Hverdag på skolerne

Flere vælger folkeskolen

Undervisningsministeriet kunne i august 2024 fortælle, at flere vælger folkeskolen til. Siden skoleåret 2020/2021 er andelen af elever, der starter i børnehaveklasse på landets folkeskoler, steget. Samtidig har der for eleverne i 9. klasse været færre elever, der har skiftet fra en folkeskole til en fri grundskole i løbet af deres skoletid. Desuden har andelen af en årgang, som skifter den anden vej fra en fri grundskole til en folkeskole, været stigende.

Skolestruktur

Mange kommuner har – ofte på grund af økonomiske overvejelser – haft fokus på at ændre skolestrukturen, hvilket skaber usikkerhed blandt både personale og forældre. Skolelederforeningen har udtrykt bekymring over denne tendens, da den skaber uro og får nogle til at søge mod fri- og privatskoler. Der er brug for ro og stabilitet for at sikre skolernes fokus på kvalitet. Flere steder vender kommuner tilbage til en tidligere struktur, og det kan virke urimeligt, at man lavede en struktur for at spare penge, og nu går tilbage til den oprindelige og vil igen spare.

Opgaveglidning

Skolelederundersøgelsen fra december 2023 viste, at ledere i folkeskolen oplever en stigende opgaveportefølje. Omkring 90 % af lederne fortæller i undersøgelsen, at de over de seneste tre år har oplevet enten at overtage opgaver fra kolleger, eller at antallet af opgaver udefra er steget. Skolelederforeningen frygter, at nye opgaver stjæler tiden til at understøtte elevernes læring og trivsel. Vi har råbt så meget op om det, at det har nået ministerens øre, og vi har lavet et redskab til lokalafdelingerne, der kan bruges til at tage en dialog om, hvilke opgaver der fylder, og hvordan de kan prioritere.

Inklusion

Mistrivsel har været på alles læber og et ønske om at skabe bedre trivsel. Især inklusionsdagsordenen fylder rigtig meget på skolerne. Økonomien er utilstrækkelig, antallet af diagnoser stigende, og alle er optaget af at finde løsninger. Regeringen har givet 200 millioner kroner til kommunerne til kompetenceudvikling i specielpædagogik, og ministeren har nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal se på regler på specialundervisningsområdet. I aftalen med kommunerne er der også lagt op til, at der skal afsættes midler til den ledelsesmæssige opgave i forhold til omstilling til en skole, der kan mere for flere elever.

Skolen i medierne

I vinteren 2024 oplevede flere skoler at lande på mediers forside og i bedste sendetid på grund af henvendelser fra forældre om krænkende episoder mellem børn.
Sagerne satte fokus på skolernes forpligtelse til at rumme alle elever og handlemuligheder. Skoleledere i hele landet blev berørt af det, og i de områder, hvor skolerne blev udsat for det, har det påvirket dem hårdt. Skolelederforeningen var ude at påpege, at der var for lang kø ved håndvasken blandt politikere, og håndhævede ordlyden fra grundloven.

Skærme og teknologi

Der har også været fokus på skærme og teknologi. I Skolelederforeningen går vi ind for, at der ikke er tale om forbud, og at det er de enkelte skoler, der udformer egne retningslinjer.
Skolelederforeningen har kæmpet for at få en afklaring af skolers brug af Chromebook. Det kom Datatilsynet med kort før sommerferien. En afklaring, der giver skolerne mulighed for fortsat brug. Der udestår dog fortsat en større national afklaring i forhold til brug af devises på flere velfærdsområder.