Valg til hovedbestyrelsen 2025

På Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde, som finder sted onsdag den 29. oktober 2025, afholdes valg til hovedbestyrelsen. Kandidater, som ønsker at stille op, har mulighed for at få valgoplæg præsenteret i foreningens medier. Bemærk, deadline til medlemsmagasinet Plenum er mandag den 3. september 2025 kl. 9.

26. juni 2025

På dette års repræsentantskabsmøde i oktober, hvor foreningens højeste myndighed mødes, skal der vælges seks medlemmer til foreningens hovedbestyrelse samt afholdes valg til suppleanter med flere.

I henhold til foreningens vedtægter § 8, stk. 5-6 skal der vælges:

  • 6 hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år
  • 2 suppleanter til hovedbestyrelsen for 2 år
  • 2 revisorer for 2 år
  • 1 revisorsuppleant for 2 år

Alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen er i henhold til vedtægterne valgbare.

FAKTA

Skolelederforeningens ordinære repræsentantskabsmøde finder sted onsdag den 29. oktober 2025 i Bella Center Copenhagen.

I forlængelse af repræsentantskabsmødet afholdes samme dag formandsmøde.

Få dit valgoplæg præsenteret – læs hvordan og hvornår

Kandidater, som ønsker at stille op til de seks hovedbestyrelsesposter, kan få bragt et skriftligt valgoplæg med foto, cv samt tekst i foreningens medlemsmagasin Plenum samt på foreningens hjemmeside.

Deadline for valgoplæg til det trykte medlemsblad Plenum nr. 4, som udkommer den 7. oktober 2025, er den 3. september 2025 klokken 9.00.

De indsendte valgoplæg vises sideløbende på foreningens hjemmeside.

Valgoplæg vil blive bragt på hjemmesiden fra den 17. september 2025. Valgoplæg, som modtages efter den 17. september 2025, vil løbende blive bragt på foreningens hjemmeside.

Deadlinefor valgoplæg til foreningens hjemmesiden er den 15. oktober 2025 kl. 9.

De skriftlige valgoplæg bringes i alfabetisk rækkefølge.

Som kandidat har du desuden mulighed for at viderebringe dit valgoplæg via dine private sociale medier-konti.

Sådan gør du

Et valgoplæg består af et portrætfoto, cv samt en tekst på max 300 ord.

I nedenstående link kan du læse mere om, hvad vi vil bede dig om i dit valgoplæg.

Skriv dit valgoplæg direkte i word-dokumentet og send det til os.

UDFYLD VALGOPLÆGGET HER

Du bedes indsende dit valgoplæg og foto (formatet på foto’et skal minimum være 800 x 1000 pixels og minimum fylde 500 kb) til Marie Begtrup på mb@skolelederne.org.

Ifølge vedtægterne er det muligt at stille op helt frem til repræsentantskabsmødets afholdelse. Dog vil der således ikke være mulighed for at blive præsenteret i medlemsmagasinet Plenum og på foreningens hjemmeside.

Vælger nogle at stille op på selve repræsentantskabsmødet, vil der på selve mødet gives alle kandidater mulighed for en meget kort præsentation.

Privacy Preference Center