Chromebooks: Kære regering og Google, find en løsning nu
Efter sommerferien kan Googles Chromebooks ikke længere benyttes som arbejdsredskab for skolerne, med mindre de ansvarlige laver en feberredning. Det betyder, at regeringen og Google skal have hænderne op af lommerne nu. For der skal findes en løsning for skolernes undervisning.
At der ikke for længst er fundet en løsning, giver skolerne en både økonomisk, pædagogisk og en tidsmæssigt udfordring, siger @Claus Hjortdal:
– Den økonomiske udfordring er, at det jo er den IT-løsning, som rigtig mange skoler benytter. Det vil blive voldsomt omkostningstungt at skifte. Og med så kort varsel kan skolerne ikke skifte til analoge læremidler, for pengene er allerede brugt på digitale. Udprintning af materialer er heller ikke en løsning.
– Den pædagogiske udfordring er, at vores undervisningsmaterialer så ikke længere er tilgængelige. Elevernes opgaver og noter vil også være væk. Samtidig vil vi ikke kunne understøtte ordblinde med de digitale værktøjer.
Den tidsmæssige udfordring er, at vi på skoleniveau ikke kan nå at forandre, flytte og ændre systemet på så stor en økonomisk og pædagogisk udfordring på så kort tid.
Så en kraftig opfordring til de ansvarlige: Smid hvad I har i hænderne, sæt jer sammen og lav en løsning nu.
Det haster. Og det skylder vi eleverne!
Deltag i Trivselskommissionens Folkehøring
Regeringen nedsatte den 11. august 2023 Trivselskommissionen.
Kommissionen har til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes.
Trivselskommissionen har netop lanceret en folkehøring, hvor alle opfordres til at deltage ved at besvare fire spørgsmål om børn og unges trivsel.
Folkehøringen og spørgsmålene kan tilgås på trivselskommissionen.dk/folkehoering
Folkehøringen løber fra nu og frem til den 30. april 2024.
Modelfoto: Klaus Holsting
Plenum har vokseværk
Vi har bygget til og moderniseret. For at imødekomme forskellige mediebrug og vaner har vi udviklet dit medlemsmagasin Plenum til at være et indholdsunivers, der udkommer som printmagasin, digitale artikler og podcast.
Efter at medlemsmagasinet Plenum i årevis har delt indsigt og erfaringer på papir, er vi nu klar til at transformere det til også at være et dynamisk digitalt univers, der bringer viden og erfaringer til live på nye måder.
Mens vi udvider med flere kanaler, har indholdet stadig det samme fokus på ledelse i folkeskolen. Det handler om vilkårene for den enkelte og vilkårene for at drive skole, om initiativer og eksempler på løsninger af skolens kerneopgave og ny viden om ledelse og skoleemner.
Målet er, at Plenum skal være din hjælper i hverdagen som leder i folkeskolen. Vi ønsker at vise måder, I kan skyde genvej i en travl hverdag ved at bringe erfaringer, viden og perspektiver på opgaveløsninger og udfordringer.
Nyt magasinsite
Hvis du foretrækker at læse på mobilen eller computeren, er Plenums nye magasinwebsite stedet. Her vil nye artikler om rammer for folkeskolen og vilkår for skoleledere løbende blive publiceret.
www.plenum.skolelederforeningen.org
Hvis du har downloadet app’en Fagmagasinet Plenum på din mobil, kan du opleve problemer med at gå på Plenums nye hjemmeside. Så skal du fjerne app’en og installere den igen. Vi beklager ulejligheden.
Lyt til Plenum
Vi introducerer to nye podcastserier. Den ene serie fokuserer på forskning, der er relevant for ledere i folkeskolen og med fokus på, hvordan den nye viden kan anvendes i det daglige arbejde. Den anden serie reporterer fra virkeligheden. Her deler skoleledere erfaringer med løsninger på opgaver og udfordringer.
www.plenum.skolelederforeningen.org/podcast
Det trykte magasin
Det trykte magasin udkommer fortsat fem gang om året og vil fortsat automatisk lande i din postkasse, lige som det plejer. Vi har forfinet designet og styrket indholdet i et samspil med det digitale univers.
App’en Fagmagasinet Plenum
Du kan gratis downloade app’en Fagmagasinet Plenum i både App Store og Google Play. Her bliver alle trykte magasiner lagt op, og du kan dykke ned i alle de artikler, der er i arkivet.
Tilsammen er Plenum nu et medlemsmedie på flere kanaler, så du kan finde indhold, hvor det passer dig.
Både det trykte Plenum, det nye magasinsite, podcastserierne og appen er gratis og nemt tilgængeligt for dig som medlem.
Når skolen rammer forsiden
Opdateret 12. marts 2024
I de sidste uger har der været meget medieomtale omkring navngivne skoler, hvor forældre er gået til medierne med deres oplevelser af krænkelser og vold.
Vi har fået mange henvendelser fra medierne om dette. Vi har på det generelle plan udtalt os i en del medier.
Skolelederforeningens hovedpointer er:
- At alle børn skal føle sig trygge i folkeskolen, og at alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i folkeskolen
- Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, og det er vores pligt at hjælpe både de børn, som bliver krænket og de børn, som krænker. Det kræver, at der investeres i almenfællesskabet
- At sager om grov mobning er et udtryk for, at skolesystemet er presset, og at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte
- At der er behov for at sætte ind med forebyggende foranstaltninger til de børn, som har en udadreagerende adfærd – og at der bør afsættes ekstra ressourcer til dette
- At sager om grov mobning skal løses med pædagogiske værktøjer tæt på barnet
- At vi i folkeskolen ikke kan sende elever hjem i længere perioder eller bortvise dem til ingenting
- At skolerne har tavshedspligt omkring elevsager
- At skolerne benytter sig af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, i sager som disse
Her er et udpluk af formandskabets udtalelser:
I Aftenshowet på DR deltog formand Claus Hjortdal 14. februar i et panel med blandt andre børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Her kommenterede Claus Hjortdal på, at nogle politikere mener, at det bør være nemmere at smide elever ud af skolen:
”Skolen skal være et trygt rum for alle elever. Til politikerne må jeg dog sige, at vi ikke kan smide børn ud af folkeskolen. Vi har ifølge Grundloven pligt til at give alle børn gratis undervisning. En længere hjemsendelse eller bortvisning ud i ingenting kan vi ikke bruge til noget, for vi kan ikke have børn til ikke at gå i skole.”
I en artikel i Politiken 15. februar siger Claus Hjortdal, at skolernes sanktionsmuligheder som udgangspunkt er gode nok, men at der kan være behov for at se værktøjskassen igennem.
Han kalder det i artiklen uklædeligt, at politikere på baggrund af det oplyste i den omtalte sag går i rette med både skole og kommune. ”De agerer dommere i en sag ‘von hørensagen’, som vi har et embedsværk og en forvaltning til at kigge på.”
I en artikel 21. februar i Kristeligt Dagblad med overskriften ’Sager om grov mobning udstiller et presset skolesystem’ udtaler næstformand Dorte Andreas sig om, at de voldsomme sager er udtryk for et system, som er presset:
”Forskning viser, at der er flere børn, som har en udadreagerende adfærd. De møder så et presset system, hvor man oplever, at man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det frustrerer både børn, forældre, skoler og institutioner. Det er et presset system, som skaber en ond spiral.”
Dorte Andreas siger videre i artiklen at på trods af, at skolelederne gør, hvad de kan, er samspillet mellem aktørerne svækket:
”Det er jo en trekant, der skal fungere i samarbejde mellem forældre, skole og kommune. De støttesystemer, der er rundt om skolen og børnene og forældrene, har en stor betydning, og det system bliver mere og mere presset.”
På LinkedIn 26. februar kommenterer Claus Hjortdal på Dansk Folkepartis forslag til stramninger af ordensregulativet:
”En del af forslagene er overflødige, et af dem er grundlovsstridigt, og to af dem er uetiske.”
På LinkedIn 26. februar spørger Dorte Andreas under overskriften “Kære politikere i kommuner og på Christiansborg – stop køen ved håndvasken”, om børnesynet har ændret sig:
”Som skoleledere har vi i mange år drevet skole med udgangspunkt i folkeskolens formål og ud fra – som vi har forstået det – et børnesyn og et politisk ønske om at give alle børn og unge lige muligheder i livet.
Nu kommer I så med forslag om en 180 graders vending, hvor vi i stedet skal ekskludere elever fremfor at inkludere dem.”
I en artikel på dr.dk 1. marts siger Claus Hjortdal, at der mangler ressourcer og kapacitet til at hjælpe de børn, som har behov for ekstra støtte:
”Hvis vi ser samlet på det, vi lige nu kan tilbyde af hjælp og understøttelse, så er en masse forebyggende tiltag sparet væk gennem årene. Det kunne være familieklasser, hvor man støttede hele familien eller særlig undervisning til dem, der var utilpassede i skolen.”
I en artikel på tv2.dk ‘Folkeskolen er i knæ – lærere og skoleledere advarer nu om ‘store konsekvenser for børnene’ udtaler Dorte Andreas nedenstående. Artiklen handler om, at der i Aarhus Kommune mangler 120 millioner kroner til skolerne.
”Hvis skolerne i Aarhus Kommune ikke får tildelt nogen ressourcer, vil de ikke kunne gennemføre den almindelige undervisning. Og problemet er ikke kun i Aarhus. Det er i hele Danmark, at skolerne er så meget ude af økonomisk balance, at det kan få store konsekvenser for vores børn og unge.”
Modelfoto: Klaus Holsting
OK24: Aftale klar for kommunalt ansatte
En ny overenskomst for kommunalt ansatte er faldet på plads 17. februar 2024 efter lange forhandlinger.
Artiklen er opdateret 23. februar 2024.
KL og de kommunalt ansattes organisationer er netop blevet enige om en overenskomstaftale for de kommende to år. Skolelederforeningen er tilfreds med aftalen.
En ny overenskomst for landets cirka 500.000 ansatte i kommuner er faldet på plads lørdag den 17. februar.
Med forliget er der opnået enighed om en lønramme på 8,8%. Udover det er der blevet fastsat en ordning, der gør, at de offentlige lønninger følges med de private lønninger. En aftale om midler til organisationsforhandlingerne på 2% er også blevet indgået.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er positivt stemt over for aftalen:
”Vi er meget tilfredse med det samlede resultat. Lønstigningen ligger på et fornuftigt niveau. Samtidig er det mange år siden, vi har haft 2% til vores egen overenskomstforhandling.”
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder på det kommunale område, siger i en pressemeddelelse:
”Det har været usædvanligt lange og hårde forhandlinger, hvor vi skridt for skridt har kæmpet os frem mod et godt resultat for de ansatte i landets kommuner,” og tilføjer:
”Aftalen rummer i det hele taget en række gode resultater og nogle deciderede landvindinger, vi kommer til at bygge videre på. Ikke mindst når det kommer til at øge de ansattes fleksibilitet og understøtte bedre dækning af tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser.”
Forhandlingerne om lederoverenskomsten er nu i gang.
21. februar 2024 er der ligeledes indgået forlig for ansatte i landets regioner.
Det samlede resultat bliver sendt til afstemning hos medlemmerne forventeligt i marts måned.
Lønstigninger lige om hjørnet
Med de generelle forlig i overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder er der udsigt til pæne lønstigninger de kommende to år for ansatte i både kommuner, staten og regionerne.
For hovedparten af Skolelederforeningens medlemmer, der er kommunalt ansatte, vil den første og største lønstigning på 5,74 % blive udmøntet i 2024. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %, og 1. oktober 2024 er den estimerede lønstigning på 1,74 %. Samlet set giver overenskomstresultatet på det kommunale område lønstigninger på 8,51 % over de næste to år (inklusive de 2 %, der bruges særskilt på lederoverenskomsten).
I grafikken herunder har vi estimeret lønstigninger for forskellige kommunalt ansatte løngrupper.
VÆR OPMÆRKSOM på, at grafikken, der er bragt i den trykte udgave af Plenum, ser anderledes ud. Den viser ikke en korrekt udmøntning af de enkelte stigninger, men den samlede stigning over to år er den samme.
Ok-24: Forlig for statens ansatte indgået
En ny overenskomst for ansatte i staten er faldet på plads 11. februar 2024 efter lange forhandlinger.
CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, og Finansministeriet har forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent for de næste to år.
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område går nu ind i en slutspurt.
Læs om forliget på det statslige område på vores temaside om OK-24
Invitation til onlinemøder
ESHA inviterer i samarbejde med Apple til en række virtuelle møder.
ESHA Leadership-serien, som møderne hedder, er målrettet skoleledere i hele Europa.
Serien består af seks virtuelle møder om forandring, lederskab, vision samt udvikling med mere. De finder sted på fastlagte datoer fra februar til og med juni 2024.
Emnerne for de seks møder er:
- Førende forandring
- Elementer af lederskab
- Vision for undervisning og læring med teknologi
- Fra vision til strategi
- Udvikling af en kultur med vedvarende faglig læring
- Måling af vækst og effekt
Møderne faciliteres af Apple Professional Learning Specialists.
Læs mere her, hvor der er link videre til tilmelding
ESHA er et internationalt fællesskab for europæiske skoledere.
Claus Hjortdal: Mindre skærmbrug kræver større investering i folkeskolen
Indfør mobilfri skole. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen. Og giv plads til analog læring.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye til landets skoler.
”Vi er glade for, at ministeriet kommer med anbefalinger fremfor ny lovgivning, og at retningen for skærmbrug besluttes decentralt på skolerne.”
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som fortæller, at en del af landets skoler allerede har en skærmpolitik.
Anbefalingerne omkring mindre brug af skærme og mere brug af analoge læremidler vil kræve en ekstra investering i folkeskolen, siger Claus Hjortdal:
“Skolerne har udelukkende investeret i digitale læremidler, så skolernes økonomi skal have en saltvandsindsprøjtning, hvis de nu skal investere i nye analoge læremidler.”
Anbefalingerne til brug af skærme i grundskolen og fritidstilbud er netop blevet præsenteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet.
Anbefalingerne er udviklet efter ønske fra Mattias Tesfaye.
Anbefalingerne kommer i forlængelsen af STUK’s skærmanbefalinger til gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU, som blev præsenteret i december.
STUK anbefaler skolerne at nedbringe risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i skoletiden. Desuden anbefaler styrelsen, at skolerne er opmærksomme på, hvornår det giver faglig mening at bruge digitale læremidler, og at de giver plads til analog læring.
Modelfoto: Klaus Holsting
Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen
Fælles rammer for brug af skærme
1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen
2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug
3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen
4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden
6. Indfør mobilfri skole
7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider
8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen
9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse
God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning
10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
11. Giv plads til analog læring
12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling
Arrangement for pensionister: Sæt kryds i kalenderen 21. marts
Er du pensionist i Skolelederforeningen? Vi inviterer dig til en eftermiddag med fokus på overgangen fra aktiv på arbejdsmarkedet til pensionist.
Vi er glade for igen at kunne invitere Skolelederforeningens pensionistmedlemmer til en spændende eftermiddag med oplæg og mulighed for at netværke.
Det foregår den 21. marts 2024 kl. 13-16.15 i Hedehusene på Læringsskolen.
Programmet for dagen ser således ud:
13.00 – 14.15
- Velkomst og præsentation v. Skolelederforeningen
- Fællessang
- Nyt fra Skolelederforeningen v. næstformand Dorte Andreas
- Oplæg ved skoleleder Casper Madsen og derefter rundvisning på skolen
Der er mulighed for en sandwich m. vand under dette punkt
14.15 -14.30
- Pause – kaffe, kage og netværk
14.30 – 15.45
- Når vi siger farvel til det kendte og goddag til noget ’andet’…
Oplæg v. Lisbeth Vangsbjerg Mogensen og efterfølgende refleksioner
Refleksioner over hvordan vi danner vores ’nye’ identitet, når vores ’automatiske’ jobidentitet er borte. Med afsæt i en kombination af egne og andres erfaringer giver oplægsholderen eksempler på forskellige dilemmaer, overvejelser og mulige veje, som vi kan tage på vejen efter det ordinære arbejdsliv. Oplægget danner grundlag for en fælles drøftelse af deltagernes overvejelser og erfaringer.
Lisbeth Vangsbjerg Mogensen har 25 års erfaringer som leder og topchef primært i kommuner og 15 års erfaring som konsulent. De seneste syv år har hun haft sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun blandt andet arbejder med lederudvikling, karrieresparring og organisationsudvikling for offentlige og private virksomheder.
Se mere på LinkendIn.
15.45 – 16.15
- Hvilet kendskab har vi hver især til lokale arrangementer for pensionistmedlemmer?
- Kort evaluering af dagens arrangement.
- Afrunding ved Dorte Andreas
Bemærk, at arrangementet gennemføres ved mindst 12 tilmeldinger.
Tilmeldingsfrist er 7. marts 2024.
Interesseret i at vide mere om muligheden som pensionistmedlem i foreningen? Læs mere
Nye læreplaner: Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger
Arbejdet med fornyelsen af folkeskolens læreplaner er nu skudt i gang. Det glæder Skolelederforeningen, som hilser den bredt sammensatte ekspertgruppe velkommen.
”I Skolelederforeningen ser vi frem til gruppens anbefalinger. Det er også glædeligt, at alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input, og at folkeskolens parter, herunder Skolelederforeningen, også vil blive inddraget.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at en netop nedsat ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til udviklingen af nye læreplaner i folkeskolen.
Baggrunden er, at der er bred enighed i folkeskoleforligskredsen om, at folkeskolens nuværende læreplaner, Fælles Mål, skal erstattes af mere enkle planer for hvert af folkeskolens fag.
De nye læreplaner, som skal erstatte Fælles Mål, skal hedde Folkeskolens Fagplaner.
Ekspertgruppen, som er nedsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, har Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd, og Lise Tingleff Nielsen, områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, i spidsen.
Alle landets folkeskoler vil blive inviteret til at give deres input til udviklingen af Folkeskolens Fagplaner, og udviklingen af de nye læreplaner vil ske med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere. Ekspertgruppen kan undervejs invitere relevante aktører, for eksempel interesseorganisationer og øvrige eksperter, til at komme med input til arbejdet, skriver umv.dk.
Gruppen skal aflevere deres anbefalinger i slutningen af 2024. Det forventes, at de nye læreplaner kan træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.
Læs mere på www.uvm.dk
Modelfoto: Klaus Holsting
Ekspertgruppen
Alexander von Oettingen, rektor, UC Syd – formand
Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut – formand
Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet
Dennis Hornhave, undervisnings- og udviklingsansvarlig hos Skoletjenesten Kolding/Kolding Stadsarkiv
Helle Bjerg, skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
Ida Geertz-Jensen, lærer, Slotsparkens Friskole, Jægerspris
Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor ved Aalborg Universitet
Peter Staun Kastholm, Direktør, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
