Det er både med vemod og stolthed, at jeg aflægger min sidste beretning.
Vemodigt bliver det ikke længere at være en del af det stærke fællesskab, der er i Skolelederforeningen, og stolt er jeg over den stafet, jeg kan give videre.
Alene det seneste år har vi nået mange vigtige milepæle. Vi ser frugten af Skolelederforeningens arbejde, der cementerer foreningens position.
Regeringen har med kvalitetsprogrammet vist os sine visioner for folkeskolen, og mange takter følger Skolelederforeningens anbefalinger – såsom nye lærerplaner og intentioner om færre prøver. Undervisningsministeren har med udgangspunkt i sin egen fortælling forklaret folkeskolen og fællesskabets unikke betydning for den enkelte og for samfundet i tråd med det, vi hver dag arbejder for.
Vi har i fælles front med Danmarks Lærerforening, KL og landets skolebestyrelser sat skruetvinger på i kampen for skolernes økonomi. Både nationalt og flere steder lokalt har det resulteret i en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Og i april landede vi en fornuftig overenskomst, der kan mærkes hver måned, når lønchecken kommer ind ad døren.
Med andre ord er vi kommet langt, selvom der stadig er noget at kæmpe for og arbejde med. Dagsordner som trivsel, inklusion, skærme og teknologi kalder fortsat på gode drøftelser og løsninger, men skuden er på rette vej, og det er et godt ståsted til at overlade roret til andre. Tak for mange gode år.