Claus Hjortdal: Ny læreraftale skal styrke og fastholde de lærerstuderende
I Skolelederforeningen er der stor tilfredshed med, at der er indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som giver mere praktik og flere undervisningstimer med mere.
Aftalen er kommet i stand på baggrund af et samarbejde mellem parterne og forligskredsen, hvor der er lyttet meget til parternes oplæg.
“Vi håber, at de studerende med den nye aftale kommer bedre rustet ud til arbejdet i skolen,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Aftalen skal sikre en højere kvalitet på uddannelsen og en bedre sammenhæng til hverdagen som lærer og indeholder mål om mere praktik, mere frihed, ligesom de studerende får to til fire timers undervisning mere om ugen for at styrke fagligheden.
Nogle af elementer i den nye aftale er, at specialpædagogik indføres som undervisningsfag på læreruddannelsen, at der indføres længere og mere sammenhængende uv-forløb, samt at der kommer mere uddannelse af praktikvejledere og et øget samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne.
“Med de positive signaler, kan vi håbe på en øget søgning til uddannelsen, at flere studerende gennemfører uddannelsen, og at færre falder fra tidligt i deres nye job. Vi har stærkt brug for de unge som lærerstuderende og senere som lærere.”
— siger Claus Hjortdal
Claus Hjortdal påpeger, at den øgede praktik kommer til at stille krav til de skoler, som skal have praktikanter.
“Der skal være uddannede praktikvejledere på skolen og et bedre og mere forpligtende samarbejde mellem skoler og professionshøjskolerne,” siger han.
Aftalen er indgået af et bredt flertal i Folketinget.
Modelfoto: Klaus Holsting
Skoleudviklingssamtalerne er kommet godt fra start
Målet med de nye skoleudviklingssamtaler var at fremme dialogen om skolen i stedet for at vurdere skolen på et afrapporteringssystem som kvalitetsrapporten. Forventningerne var høje, og de første meldinger på det nye setup viser tommel op.
Ikke alle skoler/kommuner har haft de første samtaler, men de fleste steder er de i gang – om ikke andet så med planlægningen af de nye skoleudviklingssamtaler.
En stikprøve, Skolelederforeningen har lavet blandt 16 skoleledere fra hele landet, viser, at næsten alle skoleledere har været involveret i, hvad samtalerne skal handle om.
Flertallet oplever, at samtalerne har været givende og cirka halvdelen har efterfølgende handlet på det, der blev talt om.
“Ønsket var, at samtalerne skulle give mening og have karakter af afbureaukratisering, og det lader til at det er tilfældet”,
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
I stikprøven giver hovedparten udtryk for, at samtalerne er et bedre afsæt for dialog om kvaliteten i skolen end kvalitetsrapporten var, og samtidigt oplever ¾ af de adspurgte, at de bruger mindre tid på opgaven nu.
“Det er et tegn på, at vi er lykkedes med det, som vi gerne ville”, siger Dorte Andreas.
Forskellige deltagere
Det er forskelligt, hvem der har deltaget i samtalerne. Politikere deltager sjældent. Skolechefer og skoleledere deltager altid, og det er cirka fifty-fifty om personalet deltager. Derudover er elever, forældrebestyrelse og vejledere også med nogle steder.
“Det er godt at høre, at der er givet plads til at gøre det på forskellige måder, så samtalerne og deltagerne bliver sammensat ud fra, hvad der giver mening lokalt”, siger Dorte Andreas og tilføjer:
“Når vi taler om samtalerne i for eksempel de tværkommunale netværk, er det også tydeligt, at de er nysgerrige efter at høre, hvad andre har gjort, og at de lader sig inspirere af hinanden. Og det var jo netop tanken, at samtalerne skulle være fleksible og med plads til udvikling (…) Jeg kunne godt tænke mig, at flere politikere deltog i samtalerne, fordi det er en oplagt mulighed for at skabe en real dialog mellem politikere, forvaltningen og skolelederne om skoleudvikling og gøre politikerne mere bevidste om, hvad der for nogle indsatser, som de peger på skal søsættes på skolerne”
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen.
Modelfoto: Klaus Holsting
Stikprøven viser:
- Ikke alle er kommet i gang endnu – 73% har holdt første møde
- De fleste (over 90%) har været rigtig meget eller en del involveret i, hvad samtalerne skal handle om
- Politikere deltager sjældent. Skoleledere og skolechef – altid og personalet i cirka halvdelen af gangene. Vejledere, elever, skolebestyrelse og andre deltager også ind i mellem.
- Flertallet (65%) oplever samtalen værende givende. Og halvdelen har efterfølgende handlet på det. En tredjedel (33%) har ikke fundet formen endnu.
- Hovedparten (86%) oplever samtalerne er et bedre afsæt for en dialog som kvalitet i skolen end kvalitetsrapporten.
- For ¾ (73%) har tidsforbruget været mindre.
Ny aftale skal give bedre evalueringskultur i folkeskolen
Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.
De nationale test og kvalitetsrapportens dage, som vi kender dem i dag, er talte. Med en ny aftale vil et bredt politisk flertal skabe en bedre evalueringskultur i folkeskolen. Aftalen er vedtaget på baggrund af en proces, hvor skolens parter har været involveret, og der er i den grad blevet lyttet til både de faglige og pædagogiske argumenter, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
”For godt to år siden udgav vi 40 forslag til forenklinger i folkeskolen, og når jeg sidder med den politiske aftale, kan jeg nærmest hakke af en efter en i de 40 forslag”, siger Claus Hjortdal.
Han er især tilfreds med den enighed, der er om at forenkle reglerne.
Der bliver lagt mange flere beslutninger ud på de enkelte skoler. Der bliver kun obligatoriske test i dansk og matematik. Elevplanerne bliver erstattet af en meddelelsesbog med mere lokal frihed, og kvalitetsrapporten ændres til en mere dialogbaseret samtale”,
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Nye test der kan bruges
Med aftalen bliver nationale test over en årrække afløst af det, det der bliver kaldt Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som blandt andet adskiller sig fra de nationale test ved at:
- spørgsmålene er lineære, så alle elever får de samme opgaver.
- testene bliver gennemført i starten af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
- testene fokuserer på centrale færdigheder for elevers skolegang, nemlig læsning og matematik.
Derudover får skolerne mulighed for at trække på en række frivillige test i andre fag efter behov.
”De nationale test har ikke kunne levere det, der er efterspurgt. Med det nye testsystem bliver det lettere at bruge resultaterne i det daglige arbejde med at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt”
— siger Claus Hjortdal
Væk med kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporterne bliver afskaffet og erstattet af en forpligtelse til en årlig såkaldt Skoleudviklingssamtale, der skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder og frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder.
Samme vej som kvalitetsrapporterne ryger elevplanerne. I stedet indføres en mindre administrativ tung Meddelelsesbog for elever i alle klasser fra 0.-9. klasse.
”Det er godt, at der bliver gjort op med elevplanerne. De blev til i en anden tid, og virkeligheden har overhalet dem. Nu glæder jeg mig til at skulle være med til at kvalificere det nye”, siger Claus Hjortdal.
Arbejde venter forude
Arbejdet slutter ikke her. Partnerne i Sammen om skolen skal nu være med til at konkretisere rammerne for de forskellige temaer.
”Aftalen stiller både krav til samarbejdet Sammen om skolen, der skal færdiggøre aftalen, og det stiller også krav om en ny dialog ude i kommunerne om udvikling af skolerne”, siger Claus Hjortdal.
Læs mere om Skolelederforeningens arbejde i Sammen om skolen
Foto: Klaus Holsting
Skolelederforeningen vil være med til at definere begrebet Ledelse-Tæt-På
Begrebet Ledelse-Tæt-På er blevet aktualiseret af både Ledelseskommissionens arbejde og lærernes nye aftale om arbejdstid. I begge sammenhænge er begrebet centralt, og Skolelederforeningens hovedbestyrelse har arbejdet på at kvalificere begrebet og er kommet frem til en rammebeskrivelse, der kan bruges lokalt.
Det er ikke til at komme uden om, at Ledelse-Tæt-På bliver et vigtigt begreb, og at der i den kommende tid vil være fokus på at få begrebet omsat til virkelighed – ikke mindst i forbindelse med, at der bliver indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Derfor har hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen arbejdet med at kvalificere begrebet i en bredere forståelsesramme, så det ikke bliver reduceret til et spørgsmål om, hvor mange timer en skoleleder bruger ude i klasselokalerne. Det blev de fremmødte på det virtuelle formandsmøde den 14. januar orienteret om.
Rammebeskrivelse i to spor
Hovedbestyrelsen har netop vedtaget en rammebeskrivelse, der udfolder begrebet i to spor. I et udviklingsperspektiv, som handler om, hvordan man som skoleleder arbejder med kerneopgaven på en måde, så det er ledelse tæt på. Og i et vilkårsspor, hvor det bliver beskrevet, hvilke rammer der er nødvendige for, at skolelederne kan udføre ledelse tæt på.
Materiale der kan bruges lokalt
I første omgang vil rammebeskrivelsen inden længe sendt ud til de lokale bestyrelser, og i løbet af året vil Skolelederforeningen udarbejde inspirationsmaterialer, som alle medlemmer kan bruge til lokalt at gå i dialog omkring udfoldelsen af ledelse tæt på.
