummes i almenundervisningen – og det kræver investeringer
Hvis vi skal udvikle og forbedre folkeskolen, så flere børn og unge kan rummes i folkeskolens almene undervisning, er vi nødt til at se på måden, vi har indrettet skolen på. For vi er stadig ikke dygtige nok til at inkludere børn med særlige behov. Med 5 pejlemærker peger skolens parter og Danske Handicaporganisationer på, hvad der skal til.
I dag sender vi mange elever i specialklasser og specialskoler, uden at det øger deres muligheder senere i livet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi ønsker, at alle børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, trives og deltage i fællesskabet i folkeskolen.
Sådan lyder opråbet fra folkeskolens centrale parter, der sammen med Danske Handicaporganisationer nu præsenterer 5 pejlemærker for fællesskabets folkeskole.
Pejlemærkerne peger på behovet for nytænkning både nationalt, kommunalt og lokalt og på investeringer i folkeskolen og det almene fællesskab.
”Jeg mener, at folkeskolen er vores allervigtigste samfundsinstitution. Dén skal langt flere elever have glæde af at være en del af. Vi skal derfor have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
”En folkeskole for alle kræver investering. Derfor vil jeg opfordre til, at vi løfter blikket og ser på de overbevisende resultater, der viser sig de steder hvor man investerer i den inkluderende folkeskole. Her er et godt eksempel Gladsaxe, hvor en målrettet indsats med co-teaching allerede nu viser rigtig gode resultater. Men det kræver økonomiske investeringer i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Alle har brug for at høre til og falde inden for normen af et fællesskab, også i skolen. Netop fællesskabet er forudsætningen for og nøglen til, at flere elever vil kunne trives og rummes i almenundervisningen. For der er behov for, at vi står sammen om at finde de bedste løsninger. Samtidig skal skolens rammer og ressourcer prioriteres og matche den mangfoldige børnegruppe og understøtte fællesskabet”
siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
”Folkeskolen er afgørende for, at vi elever bliver dannede og livsduelige mennesker. Vi oplever, at for mange elever bliver tabt. Derfor skal skolen kunne rumme langt flere af os. Det gør vi ved at skabe en folkeskole, hvor endnu flere af os har mulighed for at indgå i de fællesskaber, som dannes i klasserne,” siger Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
”Hvis folkeskolen skal være mangfoldig og afspejle samfundet med al den diversitet, der er, så skal flere børn med særlige behov trives og udvikle sig fagligt og socialt på deres lokale skole. I dag mistrives alt for mange børn med særlige behov, fordi de ikke får den nødvendige støtte i skolen. Det går ud over børnene i klassen, forældrene, lærerne og skolen. Alle vil vinde på det, hvis vi investerer mere i god inklusion,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
”Vi skal have langt mere kvalitet ind i den almene undervisning og kigge helt grundlæggende på skolens rammer, hvis vi skal lykkes med at rumme flere børn. Med de ressourcer, der er i dag, så er den opgave umulig. Forældre oplever lange ventetider, mangel på støtte og viden hos de fagprofessionelle. De oplever at stå alene og kæmpe for deres barn. Det vil kræve en stor indsats at få skabt tillid og tryghed hos forældre til børn med særlige behov ift., at skolen kan lykkes med opgaven,” siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
”I folkeskolen skal alle børn og unge trives og være en del af fællesskabet. Det kræver, at vi skaber en skole, hvor rammerne er brede nok og ressourcerne tilstrækkelige til, at pædagoger og lærere i et stærkt samarbejde kan møde børnene og de unge i deres forskellige behov,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
”Der er en opgave med at tilrettelægge en hverdag for eleverne, så flere kan trives samt udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Lærere, pædagoger, skoleledere, chefer, elever og forældre skal sammen afklare, hvordan ressourcerne kan anvendes og skoledagen gennemføres med en anderledes didaktik. Jeg er optimistisk i forhold til en fremtidig fællesskabsfolkeskole med plads til flere forskellige elever og færre bindende prøver”, siger Michael Gravesen fra Børne- og Kulturchefforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Repræsentantskabs-og formandsmøde med valg og fokus på fremtidens folkeskole
8. november 2023 var 116 formænd og repræsentanter for de lokale foreninger og faglige klubber samlet i Fredericia til repræsentantskabs- og formandsmøde.
Her kan du se højdepunkter fra dagen, der blandt andet bød på valg af seks hovedbestyrelsesmedlemmer, drøftelse af det nye folkeskoleudspil og fremtidens årsmøder samt oplæg om mening og belastning i arbejdslivet ved forsker Helle Hein.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Et nyt ansigt i hovedbestyrelsen
Skolelederforeningens repræsentantskab har valgt en ny hovedbestyrelse, der tiltræder den 1. december.
Til Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Fredericia den 8. november 2023 var der valg til hovedbestyrelsen.
Der endte med at være ni kandidater til de seks pladser, og valget faldt på fem medlemmer af den nuværende hovedbestyrelse og et nyt ansigt, nemlig Ditte Hasbeck Svendsen, der er viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune.
Kandidaterne, der blev valgt, er i alfabetisk rækkefølge:
- Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København
- Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune
- Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole
- Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg
- Ditte Hasbeck Svendsen, viceskoleleder på Brøndagerskolen i Albertslund Kommune (specialskole)
- Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune
Til suppleantposterne blev Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Ejby Skole i Middelfart Kommune, valgt som 1. suppleant og Stefan Dukan Gents, skoleleder på Susåskolen i Næstved Kommune, som 2. suppleant.
Derudover blev der valgt to kritiske revisorer. Det blev Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne i Københavns Kommune, og Marianne Kipker, skoleleder på Lem Stationsskole i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Formandskabet var ikke på valg i år, og skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, der har siddet i hovedbestyrelsen i to perioder, genopstillede ikke.
Den nye hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2023.
Foto: Lars Horn – Baghuset
