Ikke-kategoriseret

Når regeringen, forventeligt i næste uge, fremlægger sit bud på en reform af ungdomsuddannelserne, er 10. klasse i spil.

I Skolelederforeningen mener vi, at 10. klasse bør bevares – og vi håber, at budskabet når så bredt som muligt ud til politikerne. For 10. klasse er vigtig for mange elever, og er et mangfoldigt tilbud på tværs af mange skoleformer.

Sammen med en række andre organisationer står vi bag et initiativ, som torsdag den 10/10 kl. 10 skal sætte fokus på at få #bevar10klasse på den politiske dagsorden.

Det er et initiativ, som I som 10. klasses-skoler også kan være en del af.

Torsdag den 10/10 kl. 10 er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, at 10. klasse bør bevares. Det kan være i form af en begivenhed, der indeholder tallet 10 på en eller anden måde – fx et 10 km løb eller et 10 tal bygget af træ – et læserbrev eller noget helt tredje. Dette kan I kommunikere på sociale medier under #bevar10klasse den 10/10 kl. 10.

Bag initiativet står Efterskolerne, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Ungdomsskoleforeningen, Danmarks Private Skoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Friskolerne, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen.

Et godt samarbejde mellem professionelle og forældre eller pårørende styrker trivslen hos både borgere og medarbejdere.

Hvad kan man gøre for at sikre det gode samarbejde? Og hvad gør man, når samarbejdet går skævt; når forældre eller pårørende spontant stiller krav, eller når en konflikt udvikler sig til en shitstorm?

BFA Velfærd og Offentlig administration har netop lanceret materialet ’Samarbejde med forældre og pårørende’, som kan være med til at styrke trivslen på arbejdspladsen.

Materialet ‘Samarbejde med forældre og pårørende’ er specifikt designet til at støtte fagfolk i at skabe et godt samarbejde med forældre eller pårørende.

Det består af:

• En podcastserie på tre afsnit, der udfolder de faldgruber, der kan opstå i konflikter med forældre og pårørende. Podcastseriens tre afsnit kan inspirere alle, der arbejder med forældre eller pårørende. Særligt ledere kan have interesse i at lytte til seriens tredje podcast, som omhandler krisens anatomi.
• Tre dialogkort, der fokuserer på at facilitere samtaler blandt medarbejderne om forældre- eller pårørendesamarbejdet på arbejdspladsen. Dialogkortene henvender sig til arbejdsmiljøgruppen som kan bruge dialogkortene som en del af arbejdet med at skabe en bedre arbejdsplads.

Find materialerne

Formålet er at sætte fokus på hvilke faktorer, der er betydningsfulde for udviklingen af naturfagene i grundskolen.

Det sker med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra de kommuner og skoler, der de sidste tre år i regi af NAFA har arbejdet med at udvikle den naturfaglige praksis gennem kompetenceudviklingsforløb.

På dagen vil der være mulighed for at høre om resultaterne fra den forskningsgruppe, der har fulgt skolerne og få indblik i den teori, der har dannet grundlag for de forløb, der er designet for den enkelte kommune og skole.

Der vil også være tid til videndeling og til at byde ind med erfaringer fra egen praksis.

Målgruppen er skoleledelser, naturfagsvejledere og kommunale naturfagskoordinatorer.

Det foregår den 13. november 2024 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Læs mere

I sine 10 år som formand og 7 år som næstformand har Claus Hjortdal påtaget sig en omfattende opgave for skabe en folkeskole for alle. Og for den kæmpe indsats har han fået en anerkendelse fra Amalienborg i form af Ridderkorset.

Tiden, hvor Hjortdal har stået i spidsen for ledere i folkeskolen, har været præget af store ændringer og omstillinger.
Reformen og lovindgrebet krævede store forandringer, og i det hele taget er Claus Hjortdal altid gået foran for at tale folkeskolen op.

“Folkeskolen er, udover undervisning af eleverne, sammenhængskraften, der får vores samfund til at trives. Det er her grundstenene til fællesskabet lægges”.

I de senere år har corona og en helt ny måde at udvikle folkeskolen på i partnerskabet med politikere og partere omkring skolen i ”Sammen om skolen” fyldt meget. Her har Claus Hjortdal været en vigtig stemme og utrættelig stået fast på sine principper, værdier og idealer.

”Tillid, ordentlighed og samarbejde har altid været nøgleværdier i mit arbejde. Kun på den måde kan vi sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet og gives mulighed for at lykkes i livet”.

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever har udviklet et inspirationsmateriale med anbefalinger og eksempler på, hvordan man kan samarbejde i form af lokale Sammen om skolen-samarbejder eller lignende.

Formålet er at støtte op om de lokale samarbejder om folkeskolen ved at inspirere til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og skabe værdi.

Materialet ’Frisættelse af folkeskolen kræver tættere samarbejde lokalt’ indeholder konkrete anbefalinger til det lokale samarbejde om folkeskolen, eksempler fra kommunerne, et afsnit om organisering samt eksempler på temaer, drift og resultater.

Hent Frisættelse af folkeskolen kræver tættere samarbejde lokalt

En ekstraordinær milliardoverførsel til kommunerne skal styrke blandt andet den kommunale velfærd. Det er en af takterne i finanslovsforslaget for 2025.

Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, det er positivt, at der lægges op til at styrke velfærden. Problemet er størrelsen på beløbet.

Et sted, der står for skud i forhold til besparelser, er den statslige administration. Det betyder, at der bliver skåret på både STIL og STUK, og på det område venter spændende drøftelser.

Regeringen peger blandt andet på at afskaffe den årlige udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet samt at afskaffe en række statslige tilsyn på grundskoleområdet.

”Det er vi meget tilfredse med”, siger Claus Hjortdal.

I Skolelederforeningen og i partnerskabet Sammen om skolen har vi længe peget på netop det.

”Især afskaffelsen af kvalitetstilsynet er et positivt forslag. Stuk vurderer skolers kvalitet alene ud fra at se på karakterer, men det kan man ikke.”

”Vi ser vi frem til den videre dialog og revision af tilsynet”, siger Claus Hjortdal.

På samme måde er der også lagt op til besparelser på CFU. Det bekymrer til gengæld formanden for Skolelederforeningen:

“Vi er lige begyndt at lave en undervisning, der skal være mere analog. I den proces understøtter CFU skolerne, så det vil være et helt forkert sted at spare, når det er den retning, vi gerne vil gå.”

Modelfoto: Klaus Holsting

Først var han næstformand i syv år. De seneste 10 år har Claus Hjortdal stået i spidsen for Skolelederforeningen som formand. Nu har han besluttet at give stafetten videre, når denne valgperiode udløber.

I tiden med Claus Hjortdal ved roret har Skolelederforeningen sikret sig markant politisk indflydelse. Blandt andet har inklusion og afbureaukratisering været vigtige emner, ligesom han altid går forrest for at tale folkeskolen op.

“Vi har en stærk formand, der har sat tydelige aftryk på den skolepolitiske dagsorden, og som lægger vægt på at være konstruktiv og løsningsorienteret i samarbejdet med både landspolitikere og de andre aktører på skoleområdet. Det er en tilgang, som vi i sekretariatet håber at kunne fortsætte med en ny formand ved roret efter valget”, siger sekretariatschef i Skolelederforeningen Hanne Bak Lumholt.

Claus Hjortdal selv ser tilbage på en tid, hvor foreningen har været i en forrygende udvikling:

“Skolelederforeningen er gået fra at være en embedsmandsklub til at blive en vigtig skolepolitisk part. Gennem min post som talsperson for FH Lederforum er det også lykkedes at sætte velfærdsledelse på dagsordenen”, siger Claus Hjortdal.

Selvom folkeskolen står et godt sted, er der fortsat store temaer i spil. Det har også haft indflydelse på Claus Hjortdals beslutning.

“Der er mange forandringer i støbeskeen, og flere af dem kræver nye kræfter, der har et længere perspektiv, end jeg har. Og jeg synes, at jeg med oprejst pande kan sige, at jeg har fyldt pladsen ud”, siger Claus Hjortdal.

Den nye formand for Skolederforeningen bliver valgt på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024.

Foto: Klaus Holsting

Kulturministeriet har i år øremærket 21 millioner kroner af ’Udviklingspuljen til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre’ til en etårig indsats.

Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem folkebiblioteker og de pædagogiske læringscentre på landets skoler om bøger og læseglæde.

Fokus vil være på indkøb af bøger og formidling af litteratur til børn og unge.

Puljen kan søges til både store og små projekter, der vil løfte børn og unges læseglæde og læsekultur.

Den kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker og kommuner i et tværfagligt samarbejde.

Midlerne skal fortrinsvis gå til indkøb af fysiske bøger til de deltagende skolers biblioteker eller bogsamlinger.

Læs om puljen
Der afholdes to digitale informationsmøder, hvor interesserede kan høre nærmere om puljen. Læs om møderne

Modelfoto: Colourbox