Motivation skal være drivkraften i valget af ungdomsuddannelse
Debatindlæg af Dorte Andreas, 14. maj 2024.
Valget af ungdomsuddannelse skal bygge på et reflekteret valg. Derfor bekymrer det Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, hvis undervisningsministeren barsler med ændringer, der risikerer at spænde ben for en generation af unge.
Hvordan får vi flere unge til at gå håndens vej? Det er en af de udfordringer, som undervisningsministeren vil løse med et nyt setup af ungdomsuddannelser.
I Skolelederforeningen anerkender vi, at der er et behov for flere faglærte. Men når jeg hører røster om for eksempel højere adgangskrav og afskaffelse af 10. klasse, frygter jeg for resultatet, for udelukkelsesmetoder og tvang gør ikke uddannelser mere attraktive.
“Valget af uddannelsesvej skal tage udgangspunkt i, hvad der motiverer de unge. De unge skal have retten til at vælge selv, og vi skal gøre dem parate til at træffe et reflekteret valg.”
Folkeskolens er med til at ruste de unge til at træffe valget om ungdomsuddannelse. Af den grund er det godt, at de praktisk faglige fag bliver styrket i grundskolen. Det kan være med til at åbne øjnene for andre veje end gymnasiet, for jeg må erkende, at det for nogen er det blevet en automatreaktion at vælge gymnasiet – måske ud fra et ønske om at ville følge vennerne og festerne.
“Derfor er det også afgørende at få skabt mangfoldige og attraktive ungemiljøer på alle ungdomsuddannelser. Men at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil ikke fordre, at der bliver truffet flere reflekterede valg. Jeg kan tværtimod frygte, at det får flere slagsider.”
For det første risikerer vi, at det sender et yderligere præstationspres ned over folkeskolens ældste klasser og en generation af unge, der i forvejen er pressede. For det andet kan det være grobund for en splittelse af de unge i et A og et B hold.
Samme bekymring med at splitte eleverne kan jeg have, hvis de unge fremadrettet udelukkende kan tage 10. klasse på en efterskole. Så vil det kun være dem, der har råd til det, der får mulighed for at tage dette ekstra år, hvor de kan styrke deres faglighed eller modnes og blive parat til at træffe et reflekteret valg om uddannelsesvej. Hvert år profiterer over 10.000 unge af de kommunale 10. klasser.
“Den kommunale 10. klasse er i høj grad også der, hvor de elever, der af den ene eller anden grund dropper ud af en efterskole, bliver samlet op, og hvem er det, der ellers kan hjælpe dem videre i en ungdomsuddannelse?”
For ikke at tale om elever med særlige behov, som vi også ser, profeterer af det kommunale 10. klassestilbud.
Beslutningen om ungdomsuddannelse bliver taget i grundskolen. Det er os, der hjælper de unge med at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Os der klæder dem på til at træffe de reflekterede og vigtige valg for deres fremtid. Derfor en opfordring til at inddrage os i drøftelserne. Det er vejen til, at der politisk kan blive truffet et reflekteret valg.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 14. maj 2024.
Foto: Klaus Holsting
Fokus på samarbejde, ledelse og fagforening
Sammen om skolen nationalt og lokalt, ledelse på og under nye vilkår og fremtidens fagforening. Sådan lyder overskrifterne på Skolelederforeningens indsatsområder i den kommende tid.
På årets første formandsmøde for formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger præsenterede hovedbestyrelsen de tre indsatsområder, som de vil arbejde med i den kommende tid.
Første indsatsområder handler om fagforeningen. Hvordan Skolelederforeningen kan udvikle sig, så den fortsat er attraktiv for både nuværende og kommende ledere i folkeskolen.
”I Skolelederforeningen har vi altid haft en høj organisationsgrad. Det har vi stadig, men det må ikke blive en sovepude. Vi kan se, at andre fagforeninger mister medlemmer, og vi har et stort ønske om fortsat at være et naturligt valg”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune.
”Sammen om skolen – nationalt og lokalt” er det næste punkt. Det handler blandt andet om, hvordan der kan blive skabt sammenhæng mellem nationale og lokale indsatser, og hvordan det kan hænge sammen med regeringens kvalitetsprogram:
”Vi er meget optaget af, hvordan vi skaber rammer lokalt og lovgivning nationalt, der understøtter en fortsat udvikling af skolen. Det hænger for eksempel også sammen med frihedsdagsorden og skoleledernes mulighed for at sætte friheden i spil”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune.
Den 25. april dannede Tivolihotellet rammen om året første formandsmøde for cirka 110 formænd/kvinder i Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger.
Det sidste indsatsområde, der blev præsenteret på formandsmødet, har overskriften ”Ledelse på nye vilkår” og lagde sig op ad et indlæg fra strategidirektør hos Altinget / Mandag Morgen Lisbeth Knudsen. Hun har undersøgt de forandringer, der sker i velfærdssamfundet, og hvilke indflydelse forandringerne har for medarbejdere og lederes vilkår. Det er omdrejningspunktet for dette indsatsområde.
”Kompleksiteten i ledelse bliver ikke mindre, og derfor vil vi gerne som Skolelederforeningen sætte fokus på, hvordan skoleledernes opgaver har forandret sig, og hvad det kræver både af dem selv og af kommunerne”
— siger hovedbestyrelsesmedlem Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole i Ikast-Brande Kommune.
Alle tre indsatser blev drøftet blandt de fremmødte til formandsmødet, og både sekretariatet og hovedbestyrelsen vil arbejde med og løbende søsætte initiativer under de forskellige indsatsområder.
Fotos fra Skolelederforeningens formandsmøde den 25. april.
Claus Hjortdal: Anbefalinger om kunstig intelligens udfordrer skolerne
Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres anbefalinger om kunstig intelligens i skolers og institutioners prøver til børne- og undervisningsministeren.
Ekspertgruppen peger på i alt otte anbefalinger – blandt andet, at prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for at snyde, skal begrænses.
Det vækker bekymring hos Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi med prøver uden digitale hjælpemidler risikerer at tabe nogle elever, fx ordblinde. De kan på den måde få sværere ved at klare prøverne.”
Claus Hjortdal mener, at vi skal væk fra at tænke i ’snyd’:
”Hvis der kan snydes, må det skyldes, at prøverne er sammensat på en uhensigtsmæssig måde. Alt i alt har vi behov for prøveformer, der afspejler den daglige undervisning, som kan rumme alle elever, og der ikke kan snydes med. Det bør tænkes ind i det videre arbejde med at udvikle prøver”.
Claus Hjortdal peger samtidig på, at ekspertgruppens anbefalinger omkring skolernes undervisning vil være en meget stor opgave og særdeles omkostningsfuldt.
Anbefalingerne går på, at ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring samt, at ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
”Opgavens omfang er enorm. Nye teknologier som kunstig intelligens udvikler sig i raketfart, og det kræver ekspertviden på skolerne, hvis vi skal leve op til anbefalingerne. Der vil betyde en meget stor investering i både tid og kompetenceudvikling. Nye teknologier berører allerede skolerne i så stor grad, at vi har det som tema på Skolelederforeningens årsmøde til efteråret,” siger Claus Hjortdal.
Illustration: Colourbox.dk
EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER
Ekspertgruppens anbefalinger
Anbefaling 1: Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og uden digitale hjælpemidler
- Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.
- Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.
- Der bør tages udgangspunkt i rapportens syv generiske prøveformer, der kan fungere som en rettesnor i forbindelse med eventuelle ændringer af de eksisterende prøveformer.
Anbefaling 2: Løbende udvikling af prøver
- Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.
- Børne- og Undervisningsministeriet opfordres til at inddrage relevante aktører til løbende drøftelser af prøveformer, samt hvilken af de syv generiske prøveformer, der kan anvendes fra fag til fag.
Anbefaling 3: Brug af digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde
- Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
- Kommunikationen og vejledningsindsatsen om digitale hjælpemidler ved prøverne bør prioriteres lokalt på institutionerne.
Anbefaling 4: Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer
- Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
OK-24 urafstemning: I stemte ’ja’
Afstemningen om OK-24-forliget er nu afsluttet. Både på leder- og lærerområdet blev det til et ’ja’.
Sidste mulighed for at stemme i forbindelse med OK-24-forliget var i går aftes – den 14. april 2024 – kl. 23.59.
Blandt underviserlederne i LC blev det et klart ja med en ja-procent på 97 og en stemmeprocent på 48.
1767 af Skolelederforeningens stemmeberettigede medlemmer har stemt – hvilket giver en stemmeprocent på 48 procent. Heraf stemte 97 procent ja til overenskomsten.
Det er en højere stemmeprocent blandt Skolelederforeningens medlemmer end i 2021, hvor den var på 39 procent. Tak for jeres deltagelse.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:
”Det er glædeligt, at vores medlemmer har stemt klart ja, og at det er sket med en pæn stemmeprocent.”
Skoleledernes formand er tilfreds med OK-24-resultatet:
“Samlet set er det et fornuftigt resultat, hvor vi især er tilfredse med en stor lønstigning, som ovenikøbet ligger først i overenskomsten – allerede pr. 1. april 2024. Vi er også tilfredse med, at overenskomsten lønmæssigt tilgodeser de lavest lønnede i vores forening”, siger Claus Hjortdal.
Også på lærerområdet blev det til et klart ja; hvilket vi er rigtig glade for.
Besøg vores temaside om OK-24.
Læs også – 15. april 2024 – Resultat af afstemning om mælingsforslag (forligsinstitutionen.dk)
Læs også – OK24 vedtaget med stort flertal – Fagbevægelsens Hovedorganisation (fho.dk)
Du kan tilmelde dig årsmødet nu
I dag, torsdag den 11. april kl. 12, åbner vi for tilmelding til Årsmøde 2024. Samtidig frigiver en række hoteller for værelser, der er reserveret til årsmødet.
Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til Årsmøde 2024.
Årsmødet afholdes i Odense Congress Center den 31. oktober og 1. november 2024.
I dag kl. 12 åbner vi for tilmelding til årsmødet via denne side.
Med din tilmelding er du sikret entré, frokost torsdag den 31. oktober samt te, kaffe og vand under hele årsmødet.
Samtidig har du mulighed for at købe festbillet med middag samt frokost go-to fredag.
Booking af overnatning: Vær klar ved telefonen og tasterne
I år skal du/I selv booke jeres overnatninger direkte hos hotellerne. For at lette jeres booking af hotelværelser har vi indgået en aftale med en række hoteller, som har forhåndsreserveret et vist antal værelser.
Disse værelser frigives i dag kl. 12. Læs mere om hotellerne her kl. 12 i dag.
HOTELLER
Disse hoteller har reserveret værelser til årsmødet:
- Scandic Odense
– Kontaktinfo: odense@scandichotels.com. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen. - First Hotel Grand
– Kontaktinfo: odense@firsthotels.dk, Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen. - Hotel Knudsens Gaard
– Kontaktinfo: info@knudsensgaard.dk, Tlf. 6311 4311. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen. - Hotel Odense
– Kontaktinfo: info@hotelodense.dk. Husk at oplyse, du booker via Skolelederforeningen. - CABINN Odense Hotel
– Kontaktinfo: odense@cabinn.com. Du skal henvise til BlockID 1497349. Husk også at oplyse evt. EAN-nummer til afregning - Hotel Odeon
– Kontaktinfo: Gennem deres hjemmeside under Book nu. Husk at skriv kampagnekoden: SLF24
Vel mødt til Årsmøde 2024!
Nyt materiale med fokus på psykologisk tryghed
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration har udarbejdet nyt materiale om psykologisk tryghed.
De nye materialer og metoder skal give inspiration til at styrke den psykologiske tryghed på arbejdspladsen og kan bruges til i fællesskab at arbejde med:
- At forstå begrebet psykologisk tryghed
- At få øje på psykologisk tryghed i jeres eget miljø
- At udvikle ideer til initiativer og handlinger, som kan fremme den psykologiske tryghed
- At følge op på det, som er sat i værk
Materialet er udviklet til uddannelsesinstitutioner – men kan også bruges på arbejdspladser i andre dele af den offentlige sektor.
BFA for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration er en sammenslutning af organisationer, der har til hensigt, at komme med inspiration, samt at udarbejde værktøjer, for at fremtidssikre et bedre arbejdsmiljø i Danmark.
Find materialerne på www.godtarbejdsmiljo.dk/psykologisk-tryghed-metoder
OK-24: Det er nu, du skal stemme
Urafstemningen om OK24-resultatet begynder 3. april kl. 8.00 og slutter den 14. april kl. 23.59.
OK24-forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område er afsluttet. Og det er nu tid til at stemme om resultatet.
Som en konsekvens af den trepartsaftale, som regeringen indgik med FH og DA, sammenkædes alle OK-resultater for organisationer, der er medlemmer af FH, på det kommunale og regionale område i et samlet mæglingsforslag, der sendes til afstemning blandt alle medlemmer af FH’s medlemsorganisationer. Det samlede mæglingsforslag findes her: Mælingsforslag
Det er således det samlede resultat for alle organisationerne der afgør, om forliget på hhv. det kommunale og det regionale område godkendes. Det er forligsmanden, der offentliggør det samlede afstemningsresultat.
Sådan stemmer du
Som medlem i Skolelederforeningen inviteres du automatisk til at stemme. Du modtager en mail om dette den 3. april om morgenen.
Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores medlemssystem. Modtager du ikke mailen kan du stemme direkte med MitID her.
Opdater gerne dine kontaktoplysninger
Vi vil meget gerne have dine korrekte kontaktoplysninger, så vi fremover kan kontakte dig direkte. Du kan opdatere dine oplysninger her.
Skolelederforeningens medlemmer stemmer for det samlede resultat på alle tre områder.
Afstemningen afholdes i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Der vil derfor forekomme DLF-logo på stemmesiderne.
10 år som skoleledernes og elevernes forkæmper
Af Malene Lieberknecht
”Ingen over og ingen ved siden af foreningen. Foreningen er det vigtigste.”
Da Claus Hjortdal i 2014 blev valgt som formand for Skolelederforeningen benyttede han sig fra talerstolen af et fodboldcitat.
Siden har han holdt sit ord.
I nu præcis 10 år har Claus Hjortdal som formand været forkæmper for både skoleledelserne og eleverne i den lange række af dagsordener, der har været omkring folkeskolen. Det arbejde fortsætter ufortrødent, for der blæser altid en frisk vind omkring folkeskolen og udviklingen af den.
Claus Hjortdal har to ufravigelige grundpiller: At alle børn skal kunne rummes i fællesskabet og skal gives mulighed for at lykkes i livet. Samt, at skolelederne skal have ordentlige og anstændige vilkår til at bedrive god skoleledelse.
Begge dele står skoleledernes formand fast på. Helt aktuelt markerede han i medierne, at den nye store aftale for folkeskolen, som forligskredsen omkring folkeskolen netop har vedtaget, ’ikke er ambitiøs nok når det gælder om at være en god skole for alle elever. Her svigter aftalen. Der mangler penge og færre regler’.
Samme grundpiller har været en rød tråd gennem alle 10 år – og de foregående 7 år som næstformand. Det gjaldt, da reformen fra 2013 skulle realiseres, i virket som formand for Inklusionseftersynet, som bannerfører for frihedsdagsordenen i folkeskolen, og senest som fortaler for det brede samarbejde Sammen om skolen, hvor minister, politiske ordførere og alle parter omkring folkeskolen deltager.
Som skoleledernes formand er Claus Hjortdal meget synlig i medierne og i den offentlige debat. Det sker altid med høj faglighed, fokus på eleverne og skolen og med respekt for modparten. På et tidspunkt viste en undersøgelse, at han var den 4. mest citerede formand i medierne blandt interesseorganisationer og nr. 1 i forhold til foreningens størrelse. Også her står han ved sine holdninger og værdier – også når folkeskolen er i modvind.
Privat er Claus Hjortdal rodfæstet i Thisted, hvor der også kan blæse en frisk vind. Han og hustruen Birthe Hjortdal sætter stor pris på den smukke og vilde natur i Thy. Når arbejdsugen slutter i København, går turen hjem til Thy og en gå- eller cykeltur i klitlandskab, ved Limfjorden eller Vesterhavet med Birthe og den engelske springer spaniel Tanne – både i sol, regn og blæst.
Hjertelig tillykke med jubilæet.
CV
- Født 20. februar 1960
- Læreruddannet fra Nørre Nissum Seminarium i 1986
- Har arbejdet som lærer i Sydthy Kommune og har været skoleleder på tre nordjyske skoler
- Næstformand for Skolelederforeningen fra 2008 til 2014
- Formand for Skolelederforeningen siden 1. april 2014
- Er talsperson for lederne i FH
- Formand for inklusionseftersynet i 2015-2016
- Bestrider desuden en række bestyrelsesposter
- Gift med Birthe Hjortdal, som er skolekonsulent i Aalborg Kommune
- Har sammen med Birthe i alt fem børn og 7 børnebørn
Ny folkeskoleaftale: Et fornuftigt skridt på vejen – men økonomien mangler
”Vi ser aftalen som et delelement i udviklingen af folkeskolen. I Skolelederforeningen ser vi frem til at fortsætte arbejdet om folkeskolen i samarbejdet Sammen om Skolen”.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, som netop er blevet præsenteret.
Aftalen er indgået i folkeskoleforligskredsen. Formålet med aftalen er at skrue ned for den centrale styring af folkeskolen og indeholder 33 tiltag.
”Vi er tilfredse med, at arbejdet med nye læreplaner skal skabe mere variation og kreativitet i undervisningen. Det er også positivt, at der er lyttet til vores ønske om, at kvalitetstilsynet skal nytænkes, og at der lægges op til at se videre på antallet af prøver,” siger Claus Hjortdal og fortsætter:
”På inklusionsområdet er aftalen ikke ambitiøs nok. Aftalen skaber ikke tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne hjælpe de børn, der har mest behov, og til at vi kan vende udviklingen med, at mange børn ikke er en del af det almene fællesskab. I Skolelederforeningen ser vi frem til at blive en del af det centrale videre arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn.”
Der mangler penge til at løfte opgaven
Et af de nye tiltag handler om muligheden for at afskaffe den understøttende undervisning og forkorte skoledagen. Dermed gøres en midlertidig ordning permanent.
Tanken er god, mener Claus Hjortdal:
”Men økonomien hænger ikke sammen. For vi kan ikke bruge pengene to gange, og de er allerede brugt til to-voksentimer, holddeling, forebyggende tiltag ude på skolerne og udvidet åbningstid i SFO.”
”Skolernes økonomi er hårdt presset, og med de høje forventninger, der er til udviklingen af skolen, er der brug for reelle investeringer både nu og her og på længere sigt.”
Modelfoto: Klaus Holsting
Inspiration til grundlovsfest: Gratis undervisningstilbud til mellemtrinnet
I samarbejde med Forstå tilbyder Grundlovsfesten undervisningsmateriale til elever på mellemtrinnet i seks forskellige fag, der gør dem klogere på vores grundlov og lægger op til til at holde en grundlovsfest på skolen.
Grundlovsfesten er en bevægelse, der har som formål, at udbrede kendskab om grundloven til danskerne. Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er Grundlovsfestens forperson.
Det nye undervisningsmateriale er et læringsforløbet udviklet af konsulentvirksomheden Forstå og kan bruges i seks forskellige fag: dansk, idræt, billedkunst, hjemkundskab, musik og historie.
Aktiviteterne i de forskellige fag spænder over alt fra kagebagning til poetry slam, der kan munde ud i en grundlovsfest, men kan også bruges som udgangspunkt for indføring i grundloven.
