Årsmøde - politisk debat: Der mangler retningslinjer for anvendelsen af AI i skolen
Der er brug for en klar plan, når det gælder undervisningen i og anvendelsen af kunstig intelligens i folkeskolen. Men også kompetenceudvikling og frihed til at eksperimentere. Og så skal vi ændre den måde, eleverne bliver vurderet på. Det var hovedpointerne i den politiske debat på årsmødets første dag.
Landets skoler rykker i forskellige tempi, når det gælder AI. Det skyldes, at der mangler klarhed over, hvem der skal tage styringen på området, og hvilke retningslinjer der er brug for. Samtidig er der et akut behov for kompetenceudvikling af lærere, hvis alle skoler skal lykkes med at tage de nye AI-teknologier til sig og give eleverne den nødvendige teknologiforståelse.
Det var nogle af konklusionerne i paneldebatten ’AI og den politiske styring af skolen’, som blev afviklet på årsmødets første dag.
En bred vifte af eksperter, interessenter og politikere deltog, og Klaus Majgaard, der er rådgiver i offentlig ledelse, var ordstyrer.
Generelt var der enighed om, at området i for høj grad er præget af tilfældighed, og at det går ud over elevernes mulighed for at lære at begå sig i den digitale verden. Blandt andet kritiserede flere paneldeltagere, at teknologiforståelse er blevet et valgfag og ikke et obligatorisk fag.
Et AI-lotteri
Malte von Sehested, viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk, var som skoleleder omdrejningspunktet for debatten og var med til at sætte rammen for debatten. Han kaldte det ligefrem et AI-lotteri, hvis alle elever ikke får de samme muligheder på området.
Han slog fast, at der mangler politiske retningslinjer på området, men kaldte det samtidig ’det store styringsdilemma’, fordi der på den anden side heller ikke er nogen, der ønsker at få 1.400 detaljerede regler.
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der deltog i debattens anden halvdel, stemte i:
“Jeg er også bekymret for den store forskel fra skole til skole og klasseværelse til klasseværelse. Der er ingen tvivl om, at der er skoler og forvaltninger, som har nogle first movers, der er dygtige til at sætte det i værk. Men når vi taler om, at alle børn skal sikres grundlæggende færdigheder på det her område, så har vi brug for nogle retningslinjer og for støtte og opbakning til at sikre, at der er et vist niveau på alle skoler. Ikke detailstyring.”
Der er brug for et kompetenceløft
Birgitte Vedersø, der blandt andet er selvstændig konsulent og formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, mente, at det er umuligt at holde ChatGPT ude af skolen.
”Det ligger i elevernes lommer, og forældrene og lærerne bruger det i deres arbejde. Og det er i dag integreret i alle de programmer, eleverne bruger. Så det kan ikke skilles fra undervisningen, men det skal bruges på en klog måde og ikke til at hoppe over, hvor gærdet er lavest”, slog hun fast.
Både hun og flere andre understregede vigtigheden af, at lærernes kompetencer bliver styrket både teknologisk og pædagogisk. Og Morten Thiessen, næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i KL, sagde:
”Vi kan holde rammen, men vi kan ikke lave indholdet. Og vi kan være med til at formulere en vej frem ved fx at få afsat tilstrækkeligt mange resurser til kompetenceudvikling”.
Vi må se på, hvordan eleverne bliver bedømt
Der blev også talt om, at der er brug for at ændre den måde, eleverne i dag bliver vurderet på, fordi det har enorm betydning for den måde, vi underviser og laver skole på.
Det mente blandt andre formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
Emil Ludvigsen, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik, sagde:
“AI er enormt resultatorienteret. Og det er klart, at så længe, eleverne op gennem grundskolen bliver bedømt på karakterer og produktet og ikke processen og samarbejdet, så uddanner vi dem til noget, som AI lige så godt kunne.”
Han blev bakket op af Claus Hjortdal, der mente, at den måde prøverne er skruet sammen på i dag, ikke har noget med undervisningen i folkeskolen at gøre. Det handler alene om at kunne sortere de unge på gymnasierne.
”Det skal vi have gjort op med, for det vil give meget mere fleksibilitet i forhold til prøverne”, sagde han og høstede højlydte klapsalver.
Forperson for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen understregede vigtigheden af samarbejde og at være nysgerrige og eksperimenterende:
“Ingen af os har kompetencerne inden for det her. Det er stadig en jungle, vi skal begive os ud i, som vi ikke helt kender til. Vi skal have nogle klare planer for det, men indtil da må vi udvise nysgerrighed sammen, og så må vi tage samtalerne om, hvordan vi gør det på den bedste måde. Vi kan i hvert fald ikke bare stå og se passivt på, indtil vi får en plan.”
Under sin opsamling konstaterede Klaus Majgaard med glæde, at folkeskolens parter holder fast i det gode samarbejde.
Han konkluderede, at der er enighed om, at der skal være en overordnet plan for regulering af AI-området, så man kan se den for sig, men det skal ikke standse eksperimenter og forsøg, og vi skal dele erfaringer.
”Og det handler ikke bare om at lave regler for teknologi, men også at ombygge reglerne for hele skolen – for prøverne, for den måde, vi vurderer eleverne på. Og så er der et stort punkt om udvikling af kompetencer hos lærerne,” sluttede Klaus Majgaard.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Deltagere i debatten
Caroline Helene Hermansen, Danske Skoleelever
Claus Hjortdal, Skolelederforeningen
Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik
Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening
Malte von Sehested, viceskoleleder, Langebjergskolen, Humlebæk
Line Sinding Skött, Microsoft
Morten Thiessen, KL
Birgitte Vedersø, selvstændig konsulent og tidligere formand for Danske Gymnasier, formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler
Ordstyrer Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse
”AI løber stærkere, end vi gør”
Op mod 120 udstillere og 2200 deltagere har i år fundet vej til Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense Congress Center. Temaet er ”Rodfæstet i fremtiden”, og mange af de fremmødte er glade for at få mere viden om kunstig intelligens.
Der er et mylder af liv i frokostpausen på årsmødets første dag. Nogle får sig en snak med deres kolleger hen over en streetfood-frokost, mens andre nysgerrigt går rundt mellem standene og taler med udstillere, der falbyder deres varer, eller snupper en karamel, et shot, et stykke kage på vejen. Traditionen tro er udbuddet af stande varieret, og der er nok at blive inspireret af. Fra trivselsfremmende tøjdyr, der er tunge som mursten, vandautomater til lærerværelset og alternative musikinstrumenter til moderne skolemøbler, 3D-printere og klatreudstyr. Og så er der udstillerne med lidt større armbevægelser, der har kørt en reklamebil ind i messehallen, bygget et helt skolekøkken eller sågar en legeplads.
AI bliver glemt i snak om skærmforbrug
Selv om temaet for årsmødet er Rodfæstet i fremtiden er udstillingen ikke domineret af varer eller services, hvor kunstig intelligens er det bærende. Næsten tvært imod. Her er rigtig mange skolemøbler, legepladser og materialer der fremmer trivsel eller læring gennem leg.
Men det gør ikke årsmødets tema mindre relevant for deltagerne.
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole.
Foto: Lars Horn/Baghuset
Trine Hartelius er afdelingsleder på Humlebæk Skole. Hun oplever, at der i dagligdagen bliver talt rigtigt meget om skærmforbrug og brug af mobiltelefoner, men at kunstig intelligens er et andet tema, som bliver glemt i den anden snak.
”Jeg synes bestemt, det er et relevant tema. Og det er egentlig også rart at blive mindet om det i flok og huske, at vi skal tale om det”, siger Trine Hartelius.
Hvor langt er I på jeres skole i forhold til kunstig intelligens?
”Nok ikke så langt, som vi kunne eller burde være. Der er alt muligt andet, der fylder. Og det går jo så stærkt, så jeg tror ikke, vi er nået ordentligt dertil endnu. Jeg tror, lærerne er mere inde i det og i gang med at prøve ting af, end vi måske er som ledelse. Men vi kommer jo også til at tale om det.”
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
På listen over ting vi skal have styr på
Carsten Løye er skoleleder på Sundskolen i Guldborgsund Kommune. Han finder emnet for årsmødet meget relevant.
“Samtidig er det noget, jeg ved meget lidt om, så det føles rigtig godt,” siger Carsten Løye fra Sundskolen i Guldborgsund Kommune.
Er du blevet klogere på emnet her?
“Ja, det er jeg, og jeg sidder med en fornemmelse af, at der er mange ting, vi burde vide mere om som ledelse, så det er en god påmindelse,” siger han og fortæller, at skolen ligger lidt i flytterod og er optaget af en masse andre ting.
”Så vores liste over ting, vi burde have styr på, er ved at blive lang, og nu er der kommet et punkt mere til”.
Så det med kunstig intelligens er i virkeligheden ret langt nede på prioriteringslisten?
”Ja. Men det er ikke så langt nede på listen, som det var, da vi kom. Jeg tænker, det er superspændende, og alle de muligheder, der er, har vi slet ikke kradset i endnu. Og AI løber stærkere, end vi gør. Så når der bliver snakket lovgivning, eller der kommer nogle centrale bevægelser, der kan hjælpe os, så bliver jeg glad og tryg”.
Pia Brøndsted Jacobsen er skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Nødvendigt at interessere sig for
Selvom emnet ikke er et, som skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg, Pia Brøndsted Jacobsen, umiddelbart interesserer sig mest for, er hun ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at interessere sig for det.
”Jeg kan mærke, at jeg egentlig har manglet viden på området. Så jeg skal koncentrere mig om at koble mig på. Som ungeskole skal vi jo hele tiden forholde os til AI og snyd blandt eleverne, og hvad vi gør i forhold til det, så jeg er rigtig glad for, at, er der lærere på min skole, der brænder for det.”
Hun siger endvidere:
“Som skoleleder skal du lyse på det og være interesseret, men eksperterne det er nogle andre.”
Peter Bjerregaard er viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune.
Foto: Lars Horn/Baghuset.
Skal tænkes ind i måden at tænke skole på
Viceskoleleder på Hummeltofteskolen i Lyngby Taarbæk Kommune, Peter Bjerregaard, er enig i, at skolen bliver nødt til at forholde sig til kunstig intelligens, fordi det er en uundgåelig ting i hverdagen:
”I starten har vi mest arbejdet med kunstig intelligens i forhold til prøverne og snyd, men nu tror jeg, at det skal tænkes ind i hele måden, vi tænker skole på og vores didaktik og undervisning. Jeg synes, at vi har noget personale, som er meget opmærksomme på det og pusher os. Og det gør da også, at vores opmærksomhed er rettet mod det. Men vi kan også godt se, at nogle af de spørgsmål som kommer fra personalet, har vi ikke taget stilling til. Og vi kan også godt se, at vores kommune eller forvaltning heller ikke har taget stilling til det endnu”.
Nyt formandskab i Skolelederforeningen
På årets repræsentantskabsmøde blev Dorte Andreas valgt som ny formand, mens Kristian Dissing Olesen afløser hende på posten som næstformand i Skolelederforeningen.
Det er Dorte Andreas, der fremover kommer til at stå i spidsen for Skolelederforeningen, og Kristian Dissing Olesen bliver ny næstformand. Det stod klart, da der i dag blev afholdt valg på foreningens repræsentantskabsmøde.
Dorte Andreas blev valgt uden modkandidater og afløser Claus Hjortdal, der tidligere har meldt ud, at han ikke ville genopstille efter 10 år som formand.
”Jeg er både beæret og stolt over valget, og jeg glæder mig til at tage fat. Som formand vil jeg kæmpe for, at det er attraktivt at være leder og fedt at være elev i folkeskolen. Det kræver, at der er overskud på flere konti, og derfor vil jeg arbejde for gode vilkår for lederne, gode muligheder for at udvikle skolen til elevernes bedste, og at der kommer de nødvendige investeringer i skolen”
— siger Dorte Andreas.
De seneste otte år har Dorte Andreas været næstformand i Skolelederforeningen, og med hende på posten som formand bliver næstformandsstolen ledig. Den stol skal Kristian Dissing Olesen fremover holde varm.
Kristian Dissing Olesen har hidtil været skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg Kommune og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg vil arbejde for vores vilkår og for, at vi kan lave det, vi allerhelst vil, nemlig en god folkeskole. Jeg vil arbejde for, at vi styrker de lokale ledelsesteam og er tæt på lokalforeningerne, og jeg vil arbejde for, at vi stadig kommunikerer med kant”
— siger Kristian Dissing Olesen.
Der var to kandidater til næstformandsposten. Udover Kristian Dissing Olesen stillede Mogens Brag også op. Begge er medlem af hovedbestyrelsen og med valget af Kristian Dissing Olesen som næstformand bliver der en ledig plads i Skolelederforeningens hovedbestyrelse, og her træder Anders Fæster Nielsen fra Middelfart ind.
Det giver en hovedbestyrelse, der kommer til at se således ud:
Dorte Andreas (formand)
Kristian Dissing Olesen (næstformand)
Lars Aaberg
Mogens Brag
Anders Fæster Nielsen (ny)
Malene Nyenstad
Ditte Hasbech Svendsen
Claus Bredahl Sørensen
Det nye formandskab og hovedbestyrelse tiltræder den 1. december 2024.
Skriftlig beretning
Valget foregik på foreningens repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024 i Odense.
Her holdt afgående formand Claus Hjortdal sin sidste mundtlige beretning.
Læs den skriftlige beretning for november 2023-november 2024.
Valget til formand og næstformand i Skolelederforeningen blev afholdt på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 30. oktober 2024. Se højdepunkter herfra. Foto: Lars Horn/Baghuset
Sådan træffer du os onsdag, torsdag og fredag denne uge
Vi afholder repræsentantskabsmøde, formandsmøde og årsmøde onsdag, torsdag og fredag denne uge.
Du kan opleve længere svartider på telefon og mail.
Du træffer os på telefon: 5127 1064.
Tak for tålmodigheden.
Med venlig hilsen
Sekretariatet, Skolelederforeningen
Få al information om årsmødet i appen SKL Årsmøde
I appen SKL Årsmøde finder du alt, hvad du har brug for at vide om Årsmøde 2024.
Med appen har du altid programmet lige ved hånden – og en nyttig oversigt over den store udstilling.
Du kan også finde et oversigtskort over stedet, information om de mange spændende oplægsholdere og deres oplæg samt en alfabetisk oversigt over de mere end 100 udstillere.
Og du får tilmed praktiske oplysninger om parkeringsmuligheder, frokost og medlemsfesten torsdag aften.
Hold også øje med appen undervejs i årsmødet. Her får du vigtige beskeder og holdes opdateret om arrangementet.
Når årsmødet slutter, håber vi, du via appen vil evaluere årsmødet og sende os din ros og ris.
Hent SKL Årsmøde i App Store eller Google Play.
Nedlæg ikke 10. klasse
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til uddannelsesreformer. Hermed lægges der op til et farvel til 10. klasse. Det er meget uheldigt, mener Skolelederforeningens formandskab.
I Skolelederforeningen har vi længe kraftigt advaret imod at nedlægge 10. klasse.
”Det er vigtigt, at der er et tilbud, som kan favne de unge, som ikke er helt afklarede endnu enten fagligt eller socialt. Det er præcis det, som 10. klasse kan, og derfor advarer vi imod at nedlægge klassetrinnet.”
— siger Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen
Dorte Andreas kommenterer på dagens nyhed om, at regeringen i sit udspil foreslår at sløjfe den almindelige 10. klasse – herunder den kommunale 10. klasse på folkeskoler, 10. klasses centre og kommunale ungdomsskoler.
10. klasse opretholdes dog på efterskolerne – men uden folkeskolens afgangsprøver.
“Det er uforståeligt, at regeringen vil nedlægge 10. klasse i kommunalt regi, som er den institution, der leverer flest elever til ungdomsuddannelserne, men freder 10. klasse på efterskolerne, som traditionelt leverer hovedparten af deres elever til STX,” siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand.
Regeringen ønsker at ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende, og den foreslår blandt andet at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) og samtidig skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser hhx og stx ved at hæve karakterkravet til 6,0.
I den kommende reform lægger regeringen desuden op til, at institutioner lægges sammen til større enheder, og at 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf integreres i den nye ungdomsuddannelse.
På sin hjemmeside skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at regeringen arbejder på en løsningsmodel, der adresserer udfordringerne med elevgrundlaget på htx, eventuelt i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx. Det skal sikre, at eleverne bliver samlet på bæredygtige skoler med attraktive faglige og sociale ungdomsmiljøer på trods af de faldende ungdomsårgange. Læs mere
”Det er positivt, at regeringen med sit udspil ønsker at kunne tilbyde de unge et attraktivt uddannelsestilbud i nærheden af deres bopæl. Til gengæld er det uheldigt at hæve karakterkravet til 6, for det vil lukke døren for nogle unge, som måske ville have haft glæde af en treårig gymnasial uddannelse,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Foto: Klaus Holsting
#bevar10klasse
Når regeringen, forventeligt i næste uge, fremlægger sit bud på en reform af ungdomsuddannelserne, er 10. klasse i spil.
I Skolelederforeningen mener vi, at 10. klasse bør bevares – og vi håber, at budskabet når så bredt som muligt ud til politikerne. For 10. klasse er vigtig for mange elever, og er et mangfoldigt tilbud på tværs af mange skoleformer.
Sammen med en række andre organisationer står vi bag et initiativ, som torsdag den 10/10 kl. 10 skal sætte fokus på at få #bevar10klasse på den politiske dagsorden.
Det er et initiativ, som I som 10. klasses-skoler også kan være en del af.
Torsdag den 10/10 kl. 10 er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, at 10. klasse bør bevares. Det kan være i form af en begivenhed, der indeholder tallet 10 på en eller anden måde – fx et 10 km løb eller et 10 tal bygget af træ – et læserbrev eller noget helt tredje. Dette kan I kommunikere på sociale medier under #bevar10klasse den 10/10 kl. 10.
Bag initiativet står Efterskolerne, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Ungdomsskoleforeningen, Danmarks Private Skoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Friskolerne, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen.
Styrk samarbejdet med forældre og pårørende - nyt materiale
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd & Offentlig administration (BFA Velfærd & Offentlig administration) er klar med nye værktøjer til at skabe det gode udgangspunkt for et godt samarbejde.
Et godt samarbejde mellem professionelle og forældre eller pårørende styrker trivslen hos både borgere og medarbejdere.
Hvad kan man gøre for at sikre det gode samarbejde? Og hvad gør man, når samarbejdet går skævt; når forældre eller pårørende spontant stiller krav, eller når en konflikt udvikler sig til en shitstorm?
BFA Velfærd og Offentlig administration har netop lanceret materialet ’Samarbejde med forældre og pårørende’, som kan være med til at styrke trivslen på arbejdspladsen.
Materialet ‘Samarbejde med forældre og pårørende’ er specifikt designet til at støtte fagfolk i at skabe et godt samarbejde med forældre eller pårørende.
Det består af:
- En podcastserie på tre afsnit, der udfolder de faldgruber, der kan opstå i konflikter med forældre og pårørende. Podcastseriens tre afsnit kan inspirere alle, der arbejder med forældre eller pårørende. Særligt ledere kan have interesse i at lytte til seriens tredje podcast, som omhandler krisens anatomi.
- Tre dialogkort, der fokuserer på at facilitere samtaler blandt medarbejderne om forældre- eller pårørendesamarbejdet på arbejdspladsen. Dialogkortene henvender sig til arbejdsmiljøgruppen som kan bruge dialogkortene som en del af arbejdet med at skabe en bedre arbejdsplads.
Temadag om naturfaglig skoleudvikling
Det nationale program Naturfagsakademiet (NAFA), der har til formål at fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen, inviterer i samarbejde med Astra til en temadag.
Formålet er at sætte fokus på hvilke faktorer, der er betydningsfulde for udviklingen af naturfagene i grundskolen.
Det sker med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra de kommuner og skoler, der de sidste tre år i regi af NAFA har arbejdet med at udvikle den naturfaglige praksis gennem kompetenceudviklingsforløb.
På dagen vil der være mulighed for at høre om resultaterne fra den forskningsgruppe, der har fulgt skolerne og få indblik i den teori, der har dannet grundlag for de forløb, der er designet for den enkelte kommune og skole.
Der vil også være tid til videndeling og til at byde ind med erfaringer fra egen praksis.
Målgruppen er skoleledelser, naturfagsvejledere og kommunale naturfagskoordinatorer.
Det foregår den 13. november 2024 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
Claus Hjortdal modtager Ridderkorset
For en årelang og utrættelig indsats for folkeskolen i almindelighed og skoleledelse i særdeleshed har Skolelederforeningens formand fået tildelt Ridderkorset af Kong Frederik X.
I sine 10 år som formand og 7 år som næstformand har Claus Hjortdal påtaget sig en omfattende opgave for skabe en folkeskole for alle. Og for den kæmpe indsats har han fået en anerkendelse fra Amalienborg i form af Ridderkorset.
”Jeg er stolt og beæret over den anerkendelse. Samtidig er det også en anerkendelse af, at skoleledelse er en vigtig samfundsmæssig funktion”
Tiden, hvor Hjortdal har stået i spidsen for ledere i folkeskolen, har været præget af store ændringer og omstillinger.
Reformen og lovindgrebet krævede store forandringer, og i det hele taget er Claus Hjortdal altid gået foran for at tale folkeskolen op.
“Folkeskolen er, udover undervisning af eleverne, sammenhængskraften, der får vores samfund til at trives. Det er her grundstenene til fællesskabet lægges”.
I de senere år har corona og en helt ny måde at udvikle folkeskolen på i partnerskabet med politikere og partere omkring skolen i ”Sammen om skolen” fyldt meget. Her har Claus Hjortdal været en vigtig stemme og utrættelig stået fast på sine principper, værdier og idealer.
”Tillid, ordentlighed og samarbejde har altid været nøgleværdier i mit arbejde. Kun på den måde kan vi sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet og gives mulighed for at lykkes i livet”.
