Ferier må ikke gå ud over fællesskabet
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:
Hvert år ved denne tid tager medierne fat på den gamle traver: Må skoleeleverne holde ferie udenfor skolens etablerede elev-ferier? I år har debatten haft ekstra fylde.
Som skoleledere er det vores opgave at sikre, at børnene kommer i skole hver dag. Det skal ske i et samarbejde med forældrene.
”Desværre ser vi en tendens til, at forældrene i stigende grad beder deres børn fri og holder deres familieferier udenfor og ikke i skolernes ferier.
Det kan der være mange gode grunde til, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ide i det enkelte tilfælde, men når mange gør det, risikerer vi at gamble med det fællesskab, som er en af folkeskolen grundsten, og så er det, at vi råber vagt i gevær”.
— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen
Det er skolelederes job og bemyndigelse at sige ja eller nej til et ønske om fritagelse. Når det er sagt, er det naturligvis i sidste instans forældrene, som bestemmer over deres børn.
I Danmark har vi nemlig ikke skolepligt men undervisningspligt. Som der står i folkeskoleloven, skal skolen i et samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder.
Og ligesom i så mange andre facetter af livet, er spørgsmålet om at holde fri udenfor de etablerede ferier ikke sort/hvidt, og jeg synes, det er vigtigt at få nuancerne med.
Faktisk oplever vi som skoleledere masser af tilfælde, hvor fritagelse næsten ligefrem kan give god mening.
Når det fx drejer sig om familier, som planlægger og gennemfører deres ene længere familierejse, måske over en måned eller flere, hvor de besøger fremmede og anderledes kulturer, kan det være fint at tage børnene ud af skolen.
Man lærer naturligvis en masse af sådan en unik livsrejse. I et samarbejde med klasselærerne er der medbragt skolebøger, og alt det man møder på sin tur inddrages i børnenes læring.
Det kan også være en mormor, der fejrer sin 80-års fødselsdag ved at invitere hele den store familie på en uges ferie udenfor skoleferien. Eller familier, hvor mor eller far har en form for sæsonarbejde, hvor den etablerede feriestruktur udfordres.
Man kan måske også gå så vidt at spørge, om det er problematisk at have en tilbagevendende tradition for en uges ferie udenfor skolernes faste ferier, hvis man ellers ALDRIG er syg eller fraværende?
I hvert enkelt tilfælde kan der være noget, som taler for. Der, hvor det bliver et problem, er, når undtagelsen bliver reglen, og meget fravær og mange ferier grundlæggende bliver prioriteret højere end fællesskabet.
”Kittet i vores fælles folkeskole er fællesskabet. Det er et fællesskab som forpligter. I et godt fællesskab har man ikke bare blik for sig selv men netop også for de andre i fællesskabet.”
— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen
De stærkeste og bedste fællesskaber er ofte der, hvor man rent faktisk har mere blik for andre end sig selv.
Som skoleledere oplever vi helt klart også, at mange forældre både har det perspektiv og er enige i den holdning. Det betyder, at vi på vores folkeskoler bredt set har et utroligt godt samarbejde med forældrene, og at vi oplever stor opbakning.
Begge dele fortjener forældrene også en stor ros for, men det er som om, at forståelsen for fællesskabet har fået en tendens til at blive glemt, når muligheden for en billig vinterferie dukker op. For de fleste af os kan der ske det, at vores ædle motiver og holdninger blive udfordret af virkeligheden og pengepungen.
Der er et stærkt samarbejde mellem skolerne og forældrene ligesom vores fællesskab i folkeskolen er stærkt.
Risikoen er, at man kan komme til at tage det stærke fællesskab for givet. Netop når man kommer til at tage et parforhold, et venskab eller som i dette tilfælde folkeskolens fællesskab for givet, kan det også risikere at blive alvorligt udfordret.
Når vi tænker os om, ved vi jo godt, at det ikke kun betyder noget for den, der træder kortvarigt ud af fællesskabet, men også for dem, der står tilbage.
”En klasse på 22 elever, som konstant oplever flere klassekammerater, der på skift er fraværende, betyder naturligvis noget for sammenhængskraften”.
— Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen
Alle nuancerne omkring ferie-fritagelse, har vi som skoleledere kendt i mange år.
Det har vi haft fine samarbejder med forældre om, og det vil vi fortsat finde gode løsninger på. Men det er og bliver altså vigtigt, at det ikke tager overhånd. For det vil få betydning for vores stærke fællesskab i folkeskolen.
Derfor er det at vi siger: “Pas din skole” – men det vi mener, er i høj grad. Lad os nu passe godt på fællesskabet!
Debatindlægget er bragt i Sjællandske Nyheder 10. januar 2025
Foto: Lars Horn / Baghuset
Velkommen 2025 - vi glæder os til samarbejdet i og for folkeskolen
I Skolelederforeningen er vi godt i gang med 2025 og ser frem til at være med til at udvikle folkeskolen til glæde for eleverne, skolens personale, forældrene og ledelsen.
Det nye formandskab, Dorte Andreas og Kristian Dissing Olesen, og hovedbestyrelsen har skudt det nye år i gang ved et bestyrelsesseminar.
Her blev strategien og bestyrelsens indsatsområder genbesøgt.
Vi fik også et billede af den lands- og lokalpolitiske situation ved bureauet Operate.
Godt nytår!
På billedet ses:
Bagerst fra venstre: Mogens Brag, Anders Fæster Nielsen, Ditte Hasbeck Svendsen, Malene Nyenstad, Claus Bredahl Sørensen og Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Forrest fra venstre: Lars Aaberg og Dorte Andreas (formand)
Folkeskolen skal gå fra tanke til praksis
Formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas håber, at vi i 2025 hjælpes ad med at træde stien til en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle elever.
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN:
Jeg ser frem til 2025, for jeg synes, det lader til at blive et år, der tegner godt.
Et år med muligheder og håb for folkeskolen. Og når det er sagt, så lukker jeg heller ikke øjnene for, at der også vil være udfordringer.
Lige inden jul sidste år vedtog et flertal på Christiansborg de ændringer i folkeskoleloven, der muliggør de 33 indsatser i kvalitetsprogrammet for folkeskolen, som blev lanceret i foråret.
”I 2025 skal vi gå fra tanke til praksis, og det er her, jeg ser muligheder, udfordringer og håb.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
De 33 indsatser giver muligheder for eller en frihed til at indrette vores skoler, så de i højere grad passer til de elever, der går på den enkelte skole. Blandt andet med mulighed for at afkorte skoledagen yderligere, og for at skabe en bedre balance mellem den praktiske og boglige undervisning.
Det er altså en mulighed for i højere grad at motivere eleverne, så trivslen stiger, en mulighed for at give personalet tid til fordybelse, så de får mere arbejdsglæde og en mulighed for, at lederne får større ledelsesrum og mere overskud til at lede skolen.
Men med mulighederne følger udfordringer. Her er ikke tale om en reform, men alligevel om en hel del indsatser, som ikke er realiseret natten over. Det kan blive en udfordring, hvis ikke tålmodighed og forståelsen af at ting tager tid følger med.
Lige så vigtig er forståelsen af, at forandringerne er afhængige af, at der i de enkelte kommuner er en god dialog om prioritering og om den overordnede ramme, og at den nødvendige økonomi følger med.
Det er også en udfordring, at kvalitetsgrogammet til trods for sine 33 indsatser ikke er ambitiøst nok.
”Jeg havde håbet, at antallet af prøver var færre, og prøveformerne havde set markant anderledes ud. Og på inklusionsområdet mangler vi stadig at se løsninger, der kan gøre en forskel i klasseværelset for alle elever, lærere og pædagoger.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Men jeg håber, det kommer i vores videre dialog i Sammen om skolen.
Det bringer mig til håbet. Håber er, at vi med den nye retning vil hjælpes ad med at træde stien til en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle elever.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at politikerne er klar til at træde tilbage. Jeg har meldt ud, at skolelederne er klar til at træde frem, og jeg forventer, at politikerne – både nationalt og lokalt – er klar til at bakke op både med prioriteringer og med den tilstrækkelig økonomi.
Det giver nemlig et håb om, at vi sammen får skabt nogle forandringer, der kan mærkes af eleverne, af medarbejderne, af forældrene og af lederne.
Jeg tror på folkeskolen.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 2. januar 2025
Foto: Lars Horn / Baghuset
Julehilsen fra formandskabet: I Skolelederforeningen ønsker vi os...
Dorte Andreas, formand, og Kristian Dissing Olesen, næstformand, har store ambitioner og ønsker på vegne af landets skoleledere og folkeskolen.
De vil arbejde målrettet for, at det skal være attraktivt at være leder i skolen - og sikre de bedste muligheder for at udvikle skolen til gavn for eleverne.
Se deres julehilsen og ønskeliste i denne julehilsen, hvor formandskabet sender en hilsen og tak for den store indsats i 2024 til landets skoleledere.
”Det skal være attraktivt at være leder i folkeskolen. Vi vil gerne være med til at skabe overskud, så der bliver tid og overskud til at drive den bedst mulige skole for børnene. Og så skal der være handlefrihed. Det skal opleves, at man har et reelt ledelsesrum, og at det er muligt at lede og udvikle folkeskolen. Og vi skal have stoppet opgaveglidningen. For alt for mange komplekse opgaver lander lige nu på skoleledelsernes bord”
Få al information om årsmødet i appen SKL Årsmøde
I appen SKL Årsmøde finder du alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2024.
Med appen har du altid programmet lige ved hånden – og en nyttig oversigt over den store udstilling.
Du kan også finde et oversigtskort over stedet, information om de mange spændende oplægsholdere og deres oplæg samt en alfabetisk oversigt over de mere end 100 udstillere.
Og du får tilmed praktiske oplysninger om parkeringsmuligheder, frokost og medlemsfesten torsdag aften.
Hold også øje med appen undervejs i årsmødet. Her får du vigtige beskeder og holdes opdateret om arrangementet.
Når årsmødet slutter, håber vi, du via appen vil evaluere årsmødet og sende os din ros og ris.
Hent SKL Årsmøde i App Store eller Google Play.
Kend din kandidat - valg til formand og næstformand
På dette års repræsentantskabsmøde i oktober afholdes der valg til foreningens formandskab. Mød kandidaterne allerede nu.
Skolelederforeningen skal have nyt formandskab.
På dette års ordinære repræsentantskabsmøde 30. oktober 2024, hvor foreningens højeste myndighed mødes, afholdes der valg til foreningens formand og næstformand.
Den nuværende formand og næstformand blev genvalgt i oktober 2021 for en treårig periode.
Valgperioden udløber i år, og der skal derfor afholdes valg til formandskabet.
Claus Hjortdal, nuværende formand, har efter 10 år på posten meddelt, at han ikke genopstiller.
Dorte Andreas, nuværende næstformand, har meddelt, at hun ikke genopstiller til næstformandsposten, men at hun opstiller til formandsposten.
Er du nysgerrig efter, hvem der stiller op til formand- og næstformandsposterne?
Læs med her: Vi har spurgt kandidaterne, hvad de især er optaget af, hvad de vil arbejde for, samt, hvad de vil kunne bidrage med som formand/næstformand.
Fra i dag mandag den 2. september 2024 lægges kandidaternes valgoplæg på hjemmesiden. Se de indkomne valgoplæg.
Valgoplæggene kan ses på hjemmesiden, efterhånden som vi modtager dem.
Deadline for indsendelse af valgoplæg her til hjemmesiden er den 16. oktober 2024 kl. 9.00.
Deadline for indsendelse af valgoplæg til medlemsmagasinet Plenum er den 27. september 2024 kl. 9.00.
Stiller du op?
… til enten formand- eller næstformandsposten, kan du få præsenteret dit skriftlige valgoplæg her på hjemmesiden og i medlemsmagasinet Plenum.
Valgoplæg lægges løbende på hjemmesiden. De vises i alfabetisk rækkefølge.
FL25: Trods milliardtilskud skal nogle kommuner stadig spare
Med Finanslovsforslaget for 2025 (FL25) sender regeringen milliarder til kommunal velfærd. Men det ser ikke ud til at være nok. Der vil stadig være kommuner, der har brug for at spare, og skolerne har ikke brug for at spare.
En ekstraordinær milliardoverførsel til kommunerne skal styrke blandt andet den kommunale velfærd. Det er en af takterne i finanslovsforslaget for 2025.
Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, det er positivt, at der lægges op til at styrke velfærden. Problemet er størrelsen på beløbet.
"Vi kan være bange for, at det ikke er nok. Der er kommuner, hvor underskuddet stadig er så stort, at de trods de ekstra penge kan være nødt til at spare på velfærden. Og det er slet ikke det, folkeskolen har brug for. Tværtimod har folkeskolen fortsat brug for investeringer både akut og til udvikling af almenområdet for at fortsætte en god udvikling."
— Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Et sted, der står for skud i forhold til besparelser, er den statslige administration. Det betyder, at der bliver skåret på både STIL og STUK, og på det område venter spændende drøftelser.
Regeringen peger blandt andet på at afskaffe den årlige udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet samt at afskaffe en række statslige tilsyn på grundskoleområdet.
”Det er vi meget tilfredse med”, siger Claus Hjortdal.
I Skolelederforeningen og i partnerskabet Sammen om skolen har vi længe peget på netop det.
”Især afskaffelsen af kvalitetstilsynet er et positivt forslag. Stuk vurderer skolers kvalitet alene ud fra at se på karakterer, men det kan man ikke.”
”Vi ser vi frem til den videre dialog og revision af tilsynet”, siger Claus Hjortdal.
På samme måde er der også lagt op til besparelser på CFU. Det bekymrer til gengæld formanden for Skolelederforeningen:
“Vi er lige begyndt at lave en undervisning, der skal være mere analog. I den proces understøtter CFU skolerne, så det vil være et helt forkert sted at spare, når det er den retning, vi gerne vil gå.”
Modelfoto: Klaus Holsting
Pulje skal styrke læseglæden
Kulturministeriet har i år øremærket 21 millioner kroner af ’Udviklingspuljen til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre’ til en etårig indsats.
Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem folkebiblioteker og de pædagogiske læringscentre på landets skoler om bøger og læseglæde.
Fokus vil være på indkøb af bøger og formidling af litteratur til børn og unge.
Puljen kan søges til både store og små projekter, der vil løfte børn og unges læseglæde og læsekultur.
Den kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker og kommuner i et tværfagligt samarbejde.
Midlerne skal fortrinsvis gå til indkøb af fysiske bøger til de deltagende skolers biblioteker eller bogsamlinger.
Læs om puljen
Der afholdes to digitale informationsmøder, hvor interesserede kan høre nærmere om puljen. Læs om møderne
Modelfoto: Colourbox
Debat: Fælles indsats skal fjerne voldsom adfærd
Alle skal have et godt arbejdsmiljø. Både ansatte og elever på skolerne. Det kræver en fælles indsats fra ledere, medarbejdere og forældre og andre omkring skolen. Det skriver Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i et debatindlæg.
På alle skoler i Danmark skal både ansatte og elever opleve et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. De skal kunne gå sikkert i skole og på arbejde.
At 46 skoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet for farlige arbejdsmiljøer er 46 for mange, og vi skal tage ansvar for at ændre det.
Mange skoler er allerede i gang med initiativer, der forebygger voldsom og udadreagerende adfærd. Der bliver udarbejdet indsatsplaner og fastlagt klare procedurer for, hvem der gør hvad ved en hændelse, og andre indsatser, der betyder, at vi er langt bedre rustet end for 25 år siden.
”Når vi alligevel ser voldsom og udadreagerende adfærd på skolerne, så afspejler det i høj grad også bredere samfundsmæssige tendenser og resursemangler, der ligger uden for skolens kontrol.
Antallet af børn, der er i mistrivsel, når de begynder i skolen, er steget, hvilket sætter fokus på nødvendigheden af tidlige indsatser.
I daginstitutionerne er der behov for flere uddannede pædagoger og øget forebyggelse, og indskolingen mangler også resurser, hvilket hæmmer vores evne til at håndtere udfordringerne effektivt.
I skolen møder vi flere børn, der ikke accepterer autoritet og reagerer negativt på krav og regler, fordi de mangler klare rammer hjemmefra.
En fælles indsats er vejen til at ændre på det. Skolens ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal gå foran.
En grundig analyse af skolens situation er nødvendig, med fokus på kompetenceløft for personalet, herunder viden om lav arousal og konfliktnedtrapning, opsamling af viden og læring fra erfaringer, samt inddragelse af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Men vi kommer heller ikke uden om, at forældrene spiller en central rolle, og skoler og forældre skal samarbejde om at nedbringe problemet.
Der skal være en åben dialog om, hvad skolen gør, og hvordan forældrene kan støtte op om dette.
Ved at arbejde sammen og fokusere på løsninger kan vi skabe et sikrere og mere trygt arbejdsmiljø for alle.
Lad os tage initiativet, udnytte mulighederne og sammen skabe en fremtid uden voldsom og udadreagerende adfærd i skolerne.
Debatindlægget af formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas er bragt i Skolemonitor 24. juni 2024.
Foto: Klaus Holsting
Tak for besøget - og for god dialog
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte os tidligere i dag i Snaregade.
Folkeskolen er vores hjertesag – og en meget vigtig grundsten i vores samfund.
Derfor er vi meget glade for, at vores hovedbestyrelse og formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas på mødet fik mulighed for at give ministeren input til det videre arbejde med udviklingen af folkeskolen.
Vi fik drøftet folkeskolens kvalitetsprogram, fagfornyelse, fællesskaber og inklusion, frihed, ledelsesrum og styring samt ledelse.
I Skolelederforeningen glæder vi os til den videre dialog – og til at se, hvordan ministeren vil benytte vores input.
Foto: Klaus Holsting
