Debat: Mens vi venter på investeringen
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.
Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.
”Det bifalder jeg, men hvis investeringerne skal føre til bedre trivsel, stærkere faglighed og flere deltagelsesmuligheder i almenundervisningen, er det afgørende, at de ikke ledsages af nye detailkrav fra Christiansborg. For virkeligheden på landets skoler er forskellig, og det samme er behovene.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det bør en ny investering bruges til
I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.
Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.
Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.
Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.
Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.
Husk også at investere i ledelse
”Og så er der en pointe, som alt for ofte bliver glemt i den politiske debat: Investeringer i skolen kræver også investeringer i ledelse. Det kræver mere ledelse for at lykkes med mere inklusion, mere trivsel og bedre faglige resultater.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.
Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.
Lokal frihed
Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.
Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.
Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.
Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.
Foto: Jacob Nielsen
Lyt til skolerne, når pengene skal fordeles efter valget
Skolelederforeningen ser frem til en massiv øget investering i skolen for at løfte opgaven med elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Politikerne kæmper om at sætte præg på folkeskolen i valgkampen.
Men hvor stor en investering kan folkeskolen se frem til, når en ny regering sætter retningen – og hvordan skal de ekstra nye midler bruges?
Ja tak til stor investering
For Skolelederforeningen er en ny stor investering en forudsætning for, at skolen kan indfri alle forventninger.
”Vi er glade for, at alle er enige om, at folkeskolen har brug for et massivt økonomisk løft. Vi har længe set på, at skolen har været underfinansieret i forhold til for eksempel den store opgave med inklusion.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Nej tak til øremærkede midler
Allerede inden valgkampen blev skudt i gang, var folkeskolen et varmt tema, da Socialdemokratiet kom med sit forslag.
Siden har flere partier og politikere, blandt andet Konservative og Venstre, været ude med deres holdninger og forslag til investeringer og nye rammer for folkeskolen.
Pengene skal komme eleverne bedst muligt til gavn, og derfor er det vigtigt ikke at låse sig fast på en øremærket brug af de ekstra midler.
”Lyt til skolerne, så pengene kan blive brugt klogt. Der er brug for lokale løsninger, og der ikke én færdig model, som kan skabe læring, trivsel og inklusion på alle skoler på én gang,” siger Dorte Andreas.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Folkeskolen har brug for massive investeringer og politisk vilje
Debatindlæg af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, Regitze Spenner Ishøy, landsformand, Skole og Forældre, Magnus Herrmann, forperson, Danske Skoleelever
Tænk på et klassebillede fra din skoletid. Måske kan du genkalde dig din stribede yndlingstrøje, der var nøje udvalgt til skolefoto-dagen. Din vens seje frisure. Klasselæreren ude til højre, der åbnede døren til nye indsigter og interesser.
Men du kan måske også huske hende, der havde det svært derhjemme og i frikvartererne. Klassekammeraten der aldrig rigtig lærte at læse ordentligt. Ham der pludselig forlod skolen.
For nogle er klassebilledet mindet om et stærkt fællesskab – for andre et billede på et fællesskab, de aldrig blev en del af.
De elever, der står på klassebillederne i dag, har nogle af de samme historier. Heldigvis flest af de gode, men også for mange af de dårlige. For folkeskolen står i dag med nogle væsentlige udfordringer, som desværre har store konsekvenser.
Vi ser elever falde ud af klassefællesskabet – for nogle ender det i lange perioder, hvor de slet ikke kommer i skole. Alt for mange elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, hvilket går ud over deres chancer for videre uddannelse.
Vi ser i stigende grad, at lærere må kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, fordi de ikke har mulighed for at være den lærer, de drømmer om at være.
Og skolebestyrelser landet over kæmper en ulige kamp med budgetter, der ganske simpelt ikke hænger sammen.
Udfordringerne er altså store – men heldigvis langtfra uløselige.
Ny kampagne: Folkeskolen kan mere
For at få de gode løsninger i folkeskolen højt op på dagsordenen frem mod valget, sætter vi som lærere, elever, forældre og skoleledere spot på folkeskolen med kampagnen ’Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden.’
Folkeskolen har nemlig et kæmpe potentiale, som vi skal investere mere i at forløse. Til gavn for fællesskabet, mere tid til den enkelte elev og bedre undervisning for alle.
Og vi ser faktisk for tiden nogle gode politiske visioner og ambitioner for folkeskolen med et kærkomment signal om, at det nu er det slut med småjusteringer. Der er brug for et rygstød i en helt anden skala.
Det er vigtigt, at partierne bruger valgkampen til at komme på banen med deres visioner. Angiver, hvor og hvordan de vil sætte ind økonomisk i folkeskolen. Det er grundlæggende en sund og helt nødvendig debat.
For der er mange gode veje at gå for at styrke fællesskabet og undervisningen. Fælles for dem er, at de ikke er gratis. De kræver markante investeringer og politisk vilje.
Vi er som lærere, elever, skoleledere og forældre helt klar til at samarbejde med politikerne om dem – både før og efter valget.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 2. marts 2026
OK26: Tilfredsstillende resultat efter svær forhandling
Det generelle overenskomstresultat for kommunalt ansatte er landet og giver en pæn lønstigning over de næste tre år. Nu venter forhandlingerne for Skolelederforeningens egne midler og vores krav til et mere bæredygtigt lederliv og fokus på ledernes arbejdsmiljø.
Forhandlingerne trak ud, men den 25. februar lykkedes det KL og de kommunalt ansattes organisationer at blive enige om en overenskomstaftale for de kommende tre år.
Forliget giver generelle lønstigninger på 6,27 % over de næste tre år. Den samlede ramme er 9,2 %, plus en teknisk korrektion på 0,2 %.
”Det er et tilfredsstillende resultat. Med lønstigningerne er vi sikret en reallønsfremgang”, lyder det fra Skolelederforeningens formand Dorte Andreas.
Hun lægger ikke skjul på, at det også har været en lang omgang, og at det ikke var nemt.
En af de store knaster var spørgsmålet om barnets 3. sygedag, der endte med at følge aftalen for statsansatte og giver forældre mulighed for at passe syge børn i tre dage.
Med en fritvalgsordning får ansatte, der ikke har omsorgsdage eller seniordage, mulighed for at holde en ekstra frihed årligt.
”Det er en overenskomst, der giver øget fleksibilitet for den enkelte”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Fortsatte forhandlinger
Ud af den samlede ramme er afsat 2 % til de specifikke forhandlinger. Inden længe begynder Skolelederforeningens egne forhandlinger, hvor vi udover løn også har fokus på bæredygtigt lederliv og arbejdsmiljø for ledere.
Planen er, at det samlede resultat sendes til afstemning blandt medlemmerne efter påskeferien.
Læs mere. Vi opdaterer løbende siden om OK26 med resultater
Fælles debatindlæg om visioner for folkeskolen
Organisationerne omkring skolen har sammen opfordret alle de politiske partier i Folketinget til at komme med deres visioner og ambitioner for investeringer i folkeskolen.
Skolelederforeningen, DLF, Skole og Forældre, og Danske Skoleelever deler politikernes ønske om, at flere elever bliver grebet i tide og ikke ender i ufrivilligt, langvarigt skolefravær. At flere oplever at være en del af fællesskabet. At flere består dansk og matematik i 9. klasse.
I et fælles debatindlæg inviterer de derfor til en debat og samtale om visioner og ambitioner for skolen.
”Der er mange veje til en stærkere folkeskole, så længe én ting er på plads: økonomien bag,” skriver de i debatindlægget, som er bragt i Jyllands-Posten.
Se også vores opslag om debatindlægget på Facebook herunder.
Arkivfoto: Klaus Holsting.
Skoleudspil: Investeringer er tiltrængt – men placer beslutningskraften tæt på skolen
Med sit skoleudspil lover Socialdemokratiet massive investeringer og forandringer i skolen for at skabe trivsel. Det er glædeligt med et løfte om en tiltrængt investering, mener formand Dorte Andreas. Men løsningen kræver mere end ”one size fits all”.
Folkeskolen er allerede et varmt tema i den kommende valgkamp i 2026. For med sit udspil om ”Lilleskolen” kommer Socialdemokratiet med løfte om en investering i milliardstørrelse. Mest markant er et klasseloft på 14 elever i 0.- 3. klassetrin.
Derudover skal en to-lærerordning og 4.000 flere lærere skabe trivsel og ro i skolen.
Formand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, er positiv over udsigten til den tiltrængte investering, men hun mener, det er afgørende, at midlerne ikke øremærkes i detaljer.
”Skoler er forskellige, og derfor bør vi overlade til skolerne – ledelser og professionelle tæt på praksis – at vurdere, hvordan pengene bruges bedst og med størst effekt for eleverne”.
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Dialog om praksis
På et pressemøde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og finansminister Nicolai Wammen, lagde statsminister Mette Frederiksen ikke skjul på, at udspillet er et centralt løfte i partiets valgkamp mod det kommende folketingsvalg.
“Vi ser børn i mistrivsel og med skolevægring, og derfor er vi nu nået til at se på de mindste elever. Med udspillet vil vi skabe mere ro, plads til fordybelse og relationer,” sagde statsministeren.
For Skolelederforeningen handler en god skole med høj faglighed og trivsel om mere end antallet af elever i hver klasse. Og med en mangfoldighed af elever håndteres løsninger bedst i praksis af de enkelte skoleledelser og lærere.
”Vi skal passe på ikke kun at se investeringen gå til mursten og skillevægge for at passe til et eksakt antal elever. Skoleledelserne har brug for handlekraft til den faglige og pædagogiske ledelse, og vi ser frem til en åben samtale om prioriteringer af ressourcer i folkeskolen,” siger Dorte Andreas.
Den nye samtale om folkeskolen er en mærkesag for Dorte Andreas. Med den seneste Skolelederundersøgelse kan Skolelederforeningen pege på netop inklusion som den største udfordring for skolelederne. Derfor er investeringer og forandringer nødvendige.
”Vi deltager åbent i alle debatter om, hvordan vi kan få folkeskolen til at lykkes bedre,” siger Dorte Andreas.
Arkivfoto: Klaus Holsting
Udspil om"Lilleskolen"
Med sit valgkampsudspil “Lilleskolen” i folkeskolen vil Socialdemokratiet øge investeringerne i millardstørrelse.
Et varigt løft på fem milliarder kroner
Klasseloft på 14 elever i 0.- 3. klassetrin
To-lærerordning i mellemtrin og udskoling.
4.000 flere lærere. Bl.a. ved fastholdelse og flere uddannede meritlærere.
Seks milliarder kroner over fire år
Et løft til kommunernes anlægsudgifter på skoleområdet.
En halv milliard kroner skal desuden øremærkes fastholdelse af skoler i landdistrikter.
Debat: Vi skal turde tale om, at skolen ikke kan alt
Folkeskolen bliver i stigende grad mødt med forventningen om at løse alle samfundets problemer. Skolelederforeningens formand Dorte Andreas mener, at flere opgaver og krav uden finansiering svækker kvaliteten – og at en bedre skole kræver klare prioriteringer, fælles ansvar og reelle investeringer.
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Ved årsskiftet læste jeg en liste over forslag til opgaver, som danskere mener, vi skal løse i folkeskolen. Det er en liste, der ser et år tilbage, og for 2025 havde Anders Thorsen, som er manden bag listen, opsamlet ikke mindre end 197 emner eller fag, som meningsdannere synes skal på skoleskemaet. En del af forslagene er opsnappet fra Facebook, men flere kommer også fra kommunalpolitiske brandtaler i valgkampen.
Mest populært er forslag om privatøkonomi. Nogle forslag vil de fleste nok trække på smilebåndet af, men det ændrer ikke på, at man får det indtryk, at forventningen er, at det er folkeskolen, der skal løse alle samfundets problemer. Intet er for stort. Intet er for småt.
Jeg ved, at samme tendens opleves ude på skolerne. Da vi i december sidste år spurgte skoleledelserne i den tilbagevendende skolelederundersøgelse, var svaret klart. Både antallet af opgaver og krav vokser. De fortæller, hvordan forældre i stigende grad stiller individuelle ønsker for deres barn, som de forventer opfyldt, og hvordan de er nødt til at løse opgaver, som for eksempel pedeller tidligere varetog.
”De mange opgaver og krav skaber tårnhøje forventninger, og det giver folkeskolen karakter af en servicestation. Et sted, der skal levere den vare, man ”betaler” for.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Nødvendig samtale om kvalitet
Bundlinjen er, at folkeskolen får sværere og sværere ved at lykkes med opgaven – nemlig at skabe en skole, hvor eleverne ikke kun bliver undervist, men også set, støttet og udfordret fagligt og socialt.
Jeg tror ikke, vi får en bedre folkeskole af at overlæsse den med flere opgaver eller stille flere krav. Det er derimod nødvendigt at stoppe med at adressere ufinansierede opgaver eller nulsumsløsninger. I stedet skal vi tale om, hvordan vi sammen kan skabe kvalitet i skolen.
Og her må vi være ærlige – samtaler alene gør det ikke. Det kræver investering. En bedre skole kræver, at vi også løfter den økonomisk – både fra Christiansborg og i de enkelte kommuner.
Til KL’s Børn & Unge Topmøde i år skal vi tale om kvalitet – og om hvordan vi sætter retning sammen. Det er både vigtigt at få defineret, hvad kvalitet er, og det er vigtigt, at vi gør det sammen. Kvalitet skabes der, hvor tillid og samarbejde får lov til at sætte retningen.
Derfor er det oplagt, at vi lokalt – i kommunerne og ude på skolerne – styrker eller etablerer de lokale Sammen om skolen-fællesskaber. Her kan vi tage samtalen om kvalitet, om prioritering og om ansvar – og finde reelle løsninger med respekt for den enkelte skoles frihed til at lede og udvikle den lokale skole. For det er i fællesskabet – og med blik for virkeligheden – at vi rykker noget, der virker.
Lokalt ude i kommunerne er det også vigtigt at få samlet kræfterne. Politikere, skoleledere, pædagogisk personale, elever og forældre skal sammen skabe en skole, der både favner bredt og styrker børn og unges trivsel og læring.
Det kalder på samtaler om, hvordan I i fællesskab løfter kvaliteten for alle elever. Hvordan I prioriterer ressourcerne. Hvordan I løser inklusionsopgaven, som ingen skole kan bære alene.
”Lad mig minde alle jer nye kommunalpolitikere om, at løsningen ikke er at sende flere opgaver til skolerne. Lad os være åbne om, at folkeskolen hverken kan eller skal alt alene. Det er noget, vi gør sammen – og det kræver, at vi investerer i det.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor d. 29. januar 2026
Foto: Jacob Nielsen
Skolelederforeningens krav til OK26
Forhandlingerne for OK26 er i gang, og Skolelederforeningens krav har fokus på løn, bæredygtigt lederliv og efteruddannelse.
Et bæredygtigt lederliv er centralt i Skolelederforeningens krav til OK26, som i disse uger forhandles for alle offentligt ansatte.
Hovedbestyrelsen har vedtaget foreningens krav med afsæt i, at alle medlemmer skal have:
• Lønstigninger
• Bæredygtigt lederliv
• Kompetenceudvikling
Et særligt krav under et bæredygtigt lederliv er at få oprettet en selvstændig Arbejdsmiljørepræsentant, AMR, for skoleledere.
Overenskomstfornyelsen for ledere på undervisningsområderne i kommunerne, regionerne og staten bliver varetaget af LC i samarbejde med LC Lederforum, hvor Skolelederforeningen varetager sekretariatsfunktionen.
Vi har samlet et overblik over forløbet og alle krav her på denne side.
Ny aftale: Skoleledelser får bedre muligheder for at sætte tidligt ind
Ny politisk aftale skal give skolerne langt bedre mulighed for at hjælpe børn med særlige behov. Det glæder Skolelederforeningens formand Dorte Andreas, som melder klart ud, at skoleledelserne gerne vil løfte de nye opgaver, der tilfalder dem. Men der er nødt til at følge ressourcer med.
Et politisk flertal har med en ny aftale om regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen gjort op med inklusionsloven fra 2012 og fjernet nogle af de benspænd, skoleledelserne er stødt ind i, når de har ønsket at sætte tidligt ind med hjælp til elever med særlige behov.
”Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Der er ikke noget, vi hellere vil som skoleledere end at sætte tidligt ind. Det her giver os nogle af de muligheder, som vi længe har kaldt på”.
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Med den nye aftale forsvinder 9-timers reglen og PPV’en som adgangsbillet til hjælp. I stedet for at lave rapporter og PPV’er kan skoleledelserne nu bede PPR om at rykke tættere på undervisningen, og forebygge og sparre med lærere, pædagoger og ledelse.
Der er en plan for, hvordan der tidligt skal sættes ind overfor fravær, og sygeundervisning bliver erstattet med fraværsundervisning.
Flere steder i aftalen står beskrevet de nye forpligtelser og ansvar, der kommer til at hvile på skoleledelserne i det nye set-up.
”Vi klar til at tage opgaven, men det er også nødvendigt at anderkende, at det er en ny stor opgave, der bliver lagt på skoleledelsen, som vil tage tid,” siger Dorte Andreas.
Behov for økonomi og ledelseskræfter
I “Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram” er der afsat cirka 160 millioner kroner årligt til pædagogisk-psykologisk rådgivning til skolernes tidlige og forebyggende arbejde fra skoleåret 2027/2028 og frem. Men der er ikke lagt op til, at der følger penge med den nye aftale.
“Der kommer mange nye opgaver ind på skoleledelsernes bord. Det må ikke blive sådan, at ledelsen ikke får mulighed for at iværksætte en tidlig indsats ganske enkelt fordi, der ikke følger ressourcer og ledelseskræfter med til at udmønte aftalen i praksis. Det er nødvendigt med en investering,” siger Dorte Andreas.
Modelfoto: Colourbox
Nyt i aftalen
Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen indeholder disse punkter:
- Tidligere indsats ved fravær. Skolelederen skal tidligt kontakte forældre, og der indføres en trinmodel for dialog og indsats.
- Fraværsundervisning, som også skal indeholde tiltag, der fastholder eller styrker elevens skoletilknytning. Kan foregå online.
- Ophævelse af 9-timersgrænsen. Krav om PPV ved et behov på ni timers ugentlig støtte ophæves.
- Ny støtteplan. Erstatter den nuværende “udvidede meddelelsesbog”.
- Ny PPR til skolernes tidlige og forebyggende arbejde i almenklasser.
- Krav om PPV ved revisitation ophæves. Kan udføres efter skolelederens vurdering af behov.
- Rammer for forstærket undervisning. Udvalgte typer af mellemformer for organisering af almenklasser, som kommunerne kan vælge at oprette.
- Fritagelsesmuligheder. Elever, som modtager specialundervisning i almenklasse, kan fritages fra fag, fra at få karakter, eller have nedsat undervisningstid.
Kilde: Undervisningsministeriet
Inklusionsopgaven er største arbejdspres for skoleledere
Med flere opgaver og færre hænder til at løse dem stiger arbejdspresset på skolelederne. Især har opgaven med inklusion fået et komplekst omfang. Det viser Skolelederundersøgelsen 2025, som sender et kraftigt signal om behovet for investering i ledelsen af landets folkeskoler. Det skal sikre en skole med overskud til udvikling og trivsel hos elever og personale.
Skolerne har brug for flere ledelseskræfter for at kunne løfte ambitionerne for folkeskolen. I en presset hverdag kommer den faglige, pædagogiske og personalemæssige ledelse ofte til kort, og i Skolelederundersøgelsen 2025 er budskabet klart: Mængden og kompleksiteten af opgaver hænger ikke sammen med ressourcerne til at løse de store udfordringer med inklusion og trivsel i folkeskolen.
En af de mest markante udviklinger i den nye Skolelederundersøgelse er, at halvdelen af skolelederne i løbet af det seneste år har overvejet at søge nyt job.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag. Det handler ikke kun om ledernes arbejdsmiljø, det handler i høj grad om kvaliteten af folkeskolen, som skal sikres gennem overskud til ledelse,” siger Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen.
Blandt besvarelserne forklarer lederne deres overvejelser om jobskifte med de stigende krav til inklusion og udsigten til, at skolen skal rumme flere børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud.
De er bekymrede for, at der ikke afsættes ledelsesressourcer nok i forhold til omfanget og ambitionerne for de faglige og pædagogiske mål for folkeskolen.
Om Skoleleder-
undersøgelsen 2025
Skolelederforeningen foretager hvert andet år Skolelederundersøgelsen blandt de godt 3500 medlemmer, og denne er udført i november og december 2025 med en svarprocent på 76 %.
Resultatet er offentliggjort januar 2026.
“Folkeskolen er presset, og det mærker vi i høj grad også ledelsesmæssigt. Når omkring halvdelen af lederne overvejer et jobskifte, og når størstedelen af dem angiver arbejdspres som årsag, er det et tydeligt signal om det store pres, skoleledere oplever i deres hverdag.”
— Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen
Flere administrative byrder
Skolelederne har en stor interesse og lyst til deres rolle som ledere, og i undersøgelsen peger en stor gruppe på arbejdsglæden i arbejdet med skoleudvikling, i den pædagogiske ledelse og i arbejdet med børn og unge.
Men den stigende mængde administrative opgaver sluger tid og overskud til at sikre kvalitet og udvikling i undervisning og pædagogik.
Mange ledere peger også på opgaveglidning med flere møder om elever, byggesager, indkøb af IT-systemer og dokumentationskrav, som tidligere blev håndteret af andre.
Formand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, ser med bekymring på tendensen med opgaveglidning og nye krav til skolerne. En tendens som er fortsat uændret siden Skolelederundersøgelsen i 2023. På trods af ledernes store engagement følger deres rammevilkår ikke med:
“Der er opgaver, som tidligere lå i tekniske afdelinger, som glider mere og mere over på skolens ansvarsområde. For at løfte den pressede folkeskole er der tydeligt brug for både flere ledelseskræfter og en omfordeling af opgaverne, der giver ledelsen tid til fokus på undervisning og trivsel,” siger hun.
Investering i faglig ledelse
Der er tydeligt behov for flere ledelseskræfter, når lederne i Skolelederundersøgelsen 2025 fortæller om en hverdag med stigende kompleksitet. Det omfatter forældresamarbejde, sager med elevtrivsel, planlægning af indsats for inklusion og udvikling af undervisningsplaner. Nogle ledere er endda på flere matrikler med forskellige elevsammensætninger.
”Undervisningsministeren er allerede opmærksom på investeringer i folkeskolen. Vi må sige, at med presset på skolerne for at levere på inklusion er det bydende nødvendigt med flere hænder til opgaverne – og et klart fokus på kerneopgaverne for lederne,” siger Dorte Andres, formand for Skolelederforeningen.
Arkivfoto: Klaus Holsting.
Årsag til overvejelse om jobskifte
Hver anden skoleleder overveje nyt job, de fleste for at få mindre arbejdspres. Forandring og højere løn er også baggrund for at søge nyt.
De tre største udfordringer
Ud af en række udfordringer er inklusion den flest skoleledere peger på. Efterfulgt af kompromiser mellem faglige værdier og ydre krav og opgaveglidning.
Arbejdsglæde i lederjobbet
Skolelederne får energi og arbejdsglæde af kerneopgaver med skoleudvikling, den pædagogiske ledelse og arbejdet med børn og unge.
