Politiske tiltag

Kvalitetsprogram

I marts 2024 præsenterede et politisk flertal på Christiansborg folkeskoleaftalen ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse”.
Grundtanken i aftalen er fra politisk side, at folkeskolen skal sættes mere fri, så elevernes faglige udvikling og dannelse kommer i fokus.
Aftalen indeholder 33 nye tiltag, og Skolelederforeningen er især tilfreds med, at der fremadrettet i højere grad skal være fokus på fællesskabet frem for det enkelte individ i klassen, de nye læreplaner og intentionerne om at reducere antallet af prøver og nytænke kvalitetstilsynet.
I regeringens finanslovsudspil er der også lagt op til en kraftig reduktion eller fjernelse af det statslige tilsyn med folkeskolen. Skolelederforeningen hilser initiativet velkomment, men er mindre begejstret for forslaget om at nedlægge DCUM, som også er en del af finanslovsudspillet. Den endelige finanslov vedtages først senere.
I forhold til kvalitetsprogrammet har Skolelederforeningen påpeget de manglende ambitioner på inklusionsområdet og behovet for mere fleksibilitet til at hjælpe børn med særlige behov.
Foreningen ser aftalen som et delelement i udviklingen af folkeskolen og glæder sig til at fortsætte arbejdet om folkeskolen i samarbejdet ”Sammen om Skolen”.

Økonomi

Et andet ønsket løft til folkeskolen fulgte i slutningen af maj, da regeringen og KL indgik en økonomiaftale for 2025. Denne aftale sender 3,4 milliarder kroner ud til kommunerne, som folkeskolen skal have del i. Vi håber, det bliver det største løft i skolernes driftsøkonomi i 15 år. Skolelederforeningen ser det som en mulighed for at stoppe de uholdbare sparerunder, der i flere år har sat sit præg på skolerne, men der vil fortsat være brug for investeringer, da det nogle steder kun rækker til at lappe store huller. Samtidigt er det glædeligt at se, at flere kommuner følger op med yderligere økonomiske prioriteringer af skoleområdet, som blandt andet går til nødvendige investeringer i forebyggende tiltag, der kan være med til at forbedre elevernes trivsel.

Ordensbekendtgørelse

Ordensbekendtgørelsen har i længere tid været i politisk søgelys. Det blev aktualiseret, efter en række skoler ramte mediedagsordenen på baggrund af henvendelser fra forældre om grænseoverskridende adfærd blandt elever.
Der er nu gang i en proces, som Skolelederforeningen bidrager til, hvor der bliver set på forslag til ændringer af bekendtgørelsen. Som skoleledere har vi brug for en bekendtgørelse, der gør det muligt at skærme fællesskabet fremfor at straffe enkelte elever, og der er brug for nye regler om fysisk guidning.

Sammen om skolen – lokalt

Flere og flere kommuner etablerer lokale samarbejder mellem skolens aktører, forvaltningen og lokale politikere, og det udvikler sig til konstruktive dialoger og samarbejde og de vigtige dagsordner i skolen.
Skolelederforeningen har sammen med andre parter arbejdet på at udbrede viden og gode erfaringer, så endnu flere kommer med på bølgen.

10. klasse

I forbindelse med regeringens ønske om at ændre på ungdomsuddannelsessystemet har den kommunale 10. klasse været i søgelyset og i risikozonen for nedlæggelse.
10. klasse er på mange måder med til at styrke de unge. 10. klasse er både for dem, der skal bruge et år mere på det faglige, for dem, der har brug for at tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger ungdomsuddannelse, og den er også for dem, som dropper ud af efterskolen eller en påbegyndt ungdomsuddannelse. Den er et sikkerhedsnet, der griber og hjælper de unge med nyt mod og muligheder.  Skolelederforeningen mener, at fjernelsen af 10. klasse vil være som at skære i rødderne af vores uddannelsessystem, fordi det risikerer at underminere en generation af unges muligheder for at træffe et reflekteret valg.