Ny aftale skal give bedre evalueringskultur i folkeskolen
Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.
De nationale test og kvalitetsrapportens dage, som vi kender dem i dag, er talte. Med en ny aftale vil et bredt politisk flertal skabe en bedre evalueringskultur i folkeskolen. Aftalen er vedtaget på baggrund af en proces, hvor skolens parter har været involveret, og der er i den grad blevet lyttet til både de faglige og pædagogiske argumenter, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
”For godt to år siden udgav vi 40 forslag til forenklinger i folkeskolen, og når jeg sidder med den politiske aftale, kan jeg nærmest hakke af en efter en i de 40 forslag”, siger Claus Hjortdal.
Han er især tilfreds med den enighed, der er om at forenkle reglerne.
Der bliver lagt mange flere beslutninger ud på de enkelte skoler. Der bliver kun obligatoriske test i dansk og matematik. Elevplanerne bliver erstattet af en meddelelsesbog med mere lokal frihed, og kvalitetsrapporten ændres til en mere dialogbaseret samtale”,
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Nye test der kan bruges
Med aftalen bliver nationale test over en årrække afløst af det, det der bliver kaldt Folkeskolens Nationale Færdighedstest, som blandt andet adskiller sig fra de nationale test ved at:
- spørgsmålene er lineære, så alle elever får de samme opgaver.
- testene bliver gennemført i starten af skoleåret, så de kan bidrage til tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret.
- testene fokuserer på centrale færdigheder for elevers skolegang, nemlig læsning og matematik.
Derudover får skolerne mulighed for at trække på en række frivillige test i andre fag efter behov.
”De nationale test har ikke kunne levere det, der er efterspurgt. Med det nye testsystem bliver det lettere at bruge resultaterne i det daglige arbejde med at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt”
— siger Claus Hjortdal
Væk med kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporterne bliver afskaffet og erstattet af en forpligtelse til en årlig såkaldt Skoleudviklingssamtale, der skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder og frigive ressourcer på skolerne til at arbejde med egne indsatsområder.
Samme vej som kvalitetsrapporterne ryger elevplanerne. I stedet indføres en mindre administrativ tung Meddelelsesbog for elever i alle klasser fra 0.-9. klasse.
”Det er godt, at der bliver gjort op med elevplanerne. De blev til i en anden tid, og virkeligheden har overhalet dem. Nu glæder jeg mig til at skulle være med til at kvalificere det nye”, siger Claus Hjortdal.
Arbejde venter forude
Arbejdet slutter ikke her. Partnerne i Sammen om skolen skal nu være med til at konkretisere rammerne for de forskellige temaer.
”Aftalen stiller både krav til samarbejdet Sammen om skolen, der skal færdiggøre aftalen, og det stiller også krav om en ny dialog ude i kommunerne om udvikling af skolerne”, siger Claus Hjortdal.
Læs mere om Skolelederforeningens arbejde i Sammen om skolen
Foto: Klaus Holsting
Skolelederforeningen vil være med til at definere begrebet Ledelse-Tæt-På
Begrebet Ledelse-Tæt-På er blevet aktualiseret af både Ledelseskommissionens arbejde og lærernes nye aftale om arbejdstid. I begge sammenhænge er begrebet centralt, og Skolelederforeningens hovedbestyrelse har arbejdet på at kvalificere begrebet og er kommet frem til en rammebeskrivelse, der kan bruges lokalt.
Det er ikke til at komme uden om, at Ledelse-Tæt-På bliver et vigtigt begreb, og at der i den kommende tid vil være fokus på at få begrebet omsat til virkelighed – ikke mindst i forbindelse med, at der bliver indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Derfor har hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen arbejdet med at kvalificere begrebet i en bredere forståelsesramme, så det ikke bliver reduceret til et spørgsmål om, hvor mange timer en skoleleder bruger ude i klasselokalerne. Det blev de fremmødte på det virtuelle formandsmøde den 14. januar orienteret om.
Rammebeskrivelse i to spor
Hovedbestyrelsen har netop vedtaget en rammebeskrivelse, der udfolder begrebet i to spor. I et udviklingsperspektiv, som handler om, hvordan man som skoleleder arbejder med kerneopgaven på en måde, så det er ledelse tæt på. Og i et vilkårsspor, hvor det bliver beskrevet, hvilke rammer der er nødvendige for, at skolelederne kan udføre ledelse tæt på.
Materiale der kan bruges lokalt
I første omgang vil rammebeskrivelsen inden længe sendt ud til de lokale bestyrelser, og i løbet af året vil Skolelederforeningen udarbejde inspirationsmaterialer, som alle medlemmer kan bruge til lokalt at gå i dialog omkring udfoldelsen af ledelse tæt på.
